Skip to content

18 Comments

  1. Anne
    9. november 2014 @ 20:20

    Jep – kan genkende mønsteret og har altid sagt til mine unger at "ja det kan sgu godt være at en del andre mennesker opfører sig som idioter, men det betyder ikke at vi gør det" men nej selvfølgelig skal man ikke være en dørmåtte, det synes jeg heller ikke mine unger er blevet af at være blevet opdraget til at vente og sige undskyld og så videre, de er faktisk nu i en alder af 12 og 15 år ret gode til at sige fra for sig selv og opføre sig ordentligt, selvom andre ikke gør det (og endda tage andre i forsvar hvis de bliver behandlet dårligt), så det kan betale sig i længden. Men derfor er det PIKKE-frustrerende når især andre voksne opfører sig som de idioter de er 🙂

    Reply

  2. Mette
    9. november 2014 @ 20:29

    Kæft hovr har du ret!!! Og er enig med Anne også. Jeg har også lært min datter de værdier og er stolt over, at hun som barn og nu som voksen efterlever det – men også er blevet i stand til at sige fra, stille op for andre mv. Men ja "andre (voksne) mennesker altså" !!!

    Reply

  3. Anne-Li
    9. november 2014 @ 20:58

    Jeg sidder og bliver helt harm!

    Jeg så den først? Er det helt seriøst det argument, han har tænkt sig at gå med? Jeg kan slet ikke forstå, at han overhovedet kunne finde på at sige andet end undskyld.

    Bilka er generelt et af de steder, hvor jeg oftest har mistet troen på menneskeheden, og nu undgår jeg stedet, så vidt det er muligt. Problemet er bare, at Bilkas mure ikke fungerer som indhegning, så de ærgerlige typer kan jo stadig vandre frit rundt i et ellers nogenlunde civiliseret samfund.

    Jeg er opdraget til at være FOR høflig. Min mor har flere gange sagt, at hun ville ønske, hun ikke havde opdraget os til altid at sige undskyld, give vores sæde væk, lade andre komme foran og bare vende den anden kind til. Din søn bliver et vidunderligt menneske (nu lyder det som om, jeg kalder mig selv vidunderlig – men jeg er ved at arbejde mig lidt fra det), hvis du fortsætter ad din vej, men jeg kan godt følge dine bekymringer, og måske kan det godt betale sig at lære ham, at han "altså også har lov til at være der". Det er en sætning, jeg har skullet sige til mig selv om og om igen, når jeg som yngre blev trådt på. Jeg bliver sgu stadig nødt til det engang imellem.

    Min opdragelse har gjort, at jeg altid opfører mig upåklageligt, men at jeg er verdensmester i harme. Jeg bliver nærmest dagligt forarget, og det er egentlig ikke en ret klædelig følelse, der opstår, når venligheden vender bagsiden i vejret og ikke vil sige fra, men stadig ikke kan finde sig i alting.

    Sikke en lang smøre fra mig. Jeg tænker selv en del over, hvordan jeg vil opdrage mine fremtidige/hypotetiske børn – netop fordi jeg, som dig, lægger stor vægt på dannelse og høflighed, men er bange for at ende som harm dørmåttemor til flere dørmåtter. Det skulle helst slutte med mig! 🙂

    Reply

  4. fru nikolajsen
    10. november 2014 @ 07:13

    Aahhh…. HADER simpelthen bilka og de fleste af de inkompetente båtnakker der handler der. Min svoger og svigerinde kunne være en af de båtnakker. I sommerferien var vi på besøg hos dem og MINE unger er opdraget efter samme devise som Anton… Desværre synes min svoger det er nemmere at udnytte mine unger til at rydde op efter hans møgunge (som havde valgt at smadre den helt store briobane i deres stue).. Hans møgknægt havde smadret banen, fordi han ikke måtte få sin vilje og efter et opgivende "Det MÅÅÅ du ikke Johannus" vender min svoger sig om mod mine unger og vrisser "RYD OP!!!" . Jeg svarede at hans knægt da også hjælpe, hvorpå min svoger svarer "det er nemmere at få dine til det". Var det ikke fordi vi var plantet midt ude i ødemarken på en af de færøske øer, havde jeg pakket familien sammen og var skredet. Vær du glad for at Anton både æder hvede, sukker, mælk og bliver proppet med opdragelse, for de modsatte møgunger er fandme ikke til at være i stue med… Og efter en uge sammen med svoger og svigerinde + deres møgunger (ja der er ikke kun et eksemplar og det 3. er på vej), ja så priser jeg mig lykkelig for at have opdraget efter devisen: du venter til det bliver din tur, du siger undskyld (og mener det), deler om tingene og siger pænt tak. Mine unger får masser af ros både i skolen, folk der kommer hos os og af vildt fremmede når vi er ude og spise… Så forsæt, der er nogen der lægger mærke til det og nok skal klappe både dig og Anton på skulderen og sige "godt gået, skøn unge"

