Sidste år, da Anton og jeg havde ferie, tog vi en uge i sommerhus på Fanø. Jeg bliver stadig nærmest suicidal, når jeg tænker tilbage på de 4 dage, jeg holdt, inden jeg smed håndklædet i ringen, og tog hjem.
Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig. Eller jo. Det gør jeg godt. Jeg er nemlig sådan en, der tager skade af at læse ”Det lille hus på prærien”, fordi jeg pludselig tror, at jeg også lige er typen, der skal være i ét med naturen og lave mit eget smør, så jeg havde et mentalt billede af, hvordan vi bare gik rundt i nattøj til langt op af formiddagen og hyggede os, helt, helt stille og roligt, for så at tage på stranden et par timer, inden jeg, med mit saltvandshår sat op i pjusket hestehale, lige smed en salat sammen, mens jeg nippede til lidt kold hvidvin.
Rundt omkring i distriktspsykiatrien kan man finde eksempler på mennesker, der er blevet moderat-til-kraftigt medicineret for vrangforestillinger, der ligger væsentlig tættere på virkeligheden.
Så op i røven med naturen og det simple liv – i år lånte vi sgu et hus og tog en uge til Århus. Åh, balsam på min forpinte sjæl! For FANDEN, det var godt!
En lang, skøn uge i selskab med det gamle posse, med sushi og kaffe to go, med Tivoli Friheden og Mindeparken og sol, sol, sol. Og det er bemærkelsesværdigt, hvor meget mere jeg kan overskue at bruge 2 timer på at lade mig jage rundt i haven af en legeplæneklipper og løfte barnet op på den samme rutchebane 1000 gange, når jeg ved, at der kommer noget til mig senere.
Vi levede af rugbrødsmadder og takeaway, kolde øl og juice, og jeg har det som om, jeg har fået et nyt batteri knaldet i ryggen.
Og så skulle jeg hilse og sige, at man meget hurtigt vænner sig til at bo i et lækkert hus med en kæmpehave. Tog flere gange mig selv i at invitere folk ”hjem til os”. Børneværelser i stueplan, hvor de små mennesker selv kunne tøffe ind og ud, når de var trætte af trampoliner og piratborge, badekar i det ene af badeværelserne (!), terrasse i umiddelbar forlængelse af køkkenet, som man kunne trisse ud på med morgenkaffen i så lidt eller meget tøj, man foretrak (undskyld DHL-mand – men pakkelevering kl. 7 godt nok??) og kæmpe bryggers, hvor man bare kunne deponere vasketøj og sand- og mudderbefængt fodtøj, til man gad tage sig af det.
Da jeg kom hjem, lå min polske nabo under sin udborede Toyota Corrolla og flashede butt crack, og der var en hund, der havde skidt foran min dør.
Så nu er det afgjort: Jeg opretter en profil på sugardaddy.dk og gifter mig til penge.
Os der bor i hus, har skam også masser af tidspunkter, hvor vi ønsker at vi boede i blok, med vicevært.
Specielt kl 1 om natten når al strøm pludselig går i huset… 😀
Jeg synes, det lyder som en rigtig go' plan, det med sugardaddy 🙂
Tak for et godt smil og fortsat god ferie!
… alternativt kan du jo gå efter et frækt tilbud a la Robert Redford og Demi Moore? Less fuss med det dér rige mandfolk… medmindre han er vældig flink og du synes, han er til mere end penge 😉
Lyder i øvrigt som en rætti god ferie. Berlin kan også anbefales til børneferiemål. Masser er herrebillig take away, lækre børneting og legepladser. Og coolness.
Ha ha – SÅ levende beskrevet med scenariet fra sidste år 😀 Til gengæld lyder det helt perfekt i år. Fantastisk! Og ja, hvorfor kommer de kl. 7 fra DHL – har prøvet det to gange nu!?!
Åhhh hvor jeg dog knuselsker dine beskrivelser af den barske virkelighed a.k.a sommerhusfadæsen.
Jeg led af selvsamme vrangforestilling, men efter 2 ugers 'ferie' i sommerhus med en 2 årig, bygget af lige dele trods og hysteri (toppet af med en god gang natteskræk) og en 4 måneder gammel, der tror at powernap er det samme som at sove, så ligger jeg nærmest i fosterstilling og er klar til at tygge mine lemmer af for aldrig at skulle gentage scenariet.
Følger dit eksempel næste år lyder uhyggeligt meget mere tillokkende…
Åhhh hvor jeg dog knuselsker dine beskrivelser af den barske virkelighed a.k.a sommerhusfadæsen.
Jeg led af selvsamme vrangforestilling men efter 2 ugers 'ferie' i sommerhus med en 2 årig, bygget af lige dele trods og hysteri (toppet af med en god gang natteskræk) og en 4 måneder gammel, der tror at powernaps er det samme som at sove, så ligger jeg nærmest i fosterstilling og er klar til at tygge mine lemmer af for aldrig at skulle gentage scenariet.
Følger dit eksempel næste år lyder uhyggeligt meget mere tillokkende…
Nysgerrig som jeg er, måtte jeg lige se, om der rent faktisk fandtes en sugardaddy.dk….
Det gør der…
Men det er nok ikke lige det vi skal forestille os??!