I øvrigt:

*Er jeg glad for, at den der aging-app er ved at tabe pusten igen efter flere gange oprigtigt at have været i tvivl om, om folk har brugt den på deres nye profilbilleder. 

*Har jeg lige betalt 60 kr. for at sende en paperback 100 km nordpå. Altså dobbelt så meget, som jeg i sin tid gav for at få den sendt tværs over Atlanten. Til gengæld er der ikke en eneste postkasse så langt øjet rækker. Er der ikke snart nogen, der giver Post Nord nådesstødet?

*Skal, SKAL jeg lære, at gudesmukke kokke-Antoni fra Queer Eye og jeg IKKE deler opfattelse af, hvad der smager godt. Jeg har nu lavet 3 af de ting, han kokkererer i programmet, og hver gang har det resulteret i det her:

Jeg skulle have vidst det ved ‘tilsæt koriander’.

*Havde Anton forleden fået sig forvildet ind på noget “Japan’s got talent”, hvor det, der efter min bedste overbevisning var far og datter, udførte et danseshow på en stripperstang forklædt som slikpind. Alle var meget begejstrede. Jeg forstår pludselig behovet for at lave særskilte show fra land til land.

*Er jeg i gang med Mindhunter 2, og hvor jeg nærmest græd af begejstring over 1’eren, føler jeg den ikke helt denne gang. Måske fordi jeg lige har set The Sinner, som til gengæld gav mig ALL the feels?

*Tror jeg ikke helt jeg forstår de mennesker, der præsenterer sig i facebookgrupper med flere tusinde medlemmer. No hate, men har vi ikke alle nok at gøre med at holde styr på, hvad vores egne børn hedder?

*Har jeg endelig fået lavet den fotobog, jeg har haft på min to-do i et halvt år, og jeg har været nødt til at gemme den væk, fordi jeg tuder, hver eneste gang, jeg bladrer i den. Børnene er så smååååå! Og søøøøøde! Der er tale om 2 år gamle billeder, og jeg er blevet blød.

*Bliver jeg vanvittig over de kvinder, der stiller 16.000 spørgsmål til noget, man har sat til salg på Marketplace, og efter en spørgerunde, der er længere end de fleste partirunder op til valg, slutter med: “Jeg skal lige snakke med min mand om det.” Dame. Det er en plastikscooter. Til 40 kr. Carpe diem.

*Har jeg netop lukket den danske true crime bog “En djævel i den lyse nat” af Søren Baastrup, og den får 5 store stjerner herfra. Den handler om mordet på Stine Geisler, der blev slået ihjel i 1990, som er lige omkring det tidspunkt, hvor min voksne hukommelse er etableret. Derfor har det været ekstra interessant at læse om sagen, fordi jeg kan huske brudstykker af både den og sagerne efter, og hele tidsperioden omkring, men her har jeg fået det sat sammen til en sammenhængende fortælling. (Er dog lidt rystet over, at billederne i bogen er fra 1990’erne, og ikke – som jeg var overbevist om – fra 1970’erne. Jeg *fatter* ikke, hvor antikverede, de ser ud).

*Har vi nu officielt ramt den tid på året, hvor jeg konsekvent har enten for lidt eller for meget tøj på. Sved-behæftet forkølelse coming up.

*Vil jeg gerne invitere jægere og lystfiskere, der har fået nok af al den natur, til at komme hjem til mig til en spændende gang hvepse-safari. Man må beholde alle dem, man nedlægger.

*Skal jeg høre, om nogen ved, hvor man finder sange, der ikke er på de traditionelle musiktjenester? Jeg er på jagt efter Bluest eyes in Texas med A Camp/Nina Person, som er på soundtracket til Boys don’t cry, og jeg kan kun finde den på youtube. (Jeg ved godt, at der findes programmer, der konverterer videoer til mp3 filer, men jeg var ved at give min computer aids, da jeg i går forsøgte, så alternativer ønskes).

*Er der en lille dreng i Fridas børnehave, der ligner Anton som lille så meget, at jeg aktivt må bekæmpe trangen til at skovle ham op og kramme ham. I morges afleverede hans far og jeg samtidig, og da vi står 100 forældre og et par pædagoger i garderoben, siger pædagogen: “Han ligner godt nok Anton!” hvortil faderen vender sig mod mig, blinker og siger: “Det kan være de har samme far…” #LetsGiveThemSomethingToTalkAbout

*Var jeg forleden ude at handle sidst på en ualmindelig irriterende dag. Ved kassen er køen af den slags, der bugter sig, og jeg kan allerede på lang afstand se ham, der har tænkt sig at snyde foran. Og ganske rigtigt. Normalt giver jeg med glæde forlommer, fordi jeg selv bliver så glad, når andre lader mig og min liter mælk komme foran, men den der med at forsøge sig med hugormen, og derefter spille blind?

