(Se forklaring på m2018-konceptet her)
I den forgangne uge har jeg:
1)
Ryddet op i ungernes tøjskabe. Vi har været så heldige, at der de sidste par uger er landet 4 store poser tøj hos os, hvilket altid er fedt. Normalt sorterer jeg bare størrelserne og lægger det på plads og i “vente-kasserne”, men denne gang valgte jeg at sortere i bund. Frida er nu ved at have fuld-installeret sin personlighed, og det betyder, at meget af det tøj, som jeg har gemt fra Anton, kan sendes videre, for hun kan ikke lide at have det på. F.eks. har jeg 5 par jeans, som har været Antons, som jeg med Mary Poppins-stemme har forsøgt at tale hende i, men hun hader at have dem på, og får jeg dem endelig lusket på, er det eneste, der sker, at hun tager dem af, ligeså snart, jeg vender ryggen til. Ved samme lejlighed frasorterede jeg alt det tøj, som vi styrer udenom, når vi vælger OOTD (#modeblogger), selvom det er både brugbart og i god stand. Selvom jeg måtte klappe Marie Kondo-bogen i lige omkring det sted, hvor man bliver anbefalet at folde sine strømper på en bestemt måde, fordi de har brug for at slappe af (for opholdet i skuffen angiveligt er den eneste pause de får..), kan jeg alligevel godt lide tanken om, at der kun er tøj, man har lyst til at tage på, når man åbner skabet. Så 4 poser modtaget og 6 sendt videre til nye hjem.
2)
Ledt efter baggy bukser til Frida i hør, hvor man har tænkt bæredygtighed ind i fremstillingen. En million googlinger til trods, kan jeg ikke finde nogen – anyone?
3)
Erstattet den frosne mango i vores weekendsmoothies med dåseferskener, som er væsentlig billigere. Vi har fast tradition for smoothies lørdag og søndag, og det er en glimrende mulighed for at få brugt yoghurt-, grød- og frugtrester, men da bananer, som jeg tidligere har sødet med, er i bad standing her i huset, har vi indtil nu brugt mango som “bund”. Det er bare sygt dyrt, og derfor har jeg nu skiftet den ud med dåseferskner. Når jeg tager dette punkt med, gør jeg det, fordi jeg ikke udelukkende synes, at det er en god ide. For fersknerne er billigere og tilgodeser dermed mit mål om at skrue ned for mit (økonomiske) forbrug. Men mango kommer i poser, som jeg har en ide om belaster miljøet væsentlig mindre, end de dåser, fersknerne sælges i.
Man kunne løse problemet ved selv at henkoge, og man kunne også flytte ud i skoven og leve af det, man kan skyde og plukke – men det rører ved noget, som jeg ikke synes, der snakkes så meget om i forhold til nedbringelse af overforbrug: At man somme tider i sin iver efter at gøre noget rigtigt på ét område, gør noget ret forkert på et andet. Måske er det fordi, jeg slår begreber som sparsommelighed/downsizing/minimalisme/bæredygtighed/upcycling osv. sammen, selvom de egentlig ikke er forenelige?
For der er masser af penge at spare ved handle i discountbutikkerne, og der udveksles ofte rundt omkring i cyber ideer til, hvad der er billigt, men lige så godt som en given originalvare – men hvis alle vælger at gå dén vej, risikerer vi så ikke, at de små lokale butikker, der ikke CO2-belaster med transport, emballage osv. må lukke?
Ligeledes kan der være masser af penge at spare ved at få gennemgået sine forsikringer og flytte dem til det billigste sted – men skal man det, hvis man har oplevet god service hos dem, man har, de gange, man har haft brug for dem?
Isoleret set er det ret nemt at svare på, at jeg selvfølglige ikke ønsker at skamspare mig til et samfund, hvor pris er den eneste faktor, der tages i betragtning, når jeg skal vælge noget frem for andet. Men i hverdagen og livet, sådan helt generelt, synes jeg, at der er mange gråzoner. Måske er jeg bare ved at have beskæftiget mig så meget med hele downsizing-ideen, at jeg er blevet opmærksom på noget, som alle andre ved og har forholdt sig til i årevis – men for mig er det nyt at føle, at mine idealer clasher, og at én løsning ikke længere kun føles god, fordi jeg pludselig er blevet meget bevidst om de konsekvenser mit valg *også* har.
