(Se forklaring på M2018-konceptet her)
Vi er gået på ferie, og det bærer ugens liste præg af.
I den forgangne uge har jeg:
1)
Været i Legoland med hele familien, og selv med rabatkuponer er det stadig en større udskrivning. Når vi er på den slags ture, synes jeg egentlig principielt, at vi skal have madpakker med, da forplejningen disse steder holder samme kilopris som ren heroin. Men jeg må lægge mig fladt ned og indrømme, at jeg synes, det (for vores familie) slår en lille smule skår i glæden, når vi sidder med vores klappere, og ungerne kaster lange blikke efter det, 85% af de tilstedeværende spiser.
(Jeg ved, at det her er et fokuspunkt for mange familier, der gerne vil leve økonomisk forsvarligt og hælde ordentlig mad i børnene, så derfor vil jeg gerne understrege, at jeg også oppe i hovedet synes, at det er den eneste fornuftige løsning. Men. Vi er på meget, meget få af den slags ture, fordi mængden af indtryk (i hvert fald indtil nu) har været voldsom for især Anton, og så går der ‘fuck det – vi har ferie!’ i den for mig.) (- hvilket jeg skal være den første til at indrømme, er fuldstændig idiotisk.)
Men men men. Denne gang var vi 5 voksne og 3 børn afsted, og havde på forhånd aftalt, at vi medbragte sammenskudsfrokost, så der var til en is til børnene. Da maverne begyndte at knurre, insisterede morfar på, at vi alle gik over til bilerne – og det viste sig at gøre hele forskellen. For i stedet for at være et træls alternativt til noget, man lige i øjeblikket havde mere lyst til, blev det til en pause fra støj og larm, og siddende på tæpper på en stribe græs med en klap-sammen i hånden, fik jeg totalt flash back til alle de sommerdage jeg som barn har tilbragt på flyvepladser i hele Danmark. Solen skinnede, der var tid til at hyggesnakke, og skovturstemningen var off the charts. Det var AWESOME, og jeg skriver mig bag øret, at hvis det på nogen måde er muligt at flytte frokostseancen ud af forlystelsesparken, så er det klart det bedste alternativ af alle de mulige.
2)
Opdaget en uventet fordel ved at give børnene lommepenge op til ferien, som de selv kan have med og bestemme over: Det er billigere for mig. For altså – på papiret er det jo ligemeget, om jeg giver dem 100 kroner herhjemme eller køber Lego for 100 kr. til dem i butikken i Legoland, men her støder vi igen på ‘fuck it – vi har ferie!’-monsteret. For når vi står der, og ingen nogensinde har ønsket sig noget mere i hele verden end lige præcis dén Ninjago-figur – ja, så har jeg nogenlunde ligeså fast en rygrad som en pakke Lurpak, nogen har glemt i en solstribe på frokostbordet. Derfor ender de 100 kroner, jeg på forhånd har aftalt med mig selv, at de må få for, ofte med at blive lidt mere end det. Og her lyver jeg, når jeg siger ‘lidt’.
Men når de har fået pengene på forhånd, og står med hver deres lille pung, er det meget, meget nemmere at guide dem til, hvad de har råd til, opdagede jeg, og det tager lidt af luften ud af den potentielle konflikt, at det ikke er mig, men matematikken, der siger nej.
3)
Taget hul på en ny vane, hvor jeg skriver til mine veninder, som vi har ude-legeaftaler med, hvad jeg medbringer til børnene. For uden undtagelse har alle mødre til alle børn, vi plejer omgang med her i byen, en vane med lige at stikke lidt i tasken, når vi skal mødes på en legeplads. Jeg har bare rigtig tit halvdelen med hjem igen, fordi alle har medbragt et eller andet, og ungerne ikke kan spise det. Vandmelon eller pizzasnegle, der har stået og kogt i solen i to timer, er ikke meget værd, når man kommer hjem, og derfor ryger det ofte ud. Men jeg gider ikke være religiøs om det her projekt, og rundsende et allekald om at vi fra nu af skal annoncere, hvad vi hver især medbringer. I stedet er jeg bare begyndt at skrive, hvad jeg tager med, og Lord behold: De andre mødre gør det samme. Ingen prædiker, alle vinder.
