Æres den, der æres bør. (Eller: De indledende manøvrer til et stalkertilhold mod Maren Uthaug)

Det er virkelig sjældent, at jeg gør mig i rendyrket
reklame, men i aften gør jeg en undtagelse.

Der findes vel efterhånden igen, der ikke kender Maren?
Hvilket er yderst velfortjent, for hun pukler som en lille hest, og hun er både
skarp, sjov og røvdygtig; typen, man ikke helt kan finde ud af, om man helst 1)
virkelig gerne vil være veninde med eller 2) vil adopteres af.

Helt overordnet synes jeg, at verden sender for få roser og
high-fives efter Maren. Hun har 100 børn, og har alligevel på mystisk vis
stadig overskud til at hæfte sig ved ting i hverdagen, der er værd at blogge
om, og selvom hendes rigtige ude-i-virkeligheden-arbejde et langt stykke hen ad
vejen er det samme, som det hun laver til bloggen, forærer hun alligevel solide
lunser af det væk, flere gange om ugen, ganske kvit og frit.

Det synes jeg faktisk er overordentligt pænt gjort.

Hun har just lavet en lille bog, der hedder Den Lyse Side. Egentlig
ved jeg ikke, om ”bog” er den teknisk korrekte betegnelse, for det er mere en
slag tegneserie, men den er simpelthen så fin. Den handler om voksenliv og ensomhed, og jeg er ikke for stor til at
indrømme, at jeg fik en lille, bitte klump i halsen et par steder undervejs.

Ok, en middelsvær klump.

GODT! Jeg hylede! Er du så glad!?

Nå, men det jeg bare ville sige var, at jeg virkelig synes,
du skal købe den. Enten til dig selv (gaven, du slipper for at bytte),
som mandelgave (tag det fra mig: Der er INGEN, der kan æde mere marcipan d.
24. december), til pakkespil (enough with the vatpinde and skuresvampe), som
værtindeblomst (alle spæner alligevel rundt hele december og har ikke tid til
at nyde hverken liljer eller bonderoser) eller som adventsgave til en, du
holder af.

Hvis du trykker her, ryger du lige derover.

Published by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *