Prepperlife, vol. II

Vi nærmer os årsdagen for, hvornår jeg begyndte at interessere mig for prepping, og man må sige, at der er sket en del i verden siden da. Emnet er ikke blevet mindre aktuelt, og forleden hørte jeg, at Sverige nu opfordrer sine borgere til, ligesom i Norge, at kunne klare sig i 7 døgn, og ikke kun 3 som hidtil anbefalet – og som vi stadig kører med i Danmark.

For mig er det blevet naturligt at tænke opladning af mine powerbanks ind, og jeg har efterhånden fået lavet nogle gode rutiner ift. mit lager af mad. Jeg vasker mine skraldespande af med jævne mellemrum, og jeg tanker, mens der stadig er 1/3 tilbage i tanken. Det er ikke noget, jeg bruger en masse energi på; om noget gør det mig rolig at vide, at jeg har truffet nogle basale forholdsregler.

Men fordi der lige nu sker så meget, så mange forskellige steder på pladen, fik jeg lyst til at skrive lidt om, hvordan jeg ser situationen, for jeg forstår godt, at det kan virke uoverskueligt at gå i gang, hvis man endnu ikke er startet.

Ligesom da jeg skrev det oprindelige indlæg, vil jeg stadig mene, at det vigtigste overhovedet er at forsøge at skille tingene ad. Hvis man tyrer al vanviddet ned i den samme gryde, bliver det så overvældende, at man enten får et reelt problem med at gå og være bange hele tiden, eller også bliver man apatisk. Ingen af delene er hensigtsmæssige – eller til nogen hjælp.

At USA er blevet et frådende dystopisk helvede på bare 2 måneder, er ubegribeligt, og det fylder overALT; både når man åbner avisen, og når man skal forholde sig til små, sorte stjerner på varerne i Føtex.

Det massive fokus gør det nemt at komme til at blande tingene sammen, fordi associationskæden ofte bliver Trump/Musk/USA -> Putin/Rusland -> Kina -> Krig – og hvor er det så, man sætter ind med prepping?

Og det er muligt, at det er sådan, det ender med at blive. Men derfor er det stadig vigtigt at beslutte, om du forbereder dig på et hackerangreb, en pandemi, en naturkatastrofe eller, helt konkret, på 3. verdenskrig. Det har betydning for, hvordan du vælger at preppe, men også for, hvem det giver mening at lytte til.

For der er mange forskellige typer af preppere, og de er *også* på Instagram og TikTok. Både doomsday-prepperne, selvforsyningsprepperne, wilderness survivalist’erne og alle de andre. Deres budskaber, politiske ståsteder og lavpraktiske forberedelser er MEGET forskellige, og det HAR faktisk betydning for dig, fordi det kan komme til at betyde, at du afskriver hele emnet, hvis du snubler over én, der brygger kaffe på sin frysetørrede moderkage og broderer “Stand Your Ground!” ved sit hjemmebyggede ildsted, omgivet af skarpladte automatvåben.

Så for at gøre det konkret: For mig handler prepping om at være forberedt på den lille uge, der kan komme til at gå, fra samfundet lammes til der er etableret en form for new normal. Hverken mere eller mindre. Dermed er det (stadig) ikke nødvendigt for mig at tænke overlevelse i vildmarken ind, eller at have madvarer på lager til 4 års besættelse af en rabiesbefængt stormagt.

For et halvt år siden var min holdning, at folk måtte gøre op med sig selv, om de ville preppe eller ej, og jeg gik derfor meget sjældent ind i en diskussion omkring emnet, når jeg var ude.

I dag synes jeg, hvis jeg skal være ærlig, at det er en smule egoistisk, hvis man har evner og midler til at forholde sig til emnet, men undlader at gøre det, og bare satser på De Andre og De Voksne. Derfor er jeg mere villig til at prøve at redegøre for mit synspunkt, når jeg møder mennesker, der synes, at det er noget pjat.

Argumenterne er ofte noget i stil med: “Det skal vi nok løse, hvis det skulle ske”, “Vi fandt jo ud af det under corona” og “Ro på! Man kan da bare grave et hul udenfor; så har man et toilet!”

Intet af det er forkert.

Men det tager, meget belejligt, ikke højde for, at 90% af grunden til, at vi klarede os igennem pandemien var, at myndighederne kunne massekommunikere hele vejen igennem, og den mulighed forsvinder, hvis der ikke er internet og/eller strøm.

Det er også argumenter, der fokuserer på den del af ligningen, hvor prepping måske ikke længere er nødvendigt.

For hvis vi prøver at gøre det HELT konkret:

Har du prøvet at stå op og gå ud og tænde for bruseren – og så kommer der ikke noget vand? Her er dit første bud formentlig ikke, at der nok er tale om et angreb, men snarere en styg ed sendt i retning af Forsyningen og uduelige Kurt og hans fucking rendegraver.