Uden at vide det helt sikkert, forestiller jeg mig, at mangoer transporteres væsentligt længere end ferskner. Hvis man husker at affaldssortere dåserne det rette sted hen, er det måske ikke så slemt?
Da jeg var lille, synes min søster og jeg i øvrigt, at verdens største luksus var at måtte lave ‘saftevand’ ud af sukkerlagen fra ferskene 😂😂
Åh, det klassiske “det vand skal jeg nok lige hjælpe jer af med”-børnetrick:)
Og du kan have ret – jeg har faktisk ikke tjekket ophavslandene til nogen af delene. Men mon ikke vi ser mig stå og henkoge indenfor nær fremtid, når min samvittighed giver efter for presset?
Jo, men med mindre du har planer om selv at dyrke fersknerne (hvilket man godt kan i DK, i hvert fald på en sydvendt mur i læ) så tror jeg ærligt talt ikke du sparer hverken miljøet eller din økonomi for noget ved selv at henkoge ferskner. Jeg tænker at man kan transportere langt flere henkogte ferskner i dåser på et fly/transportskib end friske ferskner. Hvilket også afspejles i en helt anden kilopris for friske ferskner. Hvis du virkelig vil gøre noget, så skal du plante adskillige frugtræer og henkoge det du selv har dyrket. Og selvfølgelig ikke bruge rørsukker, som også skal transporteres.
Og jeg tror du har ret – man skal lige huske at det samlede impact ofte er mere kompliceret end som så. Fx har Miljøstyrelsen lige udgivet en rapport, som viser at du skal bruge en økologisk bomuldspose 20,000 gange før den i fht miljøpåvirkning svarer til en plastikpose, forudsat at du genbruger plastikposen og ender med at bruge den som affaldspose. Det var en øjenåbner for mig. Naturlig er ikke nødvendigvis = bedst.
Kan godt mærke en vis træthed komme snigende ved udsigten til dét projekt…:)
Din sidste sætning er virkelig spot-on, og det er i hvert fald noget, jeg vil prøve at tænke lidt mere over i hele denne proces.
Jeg tænker, hvis du sorterer dit affald og dåsen bliver genbrugt, kan det ikke være all bad. 😊 Jeg er vild med disse indlæg i øvrigt, de har inspireret mig meget i min egen hverdag.
– B.
Det er jeg virkelig meget oprigtigt glad for at høre <3
1. Dåser kan affaldssorteres. De kan også bruges til planter med en gang lecanødder i bunden. Med etiketten fjernet ser det faktisk godt ud. (Jeg er også på, hvordan kan vi genbruge og spare). Mht. Forsikring havde jeg og min mand et meget intenst opgør: Jeg har for år tilbage tegnet forsikringer i lærerstandens brandforsikring, fordi jeg var medlem af magisterforeningen. De er billige, solide, medlemsejede og ja, bare gode. Min mand syntes så pludselig, at det skulle ændres. Vi fik tilbud fra Top Danmark (jeg bad ikke om det!). Det var billigere i år (på grund af den særlige rabatpulje sælgerne får i slagssituationer), men dækkede ikke helt det samme og prisen ville løbende stige. Jeg råbte, vi skændtes, jeg fik min vilje. Vi bliver hos LB med en solid dækning. Dog blev jeg lige anbefalet, at tjekke min selvrisiko. Vi var elite-kunder, så selvrisikoen betød ikke noget. Mao. man skal tjekke sin forsikring og sin pensionsopsparing med max 5 års mellemrum. Fungerer det er alt godt. Kh fra mig
Jeg synes, det er en skidegod ide at tjekke op på, om man stadig er dækket, som man skal. Der kan være meget, der ændrer sig på 5 år. Men jeg har haft IF de sidste mange år, og har haft brug for dem 4-5 gange. Hver gang har jeg bare, uden dikkedarer, fået udbetalt pengene, de er hurtige, de svarer, når man ringer, og de har også et par gange gennemgået mine forsikringer, hvor det er endt med at blive billigere. Og jeg bliver nogle gange så ærgerlig over, at vi som forbrugere glemmer at honorere god service, som jo ofte kræver lidt flere ressourcer. De steder, man ringer hen, hvor man kommer igennem med det samme, er det jo sjældent, fordi de har bedre eller mere præcise telefoner, men fordi de har bemandet den funktion med ekstra hænder og ører. De mennesker skal også have løn, og de penge skal komme et sted fra. Det hører jeg virkelig sjældent folk tage med i deres overvejelser, når de diskuterer f.eks. forsikringsskift. Så jeg elsker historier som din, som er med til at pege på, at det også har en værdi, at man får en god behandling, når man har brug for det.
