M2025, uge 26

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

*

I den forgangne uge:

1.

Har jeg bestilt (og hentet) en stak bøger på biblioteket.

Jeg har altid brugt biblioteket så meget, at det faktisk burde udløse særlige privilegier (og her pitcher jeg bare lige hurtigt ideen om Fuldmåne-åbent), så at jeg igen har lagt en ordre, er der ikke noget odiøst i.

Men 99% af det, jeg låner, er skønlitteratur og kogebøger, for af en eller anden grund har det aldrig helt fungeret for mig at låne bøger om nyerhvervede interesser. Måske fordi det er en fast tilbagevendende begivenhed, og jeg efterhånden har lært, at vinduet for at putte ny viden i hovedet på mig selv, er dybt, men smalt. Det giver ganske enkelt ikke mening at bestille en bog hjem om noget, der interesserer mig NU, hvis den først kan hentes om 5 måneder.

Men i preppergruppen på fb. spurgte jeg i sidste uge gruppen, om der er særlige ting, kvinder bør tænke over at have lidt ekstra på lager af, for langt de fleste af de lister, der ellers huserer, er skrevet af mænd, og dermed er der en risiko for, at noget vigtigt er glemt.

Det gav mange gode diskussioner og inputs, og blandt andet skrev flere, at de havde tilvejebragt DIY-bøger om alt muligt brugbart, f.eks. hvordan man reparerer tøj og ting i hjemmet, og hvad man kan dyrke af lægeurter. Det blev jeg ret inspireret af, så jeg har efterfølgende brugt mange timer på at surfe nettet tyndt efter inspiration til bøger om selvforsyning og gør-det-selv.

Der er selvfølgelig skrevet en million bøger om hvert eneste emne, men det giver kun mening at ofre lidt af vores sparsomme plads herhjemme på bøger, hvis de reelt kan bruges i en situation, hvor internettet er gået ned. Det betyder, at en gør-det-selv bog skal dække mange områder, men stadig være konkret og til at følge for én, der ikke går rundt med 4 linjer fra teknisk skole i maven. Bøger om håndarbejde skal indeholde både mønstre og udførlige beskrivelser af de forskellige stilarter (så man ikke er tvunget til kun at strikke ret og vrang), og bøger om at sylte og henkoge skal være af danske forfattere, så opskrifterne tager udgangspunkt i den danske fauna, og hvad der er i sæson herhjemme.

Det er et af de projekter, der ville have være fuldstændig uoverskueligt for mig for 2 år siden, men siden januar har jeg arbejdet på min egen lille almanak, hvori jeg nedskriver, hvad der er i sæson, hvad jeg tester af opskrifter (mængder, smag og konsistens), ideer til opskrifter, jeg vil teste til næste år osv.

Derudover noterer jeg, hvad jeg lærer i haven, så jeg ved, hvad jeg skal så hvornår. Når man først går i gang, får man pludselig lyst til selv at prøve at så ALT muligt, og hvis ikke jeg noterer under ‘april’, at det er nu, jeg skal så bredbladede persille, bliver det også først i juni, jeg kommer i tanke om det til næste år.

Derfor falder temaet ned i noget, jeg allerede har taget hul på, og derfor synes jeg nu bare, at det er virkelig spændende.

For egentlig binder det jo alt det, vi arbejder med herinde, sammen. Den efterkrigs-mormor-vibe vi prøver upcyckle, er originalversionen af prepper-mindsettet, og alle de tiltag, vi forsøger at arbejde ind i hverdagen, som f.eks. at stoppe madspild, at nedbringe mængden af emballage, at spise efter årstiderne, passe bedre på miljøet og at vende tilbage til en naturlig accept af, at alting ikke er tilgængeligt overalt, hele tiden.

Det vil jeg gerne dykke mere ned i, og derfor har jeg nu en kæmpe stak biblioteksbøger liggende, så jeg kan bladre dem igennem, og – i tråd med temaet – nøjes med at skrive dem, der for alvor giver mening for mig, på ønskesedlen.

2.

Har jeg prøvet at skifte majs på dåse ud med majs på frost.

Frida elsker majs – som den eneste i huset. Og selvom jeg indtil nu har købt de små dåser til hende, ender jeg stadig med at smide den sidste tredjedel ud hver gang, og det irriterer mig. 

Jeg har prøvet at fryse resterne, men de ændrer konsistens, når de kommer fra dåse, synes jeg, og derfor fungerer det heller ikke.

Jeg kom i tanke om en kort, men glorværdig karriere, jeg engang havde i en bistro, hvor vi smed ærter og majs fra frost i en kop og overhældte dem med tevand, når vi skulle bruge dem i salat, og den model ville også fungere her. Ofte har jeg en gryde i gang, og her kan de sagtens dampe med i en si de sidste minutter af kogetiden, og ellers bliver det vand fra kogekedlen. Det MÅ stadig være bedre for miljøet end madspild og metaldåser.

Som ekstra bonus er frosne majs forbløffende billige, selvom de både er danske og økologiske.

3.

Har jeg endelig fået fat i den medarbejder i min bank, som torsdag i sidste uge lovede at ringe tilbage til mig.