Det samme gælder mangel på strøm og net. Hånden op, dem der ved, at de ville prøve at tage stikket ud og sætte det i igen 3-4 gange, og måske forsøge at genstarte routeren, før det gik op for dem, at der kunne være tale om noget mere alvorligt?

Så med mindre sirenerne lyder, vil der formentlig gå nogle timer, før vi overhovedet opdager, at noget er galt.

Sker det, tænker jeg ikke, at din første indskydelse er at fare ud i skuret og finde en skovl, for så at sende dine børn ud til hullet i haven, når de står og tripper. Det bliver måske den bedste løsning i løbet af et par dage, hvis nedbruddet fortsætter, men jeg er stensikker på, at vi vil have SÅ klar en forventning om, at myndighederne får styr på det hele *lige* om lidt, at ingen finder skovlen frem de første 48 timer.

Derfor er prepping for mig et spørgsmål om at kunne tage hånd om min familie i de første, kaotiske døgn, så jeg er selvkørende, og så beredskabet kan bruges på dem, der virkelig har brug for hjælp.

Men der kommer jo også et ‘efter’, og her kan jeg faktisk godt mærke, at jeg er ved at blive godt irriteret på Schack & Co. For måske lige se at komme lidt i gang?

Få nu udarbejdet nogle lister, som jeg og mine preppervenner kan hente, læse og printe, så vi kan fungere som en slags superbrugere ude i lokalsamfundene for dem, der IKKE har forholdt sig til det her, og som derfor kun har overskud til at forholde sig til Her & Nu. Det er den eneste måde at sikre, at vi ikke får skabt en pukkel, som kommer til at forlænge og forværre problemerne markant, fordi nødløsninger næsten altid sker på bekostning af de gode af slagsen.

Et konkret eksempel på viden, som meget få mennesker går rundt med, er, at du ikke må skylle ud i toilettet, hvis strømmen og/eller nettet går. Det giver sig selv, at du ikke kan skylle ud fra cisternen, hvis der ikke er vand i den, men jeg ville sagtens kunne have fundet på at skylle med vand fra en spand, og så ellers bare køre business as usual.

Men det duer ikke, for spildevandsanlæg i dag er computerstyrede, og bruger dermed både strøm og internet til at sluse vandet gennem de forskellige renseprocesser. Så vidt jeg kan researche mig frem til, kan de også i nogen grad styre indtaget af snavset vand, men selv med det system up and running, sker det stadig i forbindelse med kraftige regnskyl, at anlæg og kloaker får tilført så meget vand på én gang, at de ikke kan følge med. I de situationer ledes vandet, via nogle overløbsventiler, udenom rensningsanlægget, gennem én si – og derfra lige ud i havet.

Det bruger de *også* IT og strøm til at styre.

Så hvis alt det er sat ud, og vi alligevel sender spildevand afsted mod anlægget, så vil vi ret hurtigt ramme et punkt, hvor kapaciteten er maxet ud, og så er der kun én vej for vores sanitære affald at løbe: Baglæns gennem rørene og tilbage i husene. 

Ud over den manglende hygiejne og den deraf afledte risiko for sygdomme og rotter, så risikerer vi både, at rensningsanlæggene bliver så overbelastede på bagkant, at de bryder sammen, men også at der kommer til et være et enormt (dyrt) efterslæb med oprensning af naturen. Det var sgu da smart at bruge 10 minutter på at forholde sig til, og få meldt noget ud, så de af os, der har det basale på plads kan være behjælpelige med at sprede dét budskab?

Ud over manglende info om noget af alt det, vi ikke på nogen rimelig måde kan forventes at vide som privatpersoner, er der fortsat også en *del* spørgsmål, jeg mangler svar på, Torsten.

F.eks. vil jeg gerne vide, om S!renen, altså, den varsling, vi er begyndt at få på mobilen den første onsdag i maj, virker i tilfælde af et cyberangreb? Jeg har læst 17 tusind artikler om Cell Broadcast, som er det netværk, S!renen bruger, men jeg kan ikke finde et klart svar på, om det stadig fungerer, hvis vores netværk bliver ramt.

Min gamle kæphest med at få lavet udmeldinger til skolerne, så de kan lave beredskabsplaner og melde videre ud til forældrene, slæber sig fortsat udmattet rundt i manegen, Torsten, og så fatter jeg ikke, at man ikke tænker panik ind som en reel risiko.

Jeg ville (stadig) synes, det var oplagt at uddanne et korps af mennesker, f.eks. hjemmeværnsfolk, som kunne stille på de lokale skoler, og være behjælpelige med at svare på spørgsmål – og det vigtigste hér ville være at få kommunikeret planen ud til befolkningen, mens der stadig er net at gøre det på

På prepperlisten, vi modtog i e-boks, står der, at folk skal anskaffe sig en radio, så de kan holde sig orienterede – men hvor mange her, i dette ellers meget veloplyste segment, kan (uden at google) fortælle mig, hvilken frekvens, man skal stille radioen ind på?