Not today, satan.

Published by

54 Replies to “I øvrigt:

  1. Ej men jeg skraldgrinede fire gange i den her tekst. Den far 😀 😀 😀

    Og seriøst JA til det med folk der præsenterer sig i store grupper. Min egen pet peeve er, at jeg er medlem af et parti, og der tit er nogle fra partiet, som jeg ikke rigtigt kender, men som gerne vil være venner på Facebook. Fred med det, det gør jeg gerne, og det kan også være arbejdsrelateret, MEN så skriver de så tit ‘TAK FOR VENSKABET’ på min Facebookvæg. Jeg er helt færdig af grin, hver gang det sker. Så sødt og taknemmeligt, men også sååååå unødvendigt.

    Når du er færdig med den store hvepsejagt (måske med sådan lidt hubertusjagt-tema? Det kan godt noget), så send lige de ivrige nedlæggere til Glostrup, hvor jagtsæsonen på spyfluer seriøst snart må gå ind.

    1. Åh, spyfluer er også virkelig trælse!! Dem har vi også en del af, og det kan ses på vinduerne. Men de der hvepse er godt nok hidsige i år. Og der er RIGELIGT af dem.

  2. Ad! Koriander!!! Var det den der Green Goddess i afsnittet med vegetargutten, der arbejdede i Walmart og ville fri til kæresten med en romcom på storskærm? (Ok, må tilstå jeg binger QE lige i tiden).

    1. Jeg er så fan-girl, at jeg nu følger dem enkeltvis på IG. Hvad er der dog sket med os, Anne?

      Og ja – det var den. Jeg havde godt nok tænkt, at når der nu var koriander i, så var det nok ikke for mig, men så blev jeg alligevel overbevist om, at når ham fyren, de make-overede var så vild med det, så kunne man nok ikke smage det.

      Det kunne man. Det bliver IKKE bedre sammen med græsk yoghurt.

      1. Jeg tror, det er alderen/livet/børn, der er sket med os … Det er som om, der ikke er plads til deadline/Clement/andre alvorligheder i mit hovede efter kl. 21.00 🙂
        Koriander kan ikke reddes af hverken græsk yoghurt, 10 vilde heste eller hele den engelske hær. Det er ukrudt! Og ikke på Nordic Food-måden …

        1. Jeg hører dig højt og tydeligt. Jeg formåede at se en film i sidste uge. En hel film. Godt nok over to aftener, men stadig. Det er en præstation, der ikke falder langt efter at løbe et marathon efterhånden suk

          (Det var i øvrigt den glimrende “Red sea diving resort”, som er meget Tarantino i udtrykket, og så bygger på virkelige hændelser. Kan varmt anbefales).

          (Hvis man kan holde 1) sig vågen og 2) koncentrationen)

  3. Årh, jeg bliver vanvittig af de kvinder, der spørger og spørger til brugte børnesager, forhandler pris og så forsvinder i den blå luft! Hvad? Du fik din vilje, hent så den flyverdragt! Jeg er efterhånden så hidsig over spørgsmålene, det ryger direkte i Blå Kors.

    1. Det er også lidt, som om man rammer dem i stimer?! Forleden lagde jeg 3 dvd’afspillere op på de lokale grupper og skrev, at de kunne afhentes gratis, først til mølle. En fyr var hurtig og lagde billet ind på alle 3, og det var sådan set fint. Kort efter skrev en kvinde til mig, at hun gerne ville have dem, så jeg skrev tilbage, at en anden havde været hurtigere, men om jeg skulle skrive til hende, hvis han sprang fra? “Da ikke inde på opslaget?” skrev hun og sendte mig et screenshot. Ej, men hvad fanden!?

      Nogle gange, ikke? Så er jeg ikke ret god til andre mennesker.

  4. Antoni er skøn – men; han er virkelig ikke et kulinarisk geni. Det er mest fordi de fleste amerikanere mest spiser ude at de falder på halen over hans skills.
    Og mega fedt med Antons brother from another mother. Er faren single?

