Vi er halvvejs gennem den første hele uge efter ferien, og jeg er fuldstændig kørt over. Jeg ved ikke, om det er grundstemningen, der er skæv, og de små ting derfor føles fuldstændig uoverskuelige, eller om det er omvendt, og den akkumulerede sum af hverdagsudfordringer slår grundstemningen ud af kurs, men jeg hænger i neglene.
Jeg ved godt, at det bare er en af de perioder, der også er en del af livet, og at det hele vender lige om lidt, men lige nu har jeg svært ved at se mig ud af .. jamen, det hele, faktisk.
Vi er ikke ret mange tolke, der er startet op efter ferien; til gengæld har vi virkelig mange opgaver, og det giver lige præcis det skema, man forestiller sig, med lange dage og mange timer. Så jeg er træt, både i hovedet og i kroppen. Vi er sygt pressede økonomisk i den her måned, og hvor jeg normalt godt kan trække vejret i det, gør det mig utryg i disse dage. Ingen sover pga. varmen, som aldrig, aldrig, aldrig stopper, børnene reagerer på at være startet igen med nedsmeltninger og interne konflikter, og så bliver der ved med at ske de der irriterende småting, som man er nødt til at reagere på, og ikke bare kan parkere til der er lidt mere overskud. F.eks. at komme hjem til en entré, som myrerne har kastet deres kærlighed på, eller at have haven invaderet af mælkebøtter, der breder sig med så eksplosiv hast, at jeg nærmest kan se dem springe op af jorden. Der er nok, uden at overdrive, kommet 100 nye i de 4 uger, vi har holdt ferie.
Mit haleben gør stadig urimelig ondt, og forleden forsøgte jeg at rive en dørkarm af med min nu måske-brækkede/måske-kraftigt-forstuvede lilletå.
Det værste er egentlig, at jeg ikke lige ved, hvad jeg skal gøre for at få det bedre. Det er svært for et handlingsmenneske som mig. Indtil videre prøver jeg at sørge for at sidde i min have med en kop te og tømme hovedet hver eneste aften, og at sende mig selv tidligt i seng. Det føles som om det hjælper. Lidt.
Resten må jeg vist bare prøve at lægge tid og tålmodighed på.
Puh, lyder grundtræls! Jeg ved ikke om du er modtagelig for råd, men nogle gange sætter jeg en dato ude i fremtiden og siger “når jeg kigger tilbage fra dét punkt, ser det bedre ud”. Så skal man bare derhen. Hvis man når datoen og alt STADIG er lort, skal man så lige samle sig selv op fra gulvet …
Der kommer regn og rigtigt dansk sommervejr lige om lidt. Halleluja! Og myrelokkedåser worked like a charm sidst vi havde invasion. Og ellers bare styrke herfra.
Spis mælkebøtterne, her i Berlin koster de 2.50 euro for 500 gram. Jeg har hørt, de kan bruges i suppe.
Rigtig god bedring – med det hele, fristes jeg til at skrive. Én dag af gangen… (nemt at sige, I know).
Har selv slået halebenet for et par dage siden – og kan næsten ikke overskue, at det skal gøre (så) ondt mange dage/uger😩
Og NU skal jeg (også) i seng og drømme om køligere nætter (og dage)..
This too shall pass… Masser af god karma og energi herfra i mellemtiden.
Jeg skulle lige til at skrive det samme som Lisa (…this too shall pass…), men det ændrer ikke på hvordan du har det LIGE NU. Jeg tænker det vigtigste er, at du ikke slår dig selv oveni hovedet med at du hænger i med neglene – det er du ikke alene om, men jeg tror selv på at accept er vejen frem. Altså en accept af at det er okay, at alt er noget lort lige nu. Jeg ved ikke om det gør det bedre, men det hjælper mig selv ind imellem, når jeg har det sådan. Hjemme hos os har vi også lige pludselig (men vældig selvforskyldt) sat os i noget værre gæld, og vi har OGSÅ brækket lilletåen, så jeg kan kun sige, at jeg ved Gud hører dig, søster! Og så vil jeg lige slutte af med den værste floskel ever, som jeg fra tid til anden hælder ud over både mine unger og mig selv: De dårlige dage er til for at gøre de gode bedre. Og det er faktisk sandt. Stort kram til dig, Linda. ❤️
Det lyder rigtigt træls!
