Jeg har været ude og købe et økologisk kosttilskud. “Velsmagende, flydende jern”. Jeg ved ikke, hvem Matas har til at testsmage produkter. Mit gæt ville være vampyrer med halvsidet lammelse i smagsløgene. Oveni at skidtet har konsistens som koaguleret blod, så har man valgt at tilsætte noget, som (efter tegningen på flasken at dømme) skal smage af solbær. Det gør det ikke. Havde lyst til at cykle tilbage og tvinge ekspedienten til at drikke 2 liter, for derefter at deltage i paneldebat om definition af ordet “Velsmagende”.
Den form for afstraffelse ville i det hele taget forbedre vores samfund. Når Århus Kommune har asfalteret en cykelsti, ville det være fint, om drengene i overalls lige cyklede frem og tilbage 150 gange, inden de erklærede underlaget for ‘jævnt’. Og det ville være mig en sand glæde at slå følge med en DSB medarbejder, hvor vi starter dagen med at vente på vores forsinkede tog. Holder stille på strækningen, God knows why. Skal vente 40 minutter på Vester Nebel Station, fordi vi ikke når toget, vi skal skifte til (det direkte er pillet af planen). Vi kunne passende slå ventetiden ihjel med en hyggesludder om, hvorvidt ‘det er ligetil’.
Men heldigvis er der også produkter, der holder, hvad de lover. Tandafblegning? Ja, det skal jeg love for. Her viger Ipodhvid pladsen for Neonhvid. Jeg er sikker på, at fans til Bon Jovi koncerter får udleveret solbriller ved indgangen – de har vel også en fiks lille lomme på rolatoren, brillerne kan ligge i.
Og endelig: Er der nogen, der har undret sig over, at man aldrig kan huske, hvor Ulla Terkelsen rapporterer fra? Det er fordi, man ikke kan se baggrundstæppet med Disneyworld/ Eiffeltårnet/Frihedsgudinden. Jeg vil mene, at skeptikerne er sat til vægs: Den virker. Shampooen med ekstra volumen.
Published by