Det er først på aftenen, begge børn snorker stille, og jeg sidder i mit nyligt af-julede hjem og forbereder mig mentalt på at tage afsked med året, der gik.
Jeg synes, at 2017 har været bøvlet.
Det har været et år med meget nyt, mange praktikaliteter og bekymringer og egentlig bare et år med en udpræget mangel på flow. Vi har indtil videre trukket frinummer på alt, hvad der har kostet tårer og søvnløse nætter, og for det er jeg inderligt taknemmelig, men det føles som et år, hvor intet bare har lagt sig til rette uden først at have været på tværs og gjort sig ud til bens. Der har været modstand i alle de små ting, man ikke skænker en tanke, når de flyder, men som fylder irriterende meget, når de ikke gør.
Samtidig mærker jeg, at der i 2017 er blevet trukket nogle linjer op til en skitse, jeg endnu kun fornemmer omridset af.
Min søgen mod stilhed og det, der følger med, har åbnet mine øjne for, at der er et rum, jeg gerne vil bruge mere tid i; at der sker noget med hele mit livssyn og min indstilling til alt, når jeg tager mig tiden til at slukke for alverdens turbulens.
Kombinationen af et år, der har føltes som en sten i skoen, og mit arbejde med at give sjælen lidt bedre plads, har givet mig lyst til at tage fat om noget af det, jeg trods alt har mulighed for at ændre på, fordi det seneste års bekymringer jo sætter i ret skarp kontrast, at der hurtigt kan opstå noget af det, man intet kan stille op imod.
Det er ikke første gang, jeg sidder med intentionerne om at spare mere op/skrue ned for skærmtid/blive et bedre menneske/have en vegetardag om ugen/huske at drikke vand – men trangen til at arbejde med alle disse ting, opstår altid i overmål i overskud – og er derfor født med virkelig dårlige odds for overlevelse, for når man har søsat 16 skibe, da det gik skidegodt, er det så svært at vurdere, hvilke af dem, man skal satse på at holde flydende, når hverdagen skruer bissen på, at jeg bare kommer til at vende det hele ryggen med et ‘Fuck it’.
Derfor har jeg købt mig en kalender. Eller måske mere noget, der lander mellem en kalender og en dagbog; der findes mange fine af slagsen, men jeg faldt for de her to, som jeg har bestilt. (Ingen spons – bare pral):
(Købt her: http://www.passionplanner.com/undated)
(Og her: https://www.cgdlondon.com/products/getting-things-done-planner)
Mit håb er, at jeg ved at arbejde mere struktureret med mål for hhv. måneder og uger, bliver opmærksom på det, allerede inden det sker, når jeg er ved at starte for mange projekter op på én gang. Samtidig giver det mulighed for at samle alle de små notater og løse lapper, jeg ellers har til at ligge og flyde overalt, ét sted.
Men den skal ikke kun bruges til de praktiske ting. Den skal også bruges til at holde fokus på det, der gør mig glad. F.eks. har min veninde og jeg har det sidste lille år hver aften sendt hinanden 3 punkter, som vi syntes, vi dén dag er lykkedes med. Der er ingen regler. Det kan være på kostfronten, det kan være ift. træning eller børneopdragelse, det kan være at unfollow’e blogs eller personer, man følger af de forkerte grunde osv. Det har været helt utrolig befriende at fokusere på, hvor man kan klappe sig selv skulderen, i stedet for altid at have fejlfinder-brillen på. Min tanke er, at jeg vil skrive disse 3 punkter i kalenderen hver aften også, så jeg kan gen-læse dem på dage, hvor jeg føler mig som en fiasko som menneske.
Jeg håber, at hver eneste af jer må få lige præcis den nytårsaften, I allerhelst vil have, og at 2018 kommer med fred og muligheder til os alle sammen.
Rigtig godt nytår.
