Vi nærmer os årsdagen for, hvornår jeg begyndte at interessere mig for prepping, og man må sige, at der er sket en del i verden siden da. Emnet er ikke blevet mindre aktuelt, og forleden hørte jeg, at Sverige nu opfordrer sine borgere til, ligesom i Norge, at kunne klare sig i 7 døgn, og ikke kun 3 som hidtil anbefalet – og som vi stadig kører med i Danmark.
For mig er det blevet naturligt at tænke opladning af mine powerbanks ind, og jeg har efterhånden fået lavet nogle gode rutiner ift. mit lager af mad. Jeg vasker mine skraldespande af med jævne mellemrum, og jeg tanker, mens der stadig er 1/3 tilbage i tanken. Det er ikke noget, jeg bruger en masse energi på; om noget gør det mig rolig at vide, at jeg har truffet nogle basale forholdsregler.
Men fordi der lige nu sker så meget, så mange forskellige steder på pladen, fik jeg lyst til at skrive lidt om, hvordan jeg ser situationen, for jeg forstår godt, at det kan virke uoverskueligt at gå i gang, hvis man endnu ikke er startet.
Ligesom da jeg skrev det oprindelige indlæg, vil jeg stadig mene, at det vigtigste overhovedet er at forsøge at skille tingene ad. Hvis man tyrer al vanviddet ned i den samme gryde, bliver det så overvældende, at man enten får et reelt problem med at gå og være bange hele tiden, eller også bliver man apatisk. Ingen af delene er hensigtsmæssige – eller til nogen hjælp.
At USA er blevet et frådende dystopisk helvede på bare 2 måneder, er ubegribeligt, og det fylder overALT; både når man åbner avisen, og når man skal forholde sig til små, sorte stjerner på varerne i Føtex.
Det massive fokus gør det nemt at komme til at blande tingene sammen, fordi associationskæden ofte bliver Trump/Musk/USA -> Putin/Rusland -> Kina -> Krig – og hvor er det så, man sætter ind med prepping?
Og det er muligt, at det er sådan, det ender med at blive. Men derfor er det stadig vigtigt at beslutte, om du forbereder dig på et hackerangreb, en pandemi, en naturkatastrofe eller, helt konkret, på 3. verdenskrig. Det har betydning for, hvordan du vælger at preppe, men også for, hvem det giver mening at lytte til.
For der er mange forskellige typer af preppere, og de er *også* på Instagram og TikTok. Både doomsday-prepperne, selvforsyningsprepperne, wilderness survivalist’erne og alle de andre. Deres budskaber, politiske ståsteder og lavpraktiske forberedelser er MEGET forskellige, og det HAR faktisk betydning for dig, fordi det kan komme til at betyde, at du afskriver hele emnet, hvis du snubler over én, der brygger kaffe på sin frysetørrede moderkage og broderer “Stand Your Ground!” ved sit hjemmebyggede ildsted, omgivet af skarpladte automatvåben.
Så for at gøre det konkret: For mig handler prepping om at være forberedt på den lille uge, der kan komme til at gå, fra samfundet lammes til der er etableret en form for new normal. Hverken mere eller mindre. Dermed er det (stadig) ikke nødvendigt for mig at tænke overlevelse i vildmarken ind, eller at have madvarer på lager til 4 års besættelse af en rabiesbefængt stormagt.
For et halvt år siden var min holdning, at folk måtte gøre op med sig selv, om de ville preppe eller ej, og jeg gik derfor meget sjældent ind i en diskussion omkring emnet, når jeg var ude.
I dag synes jeg, hvis jeg skal være ærlig, at det er en smule egoistisk, hvis man har evner og midler til at forholde sig til emnet, men undlader at gøre det, og bare satser på De Andre og De Voksne. Derfor er jeg mere villig til at prøve at redegøre for mit synspunkt, når jeg møder mennesker, der synes, at det er noget pjat.