Lige præcis Legoland og mad er sådan en dårlig kombination. Jeg synes maden i LL er så pivringe, til gengæld er det åndssvagt dyrt. Vi bor tæt på Legoland og har derfor ofte gæster der skal til LL. Jeg tilbyder altid at komme med friske sandwich, kolde drikkevarer osv. Jeg kan næsten ikke holde ud af nogen betaler for maden.
Jeg kender alt til ‘fuck det, vi har ferie’ men i lige præcis Legoland bliver selv jeg for nærig til at betale for maden.
Og skidegodt tip det med at forlade en park hvis man kan. Og igen, i Legoland er der ikke mange rolige områder eller mange store græsarealer man kan sidde på, så der er det en ekstra god ide. Djurs og Fårup er jo helt anderledes på den front.
God ferie til jer 🙂
Ok, kæmpe win at have dig i adressebogen! Det er da ualmindelig god venneservice, for ja: De er godt nok friske på prisniveauet, og der er ikke meget at komme efter.
Men jeg er virkelig glad for, at min far var ubøjelig, for jeg havde ellers stemt for, at vi bare hentede provianten i bilerne, og indvilligede mest (hvis jeg skal være ærlig) for husfredens skyld, men I stand corrected. Det var virkelig verdens bedste ide, og som en ekstra bonus, gik det smertefrit med at få Frida til at sove til middag i (det åbne) bagagerum på mormor og morfars bil, fordi hun ikke, som den eneste, skulle forlade festen, men bare puttes, hvor alle vi andre var. Det var simpelthen på alle måder sådan en god dag <3
Din anden bog ‘365 konkrete spareråd for et bæredygtigt familieliv’ kommer til at blive SÅ populær!
Haha – du er sød! <3 Det kommer nok til at kræve, at jeg lige bortredigerer min skamfulde ‘fuck det – vi har ferie!’-attitude:-D
Skriv den!
Ej, altså, nu får jeg helt lyst😳
Jamen, så gør det dog 😉 Vi er mange, der gerne lytter til gode råd, når de kommer fra ikke-frelste og kløgtige typer
Nu er I selv ude om det. Nu har jeg sendt et pitch til et par forlag. Så må vi se, om de er enige med jer:)
Jeg hepper nu på en bog nr. 2 hvor du skriver lidt om tiden hvor Frida kommer til og livet med to børn. Og måske også lidt om fremtiden..
Jeg har nemlig læst din bog igen i sommerferien og ville sådan ønske der lå en fortsættelse!
Hvor er det bare en fin kommentar at få – tusind, tusind tak! <3
Jeg elsker at skrive, og det kan bestemt ikke udelukkes, at der kravler en 2’er ud af fingrene på mig på et tidspunkt. Så må vi bare håbe, at der er nogen, der gider udgive den…:)
Madpakkedelen, har jeg også nævnt i mit flashback-indlæg tidligere på ugen – det er jeg opflasket med og har til dato også altid lige en muslibar og en flaske vand med, eller frokost til længerevarende ture hvor spisepriserne på stedet, er til grin 😀 Lyder til I havde en dejlig tur!
A
Det er virkelig noget, de fleste husker med uhørte mængder af nostalgi <3 Vi havde den bedste tur, og jeg elsker, at børnene er ved at være så store, at vi kan få lov at dele dén slags oplevelser.
Linda, du er bare en stjerne altså. Min udenlandske kollega spurgte om gode råd til Legoland, og det ved jeg ikke noget om – men det gør du heldigvis!! Så jeg fil forklaret, at de skulle tage madpakke med, og hun var meget glad for den ide. Så tak til dig! Og tak for det tidligere indlæg om ideer til sommerferien, jeg har lavet en liste, som vi skal i gang med 🙂
Ej, hvor fedt at høre! Jeg bliver så glad, når det jeg skriver kan bruges, sådan helt lavpraktisk. Tusind tak fordi du skriver det til mig <3