Jeg kender det så godt. Al planlægningslyst og de gode intentioner dukker op i juledagene, hvor mit hoved kommer ud af arbejdsskyen længe nok til at jeg kan tænke flere sammenhængende tanker om, hvordan jeg gerne vil have mit liv skal være. For et par uger siden stiftede jeg bekendtskab med Bullet Journals, som netop søger at indeholde både planlægning, tanker, mål og kalender. Man sætter selv det hele op. Jeg faldt ned i et Bullet Journal-Youtube-rabbit hole. Og det er ikke sundt. For det er næsten udelukkende kreative og overskudsagtige kvinder i start-tyverne eller lign. der viser deres Bullet Journals frem og de sørger alle for at pynte deres bullet journal med de fineste blomster og gejl. Men idéen er virkelig god. Så nu har jeg købt en bullet journal med prikker i stedet for linjer og indtil videre er det virkelig smart. Alle lister, kalender, ønsker for 2018 etc., er kommet i, så nu kan 2018 bare komme an.
En lille intro er her, hvis det har interesse: https://www.youtube.com/watch?v=fm15cmYU0IM&t=4s
Og så håber jeg, at 2018 bliver mere præget af flow og ro til dig:)
Det er virkelig rigtigt, det med, at det kræver ro at savne ro.
FBI/Illuniati/Mark Zuckerburg har selvfølglige for længst luret, at jeg er til fals for den slags her, så mit feed har været fyldt med reklamer for bullet journals. Jeg elsker dem – men jeg er lidt nervøs for, om ikke det bliver for meget arbejde, at man selv skal udfylde det hele? Kører du fuld kalender osv i den?
Jeg har kun haft min i et par uger, så jeg er stadig i gang med at finde formen. Jeg synes også ret hurtigt jeg har fundet en form, som er hurtig at udfylde, så det ikke tager mere end et par minutter med en lineal og en kuglepen at tegne linjerne op for måned og for uger.
Jeg kører fuld kalender, så der er en månedsoversigt og derefter oversigt over hver uge, hvor alle ting jeg skal i løbet af den uge + to-dos står. Jeg har i mange år haft hele mit liv i min Google Calendar, så jeg ved ikke om Bullet Journal skal erstatte den kalender helt. Men jeg synes det er rart at have overblikket i papirformat også fordi det giver mere rum til at udforme det, som jeg har brug for, for at kunne have et overblik i stedet for i rammerne, som Google tilbyder.
Og så synes jeg det er rart at have kalender, to-dos, og alle de lister og tankemyldertekster i én og samme bog. Så indtil videre er jeg fan, men jeg er også spændt på om det er noget der holder ved eller jeg hurtigt ryger tilbage på Google Calendar/Wunderlist igen.
Det er en fantastisk god idé – jeg håber det lykkes for dig at finde ind til roen og det essentielle, og at der ikke kommer nogen sten, der trykker i skoen i 2018… ❤️
Tak, og rigtig meget i lige måde. Og tak for din søde mail, som jeg blev meget glad for.
2018 bliver et stenfri år, ikke? <3
Fokus og struktur bliver det vilde i 2018 – det har jeg (også) besluttet. Jeg skal kunne fokusere og prioritere det der gør mig godt, så jeg er nødt til at strukturere mig selv og mine ressourcer meget bedre end jeg gør pt. Så må vi se om jeg kan finde ud af det.
Godt nytår til dig og dine små øgler, det er stadig en fornøjelse at følge dig, selvom vi ikke længere er bloggerkolleger. <3
Hvis jeg var typen, der kunne slippe afsted med det, ville jeg rejse mig og råbe: “Preach, sister!”
Bedre ressourcefordeling i 2018 – jeg er med.
God nytår, søde, trofaste dame <3
Godt nytår Linda og tak for alle dine ord i 2017. Jeg håber at 2018 vil bringe mere ro og færre bekymringer (kan det overhovedet lade sig gøre når man er mor til 2 småbørn?!) og at din kalender/dagbog viser sig at være en god hjælp.
Jeg købte selv en 5-års kalender for lidt over et år side. Der er ikke plads til lange beskrivelser, så skriveriet klares mens ungerne falder i søvn. Jeg har opdaget, at dét at jeg hver dag noterer dagens begivenheder og tanker har givet mig en meget bedre føling med tiden, der forsvinder. Og jeg er glad for at jeg har noteret børnesætninger, favoritlege og tanker, for det er de små ting jeg glemmer i takt med at dagene går. Giver det mening?