    1. Jeg ved det simpelthen ikke? Men jeg kunne ikke lade være med at grine, for der blev pludselig MEGET stille i den garderobe:-D

  5. Er det nu jeg rækker hånden op og siger med ret tyndt stemme: “Jeg kan altså rigtig godt lide koriander”?
    Vi må få en oppfølging på ham der Anton-look-alike og hans far!

    1. Haha, nej hold endelig koriander-fanen højt. Nogen skal jo holde af den, ellers er det næsten synd. Er du så også vild med fennikel? (Et andet hade-element fra grøntsagsbedet for mig).

      1. Melder mig her – koriander- OG fennikel-fan! Måske hænger det sammen, smagsløgs-wise.
        Jeg havde en oplevelse a la kø-finten på biltur i Frankrig i sommer. Franskmænd er åbentbart ikke videre gode til at flette, og mens vi alle holder i gedigen trafikprop fordi ingen vil give sig og lade andre flette ind, kommer der en bil der sniger sig udenom hele køen i nødspor, presser sig op på siden af mig og får smidt snuden op lige før mig – hvorefter han lige vender sig og giver mig en thumbs-up! Ej men jeg blev så rasende, satte fuld gas på og kørte forbi ham da køen bevægende sig og ind foran ham. Lider normalt ikke af vejvrede, men den her var dråben.

        1. Et thumbs-up alligevel!? Hold KÆFT, hvor provokerende!! Det var også blevet et rasende nej herfra!

  6. Bare for at ødelægge spasen; Hvordan har du det egentlig med sådan en kommentar? For i virkeligheden KUNNE de jo godt have samme far, hvis nu den far der leverer ikke er den biologiske far…. Det er ikke sådan en kommentar der sætter tankespind igang hos dig? For jeg tror måske at jeg ville være begyndt at spekulere, og muligvis ikke havde faldet til ro før jeg havde undersøgt om A’s dobbeltgænger var undfanget vha assistance eller ej… (og her ser man så for sig en ret så akavet samtale der begynder med: “Jeg er så nervøs for at mine børn skal få kyssesyge, fordi jeg har hørt man kan blive steril….har du haft det?”…..

    Håber ikke du tager mit spørgsmål ilde op, er simpelthen bare nysgerrig….

    1. Jeg forstår sagtens, hvad du mener, og havde mine børn været lavet som traditionelle donorbørn, ville det helt sikkert have været noget, jeg tænkte over. Uden at gå i detaljer har jeg valgt at gribe projektet an på en anden måde, og derfor ved jeg med 110% sikkerhed, at det ikke er tilfældet:)

      1. Jeg tænkte straks “uuuh, garderobefar har været donor i sin ungdom!” 😂
        Jeg hader-hader-HADER karse! Og især når det ikke har en rolle, men bare spiller grøn pynt! HOLD SÅ OP MED DET! Både restauranter og tanter!
        Til gengæld elsker jeg koriander, men har læst at ca 25% af alle rent fysiologisk har smagsløg hvor det bare smager dårligt. Til gengæld har jeg så hørt fra en kok, at hvis det spises sammen med andre krydderurter, og især persille eller mynte, så kan alle lide det. Ved ikke om det passer, men hermed en udfordring! 😉

        1. En af Antoni-tingene bestod nærmest udelukkende af krydderurter, så den myte kan aflives med det samme:-D

          Men jeg MÅ tilhøre de 25% Stod der tilfældigvis, om man så også følte afsky over fennikel?

  7. Jeg ville aldrig kunne kigge på den far/søn-kombo igen uden at have samtlige arvelighedslove kørende i baghovedet 😀 Og folk, indeed. Lovede engang en stor krukke ud på kolonihaveforeningens facebook, og den blev så hentet af min nabo. Senere kom en nydelig midaldrende mand forbi, som mente han var kommet først. OG HAN VILLE IKKE GÅ IGEN UDEN KRUKKEN!!!

    1. Jeg siger ikke, at vi støtter vold. Jeg siger bare, at man somme tider godt forstår, hvad det er, der sker….

      1. Men Kirstine, hvad gjorde du så?? Gav ham en anden/din førstefødte/500kr??

        Og ja, Linda. En lussing havde været på sin plads her.

        1. FØRST holdt jeg lav profil og lod somom jeg ikke helt vidste hvor krukken var. SÅ opdagede jeg hadetråden på facebook (!!!), som opfordrede til selvtægt “hvis vi nu allesammen går ud og kigger over hækkene hos vores naboer, finder vi den nok”-style og rettede overraskende meget skyts mod ‘giveren’ (moi), som “virkelig burde have tænkt sig om”, naboen afleverede krukken og manden fik den, sådan lidt surt. Det var vildt øv hele vejen.

