It’s been a long time coming, men nu fik jeg endelig vristet mig fri af Aulas kløer længe nok til at kunne sætte mig ved tasterne og skrive indlægget om sundhedsforsikringer.
Jeg har forsøgt at sætte det op i udvidet punktform, så det er overskueligt, det tørre indhold til trods, og som altid gælder, at man bare melder ind, hvis man sidder med noget særlig viden, eller spotter en fejl.
*
Jeg tror, at sundhedsforsikringer for mange har været opfattet som en slags forsikringsbastard, vi ikke helt har kunne forholde os til. Både fordi vi har vores offentlige sundhedssystem, som jo – trods alt – er nogenlunde velfungerende, og fordi de fleste har en ulykkesforsikring. Derudover er mange medlem af Sygeforsikringen danmark, og dermed kan det være svært at se, hvad man skal bruge endnu en forsikring til.
Derfor starter vi med det vigtigste spørgsmål:
Hvad er forskellen på en ulykkesforsikring og en sundhedsforsikring?
En ulykkesforsikring dækker, som navnet antyder, ulykker og kan give ret til erstatning, hvis du pga. et uheld eller en ulykke får varige mén; typisk som en engangsudbetaling.
En ulykkesforsikring er altså primært en økonomisk sikring af din fremtid, hvis du pga. en ulykke oplever tab af erhvervsevne eller livskvalitet. Der kan hos de fleste forsikringsselskaber tilkøbes ydelser som f.eks. tandskadeforsikring, kritisk sygdom osv. men igen: Retten til kompensation er som udgangspunkt udløst af en ulykke.
Et konkret eksempel kunne være et biluheld, som ødelægger dit knæ. Her vil størrelsen af din erstatning afhænge af méngraden, som forsikringsselskabet fastsætter ud fra en vurdering af, hvad du fremover ikke længere vil kunne.
En sundhedsforsikring dækker langt mere bredt. Den dækker udgifter til behandling og genoptræning, giver hurtigere adgang til undersøgelse, udredning og operation, tilbyder ofte rådgivning (f.eks. hos diætister, misbrugsbehandlere og stresscoaches) og kan også hjælpe ved psykisk sygdom.
Jeg har konkret brugt min sundhedsforsikring til udredning af Frida, til massage, fysioterapi, akupunktur, kiropraktorbehandling og til hurtigere adgang til en scanning af noget, der potentielt kunne blive træls, og som jeg derfor gerne ville have svar på så hurtigt som overhovedet muligt.
En ulykkesforsikring kommer altså ind i billedet på bagkant, og målet her er at kompensere dig for noget, du ikke længere kan, mens en sundhedsforsikring forsøger at tage tingene i opløbet ved at sætte hurtigt ind og hjælpe dig med at begrænse skadens omfang.
Hvad er forskellen på en sundhedsforsikring og Sygeforsikringen danmark?
Sygeforsikringen danmark giver tilskud til medicin og behandling, dvs. at de dækker en del af udgiften du har til disse ting, mens en sundhedsforsikring ofte dækker det fulde beløb til behandling, men ikke dækker/giver tilskud til medicin.
Derudover giver Sygeforsikringen danmark tilskud til f.eks. briller og vacciner, samt til nogle typer af (delvist) selvfinansierede behandlinger i det offentlige, f.eks. tandlægebesøg.
Sygeforsikringen danmark er altså en forsikring, du tegner for at undgå, at udgifter til medicin, hjælpemidler og behandling ruinerer dig.
Der kan sagtens være situationer, hvor du kan få tilskud fra både Sygeforsikringen danmark og din sundhedsforsikring. Min sundhedsforsikring giver f.eks. tilskud til behandling hos en osteopat – men kun med den sats, en kiropraktor koster. (En osteopat koster cirka 3 gange så meget). Her giver Sygeforsikringen danmark også tilskud (hvis man er i den rigtige gruppe), og dermed kan man bringe sin egen andel af udgiften yderligere ned.
Hvem kan tegne en sundhedsforsikring?
Ønsker man at tegne en sundhedsforsikring som privatperson, er det hos mange forsikringsselskaber kun muligt, hvis man er mellem 18 og 65 år.
Mange arbejdspladser tilbyder en sundhedsforsikring, enten tegnet særskilt eller gennem det pensionsselskab, som virksomheden bruger, ganske enkelt fordi det for en arbejdsgiver godt kan betale sig at have adgang til hurtigere udredning/behandling, så man forkorter/begrænser sygefraværet og dermed hurtigere kan få sine medarbejdere tilbage i sadlen.
Her vil det være dine ansættelsesvilkår og ikke din alder, der afgør, om du har adgang til sundhedsforsikringen.