    Reply

  5. Anonym
    10. november 2014 @ 09:02

    Det er et dilemma. Min mand og jeg snakker tit om det, da vi begge har gået i flinke-skolen og til tider har strakt os alt for langt, hvor vi blev pisset op og ned af ryggen til tak. Hér vil vi gerne have, vores børn bliver bedre til at sætte grænser (som vi selvfølgelig også selv er blevet bedre til, men altså først som fuld-voksne). Men dammit det er svært, når man nu selv er sådan, og når man nu også gerne vil have at de er omgængelige og (forholdsvist) civiliserede. Suk.

    Reply

  6. Carina
    10. november 2014 @ 09:18

    Jeg kan virkelig genkende dine tanker omkring emnet.
    Den daglige balancegang mellem at lære sine børn, at man ikke må slå – men de skal dælme heller ikke finde sig i at blive slået på.
    Vi venter til det bliver vores tur, men vi siger også fra hvis andre så "glemmer" det.
    Det er skræmmende hvor mange forældre, der virkelig er elendige eksempler for deres børn når familien f.eks. er ude at handle. Ja, vi er nok alle sammen småtrætte og har for lidt tid, men hvis vi alle sammen lever efter "mig først", så bliver verden godt nok ikke et sjovt sted at være

    Reply

  7. birkeholm.com
    10. november 2014 @ 13:37

    Kan anbefale at du handler i en butik, hvor det også kommer amdre civiliserede mennesker en dig og din søn. Selv har jeg forlængst droppet de der forretninger hvor folk stimler sammen I stimer om opstillinger til billige penge, for man får kun ærgrelser ud af det….:-)

    Reply

  8. Simone
    10. november 2014 @ 16:38

    Kunsten bliver er vel at opdraget til at man tager hensyn, og lærer at sige far overfor folk som ikke gør det?

    Min forældre har opdraget mig meget som du opdrager sin søn. Men med det tvist, at folk der ikke opfører sig sådan er sølle og uintelligente, og dem behandler vi med venlig nedladenhed.
    Jeg siger ikke at det er politisk korrekt, men det er meget tilfredsstillende. 😀

    Reply

  9. Anne
    10. november 2014 @ 18:22

    Av, av, av! Jeg hader Bilka for det er altid der, jeg også ender med trække de trælse oplevelser. Jeg håber, at du holder fast – selvom andre opfører sig så tåbeligt og afstumpet, at man tror det er løgn.
    Før jeg selv fik barn, så trøstede det mig at tænke "godt jeg ikke skal have dem med hjem", når børn skabte sig helt åndssvagt i det offentlige rum. Nu tænker jeg tit det samme, men det er om børnenes forældre!

    Og så i øvrigt det den anden Anne skriver.

    Reply

  10. Anonym
    11. november 2014 @ 08:01

    Der er visse steder, man skal holde sig fra, hvis man vil bevare troen på (og give sine børn troen på), at verden er et nogenlunder ok sted at være, og vi mennesker har hævet os en smule op over dyrestadiet.

    Nr. 1 på denne liste er Bilka, men jeg kan også nævne (en del) større vandlande, S-toget fra Kbh. sydpå om aftenen osv. Man kan vælge at gå til at harme, eller man kan holde sig væk og leve i lykkelig uvidenhed.

    Bilka har i øvrigt en rigtig fin webshop, så man slipper for at sætte sine ben på stedet.

    Reply

  11. J
    11. november 2014 @ 16:49

    For filan altså – hvor er jeg bare enig i dit indlæg og kommentarerne under… det er utroligt, at der findes sådan en MIG MIG MIG mentalitet… Kæmper med det samme.. min søn kan simpelthen ikk forstå hvorfor andred er braser ind i ham på gaden bare kan gå videre uden at sige undskyld… for det gør man da, ik mor?? Man bliver simpelthen så træt… Tak for endnu et godt indlæg fra din side… men hey – idé til at vænne af med den sut – Læg den til nissen 1. søndag i advent ellers ingen nissegaver 😀 😀 😀

    Reply

  12. Charlotte Raun Leth Mikkelsen
    11. november 2014 @ 19:40

    Med høflighed kommer man længst. Det holder jeg på. Og så bliver jeg SÅ ærgerlig over, at der findes så mange mennesker der bare aldrig burde have skaffet børn, fordi de bare ikke har lært den mindste smule pli og hensyntagen til andre mennesker. Og har de ikke det, hvordan dælen skal de så kunne lære et barn samfundets vedtagne færdselsregler.
    Jeg synes det du og Anton oplevede i Bilka var uopdragent. Et 'undskyld' havde været på sin plads, men det er vist ligesom på pensionatet: Først mig, og så matroserne.
    Havde jeg haft barn med en af de idioter, havde jeg formentlig krævet forældremyndigheden for mig selv og skammet mig herfra til juleaften over at have fået blandet mine fine gener sammen med sådan en nars.