Argumenterne er ofte noget i stil med: “Det skal vi nok løse, hvis det skulle ske”, “Vi fandt jo ud af det under corona” og “Ro på! Man kan da bare grave et hul udenfor; så har man et toilet!”
Intet af det er forkert.
Men det tager, meget belejligt, ikke højde for, at 90% af grunden til, at vi klarede os igennem pandemien var, at myndighederne kunne massekommunikere hele vejen igennem, og den mulighed forsvinder, hvis der ikke er internet og/eller strøm.
Det er også argumenter, der fokuserer på den del af ligningen, hvor prepping måske ikke længere er nødvendigt.
For hvis vi prøver at gøre det HELT konkret:
Har du prøvet at stå op og gå ud og tænde for bruseren – og så kommer der ikke noget vand? Her er dit første bud formentlig ikke, at der nok er tale om et angreb, men snarere en styg ed sendt i retning af Forsyningen og uduelige Kurt og hans fucking rendegraver.
Det samme gælder mangel på strøm og net. Hånden op, dem der ved, at de ville prøve at tage stikket ud og sætte det i igen 3-4 gange, og måske forsøge at genstarte routeren, før det gik op for dem, at der kunne være tale om noget mere alvorligt?
Så med mindre sirenerne lyder, vil der formentlig gå nogle timer, før vi overhovedet opdager, at noget er galt.
Sker det, tænker jeg ikke, at din første indskydelse er at fare ud i skuret og finde en skovl, for så at sende dine børn ud til hullet i haven, når de står og tripper. Det bliver måske den bedste løsning i løbet af et par dage, hvis nedbruddet fortsætter, men jeg er stensikker på, at vi vil have SÅ klar en forventning om, at myndighederne får styr på det hele *lige* om lidt, at ingen finder skovlen frem de første 48 timer.
Derfor er prepping for mig et spørgsmål om at kunne tage hånd om min familie i de første, kaotiske døgn, så jeg er selvkørende, og så beredskabet kan bruges på dem, der virkelig har brug for hjælp.
Men der kommer jo også et ‘efter’, og her kan jeg faktisk godt mærke, at jeg er ved at blive godt irriteret på Schack & Co. For måske lige se at komme lidt i gang?
Få nu udarbejdet nogle lister, som jeg og mine preppervenner kan hente, læse og printe, så vi kan fungere som en slags superbrugere ude i lokalsamfundene for dem, der IKKE har forholdt sig til det her, og som derfor kun har overskud til at forholde sig til Her & Nu. Det er den eneste måde at sikre, at vi ikke får skabt en pukkel, som kommer til at forlænge og forværre problemerne markant, fordi nødløsninger næsten altid sker på bekostning af de gode af slagsen.
Et konkret eksempel på viden, som meget få mennesker går rundt med, er, at du ikke må skylle ud i toilettet, hvis strømmen og/eller nettet går. Det giver sig selv, at du ikke kan skylle ud fra cisternen, hvis der ikke er vand i den, men jeg ville sagtens kunne have fundet på at skylle med vand fra en spand, og så ellers bare køre business as usual.
Men det duer ikke, for spildevandsanlæg i dag er computerstyrede, og bruger dermed både strøm og internet til at sluse vandet gennem de forskellige renseprocesser. Så vidt jeg kan researche mig frem til, kan de også i nogen grad styre indtaget af snavset vand, men selv med det system up and running, sker det stadig i forbindelse med kraftige regnskyl, at anlæg og kloaker får tilført så meget vand på én gang, at de ikke kan følge med. I de situationer ledes vandet, via nogle overløbsventiler, udenom rensningsanlægget, gennem én si – og derfra lige ud i havet.
Det bruger de *også* IT og strøm til at styre.
Så hvis alt det er sat ud, og vi alligevel sender spildevand afsted mod anlægget, så vil vi ret hurtigt ramme et punkt, hvor kapaciteten er maxet ud, og så er der kun én vej for vores sanitære affald at løbe: Baglæns gennem rørene og tilbage i husene.
