For 4 år siden var det onsdag aften, og jeg sad på Skejby sygehus og ventede på at blive tjekket hos jordemødrene, som fulgte mig tæt, fordi jeg havde svangerskabsforgiftning. Jeg var blevet sat i gang 4 timer forinden, og havde fået stillet i udsigt, at der kunne gå op til en uge, før jeg fødte. Jeg kan huske, at det var koldt og klart udenfor, og at Danmark spillede landskamp; vi sad så mange i venteværelset, at jeg nåede at se både første og anden halvleg, før det blev min tur, og jordemoderen med de blomstrede træsko konstaterede, at ”der godt nok var godt gang i den.”
Jo tak.
I dag, hvor jeg kender Anton, er jeg ikke det fjerneste overrasket over, at han heller ikke dengang havde tålmodighed til nogen former for stillesiddende/-liggende aktivitet, og sgu da slet ikke en hel uge mere, når nu der pludselig var skiltet til nødudgangen.
I morgen klokken 17.20 er det 4 år siden, han kom til verden, og det er som om, tiden accelererer. Da han fyldte 1 år, og alle spurgte, om ikke bare tiden var *fløjet* af sted, måtte jeg være ærlig og svare nej. Jeg synes, at det første år var langt og trak tænder ud; ikke mindst på grund af flytningen fra Aarhus til Esbjerg, men efter det, er det som tiden for hvert år bare går hurtigere og hurtigere.
Der sker helt utrolig meget med ham i disse måneder. Han har fået en håndfuld rigtig gode venner i børnehaven, hvilket jeg helt kan få tårer i øjnene over, og det sprog, som har været så længe undervejs, vælter nu ud af ham alle døgnets vågne timer. Der er stadig et stykke vej, til han er aldersvarende, men sammenlignet med, hvor han var for et halvt år siden, er det nærmest eksploderet. Med alle de nye ord og vendinger, kommer også noget af det, jeg har glædet mig mest til, nemlig et kig ind i hans krøllede, lille hjerne, så jeg får en fornemmelse af, hvad der foregår. Det betyder også, at nogle af alle de finurligheder, som er ligegyldige for de fleste andre, men som får ens moderhjerte til at smelte af 8 omgange, begynder at titte frem.
Jeg elsker f.eks. at han råber: ”Vi ses i morgen!” til sin seng, når vi tager af sted om morgenen, og at han synger fødselsdagssang for alt fra fuglene i haven til sine gulerødder. Når han beder mig om at holde noget, spørger han, om jeg vil tage det ”op på lommen?” og jeg håber aldrig, at han holder op med at kalde sugerør for ”hooraz”.
Han er det bedste i hele verden, og jeg elsker ham højere end livet selv.
Anton, min skat – tillykke med fødselsdagen.
Stort tillykke med din dejlige dreng 🙂
Jeg har fulgt med herinde siden fødslen af ham, så det er faktisk også ret stort for en helt anden mor til en snart 5-årig dreng i Nordjylland 🙂
Stort og varmt tillykke.
Synes lige du var på den der USA-rejse – ooooog – er det virkelig 4 år siden?!
PS: ved godt det er en kliché – men vent til han kommer i skole. Fuck – der får den dér "tidsfaktor" altså et nøk mere. Jeg kan se min baby på 11mdr vokser, men min 0.b-dreng – han vokser mentalt hver eneste bloody dag, og når ugen er omme, er det en anden dreng jeg henter i skolegården. Skræmmende!
Tillykke med din store dreng 🙂
Kh Anne F.
Hjertelig tillykke med din dejlige dreng <3
Jeg forstår ikke, at det er mere end 4 år siden, du den 1. april skrev, at du var gravid – jeg vidste ikke, om du bare jokede. Det gjorde du heldigvis ikke, og det er en fornøjelse og glæde at følge jer 🙂
Kæmpe tillykke med Anton, den dejlige knægt. Jeg har fulgt ham/Jer on/off de seneste par år og glæder mig altid over din måde at være mor på. Det får man gode børn ud af, så keep up the good work:-)
Tag det fra en der ved hvad hun taler om. Har selv opvokset tre døtre (hvoraf en er autist) som nu er 25, 27 og 31 og er mormor til to, så det…..
Tillykke Anton! Og tillykke til dig. Jeg har også fulgt med siden graviditeten krævede æggesalat. Håber I får en dejlig fødselsdag i morgen 🙂
Ja fire år flyver bare af sted, når man ser tilbage. Tillykke til dig og din herlige unge.
KH Nina
Stort tillykke med Anton! Jeg har ikke fulgt med så længe, men synes at det er hyggeligt at følge med her hos dig!
Kh Lisbet
Stort stort tillykke med bette A???. Nyder at have fulgt jer hele vejen og glæder mig til at gøre det fremover!
Stort knus Mette
Tillykke med stumpen. Det er vildt nok, at han har været her i 4 år.
Skønt indlæg, kæmpe tillykke til Anton og dig!
– Anne
wauv! tillykke med ham! dit indlæg for mig til at føle mig gammel, for er det virkelig 4 år siden at du fødte? Jeg har fulgt dig herinde siden starten, og synes det var lige i går hmmmmm . Ja og det der med at tiden går, det bliver bare værre og værre. Jeg er nået langt ud over stadiet med de søde små unger, nu er det er par teenagere som enten grynter uforståeligt eller er sure, men når de kysser én og giver et kram, så tænker man tilbage på den gang de var så nuttede og små og uskyldige (og irriterende og holdt mig vågen den halve nat)… og så er det man begynder at tænke om man mon ikke skulle anskaffe sig en hundehvalp, sådan bare lige for at gøre livet besværligt for sig selv igen.
Stort tillykke med ham!
Og hvor er det herligt at han taler. Det har jeg tænkt på(hvornår han mon begyndte).