(Læs forklaringen på M2018-konceptet her)
I den forgangne uge har jeg:
1)
Skrevet til mine bedsteforældre og spurgt, om jeg ikke i julegave skal give dem, at vi stikker forbi med en gang frisklavede frikadeller, en ny-stegt medister, en gryde skrællede kartofler, tilbehør og en omgang ris á la mande d. 24.
Jeg vil så gerne give dem et eller andet, de kan bruge, men de er 89 og 91 år, og de mangler i-n-t-e-t, og da min bedstefar oven i købet har fødselsdag nytårsaften, sidder vi 2 gange på under 14 dage og river os i håret over, hvad vi kan glæde ham og dem med.
Men de blev så begejstrede over udsigten til hjemmelavet mad, at jeg nu har spurgt resten af familien, om en fødselsdagsgave kunne være, at vi tilvejebragte nytårsmenuen; de får gæster, og måske det var rart, at de bare kunne koncentrere sig om dét?
Ideen er hermed givet videre, hvis andre kan bruge den.
2)
Brugt det sidste af mit gavepapirs-stash, og besluttet, at jeg bare vil købe en rulle med almindeligt, brunt papir, når jeg handler næste gang.
Jeg ved godt, at mange minimalister får hovedpine ved tanken om indpakningspapir, men vi er ikke helt der endnu, hvor det vil virke naturligt at overrække en gave pakket ind i en gammel avis.
Men det brune gavepapir, som jeg før har haft, bliver så fint, hvis man pynter det med et glansbillede eller et klistermærke, eller hvis børnene får lov at tegne på det. Det kan på denne måde customizes til alle anledninger, og man behøver derfor ikke have en kasse med forskellige typer af gavepapir stående.
3)
Haft gæster (sidste weekend) og tænkt over, at der faktisk har også været en uventet fordel forbundet med at arbejde så meget, som jeg har gjort de sidste par måneder. For det har tvunget mig til at være bedre til at tænke over, at den mad, jeg laver i weekenden, skal være et oplæg til madplanen den kommende uge. At jeg f.eks. laver suppe med friskbagte boller (som jeg ikke kan nå at bage i hverdagen). Eller laver burritobowl og steger ekstra kylling, så der er til quesadillas. Og at jeg tænker over at lave noget med gnavegrønt søndag, hvor jeg så snitter og hakker til den kommende uge.
Sidste weekend lavede jeg frikadeller til frokost, købte et frisk rugbrød og et glas rødkål, kogte en bakke æg, og varmede resten af madpakke-leverpostejen. Der var *ingen* klager fra hverken gæster eller børn, og den kommende uges madpakker var næsten i hus.
Ud over at det giver lidt ekstra luft den efterfølgende uge, hvilket altid er rart fordi: mere tid = bedre valg, så giver det også mindre spild ift. hvis vi i værtsskabets navn havde taget hul på 3-4 forskellige slags pålæg, som vi bagefter ikke ville kunne nå at spise.
(INFO: Jeg har ændret det oprindelige punkt 2 til et andet. Se min kommentar under denne for forklaring/Linda)
Jeg vil som sundhedsfaglig med fuld ordinationsret, dvs. jeg er en af dem, der har magten’/evnen/privileget til (og ikke mindst ansvaret for) at udskrive recepter på alle de sjove piller, rigtig gerne knytte en kommentar til punkt 2).
Paracetamol (panodil/pinex) og Ibuprofen (Ipren/Ibumetin) fås i forskellige styrker, hvoraf nogen af dem er receptpligtige. Paracetamol på 500 mg og Ibuprofen på 200 mg er den styrke, der i Danmark kan fås i håndkøb. Alt derover skal ordineres på recept.
Smertestillende piller er den hyppigst brugte metode til selvmordsforsøg. Her siger jeg forsøg og bliver meget morbid, for dem, der tager en overdosis af smertestillende piller dør sjældent af det, men kommer til udpumpning og får til livsvarige leverskader.
Derfor blev der i 2013 indført en begrænsning på, hvor mange piller, der kunne købes i håndkøb. Denne begrænsning kom i kølvandet på den generalle liberalisering af markedet for håndkøbsmedicin, der gjorde det muligt at købe smertestillende, nikotinplastre, næsespray osv. i supermarkeder, på tankstationer og i kiosker – dvs. steder, hvor det ikke var en faguddannet apoteker/farmakolog, der langede medicinen over disken.
Argumentationen var, at 10 stk. Panodil var mere end rigeligt til at klare hovedpinen eller tømmermændende, men ikke nok til at gøre skade. Havde man brug for mere/stærkere skulle man forbi en læge, der kunne vejlede og informere om risici og kontraindikationer.
Alt er billigere i større mængder, det gælder selvfølgelig også smertestillende. Og på grund af tilskudsreglerne i Sygeforsikring Danmark, så får du endda tilskud til din receptpligtige medicin, hvis du er medlem. Så der er masser af økomoniske grunde til at tage fat i din læge og bede om en recept på din foretrukne hovedpinepille. MEN: din læge er i sin fulde ret til at nægte at udskrive en sådan recept. Det er nemlig ham/hende, der sundhedsfagligt skal forsvare hvorfor pågældende recept er udskrevet, såfremt Styrelsen for Patientsikkerhed/Sundhedsstyrelsen/(indsæt anden kontrollerende instans) vælger at kigge vedkommende over skulderen og stille kritiske spørgsmål. Og ‘at det er billigere for patienten’ er desværre ikke en sundhedsfaglig begrundelse, der holder i byretten.
I bund og grund og FYI: har man en læge, der ikke ser nogen problemer i at hjælpe med lidt billigere smertestillende, så vær glad for det. Brug det med omhu og alt det jazz.
Men medicin er ikke bland-selv slik (selv det i håndkøb!) og desværre er langt fra alle i stand til at håndtere håndkøbsmedicin på den mest hensigtsmæssige måde. Enhver sundhedsperson med ordinationsret (læger og tandlæger) har et enormt ansvar for den medicin der udskrives – og vedkommende er i sin fulde ret til at afvise et ønske om en recept på håndkøbsmedicin, hvis der ikke er nogen faglig indikation. Så don’t shoot the messenger hvis lige netop din læge ikke er helt med på at udskrive recepter på større mængder håndkøbsmedicin. Som ved så meget andet, er baggrunden væsentligt mere kompliceret end som så, og jeg lover dig, han/hun siger ikke nej bare for at være på tværs.
Jeg har valgt at slette punktet og erstatte det med et andet på baggrund af din kommentar, for selvmordsvinklen havde jeg ikke taget højde for, da jeg skrev listen.
Jeg kan huske, at jeg – da de her typer af smertestillende blev receptpligtige – læste en artikel om, hvorfor man havde valgt at ændre reglerne, og her var det primære fokus danskernes overdrevne brug af panodil og ipren. Og min oplevelse, både hos min egen læge og hos dem, jeg har mødt i mit job, er at lægerne tager problemet meget alvorligt, og at receptblokken sidder ret stramt på de fleste. Det er grunden til, at jeg i første omgang satte punktet på.
Egentlig har jeg aldrig oplevet det som et problem, at der er blevet sat begrænsning på mængden, man bare kan gå ud og købe, og jeg har ikke tænkt over prisen før. Men lige nu er vi ramt af evighedsforkølelsen, der læner sig kælent op af influenza med noget ondt i halsen on the side. Og efter 3 uger med dén cocktail føltes det pludselig relevant med prisen, fordi 20 stk. ret hurtigt får ben at gå på.
Og her lå sammenligningen lige til højrebenet, fordi jeg derfor havde prisen i håndkøb i ret frisk erindring, da jeg hentede dem, min læge havde givet mig.
Men man kan ikke altid vide, hvordan de mennesker, man har omkring sig, går og har det, og derfor synes jeg, at selvmordsvinklen er afgørende for, at det ikke føles rigtigt at lade punktet stå.
Tak for at gøre opmærksom på det <3
(Og for ikke at skabe unødvendig forvirring, paster jeg det oprindelige punkt på herunder, så din kommentar giver mening for dem, der læser kommentarfeltet.)
Ringet til min læge og fået en recept på hhv. Panodil og Ipren. Den her er selvfølgelig kun til dem, der har et meget moderat forbrug af smertestillende, så hvis man kender sig selv godt nok til at vide, at låget sidder løst, hvis først man har de store glas inden for dørene, skal man lade være.
Men hvis ikke, så er prisforskellen 1 hel krone pr. pille. 25 øre/stk. på recept vs. 1,25 kr. i håndkøb. Ydermere får man tilskud fra danmark, hvis man er medlem. (25% så vidt jeg husker)
Som ekstra bonus er der 100 år, til jeg skal huske at købe igen.
Jeg sætter pris på, at min kommentar er blevet læst som den var ment: ren information og oplysning. Så selv tak for det!