Ud over den manglende hygiejne og den deraf afledte risiko for sygdomme og rotter, så risikerer vi både, at rensningsanlæggene bliver så overbelastede på bagkant, at de bryder sammen, men også at der kommer til et være et enormt (dyrt) efterslæb med oprensning af naturen. Det var sgu da smart at bruge 10 minutter på at forholde sig til, og få meldt noget ud, så de af os, der har det basale på plads kan være behjælpelige med at sprede dét budskab?
Ud over manglende info om noget af alt det, vi ikke på nogen rimelig måde kan forventes at vide som privatpersoner, er der fortsat også en *del* spørgsmål, jeg mangler svar på, Torsten.
F.eks. vil jeg gerne vide, om S!renen, altså, den varsling, vi er begyndt at få på mobilen den første onsdag i maj, virker i tilfælde af et cyberangreb? Jeg har læst 17 tusind artikler om Cell Broadcast, som er det netværk, S!renen bruger, men jeg kan ikke finde et klart svar på, om det stadig fungerer, hvis vores netværk bliver ramt.
Min gamle kæphest med at få lavet udmeldinger til skolerne, så de kan lave beredskabsplaner og melde videre ud til forældrene, slæber sig fortsat udmattet rundt i manegen, Torsten, og så fatter jeg ikke, at man ikke tænker panik ind som en reel risiko.
Jeg ville (stadig) synes, det var oplagt at uddanne et korps af mennesker, f.eks. hjemmeværnsfolk, som kunne stille på de lokale skoler, og være behjælpelige med at svare på spørgsmål – og det vigtigste hér ville være at få kommunikeret planen ud til befolkningen, mens der stadig er net at gøre det på
På prepperlisten, vi modtog i e-boks, står der, at folk skal anskaffe sig en radio, så de kan holde sig orienterede – men hvor mange her, i dette ellers meget veloplyste segment, kan (uden at google) fortælle mig, hvilken frekvens, man skal stille radioen ind på?
(Og service-Linda to the rescue: Det er altid P4’s sendemaster, du skal finde, og du kan se oversigten over de respektive frekvenser her).
Ville det måske give mening at bede folk om at printe deres medicinlister, så man EFTER et eventuelt angreb kan løbe systemet hurtigere i gang igen, fordi der kan laves en midlertidig dispensation, så dem, der får nødvendig, men ufarlig medicin kan ledes udenom hovedkøen, så læger og hospitaler kan tage sig af dem, der er alvorligt syge?
Kunne det være en ide at opfordre til, at vi alle sammen sørger for at lave konkrete aftaler med venner og familie om, hvor vi mødes, post-nedbrud, eller at vi får styr på, hvem der sørger for dem, der ikke kan tage sig af sig selv, så vi ikke får en Gene Hackman-situation herhjemme?
Kunne man som politiker flette ind i sine udtalelser, når man bliver spurgt til nedlagte sikringsrum, at folk jo altid kan søge mod metrostationer og betonkældre, som f.eks. vaskerum under etageejendomme eller parkeringskældre, hvis det værste skulle ske?
(Altså, sådan som jeg lige gjorde her..)
Ville det give mening at opfordre folk til at anskaffe sig én eller anden form for vandfilter, når nu mange vandværk i Danmark er privatejede af ældre landmænd, der måske ikke har gået til Silicon Valley, så folk kan klare sig lidt længere end 3 døgn?
For det er superduper, at man forventer at have smækket cyberdøren i igen på 72 timer, men hvis store dele af vores vandforsyning er forurenet, eller vandet ikke kan ledes ud til forbrugere og erhvervsliv, er vi jo lige vidt.
Det kan godt være, at der er styr på det, og at de bare holder kortene tæt til kroppen for ikke at sætte neonpile til at pege på de steder, som hackere og terrorister *også* skal sørge for at ødelægge – men så meld dét ud. Sig, at ‘vi er klar over, at det ikke er sikkert, at det hele er i gang igen med det samme, men i den situation har vi tænkt løsninger ind’.
