- udtalte jeg i aftes sætningen: “Jeg gider simpelthen ikke synge for dig, hvis du bliver ved med at ligge og råbe “SILVAN!”, og på en måde siger det alt om, hvordan det er at være forælder.
er jeg efterhånden ligeså indebrændt over de mennesker, jeg kender, der deler fb-opslag som “Denne person skylder dig en is” og så 16 random navne, som jeg var på de idiotiske dyreplakater med onkeljokes som “You used to call me on my sæl phone”.
får Anton og Frida ind i mellem lov at vælge, hvad vi skal have til morgenmad. Forleden ville Frida gerne bestille pølsebrød og jordbærlagkage. Vi skal lige have fat i den store pegebog om ernæring.
er jeg egentlig overrasket over, at Føtex får lov at slippe afsted med deres Føtæsk-reklamer. Det må være første gang i dette årtusinde, at en interesseorganisation for mennesker med en fysisk udfordring lader noget passere.
vil jeg godt høre, om trenden med at række tunge, når vi tager billeder af os selv, snart er ved at være ovre? Ligesom med kønsdele er det meningen, at vi kun deler vores indre organer med de særligt udvalgte.
har jeg fået et nyt trafik-tic. Når jeg er fanget bag en traktor eller en betonblander, og vi nærmer os en rundkørsel, kigger jeg, med en blanding af håb og desperation, på bilisterne, der nærmer sig rundkørselen fra de andre stikveje, mens min hjerne med Gandalfstemme råber: “FLY, YOU FOOLS!”. Det var sjovt de første to gange.
vil jeg, i tilfælde af, at nogen hacker min mobil og dermed mine spillelister, bare lige nævne, at Anton og Frida er medbrugere, og bærer det fulde ansvar for, at Top 3 lige nu er Turn down for what, Dragostea Din Tel og Ol’ McDonald had a farm.
elsker Frida spegepølse og leverpostej, og særligt om morgenen, og jeg forstår ikke, at hun er biologisk beslægtet med mig. Lugten af våd leverpostej, når jeg skyller kniven af, kan nærmest gøre mig psykisk syg.
har Anton fået et nyt spil til iPad’en, som hedder Sandbox. Det er en elektronisk version af de tegninger, vi andre lavede som børn, hvor motivet består af firkanter med tal i, og man så skal male alle 1’erne grønne, 2’erne gule osv. Hver aften laver vi en sammen, og det er rigtig hyggeligt – indtil Anton begynder at ændre på farverne og indstiller pastelfarvede mesterværker til at have store plamager af postkasserødt og koboltblå, og jeg må støtter mit barns kreative proces med sådan nogle hænder her:
var jeg i sidste uge så heldig at få foræret 5 billetter til Tivoli Friheden af en tidligere kollega. Vi skulle afsted i går, tirsdag, og mandag tænkte jeg derfor, at jeg hellere lige måtte pakke tasker og finde billetten frem, så vi var klar til afgang, når vi stod op. Klip til scenen, hvor jeg løber panikslagent rundt, fordi billetten – som har en værdi af 1500 kr – er væk. Væk-væk. Jeg var allerede i hovedet ved at formulere en mail til Mads & Monopolet, fordi jeg i min rædsel både havde glemt, at 1) de holder ferie, og at 2) det ikke var lørdag, ift. hvad fanden jeg skulle gøre. Én ting var at skulle aflyse turen for os selv, men noget andet var de 3 andre, vi havde inviteret med – for hvem skal nu betale, som de synger i forsamlingshusene i Jylland til 60 års fødselsdage. Efter febrilsk gennembladring af alt mit interiør, kom jeg i tanke om en stak vandfarve-malerier, børnene havde lavet, som jeg havde smidt ud (#ChristIsWatching), hvorunder jeg med sikkerhed vidste, at billletten lå. Det var lange 20 meter ud i skraldespanden med poser om hænderne og meget fokuseret bøn til de højere magter om at lave noget kosmisk fiksfakseri, så spanden var blevet tømt før, og ikke efter, jeg havde smidt dem ud. Katolikkerne viser sig at have ret i, at anger gør hele forskellen: Billetten var der, og jeg har nu lejet en Box-it container til alle de tegninger, jeg har lovet Forsynet aldrig mere at smide ud.
tror jeg, at vi pga. ferien er alene hjemme på bloggen i disse dage, så hvis der er noget, I godt kunne tænke jer at læse om (hvis der nu f.eks. er nye med ombord, der ikke lige magter at læse 10 år tilbage), så er I velkomne til at skrive det i kommentarfeltet.
Du skriver vi læser. Har endnu ikke oplevet ord fra din hånd, som jeg ikke nød at læse. Hvad som helst er derfor på min liste.
Og jeg ville egentlig gerne hjælpe med emner, men min hjerne nægter at planlægge, finde på eller inspirere for tiden. Sådan en chefhjerne kan virkelig godt trænge til ferie, hvor nogen helt andre tager beslutninger, ansvar og planlægger.
Det er simpelthen så fint. Jeg skriver glad og gerne – jeg glemmer bare somme tider, at det ikke er den samme gruppe af mennesker, jeg skriver til hele tiden, så det slog mig lige, at der godt kunne være noget, jeg selv synes, jeg har været omkring, men som man ikke har læst om, hvis man er ny.
Så giv du bare chefhjernen et velfortjent break:)
KORS, hvor jeg heller ikke gider se flere udrakte tunger. For SATAN.
“Se mig, jeg er helt skør”. Gå væk, du er ikke skør, du er bare dum at se på.