Fedt med noget fakta på noget, som jeg virkelig har bandet over mange gange (der var nogle vinkler, jeg overhovedet ikke havde overvejet). Hurra for fagpersoner! klappe-emoji
Men Henriette, ved du, hvorfor Treo også er underlagt samme regler? Det er det eneste, der har effekt på mine migræner og alm. hovedpiner, og der ryger hurtigt en del, når jeg er angrebet. Men der er vel ingen reel risiko for, at nogen forsøgte at begå selvmord med lige netop Treo?
Alt det her har i øvrigt fået mig til at tænke, at jeg måske skulle bede min læge om en recept på Treo i stedet, hvis der er samme prisforskel (det har jeg faktisk aldrig overvejet, eller er blevet foreslået trods udredninger omkring migræne).
Hej Merete,
Jeg svarer efter bedste evne: Men tag hellere snakke med din læge – han/hun er stadig den, der er bedst klædt på til at hjælpe og vejlede!
Treo er kun mærkevarenavnet på det smertestillende (ligesom Panodil og Ipren er navne på smertestillende piller med hhv. paracetamol og ibuprofen som det aktive stov). Det aktive stof i Treo hedder acetylsalisylsyre, hvilket er det samme stof, som er i Kodimagnyl – og dosis er den samme i de to præparater (500 mg).
Der gælder derfor de samme risici, forbehold og regler for Treo som for alt andet smertestillende. Og derfor er der også her begrænsning på pakkernes størrelse i håndkøb (jeg tror du kan få op til 20 stk på recept).
Tak – hvor er du sød! Jeg vidste godt, kodimagnyler også er acetylsalicylsyre, men jeg havde selvfølgelig ikke lige tænkt den, den vej rundt.
Nå ja, 20 styk gør selvfølgelig ikke en kæmpe forskel.
Det lader til, at I selv klarer samtalen her, så jeg lister bare videre i kommentarfeltet uden at blande mig:-D
Jeg føler mig lidt dum ift pris og smertestillende 🙈 Jeg havde et heftigt forbrug i oktober efter et grimt fald og 10 panodil rækker til halvanden dag.. Det var halvdyrt i Netto.. Men jeg troede faktisk forskellen var væsentligt mindre og havde en naiv tilgang til min forbedring og magtede i øvrigt hverken at køre til læge eller apotek.
Nåja, så ved jeg det, og forhåbentligt bliver det aldrig relevant 😬 God info!
Mht avispapir til gavepapir, så har min mand altid brugt det af miljømæssige årsager. Familien synes vi er tossede og jeg er nu også mest hoppet med på den efter det gik op for mig, at gavepapir ikke hører til i aviscontaineren. Det er en heftig størrelse pose som ryger direkte til restaffald d.25.dec eller efter en større fødselsdag. Jeg pynter dog gerne med samlingen af stofbånd, som jeg gemmer fra gang til gang 🙂 Jeg gemmer også papirsposer og diverse æsker.
Nå det er sagt, så higer jeg om fordums rester af gavepapir til børnefødselsdage. Jeg er ikke sikker på en gave i avispapir ville falde i god jord i den situation og det skal ikke ramme mine børn før de er klar til at stå på mål for den slags.
Thumbs up for et godt koncept med M18, det har givet mig rigtig meget.
Vi er ved at indrette en større førstesal og de tanker, som dette koncept har givet mig, har i høj grad gjort, at jeg har brugt dba mere end jeg ellers ville. Først har vi forsøgt at genbruge eksisterende møbler, derefter købt brugt, kun meget få ting er fra nyt.
Og det var sent, at det gik op for mig, hvilken gevinst det er at slippe for at samle tingene 😂
Hvor er jeg glad for, at det har sat tanker i gang hos dig – det føles meget meningsfyldt at skrive noget, der har den effekt.
Jeg ville gerne være bedre til at bruge papirsposerne, du snakker om, fordi de netop er gode at bruge igen. Søstrene Grene har altid så mange fine – men jeg er nok stadig lidt fanget i gamle vaner med, at det er snyd, hvis man kan se, hvad man får, før man åbner.
Ak ja. Små skridt, ikke?
Jeg har også været på jagt efter alternativer til gavepapir og faldt over denne side: https://sustaindaily.dk/livsstil/zero-waste/guide-4x-smuk-zero-waste-gaveindpakning/.
Dagens låge i julestafetten samme sted handler i øvrigt om madspild i julen: https://sustaindaily.dk/mad/madspild-i-december-hvornaar-er-nok-mad-nok/.