Har du ikke problemer med, at dine blomster dør i dåserne (6000 onkeljokes trænger sig på..)? De gange, jeg har prøvet, er mine planter blevet gule i løbet af et par måneder.
Kh
Linda
Det klogt at checke sin forsikring, men ikke at skifte til noget billigt hvis servicen så ikke stadig er god… det samme gælder jo a kasser m.m.
er selv super glad for min forsikring.
Her sortere vi metal affald, så dåser måske ikke så skidt. Men det et svært valg.
Jeg er helt enig:)
Bananer er også upopulære herhjemme – bare ikke i smoothies og shakes – og bliver derfor skrællet, halveret og smidt i poser på frys, så er de klar til at være både “bund” og kølende element.
Faktisk er det mig, der har udstedt fatwaen, fordi Frida ofte er voldsomt forstoppet – men elsker bananer. Derfor køber jeg dem simpelthen ikke, for så er vi fri for at skulle til at være sure over dét:)
Hej Linda! Faktisk er det vist nok sådan med bananer at er de modne, hjælper de maven med at undgå/lindre forstoppelse, men hvis de er umodne kan de forværre/forårsage forstoppelse (det er noget med mængden af sukkerstoffer vs stivelse… mener jeg). Så det burde ikke give Frida problemer, hvis de bananer du bruger er godt modne, gerne så modne at de har små brune pletter på skrællen.
(men ét er selvfølgelig teori, noget andet er praksis, så hvis din oplevelse er anderledes, kan du jo ikke bruge teorien til noget.)
Tak for input! Det lyder jo umiddelbart logisk, så når vi lige har en lidt bedre periode, så kunne det være, vi lige skulle teste det, når nu den unge dame er så glad for bananer.
Vil ikke male fanden på væggen, men måske er det værd at kigge forbi en læge? Man bliver forstoppet af en årsag jo, så måske er hun allergisk eller sensitiv overfor noget? Undskyld hvis det lyder belærende, det er virkelig ikke meningen, får bare ondt af hende fordi maveproblemer kan være så smertefulde og trælse (har selv døjet rigtig meget med det).
Hej Marie.
Tak for din kommentar, som jeg udelukkende læser som et udtryk for omsorg/bekymring <3
Vi har lægen inde over, men den unge dames primære problem er, at hun ikke drikker nok. Så det er noget med at passe på de små steder (som f.eks. med at holde igen med banan) supplere med Movikol, når det er slemt, og hele tiden at minde hende om at drikke:)
Kh
Linda
Mht. forsikringstjek så kan det jo også bruges til at forhandle en lidt lavere pris med det forsikringsselskab man er glad for. Sidst jeg gjorde det (for alt for lang tid siden) sparede jeg 1100 kr. på indbosforsikring, ulykkesforsikring og bilforsikring.
Jeg forstår fuldstændig, hvad du mener, og fordi det er så utrolig svært for en almindelig gennemsnitsforbruger at gennemskue, om et forsikringsselskab skovler penge ind, eller faktisk driver en forretning på lige fod med alle mulige andre brancher, der også i perioder er pressede, kan du sagtens have ret.
Men jeg kom alligevel til at tænke på et gammelt indlæg jeg skrev (ja, vi kører lige en gang ananas i egen juice her) omkring lige præcis det med, at vi som forbrugere spiller virksomhederne ud mod hinanden. Hvis du har lyst til at læse det, er det her:
https://www.blogsbjerg.com/fremtiden-kommer-flyg/
Kh
Linda
Tak for linket – jeg har altid lyst til at læse det du skriver 🙂
Min nuværende forsikring er ca. 400 kr. dyrere end det prismæssigt bedste tilbud, for selvom prisen var bedre et andet sted så var mavefornemmelsen ikke. Besparelsen på 1100 kr blev primært til fordi jeg blev forfremmet til elitebilist uden at have haft kørekort længe nok – jeg har dog stadig ikke haft en skade, så jeg har næppe været en dårlig forretning 😉
Når det kommer til fx hverdagsmaden er jeg også en af dem, der bruger discountbutikkerne. I de senere år – hvor indtægten har været noget bedre end de mere magre år på SU – har jeg dog brugt specialbutikkerne mere. Selvom det for mit vedkommende primært er til forkælelse, så vil jeg ikke undvære dem og køber hellere lidt mindre for at få en bedre kvalitet.
