Karrierevalg, jeg ikke forstår:
1. Parkeringsvagter. Kræver meget anal personlighed at gå op i, hvor andre mennesker stiller deres bil. Hvordan er det psykiske arbejdsmiljø hos en personalegruppe, som – uden selv at få andet end fast løn for det – udelukkende skal genere folk? Hvis de var provisionslønnede, så forstod jeg måske den nidkærhed, hvormed de kravler rundt med deres små, fedtede målebånd.
2. Gynækologer. But why? Hvem vågner og tænker, at det må være en drøm at sidde og stirre ind i missen på kvinder, der primært kommer, når reperation er påkrævet? Nogle er endda så vilde med deres job, at de stikker dig et spejl, Femø-style, når du ligger der. Gad vide om der procentvis er ligeså mange kvindelige urologer som mandlige gynækologer?
3. Gadesælger for Unicef/Amnesty/Greenpeace osv. Der kan ikke være meget fornøjelse i, at folk 8 timer om dagen flygter fra dig, som var du inficeret med Ebola? Når jeg ser nogen, der lader sig stoppe, er det primært folk med stive, ublinkende øjne, der taler med usynlige venner. Jeg er begyndt at eksperimentere med svar, som lammer Facerne længe nok til, at jeg kan slippe væk. Når de skinhelligt spørger, om jeg vil bruge et minut af min tid på at hjælpe et udrydningstruet dyr, så svarer jeg smilende, at det strider imod min religiøse overbevising, at dyret selv har fortjent det, eller at vi satanister ikke begiver os af med den slags.
4. Kassedame. Har været der. At klemme folks krydderboller, mase deres cornflakes og køre poserne fast i båndet er ikke hævn nok til at tåle alt det pis, de udsætter dig for: “Må mit barn prøve at sidde på båndet?” “Den står til 10 kr og ikke 10,25.” “Jeg købte de her høretelefoner til 20 kr for 2 år siden. Nu virker de ikke. Kan jeg få et par nye?”. Samtidig er øverste chef altid en selvhøjtidelig slipsefyr, der somme tider går rundt og sætter varer på plads – bare for at bevise, at han sandelig nok kan huske sine rødder og ikke har fået fine fornemmelser. ALDRIG mere!
5. Folk, der designer arbejdstøj. Der må da være nogle dage, hvor det er svært at svinge sig op til at hade mennesker, man aldrig har mødt? Men hvorfor ellers tvinge uskyldige ansatte til at ekspedere i flæser og latterlige stofhatte? Rende rundt i Clogs (den grimmeste sko EVER. Får mig til at ønske Buffalostøvlen tilbage.) på hospitaler? Og det må have udløst en Månedens Medarbejder Pris til ham, der udtænkte teksten til Burger King caps. Har I set, hvad der står i nakken på dem? “World of Whopper Inside”…
… For ikke at nævne toiletpassere langs den italienske motorvej. Ydmygelse af første grad at skulle sidde med tiggende hundeøjne fordi de der obligatoriske betalinger er afskaffet så de nu udelukkende får småmønter af folk der forbarmer sig. Eller som stadig smider alle deres mønter af indgroet skræk for tissekonerne og tissemændene. Engang blev en af dem meget sur på mig fordi jeg havde lagt 20 cent jeg havde ikke brugt toilettet ret meg