Og nu vil jeg prøve at regne ud, hvor meget ost der skal medbringes til julefrokost 2. juledag for 20 voksne og 10 børn … 🙂
Tak for M18 – det er virkelig inspirerende!
Og til de rigtigt store gaver (cykel, dukkehus, stol, Bobles?) bruger jeg et lagen, som jeg bare tager med hjem igen bagefter. Med en flot sløjfe er overraskelsesmomentet intakt, det er nemt og tilgængeligt og nemt at rydde op!
Den kommentar kommer på et helt perfekt tidspunkt, for de der bObles, ikke? De har været ved at drive mig til vanvid…
@Anne:
Det er nogle meget smukke gaver, de viser og jeg blev helt misundelig på avispapiret. I vores ugeavis er der mest bare reklamer for Johnny Madsen og Postmand Per i Storcenteret…:-/
Jeg vil gerne slå et slag for to ting ift. mad til julefrokost. Dels at lave sig En Bog. Jeg ELSKER min! Den bruges kun til fødselsdage/jul/ferier, men til gengæld er den dejlig overskuelig. Jeg skriver, hvad jeg har lavet af mad, og derefter to spalter: En hvor jeg skriver hvor meget, jeg har lavet, og en, hvor jeg skriver, hvor meget, der var i overskud. Det er SÅ rart, at man kan gå tilbage og se, præcis hvor meget rugbrød de samme mennesker spiste sidste år. Og når hele menuen står der, er det også nemmere at vurdere, at hvis man laver færre ting, så skal der nok laves lidt mere af det.
Desuden synes jeg, at vi i min familie og omgangskreds er blevet gode til at pille perfekt-værtinde-surprise ud af arrangementerne, og simpelthen spørge ud, om nogen vil have dette eller hint. Der er selvfølgelig en slags grundmenu, men jeg oplever, at vi i dag er blevet meget bedre til på forhånd at snakke sammen om, hvor meget ost, det f.eks. er nødvendigt at købe osv. Og også på dagen: At sige, hvad man har købt, og bede folk hjælpe med at vurdere, hvor meget de kan spise, så man ikke åbner 5 oste, hvis der kun bliver taget en enkelt skive og en teskefuld hvidløgsost.
Det er mit indtryk, at vi alle i dag ved, at det ikke handler om nærighed, og at man må bede om LIGE det man vil – der er bare ingen grund til at åbne alt for at fremstå som en direktør-frue fra 50’erne, der sætter en ære i at gætte alles behov, og at vise overskud gennem overflod.
Tak for roserne, og rigtig glædelig jul:)
Tip til det brune indpakningspapir (næste år): hvis du får fat i et laksegl og lidt lak (Panduro Hobby vil jeg tro) bliver pakkerne mega hyggelige hvis du også bare binder sejlgarn omkring. Ægte gammeldaws OG man slipper for hys-anfald fordi man ikke kan få gavebåndet til at krølle sig helt rigtigt
PS med “man” menes der muligvis “jeg”…
Nææææææh! Sikke dog en fin idé! Synes jeg måske, jeg så noget lignende i Søstrene Grene, da jeg var der sidst?
Det brune papir kan også erstattes med en hvid papirsrulle – jeg elskede at tegne på sådan en, da jeg var barn (farverne er altså flottere på hvid end brun) – og så kan tegningerne løbende bruges som indpakningspapir, hvis de alligevel ikke skal gemmes.
Det er også en rigtig fin idé! Den er hermed noteret.
(Og jeg fik den anden kommentar også, men tænker, at der ikke var grund til at udgive den:))
Vi kører på 3. år med samme Til/Fra kort, som vi samler efter juleaften. Vi er altid de samme til jul, og det er de samme, som giver og køber, så derfor er det så let at genbruge. Specielt når kortene hænger i en lille snor, og det er båndet og ikke snoren, som klippes over, når gaven åbnes :o). Her før jul er alle juleting altid nedsat, så jeg har købt nogle flotte og kraftige nogle af slagsen…. Og det er faktisk lidt hyggeligt at “gense” de gamle kort, når de skal fordeles igen .. fordi vi skrev små hilsner og komplimenter til modtageren på kortene.. og hvad passer så til hvilke gaver i år – og ungerne tager så bare dem til os og sætter på deres gaver.
Jeg så de fineste porcelæns-til-og-fra for nyligt, og nu har jeg glemt hvor, hvilket irriterer mig helt enormt, for det er da en STRÅLENDE ide!