Tillykke, min skat
Fine, bedste Anton.
Forleden, da jeg var i haven, fik jeg øje på dig igennem vinduet. Du sad på dit værelse og byggede lego, og jeg kunne pludselig se, hvor stor du er ved at blive. Det er jo ikke fordi, jeg ikke opdager, at du vokser – det er trods alt mig, der køber bukser til dig – men det slog mig, at du ikke længere er en lille dreng. Du er endnu ikke teenager og stadig langt fra voksen, men man begynder at ane konturerne af det unge menneske, der er på vej.
For 8 år siden sad jeg i lejligheden på Sønder Ringgade sammen med mormor, og forsøgte at koncentrere mig om noget i tv, mens jeg hvert eneste minut var alle følelser på paletten igennem. Jeg var spændt på og utålmodig efter at møde dig, lettet over, at jeg havde fået lov at bære dig så langt, og at det så ud til, at svangerskabsforgiftningen ikke fik nævneværdig betydning, og nervøs for selve fødslen.
Og jeg var fuld af kærlighed til dig og forventning det liv, der lå foran os; en opdagelsesrejse ind i et ukendt land, som vi skulle udforske sammen.
Så kom du og vendte verden på hovedet, og det var præcis, som det skulle være.
Jeg ved godt, at jeg ikke længere må kramme dig og hviske “Jeg elsker dig”, når de andre i SFO’en kigger, og jeg prøver efter bedste evne rette ind. Det er ikke fordi, jeg ikke kan se eller forstå, at du begynder at løsrive dig, og jeg gør alt, hvad jeg kan for at give dig plads.
Men det er bare så svært at lade være, for når jeg kigger på dig, så ser jeg jo både det, der er nu, men også alt det, der var. Det lille bitte myr, der svømmede i en størrelse 56, som gjorde sig stiv som en lineal, når han lå på puslebordet, og fik det til at føles, som om man var ved at give en spånplade tøj på. Den lille fyr, der løb mig i møde i børnehaven, og glad råbte “Muarh!” hver gang, han så mig. Ham, der betuttet kiggede ned i liften, da han så Frida første gang, og ham, der stadig tager min hånd, når vi går på gaden.
Jeg sad på sengekanten og kiggede på dig i aftes, da du var faldet i søvn, fordi det er fredfyldt og magisk at betragte dig, når du sover, og er den reneste essens af dig selv. Jeg tog et billede, fordi jeg ikke kunne lade være, og som altid havde jeg lyst til at råbeprale af dig fra alverdens SoMe-tage. Men for første gang føltes det forkert, fordi jeg pludselig kunne se, at du ikke længere kun er min, men også er ved at være din egen, og har ret til selv at vælge til og fra. Den erkendelse gjorde mig både stolt og vemodig.
Fine, bedste Anton. Tillykke med fødselsdagen. Tak fordi du valgte mig. Tak fordi du kom og gav mig muligheden for at blive den bedste mor, jeg kunne blive. Jeg elsker dig så højt, at du aldrig kommer til at forstå det.
17. november 2018 @ 20:34
Stort til lykke til jer begge. Så dejlig tekst … børn slår bunden ud af en …
19. november 2018 @ 19:53
Det gør de virkelig! Og tak <3
17. november 2018 @ 21:06
Så kneb jeg lige en tåre midt i bage dysten. Hvor er det fint skrevet ❤
19. november 2018 @ 19:53
Tusind tak, Mette <3
17. november 2018 @ 21:11
Siddder bare og tuder af bare rørelse. Et eller andet sted genkender jeg noget for længe siden. .
19. november 2018 @ 19:54
Jeg har gået og sjat-tudet i 3 dage, så du skal ikke høre noget herfra <3
17. november 2018 @ 21:22
Tillykke med din store, lille dreng 🇩🇰
19. november 2018 @ 19:54
Tusind tak skal du have <3
17. november 2018 @ 21:24
“Jeg elsker dig så højt, at du aldrig kommer til at forstå det.” Det er præcis sådan det er med børn. Dét og så den uendelige blødhed man får i mave og hjerte når man ser dem sove.
Tillykke Anton 🙂 Tænk at det allerede er 8 år siden!
19. november 2018 @ 19:55
Ja. For pokker. Og tusind tak. Jeg forstår heller ikke, hvor de 8 år blev af <3
17. november 2018 @ 21:28
Åh GUD, hvor jeg hyler nu, Linda! ❤️❤️❤️
19. november 2018 @ 19:55
Jeg ved næsten ikke, om jeg skal sige tak eller undskyld:) <3
17. november 2018 @ 21:28
Stort tillykke med Anton.
19. november 2018 @ 19:55
Tusind tak for det.
17. november 2018 @ 21:28
Så fint og vemodigt. Jeg begynder at tvivle på, at jeg har gode nok nerver til det her moderskab. En dag, hvis alt går vel, forlader de jo en. Suk.
19. november 2018 @ 19:56
Det er vanvittigt. Intet mindre.
17. november 2018 @ 21:35
Jeg har kuldegysninger. Tillykke med ham.
19. november 2018 @ 19:56
Tusind tak skal du have.
17. november 2018 @ 21:36
Stort tillykke med Anton!
