Skip to content

7 Comments

  1. Marie
    6. august 2018 @ 18:47

    Jeg kender ingen, der kan reflektere så interessant som dig. Tak for det.

    Reply

    • Linda
      8. august 2018 @ 19:35

      Det var en virkelig fin kommentar at få – tak for det, Marie.

      Reply

  2. Kristina
    6. august 2018 @ 21:29

    Jeg er vanvittigt enig!

    Da jeg studerede design var vi ofte omkring problematikken med børnearbejde, der per automatik bliver skudt ned og bandlyst på grund af de helt åbenlyse årsager. Men. For mange familier er børnearbejde en tvungen nødvendighed, simpelthen fordi det eneste alternativ er prostitution og livet på gaden (som du skriver). Vejen frem er ikke nødvendigvis boykot af de virksomheder, der anvender fabrikker med børnearbejde. I stedet handler det om at støtte de virksomheder, der kræver at børnene har gode arbejdsforhold, får lov til at gå i skole og bliver ordentligt betalt. At det så kan være en udfordring at finde frem til virksomhederne er en anden sag… de fleste skjuler bevidst at de anvender børn i produktionslinjen, fordi det ser skidt ud i forbrugernes øjne.

    Det er en super svær balancegang når man ikke kan sikre sig at boykotbolden rammer hvor den skal. For jeg tror heller ikke, at selve moderskibet rammes hvis man dropper at handle på Amazon – i stedet er det medarbejderne og til dels også forhandlerne, der ryger nederst i ligningen mens selve virksomheden går fri.

    Reply

    • Linda
      8. august 2018 @ 19:40

      Tak for virkelig relevant input. Jeg tror, du har 100% ret i, at en del af problemet er, at man som forbruger faktisk kan have utrolig svært ved at gennemskue, hvem der er helte og skurke i hele produktionsset-up’et. Som du skriver, skilter de ikke med det, og somme tider skal man godt nok lede længe efter info om, at varen er produceret i et land, hvor det med stor sandsynlighed er børn, der sidder og laver det. Gad vide, om der findes en “oversigt” – et sted, hvor man kan se, hvem der producerer i Østen og Østeuropa, men under ordentlige forhold? Det er jo ikke alt, vi kan lave herhjemme, eller som vi som forbrugere ville have råd til at købe, hvis det skulle produceres herhjemme, og i de tilfælde ville det være rigtig fint, hvis man kunne støtte, de virksomhedstyper, du nævner.

      Det er en skam, at det altid bliver så sort/hvidt, når det beskrives i medierne.

      Reply

  3. Lone
    6. august 2018 @ 22:00

    Jeg havde ikke lige fulgt med i det med de dårlige arbejdsforhold, det er nyt for mig, så mit spørgsmål gik egentligt mere på skalaen og monopolet. Altså at hvis vi alle handler ved Amazon, så vil andre butikker dø, først de fysiske og siden netbutikker. Og så er der ikke noget alternativ til Amazon, som så kan sætte både pris og service som de vil, og fx presse producenter, osv. Et lignende eksempel er fra landbrugsverdenen, hvor et stort firma sidder på stort set al frøavl i IHF USA, og de fører retssager mod mindre bønder der vil bevare biodiversitet, osv (kompliceret emne, se dokumentaren, det er ret interessant og uhyggeligt!). Så mit spørgsmål er nok mere holdningen til at handle i den lille, selvstændige butik, eller en større kæde eller multinational mastodont… hvad tænker du om det?
    Og for øvrigt kan jeg fuldstændig følge din oplevelse af, at det ikke rigtigt får dit pis i kog. Sådan har jeg det fx med frygt, jeg er bange for så mange irrationelle eller unødvendige ting på mine børns vegne, men bier og hvepse i græsset kan jeg ikke hidse mig op over, og det er sgu meget rart 😊

    Reply

  4. Linda
    8. august 2018 @ 19:51

    Jeg er i tvivl. For min umiddelbare reaktion er, at vi skal bevare de små, fordi ingen er tjent med monopollignende tilstande. Men når det er sagt, så tænker jeg også, at man somme tider skal lade være med at kæmpe imod forandringer pr. refleks, for jeg tror, der kommer til at ske en meget stor ændring i vores måde at være forbrugere på over de næste 20-30 år. Jeg tror, at vi kommer til at forbruge meget mindre, hvilket i sig selv vil mindske behovet for producenter, store som små. Jeg tror også, at vi kommer til at se en mere tydelig sondring mellem de varer, man køber et sted som på Amazon og så de lokale typer af varer, man kan købe hos de små producenter. Et sted som Etsy er jo nærmest eksploderet over de sidste 5 år, hvilket indikerer, at vi gerne vil handle hos og støtte de små entreprenører. Så måske ender det faktisk med, at der er plads til begge dele? Men at antallet af små butikker/producenter bliver reduceret, så der ikke er 7 bagere i en radius af 3 km. fra, hvor du bor, men måske kun 2. Det er jeg ikke sikker på kun er dårligt, set ud fra et miljømæssigt synspunkt. Det er lidt forbrugerforkælet, at vi, fordi vi gerne vil have noget at vælge imellem, starter (i bagereksemplet) ovne osv. op, som sagtens kunne udnyttes bedre, end de bliver. Desuden tænker jeg, at der også kan være nogle fordele forbundet med, at vi ikke fragter varer ud til 12 forskellige interiørbutikker, som derefter fragter varerne videre ud til forbrugerne, men at der faktisk her kunne være noget CO2 fornuft i at skære nogle led fra?

    Det er et kompliceret emne, men jeg tror ikke, at vi skal være helt så bange for fremtiden, som jeg synes, nogle mennesker er. Ændringer er ikke altid kun af det dårlige, tænker jeg?

    Reply

    • Lone
      9. august 2018 @ 05:09

      Spændende input, tak for nye vinkler 😊

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.