M2018, uge 12

M2018, uge 11:

(Se forklaring på M2018-konceptet her)

I den forgangne uge har jeg:

1)
Inspiceret og genbrugt mine plastikposer med en omhu og en nidkærhed der ville gøre sig godt i en efterretningstjeneste. Jeg bruger for mange plastikposer, og selvom jeg forsøger at inkorporere plastikbøtter de steder, jeg kan, så er der stadig steder, hvor convenience-hensynet vejer tungere, end mit grønne fokus. F.eks. slæber jeg altid rundt på min madpakke i min lædertaske, og jeg nærer absolut intet ønske om at dekorere indersiden med punkteret tomat, pikant-ost eller lignende. Da min taske ligner alle andre kvinder og mødres, med håndcreme, høretelefoner, opladere, sutter, kommoder, lommetørklæder, vådservietter, notesbøger og gamle p-billetter, vinder så-lille-som-muligt over så-grønt-som-muligt = madpakke i plastikposer. Sådan har vi en håndfuld steder, hvor jeg ikke umiddelbart ser mig selv sige farvel til poserne – men efter en uge med fokus på det, kan jeg se, at jeg kan skære ca. 3/4 (!!) af forbruget fra, fordi de fleste stadig er helt rene og dermed kan genbruges. Problemet er vane. For i frokostpausen, når alle sidder og spiser, er det nemt lige at forvandle sådan en pose til kollektiv affaldspose. Det slutter nu.

2)
Gjort det, jeg inde i hovedet meget pompøst kalder “taget ansvar for mit køleskab”. De sidste par uger har været pressede; børnehaveopstart med dertilhørende nye bakterier, så alle hoster sig gennem nætterne, usædvanlig meget arbejde og mange (dejlige!) gæster, har betydet, at al gang er foregået i løb. Det er typisk i sådanne perioder, jeg ender med at smide mad ud, ganske enkelt fordi det går så stærkt, at jeg ikke kan overskue, hvad vi skal spise (og dermed bruge) 2 dage frem. Når jeg får fodfæste igen, og kommer tilbage til rutinen med at bladre køleskabet igennem næsten dagligt, er maden blevet for gammel, og må kasseres. Det irriterer mig ENORMT, når det sker, og derfor er jeg, sådan på mikroplanet, stolt over, at jeg har brugt de 4 x 3 minutter, det reelt tog at tjekke, hvad vi havde og beslutte, hvad det skulle forvandles til, og at turbo-ugernes eneste ofre var 2 æg, der havde gemt sig i grøntsagsskuffen.

3)
Taget mig sammen og endelig læst op på, om det er billigst at tænde og slukke LED-pærer, hver gang man kommer og går, eller om det på den lange bane er billigere at lade dem brænde. Vi render ind og ud 87 gange om dagen, og da jeg i mange år har haft sparepærer, hvor jeg i sin tid fik anbefalet at lade dem brænde, hvis jeg bare skulle ned med skraldet (fordi de bruger mere energi, når de skal “starte op” igen, end på bare at forblive tændt) har jeg kørt sådan en ubeslutsomhedsløsning, hvor jeg somme tider slukker noget, andre gange alt, og endnu andre gange lader det hele brænde. Hvis der sidder andre med samme mangel på viden: De skal slukkes. Altid og hver gang.

4) (Påske-special)
Været lidt på påskeægsforkant. Lopperne er så heldige, at de får chokoladeæg af flere forskellige i omgangskredsen, og som de fleste andre børn, bliver de fuldstændig elektriske over det. Men for dem begge to, er det den knitrende cellofan og det, at få overrakt et æg, der proportionsmæssigt er SÅ meget større, end dem, de somme tider får, der drager. Når først ægget er brækket i stykker, forsvinder magien og dermed interessen, og 80 procent af ægget ender i skraldespanden. (‘Skraldespanden’ er kode for ‘i min mund’, obviously) I år har de fået lov at give den gas, som de plejer, når de får ægget overrakt – men jeg har umiddelbart efter smidt de stykker, de ikke har spist, i en bøtte i fryseren, så jeg kan smelte dem med, næste gang jeg bager en chokoladekage.

Published by

19 Replies to “M2018, uge 12

  1. Smart ide med påske æg.
    jeg havde ofte så travlt når jeg havde madpakke med at hvis den var i pose blev posen flået op, ikke tid til at åbne knuden rigtigt…. og så er posen ikke meget værd der efter.

    1. Enig – tidligere fik jeg også bundet så hårde knuder, at man aldrig kunne vride dem op igen, men nu bruger jeg de der små “klemmer” til alting. De er gode!

      1. Genialt… dem bruger jeg også meget, men de blev væk med madpakke poserne… De såkaldte pauser som lærer, det går for hurtigt.

  2. Jeg har optur over, at du har taget mit tip med plasticposer til dig! For ja, det er helt sygt hvor mange man egentlig kan genbruge!

    Apropos plastic, så har vi i mellemtiden fået affaldssortering i gården. I de bedste af alle verdener, ville jeg gerne sortere ALT. Men når man bor i lejlighed, så er det ikke helt nemt med plads. Men jeg er begyndt at sortere plastic fra. Det kræver bare at jeg har en pose ved siden af skraldespanden til det. Og man vidste jo godt, at der er meget plastic i vores hverdag. Men hold nu op, hvor er der meget! Jeg kan jo helt specifikt se, at min almindelige skraldespand fyldes mindre og jeg skal rende ned med den færre gange. Når den almindelige er fyldt med restaffald, så er posen ved siden af til plastic stort set også fyldt op…

    1. Det har også været lidt vildt for mig at se mængderne, nu hvor jeg er flyttet et sted hen, hvor der affaldssorteres. Men jeg vil så sige, at jeg også er blevet bedre til det. F.eks. kampagnen fra Genbrugsstationen om, at hvis du kan tromme på din affaldsplastik, så skal det i genbrugsspanden. Det havde jeg ikke tænkt over inden da. Og pap!? Holy fucking crap, hvor hober det sig op! Emballagesvineri much?

