I spørger, jeg svarer: Hvad kan man bruge en sundhedsforsikring til?

It’s been a long time coming, men nu fik jeg endelig vristet mig fri af Aulas kløer længe nok til at kunne sætte mig ved tasterne og skrive indlægget om sundhedsforsikringer.

Jeg har forsøgt at sætte det op i udvidet punktform, så det er overskueligt, det tørre indhold til trods, og som altid gælder, at man bare melder ind, hvis man sidder med noget særlig viden, eller spotter en fejl.

*

Jeg tror, at sundhedsforsikringer for mange har været opfattet som en slags forsikringsbastard, vi ikke helt har kunne forholde os til. Både fordi vi har vores offentlige sundhedssystem, som jo – trods alt – er nogenlunde velfungerende, og fordi de fleste har en ulykkesforsikring. Derudover er mange medlem af Sygeforsikringen danmark, og dermed kan det være svært at se, hvad man skal bruge endnu en forsikring til.

Derfor starter vi med det vigtigste spørgsmål:

Hvad er forskellen på en ulykkesforsikring og en sundhedsforsikring?

En ulykkesforsikring dækker, som navnet antyder, ulykker og kan give ret til erstatning, hvis du pga. et uheld eller en ulykke får varige mén; typisk som en engangsudbetaling.

En ulykkesforsikring er altså primært en økonomisk sikring af din fremtid, hvis du pga. en ulykke oplever tab af erhvervsevne eller livskvalitet. Der kan hos de fleste forsikringsselskaber tilkøbes ydelser som f.eks. tandskadeforsikring, kritisk sygdom osv. men igen: Retten til kompensation er som udgangspunkt udløst af en ulykke.

Et konkret eksempel kunne være et biluheld, som ødelægger dit knæ. Her vil størrelsen af din erstatning afhænge af méngraden, som forsikringsselskabet fastsætter ud fra en vurdering af, hvad du fremover ikke længere vil kunne.

En sundhedsforsikring dækker langt mere bredt. Den dækker udgifter til behandling og genoptræning, giver hurtigere adgang til undersøgelse, udredning og operation, tilbyder ofte rådgivning (f.eks. hos diætister, misbrugsbehandlere og stresscoaches) og kan også hjælpe ved psykisk sygdom.

Jeg har konkret brugt min sundhedsforsikring til udredning af Frida, til massage, fysioterapi, akupunktur, kiropraktorbehandling og til hurtigere adgang til en scanning af noget, der potentielt kunne blive træls, og som jeg derfor gerne ville have svar på så hurtigt som overhovedet muligt.

En ulykkesforsikring kommer altså ind i billedet på bagkant, og målet her er at kompensere dig for noget, du ikke længere kan, mens en sundhedsforsikring forsøger at tage tingene i opløbet ved at sætte hurtigt ind og hjælpe dig med at begrænse skadens omfang.

Hvad er forskellen på en sundhedsforsikring og Sygeforsikringen danmark?

Sygeforsikringen danmark giver tilskud til medicin og behandling, dvs. at de dækker en del af udgiften du har til disse ting, mens en sundhedsforsikring ofte dækker det fulde beløb til behandling, men ikke dækker/giver tilskud til medicin.

Derudover giver Sygeforsikringen danmark tilskud til f.eks. briller og vacciner, samt til nogle typer af (delvist) selvfinansierede behandlinger i det offentlige, f.eks. tandlægebesøg.

Sygeforsikringen danmark er altså en forsikring, du tegner for at undgå, at udgifter til medicin, hjælpemidler og behandling ruinerer dig.

Der kan sagtens være situationer, hvor du kan få tilskud fra både Sygeforsikringen danmark og din sundhedsforsikring. Min sundhedsforsikring giver f.eks. tilskud til behandling hos en osteopat – men kun med den sats, en kiropraktor koster. (En osteopat koster cirka 3 gange så meget). Her giver Sygeforsikringen danmark også tilskud (hvis man er i den rigtige gruppe), og dermed kan man bringe sin egen andel af udgiften yderligere ned.

Hvem kan tegne en sundhedsforsikring?

Ønsker man at tegne en sundhedsforsikring som privatperson, er det hos mange forsikringsselskaber kun muligt, hvis man er mellem 18 og 65 år.