(Og service-Linda to the rescue: Det er altid P4’s sendemaster, du skal finde, og du kan se oversigten over de respektive frekvenser her).

Ville det måske give mening at bede folk om at printe deres medicinlister, så man EFTER et eventuelt angreb kan løbe systemet hurtigere i gang igen, fordi der kan laves en midlertidig dispensation, så dem, der får nødvendig, men ufarlig medicin kan ledes udenom hovedkøen, så læger og hospitaler kan tage sig af dem, der er alvorligt syge?

Kunne det være en ide at opfordre til, at vi alle sammen sørger for at lave konkrete aftaler med venner og familie om, hvor vi mødes, post-nedbrud, eller at vi får styr på, hvem der sørger for dem, der ikke kan tage sig af sig selv, så vi ikke får en Gene Hackman-situation herhjemme?

Kunne man som politiker flette ind i sine udtalelser, når man bliver spurgt til nedlagte sikringsrum, at folk jo altid kan søge mod metrostationer og betonkældre, som f.eks. vaskerum under etageejendomme eller parkeringskældre, hvis det værste skulle ske?

(Altså, sådan som jeg lige gjorde her..)

Ville det give mening at opfordre folk til at anskaffe sig én eller anden form for vandfilter, når nu mange vandværk i Danmark er privatejede af ældre landmænd, der måske ikke har gået til Silicon Valley, så folk kan klare sig lidt længere end 3 døgn?

For det er superduper, at man forventer at have smækket cyberdøren i igen på 72 timer, men hvis store dele af vores vandforsyning er forurenet, eller vandet ikke kan ledes ud til forbrugere og erhvervsliv, er vi jo lige vidt.

Det kan godt være, at der er styr på det, og at de bare holder kortene tæt til kroppen for ikke at sætte neonpile til at pege på de steder, som hackere og terrorister *også* skal sørge for at ødelægge – men så meld dét ud. Sig, at ‘vi er klar over, at det ikke er sikkert, at det hele er i gang igen med det samme, men i den situation har vi tænkt løsninger ind’.

For lige nu sidder jeg med fornemmelsen af, at fokus på de dyre adresser primært er rettet mod grej og jagerfly, og at man synes, at arbejdet nedad er gjort, fordi man har fortalt folk, at de skal have 3 liter vand pr. mand pr. døgn.

Hvis man skal mønstre en befolkning, eller i hvert fald den del af den, som vil kunne være en hjælp, hvis det hele falder fra hinanden, så er man nødt til at give os lidt mere at arbejde med.

*

Inden I får lov at slippe, vil jeg gerne illustrere, hvorfor man skal begynde at gå bare lidt op i det her. Derfor har jeg lige brugt 20 minutter på at samle lidt konkrete eksempler på bøvl sammen:

25.02.24: Hackerangreb, bl.a. Transportministeriet, Trafikstyrelsen og CPH

07.03.24: Hackerangreb, CPH

02.04.24: Statens IT, nedbrud

31.05.24: Hackerangreb, OUH

07.11.24: Strømafbrydelser, Vamdrup

24.11.24: Alle tog mellem Århus og Ålborg holder stille

09.12.24: Hackerangreb, 20+ kommuner

18.12.24: Hackerangreb, Tureby-Alkestrup Vandværk

25.12.24: Alle tog i Norge holder stille

26.12.24. Strømafbrydelser, Nordsjælland

07.01.25: Strømafbrydelser, Sjælland

20.01.25: Strømafbrydelser, Middelfart

24.01.25: Vandværk på Lolland, nedbrud

11.02.25: Nordnet, IT-nedbrud

16.02.25: Strømafbrydelser, Randers

25.02.25: Strømafbrydelser, Hammerum/Gjellerup

13.03.25: Region Midtjylland, IT nedbrud

31.01.25: Strømafbrydelse, Grenaa

Dertil kommer adskillige angreb på MitID, diverse banker og hele telesektoren – og det er bare de angreb og “uforklarlige nedbrud”, som instanserne selv har meldt ud, og/eller som har været så omfattende, at de ikke har kunne hemmeligholdes.

*

Med alt det sagt, skal man stadig finde sin egen måde at gøre det på, men hvis man endnu ikke er startet, så gør det i dag og tag udgangspunkt i disse 4 spørgsmål:

1. Hvad forbereder du dig til?

It/strømsvigt, voldsomt vejr, pandemi eller krig?

2. Hvem prepper du for?

Dig selv, børn, husdyr, venner/familiemedlemmer med særlige behov for hjælp?

3. Hvor mange dage vil du gerne preppe til?

3? 7? 30?

4. Hvad skal du bruge til dét?

Brug Beredskabsstyrelsens liste til inspiration, eller print min version her.

Det er bedre at forberede sig forgæves end at blive fanget på det forkerte ben, for hvis både net, strøm og infrastruktur er gået ned, kan du hverken bruge google, Siri eller ringe til en ven.

I dén situation er din notesbog og din forberedelse dit bedste værn mod panik, handlingslammelse og dårlige beslutninger.