M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.
Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.
Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.
I den forgangne uge:
1.
Har Fridas klasse holdt afskedsfest for deres meget afholdte klassepædagog, som vi har haft glæde af hele Fridas skoletid, og 3 år af Antons med.
Vi fik derfor på Aula en besked ud mandag om, at børnene gerne måtte have lidt snacks og mad fra gemmerne med onsdag; så ville personalet stå for resten.
Jeg så beskeden mandag aften, og havde udsigt til en væg-til-væg tirsdag, så jeg besluttede mig for at slå to fluer med ét smæk, og kørte et hurtig holdbarhedstjek på prepperlageret. Det gav et par ruller kiks, et glas marmelade samt lidt saft og juice, som alle kun kunne holde et par måneder endnu. I køleskabet fandt jeg en pakke ostehaps, som Frida for 14 dage siden insisterede på, at hun godt kunne lide igen – hvorefter hun efter én (1) haps re-erindrede, at nåh-nej; det kunne hun (stadig) ikke.
*Skærer tænder i økonomisk ruin og madpakkestress*
Men på den her måde fik jeg ryddet op, maden blev spist, og verdens bedste Gregers blev sendt godt ud ad døren.
2.
Opdagede jeg et hul i Fridas dynebetræk, da jeg lagde vasketøj sammen.
Vi er så småt i gang med at skifte sengetøjet ud, fordi hun er ved at være for stor til Bratz og Yolo, og samtlige sæt har aftjent deres værnepligt. Derfor er der ingen grund til at begynde at reparere på dem, når de skrider i sømmene, og de bliver i stedet brugt til klude og rengøring.
Men det her dynebetræk gemte jeg, fordi jeg havde på min to-do, at vores sneakers skulle vaskes.
Det er ikke noget, jeg gør ret tit, for limen i skoene har ikke godt af det. Meget kan klares med lidt bagepulver og pletrens, men flittig brug giver snavs, som en tandbørste ikke i længden kan klare.
Derfor får de fleste af vores sneakers i løbet af deres levetid en tur eller to i maskinen, og jeg synes, det er rart at smide dem i et dynebetræk, når jeg vasker dem. Både fordi det er mere skånsomt for maskine og filter ift. sand og småsten, der måtte sidde i skoene, og fordi det er nemmere at pakke maskinen, så de ikke kan høre det i Australien, når den centrifugerer.
Jeg vaskede 2 par fra os hver, så vi alle havde andre sko, vi kunne bruge, mens de nyvaskede tørrede helt igennem (for ellers bliver de sure), og så vaskede jeg fra morgenstunden en solskinsdag, så de fik en hel dag ude med varme og blæst.
Jo kortere tid, skoene er gennemblødte, jo mindre skade tager de af turen i vaskemaskinen.
3.
Begynder det at lugte lidt af forår, og det har givet mig en pludselig opstået trang til iskaffe.
Derfor er jeg begyndt at fryse det, hvis der er en sjat tilbage på kanden, når jeg har drukket min morgenkaffe.
Jeg har nogle små plastikbægre, der er varmebestandige, så jeg hælder kaffen i sådan et, rører en skefuld nescafe i, så den bliver god stærk, og tilsætter eventuelt en lille smule sirup af den, jeg brugte i efteråret til mine pumpkin spice lattes, hvis det skal være vildt. Så får den *også* ben at gå på.
Hvis jeg stadig har kaffe i min termokop, når jeg kommer hjem fra arbejde, og trangen til iskaffe melder sig, hælder jeg den over i et mason jar, smider en kaffe-isterning i, topper med mælk og så er jeg kørende.
Og vi er selvfølgelig enige om, at det jo ikke er en økonomisk besparelse, der ender med at blive til udbetalingen til et hus. I know. Men jeg kan godt lide tanken om, at jeg bruger kaffen, i stedet for bare at hælde den ud – og så er det så nemt, at jeg får det gjort, så der faktisk ER kold/frossen kaffe at bruge, når jeg lige får lyst til et glas.
Selvom det måske ikke betyder så meget for pengepungen at fryse resten af kaffen ned, så har jeg haft meget svært ved at smide kaffe ud, siden jeg på kaffe museet i Hamborg lærte, at én busk producerer mellem 0,5 og 1 kg kaffebønner om året! Med det kaffe forbrug der er i verden, må det jo kræve vanvittigt mange buske. Så jeg kan virkelig godt lide din idé om at gemme resterne:)
Det er meget, meget tæt på at være Årets Bedste Argument, det der!
Tak <3
Jeg har også nogle gange et stort syltetøjsglas i køleskabet, hvor jeg hælder kafferester i, og så bare bruger dem direkte over isterninger med lidt sirup. Ikke lige så stærk iskaffe, som når man laver den på din måde, men nogle gange helt fint, fordi det er så hurtigt og nemt. Og også fordi det er så nemt at huske, fordi kaffen står lige dér, når man er i køleskabet efter noget koldt alligevel.
Jeg blev så inspireret af din kommentar, at jeg gjorde det samme i dag. Det fungerede strålende, så tak:)