For nogle uger siden blev jeg i kommentarfeltet spurgt af et par læsere om min holdning til at handle på Amazon; at det måske kan være svært at se logikken i, at jeg er meget pro fagforeninger, og samtidig vedstår mig at handle et sted, der – særligt i lidt mere forbrugerbevidste kredse – har et dårligt ry.
Baggrunden for det dårlige ry er bl.a. en artikel fra 2015, som bygger på interviews af 100 nuværende og tidligere ansatte, som beskriver et mildest talt træls arbejdsmiljø.
Grænsen mellem forsvar og forklaring kan være hårfin, når man taler om noget, som nogle føler stærk for, og andre knap så meget, men jeg har, siden jeg fik kommentarerne, gået og tygget lidt på, hvorfor jeg ikke kan mærke den samme reaktion hos mig selv, når jeg handler på Amazon, som jeg til sidst havde, når jeg handlede på Wish. For det kan jeg ikke.
Jeg er nået frem til, at det skyldes flere ting.
Først og fremmest tror jeg, at det handler om noget så simpelt, som at man ikke kan mene lige meget om alting, og der er simpelthen andre ting, jeg føler stærkere for. Vores virkelig gode debat, der blev affødt af dilemmaet om dåseferskener kontra mango i pose, gav et godt billede af, at der ikke findes én løsning, der tilgodeser alle områder af bæredygtighed, grønne fingeraftryk og trivsel for både mennesker og dyr, og jeg tror, at man oplever det største engagement dér, hvor man føler, man kan gøre en forskel.
Og den følelse mangler jeg nok lidt her, fordi jeg har svært at se det logiske i af afstå fra at købe produkter gennem Amazon pga. deres forretningsgang; jeg synes, at det ville svare til at styre uden om nethandel herhjemme, fordi man ikke vil støtte Post Nord. De virksomheder, der sælger deres varer gennem Amazon har truffet en beslutning om, at det er den platform, de vil bruge, og jeg synes, det bliver for uklart, at det ikke er en utilfredshed med varen, men et politisk motiv, der ligger bag et fravalg af handel.
I min optik ligger forbrugeren som led, så langt nede i kæden, at det bliver for svært at løfte ansvaret. Foran os står producenter, der vælger at sælge gennem Amazon, og foran producenterne står politkere og magthavere, der gennem lovgivning gør det muligt for en virksomhed at agere, som Amazon gør.
Og et sted i rækken står de ansatte.
Ville jeg helst, at alle mennesker i hele verden havde gode arbejdsvilkår og mulighed for at organisere sig? Kæmpe ja. Men for mig gør det en forskel, at det er voksne mennesker, og ikke børn, der her er tale om. Jeg er med på, at man stadig kan være presset ud i at tage et job under sølle betingelser, men jeg kan alligevel mærke, at jeg synes, der ligger mere ansvar for egen situation hos voksne ansatte i USA, end hos meget små børn i Indien og Kina, som intet har at skulle have sagt, hvor magtbalancen er 100% skæv, og hvor der ikke er andre alternativer end prostitution og livet på gaden.
Mit bud er, at det ikke bliver forbrugerne, der kommer til at gøre en forskel, hvis/når man skal stoppe virksomheder som Amazon, men politikere og handelsorganisationerne, der kommer til at reagere, når de får nok. Som det f.eks. skete i 2017, hvor Dansk Internethandel var med til at presse på for at stoppe den konkurrenceforvridning, den lave fragt på varer fra Kina, gav:
“Postaftalen er fra 1800-tallet. En tid, hvor Kina var et udviklingsland. Derfor kom det på listen over lande, som postvæsner i rige lande skulle give fragtrabatter til. Siden har Kina dog udviklet sig med stor vækst og indflydelse på verdensøkonomien. Men landet er fortsat på listen over u-lande i UPU, Universal Post Union.
Derfor har bl.a. Foreningen for Dansk Internethandel presset på for at få postsystemet lukket. Det er nu besluttet, og udfasningen påbegynder næste år og foregår tre år frem.”