          1. WHAT!?! Det er jo fuldstændig absurd!

            Der er noget ved outlet/tilbud/brugte/gratis ting, som får det værste frem i nogle mennesker.

            Og så kan man stå der med alle sine gode intentioner og blive svinet til. Det er jo ikke ligefrem noget, der ansporer en til bæredygtighed og cirkulær økonomi i fremtiden.

  8. Gentagne gange har jeg prøvet at sælge ud via apps/hjemmesider. Men det er ikke til mit temperament. Jeg afleverer det hellere på den lokale losseplads eller til genbrug, hvis der ikke er nogen aftagere i direkte nærhed. På trods af klimaskammen osv. osv.
    Men mit liv er for kort til at bruge energi på at skrive frem og tilbage med en, der vil have jeg måler indersømmen, afstanden mellem skuldrene og finder den nøjagtige CMYK-farve på den her t-shirt, jeg har sat til salg for en 10er. Køb den og brug den til klude, hvis den ikke passer! Og spar os begge for det her besvær. Hvordan kan de ikke selv se det?

    1. Jeg ved det simpelthen ikke. Jeg har indtryk af, at der er geografiske forskelle, dog. I starten undrede jeg mig over, at der altid var så mange udråbstegn i salgsannoncer fra Kbh-området, men efter selv at have haft en telefon til salg, hvor jeg modtog mange henvendelser fra det område, forstår jeg det pludselig virkelig godt. Hvad. Fanden. Mand?! NEJ, jeg vil sgu da ikke sælge min telefon for 200 kr – er du fuld??

  9. Det er derfor, at jeg aldrig får solgt noget på salgsapps. Jeg gider simpelthen ikke bruge min tid på den slags fjolser. Og når jeg køber noget, er det “jeg vil gerne købe den, kan hente XX. Hvis du ikke er hjemme, så kan du lægge den i garagen”. Så ting bliver foræret til dem med mindre børn (jeg er lykkelig for at min kusine fik en pige nøjagtig ét år efter vores sidste), afleveret i en genbrug eller hos røde kors.

    Og jeg elsker koriander. OG fennikel. Til gengæld hader jeg kogte kartofler med mindre det er helt nye kartofler. Undskyld.

    1. Haha, nej det er helt perfekt. Det er lidt, som når man opdager de perfekte slik-pose-makkere: Dem, som elsker alle de stykker, du hader og omvendt. Vi splitter grøntsagsbedet på midten, og alle vinder.

  10. Jeg får også spat af alle de salgs spørgsmål, nogle gange byder folk endda så lavt, at jeg skriver at jeg hellere vil smide det ud (inde på opslaget, for hvad sker der med at alt er private beskeder)

    Han har god humor den far, til det lignende barn 😉

    1. Det har jeg også, i et anfald af skambuds-raseri, skrevet til en kvinde.

      Jeg synes, det er så vildt, hvad nogle mennesker vil være bekendt. Ikke mindst fordi de jo for fanden også selv kan tjekke prisen på tilsvarende varer, og dermed også tydeligt kan se, når det i forvejen er billigt, og standen er væsentlig bedre, end mange af de andre ting, der er lagt op.

      Jeg havde en puky løbecykel af Fridas, som var stort set ubrugt. Der var ekstra-udstyr på, og selvom jeg godt ved, at man kan være blind, når det kommer til egne ting, så kunne jeg her se, at der ingen rust var nogen steder, og at der stort set ingen skrammer var. Jeg satte den billigere end de mange andre puky løbecykler i området, som endda i annoncerne havde opgivet, at cyklerne var “godt brugte” og “trængte til en kærlig hånd”. Hun bød under halvdelen af, hvad DE cykler var sat til. Vær. Nu. Lidt. Realistisk!!

  11. tip til det der med hvepsene:
    min bonussøn får sådan et blad med videnskabsting for børn. der læste vi, at hvis man sprøjter på hvepse med vand, tror de at det regner og søger hjem til deres bo. vi har nu prøvet det flere gange. det virker! lille sprøjteflaske med vand, sprøjt… og de søger straks mod vinduet og ud!