Jeg har forsøgt at få fat på hende 17 gange (ja. 17. Jeg talte på min opkaldslog). (For ja. Jeg bærer nag), og det lykkedes i torsdags.

Og de kunne lige præcis IKKE hjælpe mig, fordi jeg stadig går delvist sygemeldt.

Så det var lækkert at have ventet en uge på.

Men fordi jeg er kynisk pessimist, havde jeg forudset, at det var det, de ville sige, så jeg har allerede været i gang med at undersøge, hvordan man laver en afdragsordning på SKAT. De ruller med kort afviklingstid, så det kommer til at kradse, men til gengæld er det jo så hurtigere overstået, kan man sige.

Det er, hvad det er.

Men jeg har brugt tiden fornuftigt, for jeg har gennemtrawlet ALT, hvad vi har af udgifter. Både over betalingsservice, på Apple og på min lønkonto, og jeg har skrevet det hele ned. (Kan vi i øvrigt tale om, hvor upraktisk det er, at man nogle steder kun kan betale med sit kort, så de faste udgifter nu pludselig gemmer sig alle mulige steder?)

Jeg har derudover den sidste måned skrevet ALT, hvad vi har brugt af penge i hverdagen ned, og har delt det op i 5 kategorier: Dagligvarer, brændstof, medicin, ekstra og take-away. Kategorierne er brede, men det er med vilje. F.eks. er både entre-udgifter og fødselsdagsgaver ‘ekstra’, en is, når vi er på tur er ‘take away’, og blomsterjord er ‘dagligvarer’. Men hvis det her skal fungere, duer det ikke, at jeg skal bevare overblikket over 68 forskellige kategorier, hvoraf nogle er ugentligt tilbagevendende, mens andre optræder hver 4. måned. Det kan jeg simpelthen ikke.

Jeg tilmeldte mig et webinar om zero-based budgetting, som jeg er stødt på flere gange de sidste måneder, og selvom foredraget måske ikke helt bidrog med det, jeg havde håbet, var der stadig elementer, jeg kunne tage med.

I erkendelse af, at jeg bliver nødt til at have børnene med ombord, fordi jeg graver mig ned på marken, hvis jeg både skal styre os stramt igennem det her, og samtidig skal sige nej 54 gange dagligt, har jeg lavet et skema, jeg har hængt op på køleskabet. Både for at synliggøre udgifter, som de ikke aner, vi har, og for at overholdelse af det økonomiske ugemål bliver et fællesprojekt.

Det ser sådan her ud:

Guleroden for dem er, at det, vi sparer den ene uge, bliver lagt i en pulje og kan bruges til noget sjovt i den næste. (Her har jeg selvfølgelig sørget for, at de beløb, jeg har sat fra til de enkelte poster, stadig efterlader en buffer i det reelle budget).

Jeg har selvfølgelig flere udgifter end dem, der står her, men det skal være overskueligt, hvis det skal virke (og jeg er for træt til at skulle forklare ‘vægtafgift’).

Jeg skal nok give en update af projektet.

4.

Ugens sidste punkt er en opfølgning på bloggens fødselsdag.

Først det praktiske:

Vi bliver ikke ret mange, men jeg lader begivenheden stå på FB, og tager bestik af vejret på torsdag. Herfra melder jeg den præcise lokation ud, og hvis vi ikke bliver flere end dem, jeg har hørt fra, så bager jeg sgu en kage.

Dernæst:

TAK for blomsterne! Da jeg sad med budgettet, sendte jeg jer mange gode tanker, fordi jeres gavekort føles som et kærligt sikkerhedsnet.

Inden jeg skriver det næste, ligger det mig meget på sinde at sige, at jeg ikke på NOGEN måde forventer, at man sender noget, bare fordi man læser med. ALLE er velkomne herinde, og INGEN skal forklare eller forsvare noget som helst.

Men jeg har hørt fra flere, at det gavekort, de har bestilt, er endt i deres spamfilter, og der er også 5 af de 23, jeg har modtaget, der er endt i mit. Derfor har jeg vejet for og imod, og besluttet, at jeg skriver fornavn og første bogstav af efternavn på dem, jeg har modtaget fra herunder; bare for at være helt sikker på, at der ikke er nogen, der har brugt penge på at købe et, der aldrig når frem. Det er IKKE for at oute nogen, (og jeg aner ikke, hvem der har overført til Hanne) men det er den eneste metode, jeg kan komme i tanke om, hvor I kan se, om jeres blomst er nået frem.

Listen over folk, der har sendt en hilsen direkte til mig er:

Annette T.

Christina L.

Marianne S. M.

Monika C.

Janne B.

Kathrine T.

Amalie N.

Anne V.

Lisbeth R.

Helene K.

Christina K.

Thea B.

Line B.

Cecilie B.

Lisbeth T. H.

Mia N.

Charlotte C.

Tharmini D.

Lisa P.

Signe E. B.

Trine S.

Mai B. K.

Rikke E.

Tine R. E. (Overført på MobilePay)

TAK for jeres bidrag – I er vidunderlige! <3