Dilemma i samme dur så sent som i dag: danske konventionelt dyrkede æbler eller tyske økologiske? Prisen var cirka den samme. Og så har jeg også meget apropos i dag læst en artikel i Politiken (linker ikke da det er en betalingsartikel) om at de veganske, plantebaserede erstatninger for animalske produkter (eksempelvis “ost” og “fars”) kan være ekstremt forarbejdede, kan indeholde mange tilsætningssstoffer og ofte består af klimafjendtlige råvarer såsom palmeolie og soja … Jeg er selv gået i tænkeboks.
Tak for en relevant kommentar med gode eksempler. Jeg har tænkt over emnet i et stykke tid nu, men da jeg skulle skrive indlægget, var alle de eksempler, jeg syntes, jeg var stødt på, pist væk fra hjernebarken. Så tak for lige at smide et par ekstra på, for det er *præcis* det jeg mener.
Kh
Linda
Den der har jeg også overvejet, og der må jeg indrømme at hensynet til min egen og mine børns indtag af pesticider vandt over hensynet til carbon footprint. Jeg køber konsekvent økologisk hvis jeg på nogen måde kan, selvom det ærgrer mig, at det så betyder at varerne er udenlandske og dermed transporteret længere. Vi spiser stort set ikke andet frugt end det jeg kan købe økologisk. Det er om vinteren et ret begrænset udvalg, men det er så sådan det er.
Jeg elsker, at folk byder ind her, for det afgørende (i min optik, i hvert fald) må være, at vi træffer vores valg med åbne øjne.
Min tommelfingerregel går på 1. dansk økologisk, 2. dansk konventionelt og 3. økologisk udenlandsk.
Jeg mener at have læst, at danske varer generelt har nogle andre regler for pesticider, og derfor kan være et bedre valg end udenlandske økologiske. Men helt ærligt så er det virkeligt svært at gennemskue, hvad der er det bedste valg i alle mulige scenarier. Der synes jeg, det hjælper at have sine egne vedtagne regler. Eks. vil jeg have økologisk kød. Det er en beslutning, jeg har taget, og derfor kigger jeg ikke længere på prisen og behøver ikke at stå længe og overveje mit køb.
Det lyder som min liste… har dog en 1a) som heder lokalt produceret
Virkelig god ide, det med at have gjort sine prioriteringer op på forhånd. Og et eller andet sted kan man jo (åbentbart?) ikke vinde på alle parametre, så så må det trods alt være bedre, at man er konsekvent og dermed får truffet valg, der er i hvert fald er gode ift. *noget* i stedet for bare at give fortabt og gå med møgløsningerne.
De er så gode de her indlæg! Har lige siddet og tænkt lidt over, hvorfor jeg godt kan lide dem, i modsætning til en anden som poster #bæredygtighed hele tiden. Tror det er, fordi du ikke virker som om du mener du er bedre end alle andre, du har bare inviteret os med i dine overvejelser, og fremlægger det med ups and downs.
Jeg arbejder med byggeri, og har virkelig tit dilemmaet – på den ene side er det godt / på den anden side er det ikke. Det er svært at gøre det rigtige. Men for bare 10 år siden ca, havde vi slet ikke disse overvejelser, så det er vel også ok at skulle øve sig.
I hvert fald tak for dine indlæg, godt skrevet og superfedt emne.
Hvor er jeg glad for, at du føler, de kan bruges <3
Jeg har faktisk også selv fornemmelsen af, at det her er noget vi gør sammen; det er meget få af mine indlæg, der rammer så bredt, og på kommentarerne lyder det til, at rigtig mange gerne vil være mere grønne/bevidste/opmærksomme, men bare lidt går døde i, at de grupper og sider, der findes, drives af mennesker, der er længere i processen, og hvor det derfor kan føles for uoverskueligt at springe ombord. Det har i hvert fald været min egen oplevelse. Kommentarfeltet til de her indlæg, giver mig altid - hver eneste gang - ny viden og andre vinkler, og det er simpelthen så fedt.