      1. Der er jeg nok lidt mere brutal. Sådan en fluesmækker, der giver stød, er pissegod til hvepse fordi man lige kan zappe dem mens de flyver (de sataner sidder jo ALDRIG stille). Så kommer de ikke igen, når de har fundet ud af at, at det ikke regner alligevel…

        1. jo, ikke for at være super hellig, men nu skal vi jo huske at insekterne er gode når de gør deres arbejde udenfor.

          1. Fuldstændig rigtigt og jeg har også masser af vilde, insektvenlige blomster, sprøjtefri have osv. Men hvepse har jeg det stramt med eftersom jeg selv er allergisk og min søn blev stukket flere gange sidste år. 😊

        2. Åh, jeg synes faktisk, at det er svært med det her, for vi bor på landet, og den der mangel på insekter? Den mærker vi ikke rigtigt her.

          Jeg er iskold, når de kommer ind. Særligt hvepsene er sindssygt aggressive lige nu, og jeg er pænt nervøs for, at de sætter sig på noget af det, børnene sidder og spiser, så de får dem ind i munden, så her er det alles kamp mod alle, og jeg vil ikke tænke to gange over at bruge både strøm, vand og gammeldags fluesmækkere.

          Jeg har for længst truffet den forholdsregel, at vi ikke spiser i haven, netop for, at både dyr og børn kan være her. Men vi har 123348738473756 kløvere i plænen, som tiltrækker de der små, blege hvepse-typer, og de stikker som ind i satan. Så kogt helt ind til benet kommer det til at betyde, at hvis ikke jeg fjerner deres madpakker (=slår græs), så kan vi reelt ikke bruge haven, for vi bliver stukket under fødderne i én uendelighed, når kløverne får lov at stå, og det. gør. ONDT!

          Jeg vil gerne gøre, hvad jeg kan, for at bier og andre dyr har så gode betingelser som muligt. Men jeg er ikke villig til at give afkald på at kunne bruge haven for det.

          1. Right behind you. Jeg bruger også græsslåmaskinen som våben mod stikkende insekter i græsset. Alternativet er at lægge fliser i hele haven, hvis vi ikke vil opgive at bruge den. I et anfald af forårskådhed fjernede jeg 10 kvm mos i forhaven, som vi alligevel ikke rigtig bruger og hældte en masse bi-venlige blomsterfrø ned på jorden. Det er både pænt og tiltrækker insekter, som så har at holde sig fra baghaven. Og det gør de også nogenlunde, men når vi spiser ude, hvilket er sjældent, fordi 3 børn, er vi bevæbnet til tænderne med elektriske tennisketschere og der er heller ingen nåde inde i huset.

            Alle kan gøre noget, men ingen kan gøre alt og jeg kan ikke have august-aggressive hvepse svirrende omkring min familie.

  12. “Hvor meget lyser de lamper, jeg skal være sikker på min børn kan lege der når det bliver mørkt” – om to natlamper til salg for 30 kr. WTF……..

    1. Jeg kunne – ægte – godt tænke mig at vide, hvilket svar, man forventer at få på det spørgsmål? Opgivet i lumen, eller hvad??

    1. Jeg har prøvet noget tilsvarende. Jeg skrev til hende, at jeg hellere ville sætte ild til den.

  13. Hold nu op den far har god humor. Jeg græd af grin, da jeg læste det (til min søns store forbavselse). Der MÅ da blive lavet en legeaftale mellem Frida og Mini-Anton!

    1. Jeg synes virkelig også, at det var sjovt! Og jeg elsker, at der er andre forældre med den form for humor, for det kan hurtigt blive lidt stift i det regi, ikke? Jeg ville ELSKE, hvis Frida befriendede ham; han er noget yngre end hende, men jeg krydser stadig fingre, for så havde jeg en undskyldning for at kramme ham <3 (Bare lidt, ikke?)

  14. Det der med true crime-genren, hvad er dine tanker omkring dette? Jeg er selv lidt splittet. På den ene side synes jeg det er spændende at læse, men på den anden side synes jeg, der er noget uetisk ved den genre. Lidt skarpt stillet op, er det jo mord der er gjort til underholdning. Eller noget i den stil. Og hvad med de efterladte, det må da være meget følsomt for dem. Disse tanker udsprang efter jeg hørte om den kritik som podcaste Mørkeland fik.
    Når men synes bare det kunne være interessant at høre, om du har gjort dig nogle tanker. Ikke fordi du skal stå på mål for de bøger du læser og deler, bare fordi du altid er så reflekteret. Altså det er kun et nysgerrigt spørgsmål, ikke en kritik.
    Håber min kommentar giver mening.