  3. Jeg har syet poser af nogle stofrester, som børnene og jeg selv kan bruge i stedet for madpakkeplastikposen (vi brugte alt for mange også). Den kan jo vaskes efter behov. tænker, at man kunne lave nogen i noget voksdug eller lignende, så håndtasken er sikret mod lækage?

    1. Jeg havde en til Anton, da han gik i børnehave, men jeg syntes, den kom til at lugte; den var svær at vaske, fordi voksdugs-siden ikke ret gerne ville andet end at tørres af, mens stoffet ville have haft godt af en iblødsætning fra tid til anden. Syr du dem i rent stof, eller bruger du også voksdug?

      1. Ah, ja. Det kan jeg godt se. Jeg har syet i ren bomuld, men det hjælper jo ikke meget ift. splattede tomater. I tænkeboks igen.

        1. Vådliggerlagen fra IKEA i fastvævet stof! Det kan vaskes på 60 grader og er vandtæt. Kan ikke tumbles eller stryges, men i modsætning til voksdug kan det altså vaskes. Kan evt bruges som foer med pænere stof udenpå. Og hvis det virkelig skal være tæt, så kan sømmene males med latex.

          Naturligvis er der nogen, der laver den slags for én, fx Keep Leaf, som har en hel produktserie til ‘litterless lunch’ https://keepleaf.com/collections/litterless-lunch

          1. Astrid!! Hvordan skal man kunne skære ned, når du smider et link til noget så fint!?! IH, hvor jeg synes, at sådan en lille pose ville passe fint i min taske, og jeg er allerede i fuld gang med det regnestykke, hvor man runder for sygt op for at retfærdiggøre, at det jo *er* næsten lige så billigt at købe det færdige produkt, som at skulle ud og købe AAAAAALLE materialerne selv.

            (Faktisk har jeg ikke engang en symaskine, så lige her er den måske faktisk god nok…)

          2. Se deres produkter som en investering. Og produktionsforholdene har nok været noget bedre end for IKEA produkterne. Husk din egen timeløn – hvis du skal sy skidtet i hånden og ikke har så farligt meget sy-erfaring, så ér det vist billigere at købe dem! 😉

  4. Jeg kan netop lide Sistema modellen fordi den har samme format som en paperback og er ret smal. Den passer godt ned i en taske fordi den vender på højkant.

  5. Den er fuldkommen tæt så længe den står op. Nem at tørre af indeni og lugter ikke. Jeg bruger Sistemas madkasser med 2 rum ved siden af hinanden, og bruger derfor ingen madpapir. I min kølepose/taske er der plads til:
    2 madkasser, 2 små runde bøtter OG 2 tynde køleelementer.

    1. Jeg har prøvet at google lidt, og jeg kan godt se, hvad du mener. Jeg tror, at jeg har været lidt skræmt væk af Sistema, fordi vi har haft deres drikkeflasker, som var dem, der ikke kunne skilles ordentligt ad, og som derfor mugnede for vildt inde i låget (ad!). Men madkasserne med køl er der jo ingen hemmelige hjørner i, og hvis de ovenikøbet holder tæt, er jeg ret interesseret – ikke mindst ved tanken om de sommerdage, hvor jeg (fordi jeg ikke har en fast arbejdsplads) ikke kan få min madpakke i et køleskab. Men har du set det link, Astrid har lagt længere oppe? De er godt nok også fine, og der kunne man vist også snige et køleelement i.

  6. Når man som jeg kun laver mad til én, er det faktisk også en udfordring, at få brugt alt i køleskabet, inden det udløber eller bliver dårligt. Især, hvis man (som jeg) godt kan lide at spise en smule varieret – og har begrænset fryserplads.

    Det har givet mig et meget afslappet forhold til ‘mindst holdbar til’ datoen på rigtig mange ting: hvis det ikke ser/lugter/smager dårligt, så kan det i mine øjne godt spises! Min lokale Super Brugsen er også ret flittige til at sortere deres datovarer fra dagligt, så jeg køber ofte de varer, der er markeret ‘Red maden’. Prismæssigt svarer Super Brugsens nedsatte datovarer sikkert til Lidls standardpriser, men jeg bliver altså lidt stolt, hver gang jeg ‘redder’ en madvarer fra at blive kasseret!

    Derudover køber jeg en del på Coop.dk/nemlig.dk. Ja, igen kan det ikke måle sig Netto-priser, MEN: jeg eliminerer det spontanshopperi, der hurtigt lagde 100+ kr oven i kurven.

    1. Jeg er fuldstændig enig. Selvom jeg har lopperne, er der utrolig mange madvarer, jeg spiser, som de ikke er interesserede i. De får altid tilbudt, og der er som udgangspunkt lavet til dem, men jeg justerer selvfølgelig portionsstørrelsen efter, hvor meget (=lidt) de plejer at tage.

      For mig har det hjulpet virkelig meget med madplaner, som jeg laver ved at vælge én ting, jeg har virkelig lyst til at lave, og så indtænke overskud fra tilberedning af denne ret i de øvrige ting, jeg sætter på planen. Det har elimineret meget af mit spild. Min næsten-daglige vane med at tjekke hylderne (når jeg alligevel står og venter på at vandet til min kaffe koger) er også noget, der helt lavpraktisk har gjort mig bedre til at lave madplan ud fra, hvad jeg har.

      Men det kræver en indsats, og der *er* uger, hvor man næsten ikke orker mere mad-med-kål…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.