Så licens og M2018-ideer *er* virkelig noget, vi giver til hinanden:)
God pointe. Faktisk havde jeg mange lignende dialoger med min chef, da jeg arbejdede i vandsektoren. Konklusionen var næsten altid, at man kunne blive kvalt i al sin viden. Og at der oftest var flere sider af en sag. Fx var vi naturligvis rørende enige om, at det var smartest at drikke vand fra hanen, men er man på farten, og valget står mellem cola og flaskevand, så er flaskevandet nogengange at foretrække…
Dine indlæg giver mig god grund til reflektion. Og da jeg synes, du er skarp og kommer med gode argumenter, så giver jeg altid lidt tid til at indlæggene bundfælder sig. Men jeg kan mærke, at jeg slet ikke er så kontant som dig for at skære ned. Jeg affaldssorterer hårdt, men jeg kommer fx ikke til at tage afsked med bagepapir og fryseposer. Eller konserves for den sags skyld 🙂
Jeg er vild med udtrykket ‘at blive kvalt i sin viden’. For det er virkelig det, der sker, synes jeg.
Og jeg håber ikke, at jeg får tegnet et billede af, at jeg bare lige *svips* skifter alting ud med bæredygtige alternativer, for det er ikke rigtigt. Jeg prøver mange ting af, nogle fungerer, andre er simpelthen for omstændige. Og så begynder jeg også at se, at nogle indsatser kræver en bestemt livstil eller nogle bestemte rammer, hvis de skal give mening. Det er for mit vedkommende virkelig work in progress, og både bagepapir og konserves er kommet for at blive i mit liv:)
I min omgangskreds er Claus Meyer & Co.’s nordiske madrevolution blevet lidt en stående joke, hvor alt kan gøres ‘New Nordic’ ved blot at tilsætte lakrids og havtorn.
Dog er der noget ved hele den bevægelse, der har hængt sig ved i mig, og dit indlæg her mindede mig om, at det nok fylder mere i min bevidsthed end jeg troede. Det er den del, af det nordiske køkken, der handler om at købe sæsonbetonet og lokalt.
Der er masser af ting i mine indkøbsvaner, jeg sikkert burde føle stor skam over jvnf. gældende samfumdsnormer: Jeg bliver eksempelvis aldrig en øko-pige, jeg elsker skraldeslik og jeg køber stadig skrabeæg (hvilket en dyrlæge-bekendt, der arbejder hos Danpo fortalte mig faktisk ikke er så slemt som alle antager, men dér afhænger ens holdning nok af hvem, man vælger at tro på). Men jeg prøver virkelig, virkelig ihærdigt at købe danskproduceret – især ved grønt (om det så er økologisk eller ej, der er jeg græsk katolsk), og efter sæson.
Ja, jeg lever ikke udelukkende af kartofler og kål fra november til marts. Men altså, det med at købe avocado og tomater i december måned har jeg fået det rigtig stramt med, og foretrækker alternativer. Jeg får ganske enkelt dårlig samvittighed. Pesticid sprøjtede gulerødder? Det rører mig ikke. Burhøns og foie gras? Kan jeg sagtens både købe og spise. Tyske æbler? Jeg kan slet ikke få mig selv til at vælge de tyske, hvis der er et dansk alternativ.
Vi alle har vores ismer når det kommer til indkøb og vores præferencer i forhold til miljøet – om det er carbon footprint, økologi eller dyrevelfærd. I min optik er det vigtigste, at vi hver især køber ind efter vores egen holdninger – og så prøver at lade andre gøre præcis det samme. Der er tydeligvis endnu ikke nogen, der har fundet den helt perfekte opskrift på både at være en CO2-neutral, økologisk dyreelsker, men vi kan jo lære lidt af hinanden!
Jeg elsker alt ved den her kommentar. For ja, selvom nogle ismer bliver taget helt derud, hvor man næsten ikke kan rumme det længere, så ender de somme tider med at flytte noget alligevel. For mig er det faktisk også det med at vælge grønt, der er i sæson. Måske fordi man med en meget lille indsats faktisk ender med at gøre en relativ stor forskel?
Jeg kan så godt lide, at der kommer mange forskellige holdninger og overvejelser til udtryk under de her indlæg. Det giver mig SÅ meget at tænke over <3
Jeg oplever præcist at blive ‘kvalt i viden’ og også ‘kvalt i valgmuligheder’ på mange forskellige områder i mit liv: bæredygtighed, miljø, sundhed, work-life-balance, mm. Nogle gange bliver jeg klogere og finder mit ståsted, andre gange overvældet og opgivende. Det er en dårlig kombi til en tænke-person som mig. Og så er det frygteligt med al den viden, når man indimellem ikke magter at gøre det, man ved er rigtigt. Fravælge ferien med flyrejse, vælge den lækre salat i stedet for den klamme pizza, være nærværende med børnene isf at læse blogs. Så er man bare en dobbeltmoralsk idealist med alt for megen viden. Så kan man næsten ønske sig mindre viden og færre valgmuligheder… eller bare lidt mere principfast adfærd 🙂
HØRT!!!