For lige nu sidder jeg med fornemmelsen af, at fokus på de dyre adresser primært er rettet mod grej og jagerfly, og at man synes, at arbejdet nedad er gjort, fordi man har fortalt folk, at de skal have 3 liter vand pr. mand pr. døgn.
Hvis man skal mønstre en befolkning, eller i hvert fald den del af den, som vil kunne være en hjælp, hvis det hele falder fra hinanden, så er man nødt til at give os lidt mere at arbejde med.
*
Inden I får lov at slippe, vil jeg gerne illustrere, hvorfor man skal begynde at gå bare lidt op i det her. Derfor har jeg lige brugt 20 minutter på at samle lidt konkrete eksempler på bøvl sammen:
25.02.24: Hackerangreb, bl.a. Transportministeriet, Trafikstyrelsen og CPH
07.03.24: Hackerangreb, CPH
02.04.24: Statens IT, nedbrud
31.05.24: Hackerangreb, OUH
07.11.24: Strømafbrydelser, Vamdrup
24.11.24: Alle tog mellem Århus og Ålborg holder stille
09.12.24: Hackerangreb, 20+ kommuner
18.12.24: Hackerangreb, Tureby-Alkestrup Vandværk
25.12.24: Alle tog i Norge holder stille
26.12.24. Strømafbrydelser, Nordsjælland
07.01.25: Strømafbrydelser, Sjælland
20.01.25: Strømafbrydelser, Middelfart
24.01.25: Vandværk på Lolland, nedbrud
11.02.25: Nordnet, IT-nedbrud
16.02.25: Strømafbrydelser, Randers
25.02.25: Strømafbrydelser, Hammerum/Gjellerup
13.03.25: Region Midtjylland, IT nedbrud
31.01.25: Strømafbrydelse, Grenaa
Dertil kommer adskillige angreb på MitID, diverse banker og hele telesektoren – og det er bare de angreb og “uforklarlige nedbrud”, som instanserne selv har meldt ud, og/eller som har været så omfattende, at de ikke har kunne hemmeligholdes.
*
Med alt det sagt, skal man stadig finde sin egen måde at gøre det på, men hvis man endnu ikke er startet, så gør det i dag og tag udgangspunkt i disse 4 spørgsmål:
1. Hvad forbereder du dig til?
It/strømsvigt, voldsomt vejr, pandemi eller krig?
2. Hvem prepper du for?
Dig selv, børn, husdyr, venner/familiemedlemmer med særlige behov for hjælp?
3. Hvor mange dage vil du gerne preppe til?
3? 7? 30?
4. Hvad skal du bruge til dét?
Brug Beredskabsstyrelsens liste til inspiration, eller print min version her.
Det er bedre at forberede sig forgæves end at blive fanget på det forkerte ben, for hvis både net, strøm og infrastruktur er gået ned, kan du hverken bruge google, Siri eller ringe til en ven.
I dén situation er din notesbog og din forberedelse dit bedste værn mod panik, handlingslammelse og dårlige beslutninger.
Tak for ‘opsang’ – jeg er nemlig en af dem, som ikke er kommet i gang endnu. Altid berigende at læse dine indlæg.
Bedre sent end aldrig – og på plussiden kan du springe over de begynderfejl, vi andre har begået:)
Du er som sædvanlig velargumenteret og saglig. Jeg er nysgerrig på om du har gjort dig nogle tanker om hvad man stiller op når man overhovedet ikke har kapacitet til at forholde sig til kompleksiteten som du så fint beskriver. Mit nervesystem er trævlet efter år med burnout, neurodivergent barn i mistrivsel, dødsfald i nærmeste familie og mand med voldsom stress. Plus det dystopiske mareridt verden efterhånden er. Jeg får åndenød og begyndende panikanfald hver gang jeg forsøger at tænke mere end to dage frem i tiden. Hvordan ser det laveste prepper-gærde ud? Hvad stiller man op når hverdagens krav allerede overstiger ens kapacitet og der ingen ressourcer er tilbage når børnene er fodret og vasketøjsbunken efterhånden når loftet?
