Har jeg sagt, at jeg er vild med Halloween? Nej? Det er jeg.
Normalt når facebook går i kollektiv massepsykose over en begivenhed, som fx. Aarhus Halvmarathon eller Roskilde Festival, kan jeg godt komme til at scrolle lidt hurtigt ned over siden, men i går nød jeg at sidde og beundre mine tandlægevenners græskarhoveder med bøjler med nakketræk, og uhyggelige udklædninger i alle afskygninger. Jeg havde husket at købe slik til de små monstre, der måtte komme og banke på, og heldigvis fik vi besøg af 3 små hekse, der kunne en lang og indviklet sang om grotter og flagermus. Jeg var vild med det. Her i ghettoen gider ungerne normalt ikke rigtigt klæde sig ud, så hvert år i starten af februar, får vi besøg af fedtet hår og dynejakker, der uengageret spørger om ”boller eller ballade” mens de allerede holder hånden frem. Jeg er blevet indskærpet, at man ikke må svare: ”Nej, men du kan få en lussing?” – heller ikke selvom man har meget lyst til det – men jeg bliver sgu stram i betrækket, når de hverken gider klæde sig ud eller synge, men ret beset bare tigger, så de små hekse, der var klædt ud efter alle kunstens regler, forlod matriklen belæsset med guld, røgelse og myrraskær.
Indsats og udbytte. Det hænger sammen, siger jeg jo.
Lektionen til mig til næste år er så i øvrigt at købe noget slik, jeg selv gider æde, når jeg nu køber ind til en børnehave og der kommer 3 små, tændstiktynde piger.
Ellers har vi ramt sådan en tidslomme, hvor der ikke rigtig sker noget, der er værd at blogge om. Vi har været syge på skift, vi har fundet en druknet mus i en regnvandsmåler, og jeg har ryddet op i mit hus og kørt 18 kasser til Frelsens Hær. (Det paradoksale er, at alle mine skabe og skuffer stadig ser fyldte ud.) Vi ser Diskoorm på repeat med det resultat, at Antons to nye yndlingssange er ”Disco Inferno” og ”Play that funky music, white boy”, og er formentlig nogen af de eneste, der nyder, at efteråret er kommet, og at man – uden at anstrenge sig – kan ane julen i horisonten.
Det er hverdag uden de helt store armbevægelser, og det er egentlig bare rigtig rart.
Haha, synes ellers en lussing er helt fair trade i den situation 😀
Ja, det er nok kommet for at blive, og det er da også hyggeligt, særligt når det bliver til noget kollektivt tradition! Jeg gider ikke Valentine, men Halloween… Sign me up!
Min far lavede i øvrigt engang den omvendte… Robin Hood bankede på vores dør, og så blev han beordret til at synge 'boller op, boller ned' tre gange, før stodderen gav ham en 25-øre og lukkede døren i hovedet på ham. Så strengt!! Det var oven i købet en vi kendte!
Synes Halloween er hyggelig. Her klæder alle sig ud – også de voksne …. der dog helst vil have alkohol og håndmadder. Det er som et kollektivt fastelavn. Synes måske det er en anelse for meget, når chefen møder på arbejde i hekseantræk medbringende en stor edderkop. På den anden side … en gang om året skal hun vel have lov at te sig tosset 🙂
Ælsker også Halloween – og her i byen bliver der virkelig gjort noget ud af det, som I: 4-5000 mennesker udklædte på gaden, en rute der gås med fakler og orker, zombier og uhyggelige klovne (er de ikke altid det spørger du, og jo det er de) går rundt blandt folk og skræmmer livet af dem. Der er heksebod med alskens klamme sager på hylderne og man kan fx smage på afrevne tånegle, en kiste der står på vejen og som hvis man linder på låget afslører en skrigende kvinde, spøgelser og skeletter i trætoppene, lig der bliver parteret med motorsav osv osv osv I år var sønnikke og jeg begge klædt ud som vampyrer og han var henne ved en Voodoo-doktors bod som lovede at give fodvorter og diarré til alle som havde generet én. Min søn sagde udfordrende at han da bare kunne prøve på ham, og doktoren stak herefter en lang tynd kniv i maven på dukken. Sønnen stod stille et øjeblik og kiggede udtryksløst på doktoren, hvorefter han pludselig krummede sig sammen med et hjerteskærende skrig og hænderne på maven!!! joooo vi uhygger her i Måløv (hvis du er interesseret så kig ind på halloweenimaaloev.dk og bliv misundelig) Ja vi er glade for Halloween her i vores by 🙂