Jeg bliver somme tider helt handlingslammet over alt det, jeg er opmærksom på, jeg gør forkert, f.eks. ift. børneopdragelse. Problemet er sgu lidt, at vi selv er kommet til at udgøre hele magtens 3-deling for alt, hvad vi foretager os. Vi laver vores egne (ofte urealistisk høje) standarter, vi er vores egne værste kritikere ift, om vi følger dem, og vi prygler os selv langt ud over, hvad rimeligt er, når vi føler vi fejler.
Når jeg bliver alt for rundtosset, minder jeg mig selv om, at hvis mine valg tager udgangspunkt i kærlighed og omtanke – også til mig selv – så kan det ikke være helt galt.
Dilemmaer, dilemmaer… jeg bor i udlandet og her er økologi slet ikke på dagsordenen. Det er nærmest umuligt at handle øko selv i de dyreste dagligvareforretninger (som altså får Irma til at virke lidt sløje…), så alt øko skal bestilles online. Til gengæld går de vildt meget op i at handle lokalt, og på såvidt æbler som kød står der ofte navnet på gården/bonden. Når jeg er i DK, kan jeg derfor blive helt befippet over al den frugt, grønt og kød, der kommer fra Holland, Spanien etc. Har også mødt en del skepsis omkring øko fordi det kan være sværere at sikre øko varer som fx mel mod skadelige svampe etc. Det er sjovt, så store kulturelle forskelle der er, også på de her områder.
Gud, hvor sjovt!? Det siger jo lidt om, at idealer måske i udgangspunktet formes af, hvad der er muligt?
Jeg kan godt lide de her debatter; ikke kun her, men generelt på nettet. Hvis man husker at være lidt kildekritisk ift. hvem der mener hvad, er der ret mange gode informationer at hente, f.eks. ift. det her med, at holdbarheden forringes væsentligt på økovarer ift. konventionelt dyrkede fødevarer. De fleste af os ved det jo godt, når vi tænker os om, men det er bare et vigtigt indspark ift. at det med at handle lokalt bliver ekstra vigtigt, hvis vi gerne vil have økologi, fordi fødevarerne fordærver, hvis transporttiden er for lang. Men det kommer jo så også til at betyde, at der bliver nogle fødevarer, vi på sigt kommer til at undvære, fordi det ikke kan betale sig at importere dem.
Jeg tolkede engang et foredrag om æbler, hvor en meget garvet gammel gartner fortalte, at de mest skrøbelige æbler overhovedet, er Pink Lady-æbler, fordi de ikke er naturens egen opfindelse. Derfor er de pisset til i gift, både under dyrkning og efterbehandling, fordi der ellers ville være alt, alt for mange, der gik til. Jeg ville ønske, at jeg ikke vidste det, for jeg kan virkelig godt lide dem, men jeg har ikke købt dem siden.
Ja jeg er vild med de her debatter, bliver så meget klogere af at læse med. Det med Pink Lady… damn, dem er jeg ellers vild med, men det lyder alligevel for klamt. Ville ønske, at man kunne få lidt flere af de gamle sorter (ananas æbler for eksempel) og lidt færre designer.
Uhh jeg smider lige en kommentar til Henriettes kommentar om at købe skrabeæg, for den har jeg selv tænkt meget over.
Mine gode venner er æggeproducenter. Burhøns i en hal og nu friland i en anden. Han siger, min ven, at burhønsene er de høns, der har det bedst. De lever længst, man kan så diskutere om det er godt, de lægger fine æg og de er stort set fri fra sygdomme. Altså, er æg fra burhøns medicinfri. Friland derimod, som kunderne efterspørger, er oftere syge, får derfor mere medicin og hønsene hakker hinanden ihjel, hvis de kan komme til det, hvilket er ofte. Jeg køber mine æg hos dem og hånden på hjertet, jeg køber æggene fra deres burhøns. I den ideelle verden havde vi selv høns i baghaven, det har jeg også prøvet forresten. De fik parasitter og vi fik rotter.