19. november 2018 @ 19:57
Mange tak for det:)
17. november 2018 @ 21:48
Tillykke med ham🇩🇰🇩🇰🇩🇰
Forstår så godt dine tanker, her er vi nået til at min engang lille dreng er 15 år. I dag, da vi var i haven sammen (allerede der er jeg pænt stolt af min teenager, der helt frivilligt gik med) overtog han en sæk, jeg syntes var tung med ordene “skal jeg ikke lige tage den, mor” Jeg har også lyst til at råbe det udover alle sociale medier, men nøjes med at gøre det her☺️
19. november 2018 @ 19:57
“Skal jeg ikke lige tage den, mor?” Karina, mit hjerte kan ikke holde til det.
17. november 2018 @ 22:35
Jeg husker stadig tydeligt den dag du skrev på bloggen: jeg er gravid…
Så længe har jeg nemlig fulgt med og jeg gør det stadig med kæmpe varme. Tillykke med din dreng. I er virkelig en sej flok.
19. november 2018 @ 19:58
Og jeg kan så tydeligt huske, hvor meget jeg havde glædet mig til at skrive det. Det er utroligt, at det allerede er 8 år siden.
Hvor er jeg glad for, at du læser med. Det gør det meget sjovere at skrive <3
Kh
Linda
17. november 2018 @ 23:56
Anton er en heldig dreng ❤️
19. november 2018 @ 20:00
(Lige bortset fra dengang med liften… #shame) <3
18. november 2018 @ 08:13
Vrææl.
Tillykke med din store dreng. <3 (bemærk venligst at jeg har lært at lave et hjerte;)
Det er altså lidt mærkeligt at han er så stor, for jeg har læst med længe, også lang tid før lille Anton kom til verden, og nu er han 8 år, og jeg forstår simpelthen ikke hvordan der kan være gået så lang tid.
Tillykke
Kh
HemmeLine
19. november 2018 @ 20:01
Du er meget dygtig:)
Jeg er helt bag dig. Børn er skønne, men ubarmhjertige målestokke på, hvor hurtigt tiden går.
Tak fordi du hænger på. Det sætter jeg større pris på, end du tror.
Kh
Linda
18. november 2018 @ 12:41
Årh! Tillykke med ham <3
19. november 2018 @ 20:02
Tusind tak <3
18. november 2018 @ 16:51
Så sidder man her og hormon-flæber midt i sin søndag. Min mor har nu og da brugt netop det udtryk: “Jeg elsker dig så højt, at du aldrig til fulde vil forstå det”. Og sandt skal være, at det gjorde jeg heller ikke … før jeg selv fik børn. Nu giver det pludselig mening, hvorfor hun hele livet har været ved min side, gjort alt for mig og givet ubetinget tid og kærlighed. I get it now!
19. november 2018 @ 20:03
Ja, der er virkelig mange af de der “Nååååå!”-øjeblikke, når man selv får børn. Det er vildt. Men jeg er trods alt glad nok for, at du også har fældet en tåre her på domænet, for jeg har nærmest skyllet dit væk i saltvand de sidste måneder <3
20. november 2018 @ 08:26
Altid til tjeneste – hvis noget er den mindste smule flæbeværdigt, then I am your woman (og forældrekærlighed udtrykt på skrift er mit kryptonit). Kæmpe stort tillykke med din store lille dreng 💜
20. november 2018 @ 11:16
❤️
18. november 2018 @ 21:34
Stort tillykke med det lille store menneske. Størst er kærligheden. Jeg fik også en tåre i øjenkrogen. Det er så forunderligt at tænke på, at de en dag forlader os, og at vi skal dele dem med nogen. Bare vi også kan klare den opgave.
19. november 2018 @ 20:07
Min hjerne lukker ned, bare ved tanken. Shit, hvor er det godt, at vi har mange år endnu til at øve os, for min umiddelbare tanke er: “Det kan jeg ikke” (#SvigermorFraHelvede)
19. november 2018 @ 19:08
En advarsel ville have været på sin plads. Er helt våd i ansigtet.
19. november 2018 @ 20:08
Din kommentar fik mig til at fnyse kaffe ud over min skærm. Det var tiltrængt oven på flere dages emotionelt snøfteri.
19. november 2018 @ 23:45
Hyyyyl❤️❤️❤️ Tillykke med ham. Og tak til Anton, men virkelig også tak til dig for at dele så smukt, respektfuldt og inspirerende ud af dit liv som mor – nu på 9. år. Hurra!
20. november 2018 @ 11:17
Åh Ida, sikke en fin kommentar. Tak!❤️
20. november 2018 @ 07:35
Så fint, at du fik mig til at fortynde min morgenkaffe med tårer og kramme mine egne drenge en ekstra gang. Tillykke med ham.
20. november 2018 @ 11:18
Tanken om, at min blog udløser noget så konkret som et ekstra knus til børn et sted derude, gør mig virkelig oprigtig glad🥰
20. november 2018 @ 09:25
Åh Linda. Står jo her og tuder mens jeg vipper barnevognen. Hvor er det fint, rammende og kærligt skrevet. Tak for dine ord. Tillykke med din lille store dreng
20. november 2018 @ 11:19
Selv tak, søde Lykke. Og tak fordi du hænger på❤️