Haha – jeg ELSKER, når du bliver rasende! 😀 <3
Kunne ikke have sagt (skrevet) det bedre selv, de tunger skal pakkes væk!
Og så lige på falderebet… jeg havde godt læst (og videresendt til ikke bloglæsende kvindfolksvenner) din flotte samlede liste til ferieudflugter og ville gerne have givet mit besyv med, men det kunne jeg ikke for jeg havde ikke været afsted endnu… Men nu er jeg lige landet efter et ophold på “Kyst og Fjordcenteret” med 1 mand og 3 børn (7,9,11) og vil give min anbefaling videre. Jeg er klar over at når ungerne (læs: ens arbejdsgiver eller venner man egentligt gerne vil imponere) spørger hvad man skal i ferien og man svarer “Vi skal til Randers” klinger det ikke helt så eksotisk (undskyld Randers, men det er altså dig der har et problem). Ikke desto mindre ligger der ved Randers Fjord et naturcenter, der tager dig lige lukt tilbage til 4. klasses lejrskole i 80érne hvor man håber på at komme til at holde Rasser fra parallelklassen i hånden. Her sover man i luvvu (hed det vist). En slags minitipi, der allerede er sat op når man kommer. Der er også 2 store tipiér hvor man sover i hængekøjer, her kan man dog ikke sikre sig at en eller anden storsnorkende pensionist snupper køjen ved siden af en, så her finder man rummelighedsshield frem. I løbet af dagene bruger man så centerets aktiviteter (joller med motor, vaders i alle størrelser, fiskenet, fiskestænger, kajakker, kanoer) samt hægter sig på naturvejledernes ture hvor man tjekker fiskegarn, filleterer fisk, bygger tømmerflåde, samler spiselige planter og den slags. Jeg ved godt at det lyder som den største hippielejr, men ungerne elskede det. Det koster 250 kr for børn man-ons og 300 for voksne dette dækker overnatning, køleskab, brug af køkken osv. Positivt: Masser af naturaktiviteter og læring til børn og voksne (og ingen af os har sat vores fod i en spejderlejr, så det er ikke en forudsætning) og rimeligt billigt. Tænker også at det er fordel for familier med 1 voksen at det ikke er denne alene der skal medbringe/opsætte telt, bygge tømmerflåde osv. Negativt: Man aner ikke hvem man skal overnatte med i lejren, køkkenet er ikke ulækkert, men slidt. Det ligner fuldstændigt hvad det er: lejrskoleudflugtsmål. Desuden tænker jeg at man som enevoksensfamilie kan være udfordret på at et barn mega gerne vil i motorjolle, mens det andet er gået i rigormortis-lignende tilstand i af skræk bare ved tanken. Så ingen luksus, men masser af kvalitetstid. http://kystogfjordcentret.dk/overnatning-udlejning/fjordcamp/
Det er helt perfekt – tak for tippet.
Jeg paster det ind i indlægget en af de nærmeste dage. (Af en eller anden grund skrider html-koden i hele indlægget, hver gang jeg opdaterer, så jeg skal lige sidde ved en skærm, og have ordentlig tid, når jeg lægger det på)
Kh
Linda
Tak for en altid spændende blog. Hvis det ikke er for privat…. Jeg vil gerne høre, hvordan du har det med at være alenemor (hvordan omtaler du dig?) med hænderne fulde eksempelvis i situationer sammen med 2 voksne til 2 børn-familier?
Hej Ida.
Det vil jeg meget gerne skrive om. Altså, du tænker, hvordan det føles at stå i pressede situationer alene, hvis jeg står der sammen med nogen, der er to? Eller er det en anden måde, du tænker det på?
Kh
Linda
Jeg vil gerne høre om du nogensinde er træt? Og hvordan du håndterer det med børnene? Gode tips søges, og du plejer at skrive både ærligt, pragmatisk og inspirerende 😊
Det er jeg glad for, at du synes:) Den ryger på i løbet af den næste uges tid:)
Jeg vil gerne høre om logistikken i dit liv. Sådan helt alvorligt og rent praktisk. Hvordan i alverden før du livet med to børn, fuldtidsarbejde og rollen som solomor til at gå op. Specielt ved sygdom, overarbejde og den slags.
Jeg spørger som en fuldtidsarbejdende mor til absolut ingen, som STADIG har svært ved at få tiden til at række.
Den ryger på – tak for input:)
Det med tungen har jeg klynket over i flere år. Jeg kan ikké ha’ det😶
Håber at alle læser dit skriv, og indstiller deres opførsel straks🤞🏻
K
Det er simpelthen så irriterende. Jeg scrollede ned over fb en dag, hvor jeg var i særligt ondt lune. 6 – 6!- på hinanden følgende billeder af folk med tungen nede om hagen. Nej tak.
Hej Linda! Det bliver så første gang jeg giver lyd fra mig på din blog….
Jeg kunne godt tænke mig at høre om dit love life – hvis du har lyst til at fortælle, og det ikke er for privat…
Jeg er selv stort set alene med mine 3 børn, så jeg ved, det kan være svært at få plads til i den stramme struktur, som jeg også kan læse, at du kører.
Er det sat på stand-by i disse år?
Dejligt hvordan kærligheden til dine unger lyser ud gennem dine indlæg.
De bedste hilsner Maria
Velkommen i kommentarfeltet:)
Jeg prøver at flette lidt ind om det, i det næste “spørgsmål/svar”-indlæg, jeg skriver. Det bliver i løbet af et par uger.
Kh
Linda