Ps: som det måske fremgår af min kommentar har jeg verdens længste uge og pms. Så du er velkommen til at ignorere mit ordgylp og bruge dine kræfter på noget mere konstruktivt.
Hvor er jeg glad for, at du skriver netop den kommentar, Karen Marie – for det er netop min pointe: At jo flere, vi er, der får styr på det basale, jo mere hjælp er der til dem/jer, der er i knæ. For det behøver jo ikke kun handle om alder eller sygdom. Det kan sagtens være livsvilkår eller særligt hårde perioder, der gør, at man bruger al ledig kapacitet på bare at blive stående.
Hvis alt det her var sket for 5 år siden, tror jeg, at jeg selv havde lagt mig til rette på zombiernes tallerken, så jeg forstår ægte godt, hvad du mener.
Hvis jeg skulle pege på det allerALLER vigtigste, ville min short-list være:
*Få lavet aftaler om, hvem der henter hvilke børn, og hvor I mødes.
*Anskaf en radio, der kan køre på batteri.
*Hæv lidt kontanter
*Tag stilling til, hvordan du vil lave mad. (Har du en grill eller et bålfad? Det er alt rigeligt).
*Lys. (Stearinlys, lyskæder ell. lign.)
Og så ville jeg indkøbe:
*Vand
*Batterier til radio og lyskilder
*Stormlighter
*Toiletpapir
*Håndsprit
*Vådservietter
*Kraftige poser
*Tryghedsmad til de neurospicy. (Jeg har bare et ekstra glas nutella på lager, for så tænker jeg, at Anton kan spise det meste brød eller knækbrød).
Hvis du smider en bestilling på Bilka to go nu, har du det meste af listen vinget af i morgen, og kan du ikke skaffe en radio, kan bilradioen bruges (så længe den er opladet/tanket).
Er det bare nogenlunde overskueligt? <3
Det er meget overskueligt og brugbart -tak!
Hvorfor er det en god idé at gøre skraldespandene rene med jævne mellemrum?
Det er det, fordi noget af det, der allerhurtigst bliver et problem ift. sygdom og skadedyr, er affald, der hober sig op. Specielt, hvis vandforsyningen bliver afbrudt, fordi vi så allerede i forvejen er udfordrede på hygiejne. Du har læst historier om, hvor syge, folk kan blive af bare en lille smule jordbakterier, og hvis vi ikke kan bruge toiletterne, bliver affaldsspandene udenfor trælse på rekordtid.
Specielt om sommeren, hvor varmen speeder forrådnelsesprocessen betragteligt op.
At din skraldespand er ren, gør ingen forskel ift. hvor hurtigt, den bliver overfyldt, men hvis den allerede er snasket i bunden, når det hele sætter ud, har bakterierne langt bedre betingelser for at formere sig:)
Du vil være en kæmpe gevinst for hjemmeværnet! Seriøst!
Jeg forstår ikke dem, der slet ikke prepper. Vi har gjort det, myndighederne anbefaler, hverken mere eller mindre. Hvis jeg skulle tænke lige så meget over det som dig, ville det gå ud over min livskvalitet, så det gør jeg ikke. Her bliver jeg måske også lidt fatalistisk – vi kan ikke forberede os ud af alt.
Jeg arbejder i forsyningsbranchen, og jeg tror, du maler et unødvendigt skræmmebillede. Der findes langt mere forberedelse i forsyningssektoren, end man kan og vil kommunikere.
Scenariet hvor man kan blive fanget i en bil på motorvejen i snestorm er i min optik langt mere sandsynligt.
Når det er sagt, så skal folk forberede sig som de vurderer. Men tre dage er ikke længe, og de fleste vil kunne klare sig i tre dage med det, de allerede har hjemme.
Den snak kan vi sagtens tage, men så er du nødt til at være lidt mere konkret.