    1. Jeg forstår sagtens, hvad du mener, og jeg tager på ingen måde ilde op, at du spørger:)

      For mig er den afgørende forskel, om formidleren behandler emnet med respekt, og det er her, jeg synes, at Mørkeland er helt forfærdelig. Den har en sensations- og sladderundertone, som jeg synes er virkelig respektløs. I en af deres episoder afspiller de et 112-opkald, og de fleste af deres sager er så nye, at der sidder pårørende til ofrene derude, hvis sår stadig ikke er helet, og det forstår jeg faktisk ikke, at de selv kan leve med. Det bliver BT/Ekstra Bladet om igen, og i sådanne tilfælde synes jeg, at genren bliver ret smagløs.

      I bogen, jeg omtaler i indlægget, har Stines mor selv været med inde over, og der er en varsomhed i hele måden, historien bliver formidlet på, som – føler jeg – gør det ok, at hendes historie bliver fortalt.

      I podcasten My Favorite Murder er det min oplevelse, at værterne Karen og Georgia også hele tiden forsøger at sætte historierne ind i en kontekst, der får dem til at give en form for mening; at der bagved humoren er et ægte ønske om at forstå verden bedre, og blive bedre til at forholde sig til den og navigere i den. Og så synes jeg, at de er gode til at vælge historier, som enten geografisk eller tidsmæssigt er fjerne nok til, at der ikke sidder nogen med åbne sår og lytter med.

      Jeg tror, det er meget forskelligt, hvad der trykker på vores knapper, og hvornår vi synes, grænsen til ren underholdning er overskredet, så ligesom i alle andre etiske spørgsmål, er vi nok hver især nødt til at træffe vores egne valg ift. hvad vi føler er ok, og hvad vi gerne vil støtte op om.

      Giver det mening?

      1. Ja, det synes jeg giver rigtig fin mening. Særligt at en mor selv har været inde over, det synes jeg gør det meget mere lødigt. Det var jeg faktisk ikke klar over.
        Jeg kender ikke My Favorit Murder studsede bare lidt over navnet. Men jeg synes også, som du selv skriver, at særligt tiden og også geografien er meget afgørende.

        Jeg ved egentlig ikke om genren som sådan har overskrevet min grænse. Men jeg har bare tænke over det efter jeg læste en kritik fra radioværten Sandie West, som jeg synes var relevant. Men jeg tror virkelig også det handler om måden. Egentlig har jeg nok også holdt mig lidt fra genren efter jeg hørte et afsnit af en anden podcast af to mænd, måske den hedder Myrdet eller noget i den stil. De fortalte om to seriemordere i USA, og deres gerninger var så modbydelig at jeg havde fortællingen siddende i kroppen flere dage efter mens min fantasi løb af med mig..

        Men tak for dit svar. 🙂

  15. Da vi skulle tømme vores afdøde fars hus, lagde vi en del gratis ting og møbler ud i facebookgrupper. Den dag, vi skulle være ude af huset, skrev en mand, at han gerne ville have en seng. Jeg spurgte hvornår han kunne hente den, og skrev til ham at vi var ved ar flytte ud, så det skulle gå lidt tjept. Han svarede ikke hele dagen og jeg endte med at give sengen til en anden. Manden skrev så, hen under aften, at nu havde han fundet en trailer og kunne komme og hente sengen. Da jeg skrev at vi havde været nødt til at give sengen til en anden, kaldte han mig en ussel og utilregnelig løgner og skrev, at det jeg havde gjort, var utilstedeligt og utilgiveligt 😳

    1. Jeg ved ikke engang, hvad jeg skal sige. Hvor ER det langt ude!! Det er simpelthen så vildt, så berettigede, nogle mennesker føler sig. Èn ting er salg. Her er jeg begyndt, hvis folk laver en Houdini, at skrive, at “der er flere, der henvender sig, så jeg holder (tingen) til dig til kl. 15, og derefter lader jeg budet gå videre”. Så ved jeg, at jeg har mit på det tørre. Men det er sindssygt, så mange forholdsregler, man kan være nødt til at tage, og det er skideærgerligt, at det skal være sådan.

  16. Jeg forstår bare slet ikke man har lyst til at læse om mord? (Nej, jeg læser heller ikke krimier :-))

    1. Tja – heldigvis findes der jo meget godt derude, og i lige præcis den genre, man foretrækker:)

Skriv kommentar:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.