Mange arbejdspladser tilbyder en sundhedsforsikring, enten tegnet særskilt eller gennem det pensionsselskab, som virksomheden bruger, ganske enkelt fordi det for en arbejdsgiver godt kan betale sig at have adgang til hurtigere udredning/behandling, så man forkorter/begrænser sygefraværet og dermed hurtigere kan få sine medarbejdere tilbage i sadlen.

Her vil det være dine ansættelsesvilkår og ikke din alder, der afgør, om du har adgang til sundhedsforsikringen.

Hvor tjekker man, om man har én?

Hvis du ikke ved, om du har en, skal du ikke være flov; jeg anede det heller ikke.

Men hvis du har en, har du enten gennem dit job, dit forsikringsselskab eller dit pensionsselskab. Tjek ‘min side’ hos de to sidstnævnte, og er det et nej, så send en mail til chefen og spørg, hvis du er i tvivl.

Hvad koster det?

Der er selvsagt meget, der spiller ind her, men hvis man søger på en gennemsnitspris, siger Google 3200 kr. om året for en voksen, og 1000 kr. for børn.

Der er dog så mange faktorer, der påvirker både pris og dækning, at et generisk bud ikke er ret meget værd.

I nogle sundhedsforsikringer er børn og ægtefæller også dækket af din police, i andre er de ikke.

Hos nogle forsikrings-/pensionsselskaber kan sundhedsforsikringer tegnes særskilt, i andre er de en del af en tvungen pakke.

Dertil kommer, at din ansættelsesform også kan påvirke prisen.

Hvis man er selvstændig eller ansat på en måde, så man selv betaler pension ind, er priserne på forsikringer, man tegner gennem sit pensionsselskab nemlig typisk højere, end hvis man er lønmodtager med det sædvanlige pensions-set-up, hvor arbejdsgiver betaler 8% og du selv betaler de sidste 4%.

Det betyder i praksis, at hvis jeg som lønmodtager indbetaler 3500 kr. til mit pensionsselskab pr. måned, så koster mine forsikringer måske 1000 kr., mens de sidste 2500 kr. så spares op til pension.

Hvis jeg derimod er selvstændig og selv indbetaler det fulde pensionsbeløb, kan de samme forsikringer pludselig koste 1800 kr. – og dermed sparer jeg pludselig kun 1700 kr. op til pension.

Forklaringen er, at pensionsselskaberne køber deres forsikringerne ude, ligesom alle os andre, og når de kan tilbyde et forsikringsselskab en personalegruppe på 50 mennesker, så kan de forhandle bedre priser/vilkår hjem, end hvis de skal købe forsikringer til en ensom tolk eller tøjdesigner. Derfor giver det ekstra god mening for selvstændige at hente tilbud hjem fra både pensionsselskab og forsikringsselskab, så man kan sammenligne vilkår og priser.

Endelig er det en vigtig pointe at få med, at der kan være særlige forhold, man gerne vil tage højde for. Jeg har f.eks. forsøgt at sikre mine børn bedst muligt ved at tilkøbe ekstra dækning ved død, invaliditet eller tab af erhvervsevne, og de dækninger har jeg tegnet hos både mit pensionsselskab og min forsikring.

(Og har tjekket, at de så ikke indbyrdes udelukker hinanden…)

Konklusion:

Det er med sundhedsforsikringer, som det er med alle andre typer af forsikringer: Man kan sagtens være heldig og sejle gennem livet uden nogensinde at få brug for dem. Men står du i en situation, hvor hurtig behandling kan gøre forskellen på, om du kan bevare dit job eller ej, om knuden i brystet får lov at udvikle sig til kræft, eller om dit barn udvikler invaliderende belastningsreaktioner pga. mistrivsel i skolen, er den RIGTIG rar at have.

Og modsat så meget andet, vi har talt om herinde, så er fodarbejdet her til at overskue, for der er reelt kun to steder, du skal henvende dig og bede om et tilbud, hvis du gerne vil se konkrete priser og vilkår, nemlig dit forsikringsselskab og dit pensionsselskab.

Det er da til at overskue, ikke?

Hvis man har adgang til Tænk, har de lavet en sammenligning af de forskellige tilbud på markedet her.