Anyway. Godt nytår (igen) og tak fordi vi får lov til at læse med 🙂
Det er en supergod pointe. Det vil jeg overveje at implementere i min også.
Hvor stor er den? 5 år lyder jo .. stort?
Men du får den brugt, hører jeg dig sige? For det er mit indtryk, at det er meget enten-eller, når jeg spørger rundt.
Kh
Linda
Den er på størrelse med en lidt større paperback, så det er faktisk ikke så galt. Og ja, jeg bruger den hver dag! De første uger var det mest noget med “I dag har jeg støvsuget, ordnet vasketøj, ryddet op og lavet mad” men det holdt jeg hurtigt op med, for lets face it: det gør jeg jo hver dag #momlife. Nu noterer jeg som sagt børneting samt bøger jeg læser, film, middagsmad, arbejdsopgaver og hvad der nu elelrs fylder i mine tanker. De store diskusisoner tager jeg alligevel når jeg mødes med mine veninder, og jeg har ikke behov for at skabe overblik ved at skrive det ned over flere sider.
Hilsner fra
Kristina.
Det giver mening.
Det er nok generelt noget med at acceptere en indkøringsperiode, når man går analogt igen, og ikke bare kan slette, kopiere og genskabe:-D
Min burde komme med posten idag, og jeg glæder mig helt. Måske jeg også tør binde an med 5 år, hvis det her projekt bliver godt.
Ja rigtig godt nytår til dig og dine, og tusind tak for din blog 🙂 Elsker når der er et indlæg fra dig…. er jo helt forelsket i den lyserøde nu… må vist have mig sådan en… Jeg er normalt slet ikke til sådan noget nytårsforsæts halløj, men må erkende, at jeg ligesom er hoppet med på bølgen i år…
Faldt over et citat den anden dag der lød noget i retning af “ my goal is to build a life, i don`t nede a vacation from”….. den sat sig på en eller anden måde under huden…
Måske en kalender kan hjælpe, for selv om jeg elsker mit job, min familie og mit bo…. så mangler der noget “ mig-tid”, og har vist fået mig en naiv tro om at en kalender måske kan hjælpe… 🙈 det må prøves… kh Nanna
Jeg hører dig højt og tydeligt. Og det er et fremragende citat.
Måske vi skal lave pink-evaluering til sommer og se, om de giver os det, vi håbede?:)
Godt nytår!
Kh
Linda
Ja godt nytår Linda, og ja vi må da lave en sommerevaluering 👍🏻 Det forpligter jo også lidt….kh Nanna
Godt nytår, Linda! Man skulle næsten tro, jeg blev træt af ord herfra, da jeg lige har pløjet bloggen igennem fra ende til anden (igen) og ovenikøbet som ønsket har fået din bog i julegave. Men Blogsbjerg bliver jeg vist aldrig træt af, og jeg bliver så glad, når der er nyt fra dig.
2018 skulle gerne være det år, hvor jeg får ryddet endnu mere op og ud. Det er en rejse, jeg længe har været på for både fysisk, mentalt og økonomisk at få mere plads til det liv, jeg gerne vil leve. Jeg er blevet meget bedre til at købe færre ting, og nu vil jeg gerne have ryddet grundigt ud i det, jeg har. Et sted stødte jeg på sætningen: “Du har ikke brug for mere opbevaring, du har brug for færre ting.” Den gik rent ind hos mig. Jeg har nogle måneder at løbe på, inden vi til sommer føjer et nyt familiemedlem til, og al min tid nok kommer til at gå med alt andet end at rydde op 🙂
Jeg glæder mig til at følge med endnu et år hos dig, og jeg håber, at du deler dine tips og erfaringer med strukturen hen ad vejen.
Kh. Trine
Shit, Trine – du er da for vild!? Det virker fattigt at sige “tak” for det gør mig godt nok mere end almindelig glad at høre, at mine skriblerier har mere levetid end bare lige. Så .. meget tak? (Ej, hjælp mig her; hvordan gradbøjer vi det??)
Det med rejsen føler jeg virkelig også. Og måske det giver så fin mening, fordi det også falder ned i en tendens, der er stor lige nu; det her med at begrænse sit forbrug og lige løfte snuden fra egne, umiddelbare behov?