Hvor tjekker man, om man har én?
Hvis du ikke ved, om du har en, skal du ikke være flov; jeg anede det heller ikke.
Men hvis du har en, har du enten gennem dit job, dit forsikringsselskab eller dit pensionsselskab. Tjek ‘min side’ hos de to sidstnævnte, og er det et nej, så send en mail til chefen og spørg, hvis du er i tvivl.
Hvad koster det?
Der er selvsagt meget, der spiller ind her, men hvis man søger på en gennemsnitspris, siger Google 3200 kr. om året for en voksen, og 1000 kr. for børn.
Der er dog så mange faktorer, der påvirker både pris og dækning, at et generisk bud ikke er ret meget værd.
I nogle sundhedsforsikringer er børn og ægtefæller også dækket af din police, i andre er de ikke.
Hos nogle forsikrings-/pensionsselskaber kan sundhedsforsikringer tegnes særskilt, i andre er de en del af en tvungen pakke.
Dertil kommer, at din ansættelsesform også kan påvirke prisen.
Hvis man er selvstændig eller ansat på en måde, så man selv betaler pension ind, er priserne på forsikringer, man tegner gennem sit pensionsselskab nemlig typisk højere, end hvis man er lønmodtager med det sædvanlige pensions-set-up, hvor arbejdsgiver betaler 8% og du selv betaler de sidste 4%.
Det betyder i praksis, at hvis jeg som lønmodtager indbetaler 3500 kr. til mit pensionsselskab pr. måned, så koster mine forsikringer måske 1000 kr., mens de sidste 2500 kr. så spares op til pension.
Hvis jeg derimod er selvstændig og selv indbetaler det fulde pensionsbeløb, kan de samme forsikringer pludselig koste 1800 kr. – og dermed sparer jeg pludselig kun 1700 kr. op til pension.
Forklaringen er, at pensionsselskaberne køber deres forsikringerne ude, ligesom alle os andre, og når de kan tilbyde et forsikringsselskab en personalegruppe på 50 mennesker, så kan de forhandle bedre priser/vilkår hjem, end hvis de skal købe forsikringer til en ensom tolk eller tøjdesigner. Derfor giver det ekstra god mening for selvstændige at hente tilbud hjem fra både pensionsselskab og forsikringsselskab, så man kan sammenligne vilkår og priser.
Endelig er det en vigtig pointe at få med, at der kan være særlige forhold, man gerne vil tage højde for. Jeg har f.eks. forsøgt at sikre mine børn bedst muligt ved at tilkøbe ekstra dækning ved død, invaliditet eller tab af erhvervsevne, og de dækninger har jeg tegnet hos både mit pensionsselskab og min forsikring.
(Og har tjekket, at de så ikke indbyrdes udelukker hinanden…)
Konklusion:
Det er med sundhedsforsikringer, som det er med alle andre typer af forsikringer: Man kan sagtens være heldig og sejle gennem livet uden nogensinde at få brug for dem. Men står du i en situation, hvor hurtig behandling kan gøre forskellen på, om du kan bevare dit job eller ej, om knuden i brystet får lov at udvikle sig til kræft, eller om dit barn udvikler invaliderende belastningsreaktioner pga. mistrivsel i skolen, er den RIGTIG rar at have.
Og modsat så meget andet, vi har talt om herinde, så er fodarbejdet her til at overskue, for der er reelt kun to steder, du skal henvende dig og bede om et tilbud, hvis du gerne vil se konkrete priser og vilkår, nemlig dit forsikringsselskab og dit pensionsselskab.
Det er da til at overskue, ikke?
Hvis man har adgang til Tænk, har de lavet en sammenligning af de forskellige tilbud på markedet her.
Hvis man har diagnoser eller andre kroniske/medfødte tilstande er min erfaring at man enten bliver afvist eller at prisen er så høj at det ikke er en reel mulighed. Og man skal være opmærksom på at mange steder ikke dækker behandling af medfødte ting (inklusiv evt udredning for autisme, adhd ). Så man skal være meget opmærksom på ikke at betale i årevis for noget der så ikke dækkes når man står og har brug for det.
Det er en fin pointe, Karen Marie, som er endnu et argument for at indhente et konkret tilbud, inden man tager stilling til, om en sundhedsforsikring er en god ide.
Fantastisk godt indlæg. Jeg skal da liiiiige have checket, om min sundhedsforsikring måske kan lægges i pensionsselskabet i stedet for ‘det frie marked’. Jeg har været selvstændig i årevis – og derfor DYBT afhængig af hurtig udredning/behandling ved skader – men hænger i samme selskab… God med en reminder. Tak!