    Reply

  13. Anonym
    11. november 2014 @ 21:20

    Jeg var blevet rasende. Og havde sikkert skældt ud og insisteret på at få vognen.
    Hvad tænker manden dog på?

    Reply

  14. Anonym
    12. november 2014 @ 11:46

    Jeg plejer at sige, "nå for søren, der er én dér, som har meget travlt, så venter vi bare lidt." Som regel får jeg så vognen eller min plads i køen plus en venlig undskyldning. Gider ikke lade sådan nogle sure mennesker ødelægge vores dag.
    KH Nina

    Reply

  15. Romkuglen
    13. november 2014 @ 10:48

    Det er altså pinligt det der. Godt du besindede dig og ikke løb efter ham for at vise du havde ret. Et nul til Linda. Minus point til egofarnog co.

    Reply

  16. Anonym
    14. november 2014 @ 09:33

    Igen har du fat i et meget relevant emne, Linda. Det er netop derfor jeg elsker at kigge forbi din blog, fordi her er substans fremfor materialistisk begær, som så mange andre blogs dyrker intensivt.

    Dilemmaet du påpeger er virkelig én af mine store kæpheste i forhold til opdragelse herhjemme: at lære børnene at sætte grænser, sige fra og være bevidste omkring deres eget værd. For mig er det utroligt vigtigt, at børnenes grænser ikke undertrykkes af over-høflighed. Jeg gør meget ud af, at de selv lærer at sige fra. Kommer min datter eksempelvis og siger, at lille Peter kaster med legetøj efter hende, siger jeg til hende, at jeg synes hun skal gå hen og sige, at det vil hun ikke have. Ligesom man kan lære dem at være høflige: sige tak for mad osv., kan man også sagtens lære dem egne grænser og eget værd ved små pædagogiske redskaber.

    Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Jeg er nemlig også en af dem, som er opdraget i flinkeskolen, som flere her i kommentarfeltet er. Og det irriterer mig ofte. Kører en anden ind i mig med en indkøbsvogn, er det jo lige før det er mig der ender med at undskylde. Høfligheden ligger simpelthen dybt indgroet i mig. Netop det gør også, at det også ofte gør det svært i forhold opdragelsen af ens egne børn, fordi man jo nok har en tendens til at ville påføre dem over-høfligheden – med mindre man selv er bevidst om ikke at gøre det. Det er jeg heldigvis.

    Når alt det er sagt, skal de selvfølgelig opdrages, så de lærer de grundlæggende høflighedsnormer, som tak, undskyld osv. Jeg tænker, det det handler om, er vel at lære dem høflighed til en vis grad.

    PS. Noget helt andet – er selv indfødt esbjergenser, som er tilbagevendt til byen efter en årrække i Århus. Amen, hvor er det op ad bakke at falde til her igen. Kender alt til din Århus-længsel. Tro mig;)

    Reply

  17. Klejs
    15. november 2014 @ 22:16

    Jeg har ikke været i Bilka og Ikea med børnene i 3 år, af præcis det samme grund. De steder er svovlssøer på jorden.

    Teo har ikke set disse storcentre indefra i hele hans liv. Jeg er også fra flinkeskolegenerationen, men jeg er bestemt ikke konfliktsky på min "gamle dage". Så for mit blodtryks skyld holder jeg væk fra sådanne steder med børn.

    Lalandia og Legoland tilhører samme kategori. Suk…

    Reply

  18. Anonym
    21. november 2014 @ 10:01

    Linda, det er derfor jeg elsker din blog! Dine indlæg er bare altid spot on.
    Vi går til gymnastik med vores datter, og det er edderhyleme noget af en prøvelse. Her er det forældre med mobiltelefoner i hånden og børn (2-3 år!) der bare tonser hinanden og hopper ind foran på banen, for kun at lege med det sjoveste (trampolinen eller madrassen).
    Når redskaberne skal findes frem er vi 5-6 forældre der render rundt, mens resten bare står og snakker og deres børn hopper op og ned af de (forholdsvist tunge og uhandy) redskaber, som vi slæber.
    Når instruktøren forklarer, hvad der skal ske, er det det samme. Ingen hører efter, og børnene er allerede i gang med banerne, selvom de skal vente.
    Jeg ved ikke, hvordan jeg skal lære min datter, at man venter på tur, sidder stille eller hjælper når der skal findes ting frem og lytter når der er nogen der fortæller noget, når 75-80 % af de andre er total ligeglade.

    Men det er godt at høre, at der er andre med lignende problemer derude. Så er vi i det mindste nogle, der kæmper!

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.