15 Replies to “#BlackLivesMatter

  1. Anbefaler varmt bogen “Skyggebokser”, hvor en dansk journalist i en årerække følger en af de “cop watches” (politi-overvågere), der følger NY Police og filmer dem i gaderne, når de begår vold mod sorte, når de er i tjeneste: Forfærdelig og fantastisk fortælling, og med rigtig mange afsløringer indefra politiets mure, fra betjente der har sagt fra, og bøder stort derfor.

    A

    1. Tak for anbefalingen – den er fluks bestilt. Først kom Corona, og medierne svømmede over med rædselshistorier i en grad, jeg næsten ikke kan rumme. Nu denne opblussen af politivold og racisme… og tilsyneladende ikke en særlig imødekommende præsident. Det er næsten ikke til at rumme.

      1. Hvor dejligt, anbefalingen fristede Jer begge – det glæder mig virkelig 💗 Som bonusinfo, er bogen iøvrigt inddelt i tre, og de to andre skæbner heri, er også forbandet fantastiske, hårde og spændende, og hovedpersonerne heri danser ligeledes på kanten af samfundets yderkanter i et korrupt USA, og favner to andre emner i kategori med det første om racisme – nemlig forskelsbehandling af kvinder i mandeverdner, og den dobbelthed der er at finde i whitepride-bevægelsen når sammenhold (eller, skulle vi sige frygt?) vinder over både kærlighed og fornuft. Her er ligeledes modige, fremtrædne personer i miljøet, som følges tæt, og afslører hvad de gennemgår for at overleve, i de kredse, hvor man må finde sig i meget, hvis ikke man vil komme i ufører hos dem, der sidder på magten. I kan roligt glæde Jer💯💪🏻.

  2. Er det nu vi skal være tavse og trække os tilbage? Jeg tror at der er behov for, at ingen stemmer forstummer. At der fra alle platforme lyder et rungende nej til racisme og vold.
    Du er netop et verbalt udrykningskøretøj, som igennem adskillige år har demonstreret, at du på eminent vis formår at formidle reflekterende og empatisk om essentielle og relevante problematikker.
    Dine ord, tanker og betragtninger ville klart gøre en forskel, men jeg har respekt for, at du har valgt at holde ind til siden.
    Tak for en altid læseværdig blog.

    1. Jeg tror, at det er utrolig svært at vide, hvad der er det rigtige at gøre for os, der jo på mange måder er en del af problemet, selvom vi ikke selv føler det.

      Jeg har valgt at læne mig meget op ad, hvad de borgerrettighedssprofiler, jeg følger på IG, beder om. De vil gerne have lov at tale deres egen sag, fordi en hvid, der går ind i debatten, hvor velment, det end måtte være, faktisk – som jeg forstår det – er med til at forstærke fordommene om, at sorte ikke kan tage vare på sig selv og løse egne problemet. Der er meget her, der er nyt for mig, og jeg vil så gerne gøre det rigtige, så jeg i hvert fald ikke lægger hindringer i vejen for dem, der har nok at kæmpe imod i forvejen.

      Jeg kan selv konstratere, at jeg har lært meget nyt ved, at mange af de amerikanske profiler, jeg følger, har lånt deres platforme ud til sorte aktivister og menneskerettighedsforkæmpere; at vi måske skal starte med at lytte, så vi kan forstå, hvori vores opgave består. Man kan ikke sammenligne kampe, men hvis jeg prøver at mærke ægte efter, så ville jeg måske også føle, at det var at tage noget fra mig og mine medsøstre, hvis mænd fuldstændig overtog kønsrolledebatten?

      Under alle omstændigheder føler jeg, at det giver mening at mute mig selv, fordi jeg lige nu er usikker på, hvad der er det rigtige at sige og gøre – men der er så mange kloge mennesker derude, som hvis vi andre pakker os for en kort bemærkning, pludselig får mulighed for at blive hørt, når støjen bliver filtreret fra.

      Men når alt det er sagt, så tror jeg 110% at du har ret i, at der lige nu er brug for, at alle gør, hvad de kan, der hvor de er. At vi hver især finder helt konkrete måder at sige fra på overfor de mennesker, vi ude IRL er omgivet af. At vi tager kampen og debatten i virkeligheden, og ikke i de ekkokamre, hvor vi primært er omgivet af mennesker med holdninger, der ligner vores egne <3

  3. Hej Linda.
    Jeg synes det er så fin en beslutning, men måske du alligevel kan hjælpe lidt her. For jeg vil gerne blive klogere på det. Lære hvor jeg kan være opmærksom for at gøre det bedre, men jeg er faktisk lidt i tvivl om hvor jeg skal starte. De havde en lidt halvgemt artikel om hvor i kulturen (film, bøger, musik, serier) man kunne få et bedre indblik ligesom en af dine læsere har foreslået en bog. Måske vi “hvide” kan gøre noget her ved at lytte og lære, men jeg tror vi har brug for at hjælpe hinanden med at finde den viden..for hvis vi alle allerede havde det tænker jeg debatten ville være anderledes.Hvor er det du leder ? Du skriver du bliver klogere af at følge amerikanere men hvilke? Er det noget du vil dele?
    Mvh. Stinne

    1. Hej Stinne.

      Det er en fin pointe; at vi er nødt til at hjælpe hinanden til at finde de steder, hvor vi kan lære noget.