Blot for at sætte bæredygtighed i perspektiv, der er virkelig mange nuancer, man må forholde sig til i den debat.
Ps. Linda, det holder 100 at lægge tøjet sammen som Kondo. Jeg blev også træt, da jeg læste om tøj og følelser, men vores klædeskabe har stået snorlige siden, jeg tog mig sammen i sensommeren. Det er ALDRIG sket før.
Det er meget interessant, synes jeg!? Så du tænker, at hele burhøns-debatten blev trukket af sporet pga. politiks korrekthed?
Ift. Kondo er jeg 100% sikker på, at mange af hendes ideer giver mening, og selvom jeg kun læste halvdelen af bogen, har det med ‘sparks joy’ alligevel sat noget igang i mig. Men jeg fik tics over det med at tillægge tøj så mange følelser, (- og kunne også mærke en liiille skepsis ift. de mange kapitler, der handlede om, *hvor* meget hun ryddede op i sin barndom og ungdom. Hvor mange ting har hun haft??) Min konklusion var, at hun har mange gode pointer, men hun er ikke for mig:)
Min dyrlæge-ven var inde på lidt af det samme: ved at måle stresshormonerne i de forskellige typer høns, har man kunne bevise, at stress-niveauet er lavere hos burhøns end hos fritgående , både de årsager, du nævner, men også fordi burhøns ikke har nogen naturlige fjender, når de holdes inden for.
Vi kom i øvrigt til at snakke om det, i forbindelse med Coops udmelding om, at de ville udfase buræg. Det var han meget fortørnet over. Han mente netop, at den politiske korrekthed og vores tendens til at menneskeliggøre dyr, havde gjort os som forbrugere blinde for, hvad dyrevelfærd reelt er, og hvad der er bedst for både dyr og slutbrugeren (som i os, der skal spise dem!).
Ja, jeg mener helt klart at burhønsdebatten tages på et forkert grundlag grundet politisk korrekthed.
Åhh hvor jeg elsker kommentartrådene på denne blog. It’s on fire.
Jeg er enig med både Henriette og Sabrina i deres kommentarer.
Jeg arbejder i fødevareindustrien, er gift med en dyrlæge, vi har kødkvæg, lejer vores jord ud til en konventionel landmand (så man kan sige at vi faktisk er så politisk ukorrekte som det stort set kan blive).
Jeg mener ofte at debatten kommer til at foregå på et forkert grundlag pga. politisk korrekthed og debatten om burhøns er et perfekt eksempel på det.
Man ved at der dør flere frilandshøns og økologiske høns utilsigtet i deres levetid end burhøns. Men jeg har prøvet at skrive det i en debat engang og blev “høvlet ned” på en meget ubehagelig måde, for jeg havde ikke forstået at det var en naturlig død. Jeg har også engang oplevet at blive spurgt om jeg ikke var flov over at være gift med en dyrlæge -af en sygeplejerske der skulle observere mig under indlæggelse, for det danske landbrug og fødevareindustri var så slemt at jeg åbenbart burde være det!
For mig at se kommer debatten ofte til at minde om debatter om religion, hvor man ikke kan debatterer en del af emnet uden at ramme folk lige i hjertet og derfor løber den ofte af sporet.
Valget for og imod økologi er ikke et sort/hvidt valg, der er mange gråtoner der kan være svære. Hvad vægter man højest? lav dødelighed eller naturlighed? Skal man opgøre udledninger af kvælstof pr. hektar dyrket areal eller pr. produceret enhed (for det giver også forskellige resultater)? Skal man dyrke tingene helt økologisk eller drive det konventionelt og forsøge at gennemtænke ens forbrug af for eksempel pesticider? Hvor meget belaster mekanisk ukrudtsbekæmpelse i forhold til kemisk?
Det er som du skriver komplekst. Jeg håber ikke min lange kommentar løb helt af sporet og lidt af den gav mening..
Jeg spilder nærmest kaffe i mit tastatur over, hvor interessant, jeg synes det her er! Jeg har ikke engang sat spørgsmålstegn ved debatten?!
Faktisk minder det mig pludselig om nogle af de opslag, Morten Elsøe har lavet på fb, hvor han netop går ind i sundhedsdebatten og angriber det her med, at hvis noget føles rigtigt, så *må* det være det. Jeg har bare ikke skænket en tanke, at det kunne overføres på emner som det her.
