M2025, uge 13

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

I den forgangne uge:

1.

Er jeg så småt gået i gang i haven.

Vi har i fællesskab gennem årene testet mange forskellige modeller, fordi jeg åbenbart er blottet for talent på det felt, men I har været meget tålmodige, og sidste år lykkedes det os endelig at finde på noget, jeg ikke kan slå ihjel: Plantekasser med spanske margueritter i min MEGET solbeskinnede forhave.

Fordi jeg ikke kan lade være med at flyve tæt på solen, har jeg udvidet repertoiret, men jeg forsøger fortsat at undlade at forkøbe mig, så jeg anskaffer lidt ad gangen, og tjekker hele tiden, om jeg allerede har noget, jeg kan bruge i skuret, inden jeg køber potter, krukker og tilbehør. Indtil videre tæller nyanskaffelserne blot lidt krydderurter, et par sommerfuglelavendel og to krukke-hortensiaer.

Plantekasserne har jeg tømt og vasket af i dag, og da de melder masser af regn i nat, har jeg sat nye poser i dem, men undladt at sætte toppen på. Så kan regnen få lov at hjælpe lidt med at fylde dem op.

Solcellelamperne er vasket af og lagt frem, så jeg kan få testet, hvor mange af dem, der stadig virker, og endelig har jeg rykket lidt rundt på møblerne, så jeg har små kroge på alle 3 sider af huset, hvor man kan sidde, hvis man f.eks. skal opereres, og har udsigt til 332434 millioner timer hjemme.

2.

Har jeg købt en regnvandstønde.

Som nævnt i første punkt melder de regnvejr hele natten og i morgen med, men derfra ser det ud til, at der kan gå lang tid, før vi får vand igen.

Og egentlig har jeg jo ikke så meget have, at jeg skal bruge 210 liter at vande den med, men jeg synes alligevel, at det giver mening. Både fra preppervinklen, men også fordi jeg har længe irriteret mig over, at jeg dagligt hælder vand ud i afløbet, som sagtens kan bruges.

Vi har haft emnet oppe tidligere, og mange af jer har fundet gode løsninger, men jeg har desværre ikke fundet frem til noget, der fungerer for mig. Med trægulv i køkkenet og sparsom bordplads, har jeg svært ved at finde et sted at sætte en kande eller en spand, så jeg kan tømme drikkedunke, kogekedel osv. i den, når jeg står ved vasken – og derfor får jeg det ikke gjort.

Men regnvandstønden løser problemet, tror jeg. For jeg har sat en vandkande ved min havedør, som børnene skal tømme drikkedunke i, når de kommer hjem fra skole, og havedøren er så tæt på køkkenet, at det er realistisk, at jeg også får sjatterne hældt i. Derfra skal det bare hældes over i regnvandstønden.

“Men hvorfor kan du så ikke bare nøjes med vandkanden, Linda?” hører jeg nogen spørge.

Fordi jeg ikke skal bruge 10 liter vand hver anden dag til at vande have med. De gange, jeg har testet dén model, har jeg derfor haft mange dage, hvor kanden allerede er fuld, når jeg står med halvfulde drikkedunke, og dem bliver jeg så nødt til at tømme i vasken alligevel – og dermed bliver det aldrig rutine at tænke vandkanden ind.

Med en 210 liters tønde at fylde over i, er der altid et sted at gøre af vandet, og det tror jeg er nøglen til succes.

Der er låg på tønden, og jeg har sat den under mit halvtag, hvor der sjældent er sol, så vandet ikke står og koger. Prepperwise kan det ikke drikkes (med mindre man bruger et life straw), men tøjvask, rengøring og personlig hygiejne kan det godt bruges til.

For at undgå at det forvandler sig til en død sø, skal vandet selvfølgelig bruges, men ud over havevanding, kan man vaske skraldespandene af i det, eller fylde en spand hver aften og så bruge det til at skylle ud i toilettet om natten med.

Jeg ved, at man kan koble regnvandstønder direkte til sine nedløbsrør, men der er lidt delte mening om, hvad tagrender og tage kan tilføre vandet af bakterier, alger osv., så jeg har bare valgt at lade være.

Til gengæld har jeg købt en sokkel til min tønde, så jeg kan sætte en vandkande ind under aftapningshanen, og dermed slippe for at stå og øse over.

3.

Har jeg kørt fuld curling, og betalt Frida for at skaffe sig af med noget af hendes legetøj.

MEN!

Jeg vil gerne have ført til protokol, at jeg gjorde det i god sags tjeneste.

Hun fylder 10 om lidt, den lille, og veninder og spa-days begynder at fylde mere end dukker og rollelege. Med et værelse, der er virkelig hyggeligt, men ikke særlig stort, er det træls at bruge m2 på dukkevogn, dukkeautostol, dukkeseng osv., når der egentlig er mere brug for en god stol, så de ikke skal sidde som høns på en pind på hendes seng, når hun har veninder på besøg.

Derfor kom hun selv og spurgte, om jeg ville hjælpe hende med at sælge tingene, og det kan jeg jo kun støtte op om. Jeg fik dem fotograferet og lagt op – men efter 14 dage var der stadig ikke nogen, der havde budt ind.

Jeg var træt af at have dem stående i stuen (fordi hun allerede har fået en af stolene fra oldefar ind), og jeg var måske også en *lillelillebitte* smule træt af, 26 gange om dagen, at svare på, om der var nogen, der ville købe dem? Hvad med nu? Nu? Kan du lige tjekke igen, mor?

Nu?

Så.

Jeg traf en hurtig beslutning, da jeg onsdag fik en aflysning, og derfor kom hjem som den første, så det hele røg i bilen, og så kørte jeg ind og afleverede det til Mødrehjælpen.

Skal man behandle sine børn som om, de er lavet af glas? Nej, ikke som udgangspunkt. Men her syntes jeg faktisk, at målet helligede midlet, for dels er jeg glad for, at Frida allerede nu har lært, at ting ikke bare skal smides ud, når man er færdig med dem, og derfor vil jeg gerne understøtte oplevelsen af succes.

Derudover ville jeg gerne have tingene ud af stuen, inden jeg skal på krykker, og endelig syntes jeg, at det var meget meningsfuldt at give dem til Mødrehjælpen, så de på den måde fik lov at tjene et dobbelt godt formål.