      Jeg har ret meget ud af de amerikanske konti og sider, jeg følger, som egentlig ikke har noget med BLM at gøre, men som, naturligt nok, nu, hvor det hele står på gloende pæle, næsten udelukkende handler om det, der sker derovre i disse dage. Det giver gode indblik i, hvad mennesker som du og jeg gør os af tanker, og min oplevelse er, at der, hvor der er fællesskaber, som bygger på noget helt andet, er der også en villighed til at forklare og henvise. På facebook har jeg lært meget i Frienderino-gruppen, som er en udløber af My Favorite Murder, mens mange af de meme-konti, jeg følger på IG også har racedebatten som primært fokus i disse dage.

      En side som Tanksgoodnews på IG er også et godt sted at lære noget, men primært i kommentarfeltet faktisk. Det var f.eks. her, jeg lærte, at de mange delinger af hvide politibetjente, der knæler og holder følelsesladede taler, hvor de forsøger at de-eskalere situationen, faktisk bare er endnu en måde at fratage sorte taletid og gøre den hvide mand til helt. Jeg ville aldrig nogensinde have tænkt tanken selv, og selvfølgelig er der ligeså mange holdninger, som der er mennesker. Men jeg oplever, at det giver mig noget at tænke over, og det tror jeg er vigtigt.

      Men der, hvor jeg føler, at jeg virkelig bliver både oplyst og konfronteret med mine egne privilegier, er enten borgerrettighedsforkæmperne eller de sider, hvor indehaveren har udlånt kontoen til sorte mennesker med noget på hjerte. Jeg følger bl.a. med hos:

      mica_hdif
      i_weigh
      beyondtheinterview
      blklivesmatter
      drjoshuawolrich (tjek evt. hans ‘I am muted’-opslag, hvor han lister en lang række inspirationskonti)
      jessicawilson.msrd

      Og så øver jeg mig i at lægge mærke til mine egne reaktioner. Det er ikke altid lige behageligt. F.eks. tog jeg mig selv i at blive mildt irriteret over det, da jeg så det 14. opslag om, at det ikke er sortes opgave at lære hvide, hvordan vi skal tackle racisme. Jeg nåede at tænke: “Ej, men I er sgu nødt til at komme os lidt i møde og fortælle, hvad det er, I gerne vil have” – inden jeg kom til at tænke på, at det måske bedst kan sammenlignes med voldtægt? At hvis man i et land, hvor voldtægt bliver opfattet som en ret, mænd har, pålagde kvinder at fortælle, ‘hvordan de gerne vil have det’, så ville vi jo alle sammen slå ud med armene og råbe: “Først og fremmest: STOP MED AT VOLDTAGE!?”

      Jeg bliver somme tider utrolig træt i hovedet af at skulle forholde mig til alting, men jeg øver mig i at huske, at når jeg kan tage en pause fra det, så skyldes det min hudfarve. Og at jeg har til gode at se sorte mennesker, som synes, at debatten og situationen er ude af proportioner med det egentlige problem. Jeg tror, at det skal være ubehageligt lige nu. Jeg tror, at vi er nødt til at blive ved med at opsøge det og rumme det, og hver eneste gang, vi tager os selv i at tænke, at det er overdrevet eller ‘så slemt er det ikke her’ – så er det fordi, vi er ramt på vores komfort og vores vante verdensopfattelse.

      Det er ikke hverken nemt eller rart. Men jeg tror, at det er mere end nødvendigt og long overdue <3

      1. Tak for inspiration. Jeg så et lille klip på YouTube hvor forskellige sorte fortalte om deres oplevelser sådan dagligdags og det synes jeg var vildt. Jeg tror på ingen måde det er overdrevet og jeg tror debatten er nødvendig. Og jeg tror faktisk ikke jeg forstår hvor dybt det stikker…evt. også hos mig selv selvom jeg helt grundlæggende ikke synes nogen er bedre end andre rammer fordomme jo også sommetider den måde jeg reagerer på/tænker på. Og det er ikke altid man selv opdager det.

        1. Og så en sidste inspiration. Jeg blev et andet sted anbefalet denne lille video. Jeg har ikke set det hele men hun har nogle gode pointer i kompleksiteten og det at det ikke handler om gode og onde mennesker. Men mest af alt om at det ikke handler om hvorvidt man selv synes man er racist men at man som hvid netop ikke ser de fordele man har og de reaktioner man har på det.
          Som sagt har jeg ikke set den helt endnu men jeg tror der kan være meget at hente for os der ikke har kigget så meget på problematikken før
          https://youtu.be/45ey4jgoxeU

          1. Tak for det. Jeg har bogmærket den, og vil høre den i bilen på torsdag, hvor der er tid og ro til at give den den opmærksomhed, den fortjener.

  4. Jeg synes det giver rigtig god mening nogle gange at træde lidt væk fra sig selv og være bevidst om i en periode bare at lytte til andre.
    Jeg kan virkelig anbefale Im not your negro – den ligger på dr.dk

  5. Der er rigtig mange gode bøger og artikler, hvis man vil lære mere om strukturel og hverdagsracisme. Især “Why I’m No Longer Talking To White People About Race” og “Slay in Your Lane” hat virkelig hjulpet mig med at se nogle problemer i vores samfund. Hvis man vil have noget stærk og velskrevet nutidig fiktion som belyser racisme i England og USA, så er “Queenie” og “An American Marriage” virkeligt gode bud.
    Og på nettet: https://www.theatlantic.com/magazine/archive/2014/06/the-case-for-reparations/361631/
    Jeg måtte læse artiklen i bidder for det er ubehagelig kost…

Skriv kommentar:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.