M2018, uge 19 og 20
(Se forklaring på M2018-konceptet her)
I de forgangne uger har jeg:
1)
Levet det ultimative, minimalistiske liv, hvor jeg ikke har belastet miljøet med bilkørsel, tøjvask eller andre smudsige CO2-fingeraftryk, fordi jeg primært har ligget på min sofa og febersvedt i det samme tøj, og kun haft lyst til sodavandsis.
2)
Haft et af de øjeblikke, hvor man ikke kan finde ud af, om man er genial eller ualmindelig tungnem, fordi den idé, man fik, ikke var det allerførste, der faldt én ind: Jeg fik – ligesom 5,8 millioner andre danskere – lyst til jordbærkoldskål i det gode vejr, og det var ingen steder at opdrive. Jeg googlede mig til en opskrift på en hjemmelavet variant, og så, da jeg stod i forretningen, slog det mig, at jeg jo, i stedet for at købe en hel liter kærnemælk og en hel liter ymer og pasteuriserede æggeblommer, og få ALT for meget koldskål til vores lille husholdning, bare kunne købe en almindelig koldskål på bud, og så blende en bakke friske jordbær i. Har alle andre regnet det ud? For så kunne I godt lige have sendt en mail.
3)
Købt Fridas fødselsdagsgave på DBA. Hun ønsker sig en nat-lampe fra Aloka, og har kigget længselsfuldt efter Antons i flere måneder, og den *er* fin. Men 450 kroner er også mange penge, og jeg brugte derfor lidt tid på at rode rundt på div. genbrugssider, og heldet var med mig. Jeg fandt lige præcis den, hun gerne ville have, ny og i ubrudt emballage, til 150 kroner. Jeg har gjort, hvad jeg kunne for at sikre mig, at der ikke er tale om hælervarer (spurgt efter kvittering og årsag til, at man har 3 forskellige, u-udpakkede lamper liggende), men sælgeren hedder Birthe og allerede der, tror jeg godt, vi kan parkere vores bekymringer.
4)
Kørt forbi Ilva og for første gang mærket, at hele den her øvelse har flyttet noget i hovedet på mig, for da jeg så et kæmpe “TILBUD!!!”-skilt, var min første tanke, at jeg ikke mangler noget. Det er, som om den der købe-buzz/rastløshedsshoppetrang er forsvundet, og erstattet med en langt mere kritisk forholden mig til, hvad jeg egentlig har brug for. Det var fedt at mærke.
5)
Slettet min Wish-app. Lidt i forlængelse af ovenstående kan jeg mærke, at jeg ikke længere kan se bort fra, hvordan tingene er produceret, og hvor sindssygt det i virkeligheden er at hidkalde 12 metalspænder fra den anden side af jorden, hvor børn på Antons alder sidder under kummerlige forhold 15 timer om dagen, fordi de kun koster 10 kroner. Det er sgu ikke i orden.
19. maj 2018 @ 10:08
Jeg ville også til enhver tid stole på en Birthe 😉 og tak for at du skriver herinde. Har fulgt med et par år og din øvelse med mnimalisme har jeg været i gang i nok de sidste 10 år og i stigende grad med årene – også selvom jeg kører landrover!! Særligt på tøjfronten er der ikke flere tilbud til mig. Det er brugt tøj suppleret med få kvalitetskøb, som kan holde længe – det sparer mig så mange penge og ærgerlige ligegyldige indkøb
21. maj 2018 @ 20:46
Det er SÅ fedt, når man finder de der steder, hvor man kan mærke, at man faktisk har *lyst* til at holde fast i sine nye, gode vaner. Det er noget af det, jeg har været allermest begejstret for ved at gøre ugentlig status over mine forsøg; at jeg stille og roligt kan se, at nogle ændringer bider sig fast, og ikke længere er noget, jeg skal huske at gøre, men bare gør. Det er fedt, at de tilvalg, man laver – om det er en landrover, ferier eller svinedyre reflekser i håret 3 gange om året – er bevidste, i stedet for bare at være resultater af plejer.
21. maj 2018 @ 14:22
Kære Linda,
Jeg er blevet inspireret af din M2018 serie, ligesom mange andre sikkert også er det. At følge med i din blog startede egentligt som en overspringshandling midt i en specialetid, men din meget afslappede og lavpraktiske tilgang til at skære ned har virkelig tiltalt og inspireret mig til selv at gøre noget.
I første omgang er det primært privatøkonomien og madforbruget, der har fået en gennemgang – og jeg ved ikke, om jeg kommer til at gå ‘all-in’ på det der minimalisme. Jeg er, eksempelvis, MEGET glad for både mit klædeskab og skosamling. Men ligesom du, så kan jeg også mærke, at det har rykket noget i mig målbevidst at fokusere på at nedsætte mit forbrug over længere tid. Jeg bliver nu næsten helt høj af at lave madplaner og cykle som transportmiddel! Det er altså en rigtig, rigtig fed fornemmelse. Så tak for inspirationen – keep it up 🙂
21. maj 2018 @ 20:42
Hvor er det bare verdens bedste kommentar at få! TUSIND tak for dén tilbagemelding <3