Tusind tak for et værdifuldt indspark <3
Jeg elsker dine M2018 indlæg, men jeg er godt nok også vild med kommentarerne! For det første er tonen altid ordentlig – det i sig selv er efterhånden en sjældenhed.
For det andet, så er det nogle fede debatter, der giver meget mere nuance!
JA for pokker, hvor er jeg enig i, at hele burægsbeslutningen fra kæderne er taget på et forkert grundlag! Der er rådne æbler alle steder, så nogle steder har burhøns det skidt. Men generelt set er jeg enig i, baseret på egne erfaringer og æggeproducenter jeg kender, at burhøns oftest har det bedre end friland mm.
Ang. økologi så er det heller ikke 100% faktabaseret i forhold til sprøjtemidler mm.
Derudover, så er kravene til økologi således, at hvis alt landbrug i DK blev lagt om til økologi, så ville vi ikke have jord nok til at forsyne os selv. Og jo mere vi skal importere, jo mere CO2 og i nogle tilfælde også en del mere emballage.
Og når vi så snakker om emballage, så håber jeg, at vi også er ved at finde lidt mere fokus på det her i DK. Vores skandinaviske naboer er noget længere fremme der. De har meget strengere krav til mængden af emballage samt dobbeltemballering.
I mit tidligere job havde jeg med mejerivarer at gøre. Her kunne vi mærke, at forbrugeren ønsker mere convenience og mindre madspil, hvilket jo er super godt. Men med de forpakninger vi præsenterede, blev vi faktisk kritiseret af specielt kæder fra Finland og Sverige for, at vi havde alt for meget emballage, hvorimod fokus fra de danske kæder var på concenience og mindre portioner.
En blandet landhandel af kommentarer og slet ikke så velformuleret som de øvrige kommentarer, men blot et bidrag fra mig til dette spor 🙂
Jeg synes faktisk, at kommentarsporet er bedre end indlæggene:-D
Der er i hvert fald mange, mange gode tanker og refleksioner, og så elsker jeg, at der er så mange forskellige fagbegavelser, der bidrager med viden, som man ikke har, hvis man ikke kommer i de cirkler. For når du skriver det, så er det da fuldstændig indlysende, at når Rema lancerer en pakke pålæg, der er lag-inddelt med vakuum i de enkelte lag – så indebærer det selvfølgelig mere emballage. Men jeg har ikke skænket det en tanke før nu.
Tak for endnu en vigtig kommentar <3
Jeg har været lidt bagud med bloglæsning, derfor kommer min kommentar lidt sent i forhold til indlægget 🙂
Men i forhold til fersken-dilemmaet synes jeg, at der er et aspekt mere af downsizing. For i min optik handler det ikke kun om at gøre det billigst muligt (og med hensyn til miljø og egen sundhed) – det handler også om at tænke over, hvad det har betydning for mig.
Det vil sige, at hvis smoothies i weekenden er med til at give mit liv værdi, så er det noget jeg bruger mine penge på. Jeg vil selvfølgelig lave dem billigst muligt, men ikke så det går ud over kvaliteten eller smagen – for en god, velsmagende smoothies har værdi for mig. Så er der andre ting, som betyder mindre for mig, fx kvaliteten på rugbrød, så her kan jeg sagtens finde på at købe det billigste, fordi jeg sagtens kan downsize det, uden at det gør værdien af min hverdag dårligere. Giver det mening?
Så er der selvfølgelig hele miljøaspektet, hvor jeg som flere andre tror, at produktionen af frugten har større betydning end emballagen. Dog har jeg lidt erfarring fra affaldsbranchen og kan tilføje, at jeg tror, at det i de fleste tilfælde faktisk er nemmere at genbruge metaldåsen, end størstedelen af de poser, som bruges til frostprodukteter (fordi de ofte er sammensat af plast og noget andet, eller af flere slags plast, som ikke kan adskilles og dermed ikke kan genbruges)
Jeg er virkelig, virkelig enig. Jeg kan også mærke, at der er nogen ting, som simpelthen ikke er til forhandling, fordi min livskvalitet hænger direkte sammen med dette eller hint. Men Jane (Project Handmade) er god til at skrive det med, at hele det her koncept ikke handler om, ikke at bruge penge, men om at bruge dem rigtigt.
Så jeg forstår præcis, hvad du mener, og jeg er glad for, at du melder ind, selvom indlægget ikke længere er det første, man snubler i herinde:)
Kh
Linda