(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge har jeg:
1.
Ryddet mere op og både solgt og foræret (en masse) ting væk.
Jeg valgte at sætte min mælkeskummer, mit tapasbræt og et salatsæt til salg, fordi alle 3 ting var mærkevarer, og dermed lettere at sælge end en anonym salatskål af ukendt mærke.
De 3 ting tilsammen ville have kostet 1400 kr, hvis man skulle købe dem fra nye, og jeg solgte dem for i alt 300 kr. Det bekræfter min tese om, at man ret hurtigt kan komme af med det meste, hvis man er villig til at sælge for ca. 20% af nyprisen.
Blandt tingene, jeg har foræret væk, var 3 dvd-afspillere til bilen, bøger, urtepotteskjulere, vaser osv.
Og endelig har jeg kørt et hav af skåle, tallerkner, flere urtepotteskjulere, køkkenmaskiner osv. til Hjemløses Venner. Noget af det har jeg haft sat til salg inden, mens resten bare er sat direkte i donations-kassen.
Undervejs har jeg haft god tid til at tænke over, hvor meget det varierer, hvordan jeg griber oprydning og overskydende ting an.
I nogle perioder har jeg intet imod at bruge tid på at sælge. Jeg piller opslag ned og lægger dem op på ny (så de kommer øverst på salgssiderne), jeg ændrer på billederne, jeg sætter tingene sammen på nye måder osv. Jeg bruger tid på det, alt imens tingene står i bryggerset og fylder, men jeg har intet imod det, og kan næsten synes, at det er lidt hyggeligt.
I andre perioder, som f.eks. lige nu, kan jeg mærke, at jeg bare skal have det ud. Det handler helt sikkert om mængden af ting (at der f.eks. er forskel på at have en vinterjakke liggende kontra 1/3 af det samlede køkkeninteriør), men jeg tror også, at det handler om, hvad der ligger bag den oprydning, jeg på det givne tidspunkt er i gang med. For lige nu kan jeg mærke, at det handler om at skille mig af med alt overflødigt, og mentalt at brænde marken ned, så jorden igen kan blive frugtbar, og der kan plantes nyt. Det betyder, at det, at få tingene ud og væk og at skabe ro og orden, vejer langt tungere end en potentiel økonomiske gevinst.
2.
Endelig accepteret, at mine børn ikke vil spise de müslibarer og den store pakke med grovknækbrød, jeg har flyttet rundt på i et par måneder, og derfor taget tingene med på kontoret, hvor de til gengæld ser ud til hurtigt at få ben at gå på.
3.
Takket være min oprydning i skabet med mapper fået så god plads, at den øverste hylde har kunne omdannes til “bar-skab”, så jeg kan have papvin stående.
Papvin ER bare billigere end vin på flaske, men jeg hader at have de der dumme papkasser til at stå og rode. De fylder helt vildt, og ift. hvid og rosé, har jeg ikke plads i køleskabet til dem, hvilket betyder, at vinen aldrig er kold, og dermed ikke bliver drukket.
Men nu har jeg vasket to tomat-passata-flasker af, og de er perfekte at fylde over i. De er lave nok til at stå op i køleskabet, og dermed optager de meget lidt plads, og så kan de genfyldes og vaskes af i én uendelighed.
Papvinen er købt, flaskerne fyldt og sat på køl, og jeg er klar til at fejre, at bæredygtighed og god og billig vin pludselig kan gå hånd i hånd.
Skål og god weekend.
Sådan, godt vintip – og der er da også lidt fint at serverer i sådan nogle flasker, tænker jeg – papvin skal man nemlig ikke kimse af, men de er sgu hverken så ikke så classy eller handy på bordet, hvis det skal sendes rundt 😁. Jeg sjatpisser hvertfald altid med den der hane, hvis det er tre liters boxene🙈.
Præcis! Og faktisk er 6 dl. ret passende at have i køleren permanent:)
Jeg har det på samme måde i faser med at få solgt ting eller bare få det hurtigt ud. Men når jeg læser med her, med dit sorte bælte i at sælge ting, så føler jeg mig lidt dum og doven, over ikke at få ting solgt. Men faktum er bare, at tingene hober sig op, og de småpenge jeg kunne tjene har jeg også mulighed for at spare andre steder. Så det tror jeg nu jeg vil gøre fremover! Bar mark! 😍
Samtidigt tænker jeg – både hos dig og hos mig – hvordan kan der blive ved at være ting at sælge/smide ud?!
Jeg er så utrolig meget bag dig på den sidste, men tænker, at det må være noget med, at i takt med at ting går ud, så får man lyst til at skære yderligere ned?
Og jeg synes virkelig, at man skal gøre det, præcis som det fungerer bedst. For hvis man hader at have ting til at stå (som jeg f.eks. gør lige nu) så er sandsynligheden for, at man få ryddet op langt større, hvis man “giver sig selv lov” til bare at ekspedere det videre – og det må trods alt være det, der vejer tungest.