Hvor i indlægget er det, du tænker, at jeg maler et unødvendigt skræmmebillede? De nedbrud og hackerangreb, jeg beskriver, er jo faktuelt sket, og cybertruslen for vandværker er reel: https://www.dr.dk/nyheder/indland/vandvaerker-udsat-meget-hoej-cybertrussel-sjaellandsk-vandvaerk-har-ingen
Det er et halvt år siden, Esbjerg på 3 timer fik så meget vand, at alt gik i stå, og man på mange skoler havde et reelt problem med forældre, der ikke kunne nå frem for at hente børnene. Fordi jeg for 8 måneder siden skrev til begge mine børns skoler og efterspurgte en beredskabsplan, ved jeg, at der ikke eksisterer én for vejrlig og/eller nedbrud af virtuel infrastruktur, og det betyder, at vi i Esbjerg har 26 skoler, med cirka 600 børn på hver, hvor ingen har gjort sig overvejelser om, hvordan man vil kommunikere noget ud til forældrene, hvis Aula og mobilnettet ikke fungerer. Meget af personalet på skolerne har selv børn på andre skoler eller i institutioner, så at man ikke har forholdt sig til, at man kan stå i en situation, hvor der stadig er børn tilbage på en skole, men de ansatte har brug for selv at komme afsted, virker skødesløst på mig.
Det ville i øvrigt også sagtens kunne ske pga. en snestorm.
Region Midtjylland var lagt ned det meste af en dag, og når hackere har held til at komme SÅ langt, giver det på alle måder – for mig – mening at gøre sig tanker om, hvordan vi hver især kan hjælpe til med at sikre, at det hele kommer op at køre igen, så gnidningsfrit som muligt.
Og så længe man ikke engang fra myndighedernes side tænker over at gøre folk opmærksomme på, at de skal sørge for at have tjekket op på, hvilken frekvens, de skal indstille den radio, som myndighederne *selv* anbefaler folk at anskaffe, synes jeg mildest talt, at det er svært at læne sig tilbage og stole på, at der er styr på det hele.
Det kan godt ske, at min fortolkning af situationen er mere pessimistisk, end det egentlig er nødvendigt, men når der ikke kommunikeres mere ud end tilfældet er, så bliver det jo netop op til den enkelte at gætte, hvad der er behov for.
Lige i forhold til det med radioen, så er det vel bare at skrue frem og tilbage indtil man finder den ved at knaselyde bliver til stemmer, der taler om det rigtige? Sådan husker jeg det fra min barndom i hvert fald 🙂
Jeg er sådan set rimelig tryg ved at der på de højere niveauer bliver tænkt ordentligt over tingene, men jeg er enig med dig i, at der jo ikke bliver kommunikeret noget om det. Noget, jeg også savner lidt, er, at der fra centralt hold tænkes i fællesskaber, hvor man fx kan melde sig til at være den der gør x y z i sit lokalsamfund. Netop for at dem der har ressourcer kan hjælpe dem der ikke har – og myndighederne kan fokusere der hvor der er mest behov.
Har du prøvet at give et ungt menneske en discman og en cd…? Der er underholdning til flere timer:)
For jo; det er bare at skrue. Men hvis du har streamet radio på din telefon hele livet, aner du jo ikke, hvad du sidder med mellem hænderne, og hvordan du tuner det ind.
Det sidste, du skriver, er præcis det jeg mener; at man melder et eller andet ud ift. hvor folk kan gå hen, enten for at hjælpe eller med deres spørgsmål. For jeg tror ikke, at vi kigger ind i bombefly og båd-flugt over Øresund, så jeg forestiller mig, at langt de fleste mennesker vil være lettere urolige, men trods alt ikke (når de er færdige med at slås om toiletpapiret i Rema) i fuld panik. Men derfor vil mange mennesker formentlig stadig have mange spørgsmål – og måske har de brug for hjælp til, hvordan man betjener en radio..:) Der er vi nemlig helt enige om, at det ville være smart, at man havde meldt ét eller andet ud, f.eks. at den lokale skole fungerer som samlingspunkt, og at man vil sørge for, at der i løbet af det første døgn vil være hjemmeværnsfolk eller lignende tilstede her. Så kan alle, i god ro og orden, trisse derhen, enten med radioen under armen, eller for at spørge, om der er noget, man kan hjælpe med.