Jeg kan ikke helt finde ud af, om problemerne med arbejdsforholdene hos Amazon er større, end det er så mange andre steder, hvor lovgivningen heller ikke er positivt stemt overfor fagforeninger og ordnede arbejdsforhold. Eller om de bare er nemmere at få øje på, fordi Amazon har den størrelse, de har. F.eks. døde en spansk håndværker af hedeslag i sidste uge, da han var i gang med at asfaltere en vej, og sidste år arbejdede en tomatplukker sig ihjel i Italien.
Jeg kan heller ikke finde ud af, om vi som forbrugere hjælper de ansatte ved at boycotte Amazon. Er det en hjælp at blive fyret fra et lortejob, man selv har søgt? Vel kun, hvis der er et alternativ? Jeg spørger med helt åbent krops- og girafsprog, for jeg er i tvivl.
Min pointe er, at arbejdsforholdene er dårlige mange, mange steder, og jeg tror desværre, at det er noget, der skal ændres inde- og nedefra, og ligesom med nødhjælp, ikke kan serveres som en færdig løsning udefra. I hvert fald så længe vi taler om lande, der ikke – i det åbentlyse – opererer med diktatur.
Og endelig tænker jeg, at der er mange produkter, vi som forbrugere skal give afkald på, hvis vi kun vil acceptere varer, der fra første møtrik til sidste tråd er produceret/fragtet under ordentlige fohold. Apple, Nike, det meste af tekstil-branchen, ja, selv LEGO producerer steder, hvor alle nok ved, at man er lidt mere … liberal med arbejdsforholdene, end man er herhjemme. Hvis det endelig skulle være, ville det måske give mere mening at undlade at købe disse produkter, fordi man her kommunikerer direkte tilbage til dem, der har ansvar for produktionen, og som tjener pengene på den.
Så for at samle op: Jeg er ikke fan af den måde, Amazon indtil nu har valgt at drive forretning på, men det er ikke noget, jeg føler så stærkt for, at det får mig til at fravælge dem til de produkter, jeg ikke kan købe andre steder.
Dog vil jeg sige, at takket være de tanker, jeg har gjort mig i forbindelse med tilblivelsen af dette indlæg, og kommentarerne, der inspirerede til det, så vil jeg fremover komme til at forholde mig endnu mere, end jeg allerede gør, til, om jeg nu også virkelig har brug for de her tarotkort, eller den her bog, og jeg vil også gøre en ekstra indsats for at tjekke, om der er alternative måder at skaffe tingene på, f.eks. gennem Etsy. Alle vinder.
Som altid er kommentarfeltet piv-åbent, og jeg vil meget gerne høre, hvad I mener og synes. Også selvom det er det modsatte af mig
Jeg kender ingen, der kan reflektere så interessant som dig. Tak for det.
Det var en virkelig fin kommentar at få – tak for det, Marie.
Jeg er vanvittigt enig!
Da jeg studerede design var vi ofte omkring problematikken med børnearbejde, der per automatik bliver skudt ned og bandlyst på grund af de helt åbenlyse årsager. Men. For mange familier er børnearbejde en tvungen nødvendighed, simpelthen fordi det eneste alternativ er prostitution og livet på gaden (som du skriver). Vejen frem er ikke nødvendigvis boykot af de virksomheder, der anvender fabrikker med børnearbejde. I stedet handler det om at støtte de virksomheder, der kræver at børnene har gode arbejdsforhold, får lov til at gå i skole og bliver ordentligt betalt. At det så kan være en udfordring at finde frem til virksomhederne er en anden sag… de fleste skjuler bevidst at de anvender børn i produktionslinjen, fordi det ser skidt ud i forbrugernes øjne.
Det er en super svær balancegang når man ikke kan sikre sig at boykotbolden rammer hvor den skal. For jeg tror heller ikke, at selve moderskibet rammes hvis man dropper at handle på Amazon – i stedet er det medarbejderne og til dels også forhandlerne, der ryger nederst i ligningen mens selve virksomheden går fri.