Rigtig god fornøjelse med familieforøgelsen – jeg er herude, når du har brug for (og tid til…!) en kaffepause:-*
Kh
Linda
Det er mig, der takker. Jeg kunne, helt oprigtigt, sagtens bruge hele din blog i bogform. Jeg synes, der er meget at hente, fordi du har reflekteret så velformuleret og velovervejet over nogle store livsvalg og -omvæltninger: barn (børn), flytning, jobskifte og sorg. Fordi du giver af dig selv i det hele og ikke er bange for at tage svære emner op eller skrive om dilemmaer og f.eks. politik. Du skriver (sjovt) både om at dumme dig, og når du har brug for at råbe hurra over dine successer. Og så fulgtes vi så nogenlunde ad, da du var gravid med Frida, og jeg med min søn, så vi har vist også været søvnløse samtidig 😉
Du skriver så levende og jeg kan næsten fysisk mærke, hvordan “bøvlet” i 2017 har manifesteret sig fysisk hos dig.
I 2018 skal jeg bare overleve. Måske føle en snert af at leve. Jeg ved det ikke. Hver dag er en kamp for at holde mig selv i live. I december 2016 døde min 2-årige datter af kræft og i juni 2017 blev min søn kørt over, at en bilist, der talte i mobiltelefon, da vi var på ferie i Tyskland og forsøgte at komme os lidt efter min datters forfærdelige død. Min søn blev 8 år. Hvorfor skriver jeg det her? Jeg ved det ikke, måske fordi at din blog altid har rørt noget i mig. Du kan en masse med ord. Følelsesmæssigt. Intellektuelt. Sanseligt. Jeg har altid nydt at læse dine kloge visdomsord som kvinde og mor.
Jeg ved ikke om jeg kan overleve. Mit hjerte er flået ud. Jeg er sygemeldt fra mit arbejde og jeg tror, aldrig jeg kommer tilbage. Måske fyrer de mig også i 2018. Det betyder heller intet da det ikke længere giver mening. Min mand forsøger at gå på arbejde men han kan heller ikke. Måske bliver vi skilt i 2018. Vi er ikke længere noget VI, men to fortvivlede mennesker, der bor i det samme hus og ikke længere kan nå hinanden i vores sorg og mærkelige forsøg på at stå op og trække vejret hver dag.
Sådan bliver det i 2018.
Hold op hvor er det forfærdeligt. Det gør mig så utrolig ondt. At blive brudt ned til atomer og forsøge at skulle bygge sig selv op igen.. varme tanker herfra <3
Jeg ved simpelthen ikke, hvordan du stadig står. Det gør mig så utrolig, usigeligt ondt, og jeg har ikke fantasi til at forestille mig, hvilken overmenneskelig anstrengelse, der må koste jer begge at blive ved med at sætte den ene fod foran den anden.
Jeg håber, at 2018 bringer det, du kan mærke kan være små, bitte prikker af lys i et næsten uigennemtrængeligt mørke.
Mine tanker vil være hos dig.
Kærlig hilsen
Linda
Kærlighed til dig, Michelle. Bare kærlighed. Jeg har ingen ord.
Åh, en vild historie. Det sætter pludselig mit liv i perspektiv og jeg bliver helt flov over hvor frustreret jeg kan blive når jeg ikke kan få mine børn til at sove…
Alt godt til dig, håber du får hjælp til at komme igennem 2018.
Og Linda
Tusind tak for din blog som sætter tanker igang hos mig, hver eneste gang jeg har været forbi.
Tak for dine fine ord, Louise.
Og fordi du læser med.
Kh
Linda
Har du fundet Passion Planner’en andre steder end den amerikanske hjemmeside? Jeg vil gerne have en, men bliver lidt bitter når en $20-kalender pludselig står i over 400 kr. på grund af fragt, moms og gebyrer 😕
Jeg skrev til firmaet, og de sender kun fra Cali, desværre.
Amazon.uk har rigtig mange personal planners, som har nogle af de samme features, så du kan jo evt. starte med at scrolle igennem og se, om der er noget der, der passer med det, du skal bruge?
Kh
Linda