Hey, hvilken powerbank er din yndlings? Jeg er på udkig efter en og den skal helst ikke være str. mursten 😄
Jeg har to stk. Den ene er med solceller, og den anden er uden. De har begge en kapacitet på 20.000 mAh og to udtag, fordi jeg gerne vil kunne lade både iPads og iPhones, og gerne vil kunne lade flere enheder samtidigt. Dette er for, at jeg også kan bruge dem nu, og skal vi køre langt, har jeg altid en opladet powerbank med, fordi begge børns iPads så kan lade, mens vi er out and about, når vi er kommet frem.
Når jeg skriver det, er det fordi, det betyder, at de er relativt store/tunge, og min pointe her er, at det smarteste er at tage udgangspunkt i, hvad du konkret skal bruge den til, når du vælger model.
Den, som der er solceller på, har jeg i bilen, fordi den jo så også kan lade, hvis man er afsted, og strømmen går, men når det er sagt, så kræver det LANG tid at oplade en powerbank på solceller alene. Men fordi den bare bor ude i mit bagagerum, undtagen de 4-5 gange om året, jeg har den inde og lade via USB, så betyder det ikke noget, at den er lidt klodset, men jeg ville være træt af at have den med i en taske:)
Okay, jeg har givetvis ikke nærlæst dine andre prepper-indlæg og -lister ordentligt (og jeg er også ‘late to the party’ og lidt for meget ‘det skal nok gå’-typen), men hvordan gør du ift. rotation af langtidsholdbar mad og vand? Lever du bare med at det bliver gammelt eller bruger du løbende det vand og mad du har på prepper-lager og genfylder? Dén del har jeg svært ved at wrap my head around og finde en måde at få ind i en rutine..
Vi har talt meget om vand, for det er faktisk lidt svært 100% at blive klog på, hvor længe det kan holde. Men min bedste prepperven og jeg er gået i gang med at teste, helt oldschool, og so far smager det stadig fint, selvom sidste salgsdato er overskredet med nogle måneder. Min veninde hælder det i sommerens første opfyldning af badebassinet, så hun får det skiftet ud en gang om året, og selv overvejer jeg, om jeg skal køre skifte to 6-paks ud, hver gang jeg sender revisoren et kvartalsregnskab, eller om jeg skal fylde mine plantekasser med vandet, så jeg også skifter hele balladen én gang om året. Uanset model, kommer jeg til at have købt det nye hjem, før jeg skiller mig af med det gamle.
Ift. langtidsholdbar mad, sørger jeg for at have en håndfuld kopnudler af dem, vi alle samme godt kan spise for tiden på lager, og der kører jeg først ind, først ud-princip. Jeg har 3 liter langtidsholdbar mælk til at stå, og så har jeg havregryn (som jeg spiser), en håndfuld proteinbarer (som jeg også spiser) i køleskabet, og nogle poser af sådan noget Knorr-pasta, som bare skal småsimre med vand.
Da jeg startede, købte jeg langtidsholdbare madvarer (af samme type som nu), som jeg havde stående i en kasse i bryggerset, men det fungerer ikke. Jeg glemmer simpelthen, at jeg har dem, og så får jeg dem ikke brugt. Derfor er jeg i stedet nået frem til, at jeg bare har en håndfuld bestemte varer, som jeg har en lidt ekstra stor lagerbeholdning af, som så står, der hvor det plejer. (Som f.eks. proteinbarerne i køleskabet). Det giver den ekstra fordel, at når jeg kan se, at der er noget, som ungerne begynder at blive trætte af, så kan jeg stille og roligt få spist op af dét, og så sørge for at lade et lager vokse frem af det næste, de beslutter sig for at elske.
Tak, Linda! Det giver mening og er noget jeg også selv ville kunne praktisere 🙌