Tak for virkelig relevant input. Jeg tror, du har 100% ret i, at en del af problemet er, at man som forbruger faktisk kan have utrolig svært ved at gennemskue, hvem der er helte og skurke i hele produktionsset-up’et. Som du skriver, skilter de ikke med det, og somme tider skal man godt nok lede længe efter info om, at varen er produceret i et land, hvor det med stor sandsynlighed er børn, der sidder og laver det. Gad vide, om der findes en “oversigt” – et sted, hvor man kan se, hvem der producerer i Østen og Østeuropa, men under ordentlige forhold? Det er jo ikke alt, vi kan lave herhjemme, eller som vi som forbrugere ville have råd til at købe, hvis det skulle produceres herhjemme, og i de tilfælde ville det være rigtig fint, hvis man kunne støtte, de virksomhedstyper, du nævner.
Det er en skam, at det altid bliver så sort/hvidt, når det beskrives i medierne.
Jeg havde ikke lige fulgt med i det med de dårlige arbejdsforhold, det er nyt for mig, så mit spørgsmål gik egentligt mere på skalaen og monopolet. Altså at hvis vi alle handler ved Amazon, så vil andre butikker dø, først de fysiske og siden netbutikker. Og så er der ikke noget alternativ til Amazon, som så kan sætte både pris og service som de vil, og fx presse producenter, osv. Et lignende eksempel er fra landbrugsverdenen, hvor et stort firma sidder på stort set al frøavl i IHF USA, og de fører retssager mod mindre bønder der vil bevare biodiversitet, osv (kompliceret emne, se dokumentaren, det er ret interessant og uhyggeligt!). Så mit spørgsmål er nok mere holdningen til at handle i den lille, selvstændige butik, eller en større kæde eller multinational mastodont… hvad tænker du om det?
Og for øvrigt kan jeg fuldstændig følge din oplevelse af, at det ikke rigtigt får dit pis i kog. Sådan har jeg det fx med frygt, jeg er bange for så mange irrationelle eller unødvendige ting på mine børns vegne, men bier og hvepse i græsset kan jeg ikke hidse mig op over, og det er sgu meget rart 😊
Jeg er i tvivl. For min umiddelbare reaktion er, at vi skal bevare de små, fordi ingen er tjent med monopollignende tilstande. Men når det er sagt, så tænker jeg også, at man somme tider skal lade være med at kæmpe imod forandringer pr. refleks, for jeg tror, der kommer til at ske en meget stor ændring i vores måde at være forbrugere på over de næste 20-30 år. Jeg tror, at vi kommer til at forbruge meget mindre, hvilket i sig selv vil mindske behovet for producenter, store som små. Jeg tror også, at vi kommer til at se en mere tydelig sondring mellem de varer, man køber et sted som på Amazon og så de lokale typer af varer, man kan købe hos de små producenter. Et sted som Etsy er jo nærmest eksploderet over de sidste 5 år, hvilket indikerer, at vi gerne vil handle hos og støtte de små entreprenører. Så måske ender det faktisk med, at der er plads til begge dele? Men at antallet af små butikker/producenter bliver reduceret, så der ikke er 7 bagere i en radius af 3 km. fra, hvor du bor, men måske kun 2. Det er jeg ikke sikker på kun er dårligt, set ud fra et miljømæssigt synspunkt. Det er lidt forbrugerforkælet, at vi, fordi vi gerne vil have noget at vælge imellem, starter (i bagereksemplet) ovne osv. op, som sagtens kunne udnyttes bedre, end de bliver. Desuden tænker jeg, at der også kan være nogle fordele forbundet med, at vi ikke fragter varer ud til 12 forskellige interiørbutikker, som derefter fragter varerne videre ud til forbrugerne, men at der faktisk her kunne være noget CO2 fornuft i at skære nogle led fra?
Det er et kompliceret emne, men jeg tror ikke, at vi skal være helt så bange for fremtiden, som jeg synes, nogle mennesker er. Ændringer er ikke altid kun af det dårlige, tænker jeg?
Spændende input, tak for nye vinkler 😊