En fodnote, som kan tages med (eller ej) kommer nu: Vær opmærksom på de forsikringer, som forsikringsselskaberne pusher vedr. tandbehandling. Her kræves full disclosure: jeg er tandlæge og sidder på behandlersiden af disse sager. Jeg syntes som udgangspunkt de er super, fordi der sikrer omkostningstung behandling til nogle, der måske havde fravalgt den ellers.
Men. Der er MEGET stor forskel på, om din tandforsikring dækker ulykker (tandskader), tandbehandling (huller, rodbehandling osv.) og/eller forebyggende behandling (undersøgelser, tandrens, paradontosebehandling osv.).
Og det er godt nok et kedeligt tidspunkt at finde ud af, at der definitionsmæssigt er stor forskel på at knække en tand pga. tyggeskade (‘jeg bed i en olivensten’) og knække en tand pga. tandskade (fald, biluheld o.lign.), hvis du først står i situation, hvor du har behov for at aktivere din forsikring.
De seneste år er der kommet rigtigt mange tandforsikringer på markedet. Dem, du kan tegne via pensionskasser og forsikringsselskaber er ofte ok, men vær sikker på, du er klar over, hvad de dækker (tandskade og/eller behandling), så du ikke bliver ubehageligt overrasket. Dem, der udbydes via eksterne firmaer, der ofte har noget med tand og forsikring i deres navn, er er jeg fagligt ikke imponeret over.
Hvor er det vigtigt, det her!
Tusind tak for at melde ind med konkret, faglig viden om noget, som langt de fleste af os jo ikke skænker en tanke, når vi tegner forsikringer.
Er en privat sundhedsforsikring virkelig “hurtigere” end en kræftpakker…?
Da jeg fandt en knude i mit bryst, gik jeg til egen læge, kom i kræftpakke og indkaldt til mammografi og biopsi indenfor samme uge….
Det afhænger af, hvordan du er henvist. Hvis du henvises med “begrundet mistanke” skal du indkaldes indefor 6 dage, og det vil de færreste sundhedsforsikringer kunne gøre hurtigere. Hvis du henvises med “mistanke” er fristen 14 dage, og det kan være virkelig lang tid at gå og vente på svar på noget, man frygter.
Derudover kan man i offentlig regi risikere at blive henvist til et andet hospital, hvis det nærmeste ikke kan overholde behandlingsgarantien. Det er for nogle mennesker ikke et problem, mens det for andre kan være temmelig bøvlet.
Når det er sagt: Man skal selvfølgelig ikke tegne en sundhedsforsikring, hvis man har taget bestik af sit behov, og vurderer, at det ikke er nødvendigt:)
Jeg blev udredt i privat regi…på offentlig regning. Netop fordi nærmeste kræftklinik ikke kunne overholde tidsfrist. Og i de private klinikker, møder man nogle jo af specialisterne fra det offentlige.
Vidste bare ikke, at private sundhedsforsikringer også har gnavet sig ind på kræftdiagnose området. Og altså ville kunne reklamere med “hurtigere evt kræftdiagnose, hvis der er en mistanke”.
Jeg er som tolk somme tider i den helt absurde situation, at jeg tolker på en bestemt afdeling på et hospital i dagtimerne, for så om aftenen at køre hen på et privathospital og tolke for PRÆCIS det samme personale.
På den ene side er det jo fint, at de på den måde er med til at nedbringe ventetiden. På den anden side virker det lidt vanvittigt, at det skal fordeles ud på to forskellige instanser.
Jeg har haft brystkræft og blev behandlet indenfor tidsfrist (og med KÆMPE creds til sundhedsvæsenet, helt generelt. Men det er en anden historie..). Der hvor min sundhedsforsikring (som jeg har via min arbejdsgiverbetalte pension) var en enorm hjælp, var at jeg fik et engangsbeløb udbetalt, da der er tale om kritisk sygdom. Helt uanset hvordan så selve sygdomsforløbet er. Det er lige over en halv mio., det kan der komme god brug for. En ferie med familien, betale sig fra huslige pligter, hvis man mister jobbet pga langt sygdomsforløb osv. Dertil kommer at jeg fra samme forsikring kan få forskellig opfølgende hjælp – psykolog, fysioterapi osv. – uden at have en henvisning fra lægen. Så en privat forsikring dækker nogle andre flanker end selve behandlingen, når der er tale om fx kræft
Tusind tak for konkret uddybning, Rikke. Det er SUPER brugbart at høre lidt oplevet virkelighed fra nogen, der har haft brug for noget af alt det, en sundhedsforsikring også er. <3