På dårlige dage eller perioder spørger jeg mig selv: hvad jeg jeg gøre for at gøre dagen bare lidt bedre? En varm kop kaffe, en stille stund i haven som du gør, yoghurt til aftensmad for hele banden, sende et SMS nødråb til gode venner om at sende en vits/kram. Små bitte ting. Det er vel en måde dels at acceptere at det bare er noget lort, og så alligevel putte lidt krymmel på…
Jeg håber for dig, det snart blir bedre.
Av for pokker, det er da tilbage til hverdagen på den allerværste måde. Og sygt travlt på arbejde i kombination med presset økonomi er jo i sig selv nok til at smadre grundstemningen. Når du så ligger børn oveni, som ikke lige kaster sig over hverdagsrutinerne med begejstring OG dertil ligger fysiske smerter, så vil enhver da føle sig slået helt hjem og ned under gulvbrædderne.
Så te, ro og søvn lyder helt klart som en vigtig del af overlevelsesstrategien. Tag alle de genveje og spring-over-hvor-gærdet-er-lavest muligheder som byder sig. Og hold ud!
Jeg melder mig i øvrigt også ind i klubben der ønsker sig efterår nu!!! Og jeg går endda først på ferie imorgen. Men efter en sommer det først har budt på allergier x 150% og derefter konstant varme (jeg holder op med at mestre omgang med andre mennesker 24/7, når vi når over 27 grader mere end en dag) så ønsker jeg mig ikke andet end ca 20-21 graders varme i håb om at blive et omgængelig menneske igen, da mine talenter som mor til treårig og kæreste godt nok sucks pt.
Åh hvor har ueg bare lyst til at give dig en krammer – hilsen hende, der aldrig giver krammere😘
Du er godt på vej. Du ved det bliver bedre. Pust ud – sænk skuldrene og husk at efter regn kommer sol. Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort, men nogle gange kan man (desværre) ikke handle sig ud af det svære.
Jeg har bare så meget lyst til at sende dig en bag-in-box. Det får ikke problemerne til at gå væk, men nogen gange, så kan en kop te/kaffe/rødvin i hvert fald skabe et mikrokosmos af et helle midt i al kaos. Jeg mumler det er en fase gennem sammenbidte tænder på femte uge, fordi min yngste nægter at sove før kl 21.30 tidligst. Så jeg kender det, der med at toppe op. Og have lyst til selv at kravle på væggene.
Jeg håber, at efteråret bliver godt for dig!
Åh jeg vil så gerne skrive noget godt til dig, som du kan bruge og bliver glad for.
Det er bare ikke det jeg er bedst til.
Jeg har 3 børn, der er ældre end dine og kan i det mindste sige, at det bliver nemmere, alt det der er hårdt nu, det bliver bedre.
Din blog er fantastisk og du virker som et utrolig tiltalende menneske. Det var alt herfra, held og lykke ❤️
Hold ud. Hæng i. Og modtag karma, overskud og god energi fra alle os, der læser dine ord og bliver klogere og bedre mennesker når vi mødes i dit lille hjørne af internettet <3
Lige nu er det weekend og om lidt er det Uge 33: Jette to the rescue, og så tager jeg en lille bid af tolkeopgaverne. Myrer, mælkebøtter og møgunger har jeg ikke mulighed for at hjælpe med. Til gengæld er der jo Anne fra Grønnebakken, som altid er behjælpelig med lidt visdom: i morgen prøver vi igen. God kamp!
Alle burde have noget Jette, de kunne lægge på sår og svære tider <3
#NotAllHeroesWearCapes