M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.
Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.
Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.
I den forgangne uge:
1.
Har jeg været på arbejde igen, og det var wunderbar – men jeg har selvfølgelig også været hjemme, langt flere timer end jeg plejer.
Jeg har brugt tiden på nogle af de små projekter, jeg har haft hængepartier på; bl.a. har jeg opdateret og udfyldt det, jeg manglede ift. min Post Mortem-bog, og jeg har fået tjekket login og koder til blog, firmahjemmeside, arbejdsapps osv. osv.
Det har været rart at få styr på, så punkterne kan slettes fra min kroniske to-do, og jeg opdagede faktisk undervejs også et par apps, jeg betaler for, som jeg ikke længere bruger. Farvel til dém.
2.
Har jeg brugt mange timer på Projekt Fællesskur, og jeg hygger mig virkelig meget med det. Jeres input til sidste uges indlæg har gjort, at jeg nu har fundet nogle fonde, jeg kan søge, og det ville jeg ikke have tænkt på, hvis ikke I havde nævnt det. Ægte tak for dét!
Jeg har fået nye bedstevenner, både på vejen og i boligforeningen, og jeg har lært mere om Gori, byggetilladelser og hvordan man trækker el på et udendørs areal, end jeg troede, det var muligt.
Jeg har flere gange hørt katastrofeforsker Rasmus Dahlberg tale om vigtigheden af at skabe små fællesskaber i nærmiljøet, fordi det også bliver den slags, der bliver afgørende, hvis vi ender et sted, hvor vi får brug for vores prepperlagre, så bare en varm anbefaling af at kaste sig over et fællesprojekt, der hvor man bor.
(Og så ved jeg godt, at det kan ende med at blive virkelig sjovt senere, når vi skal til at snakke vedligehold osv. men den tid, den glæde).
3.
Har jeg prøvet at købe en ny slags mælk, nemlig Nora Let Mælk, som jeg ikke har hørt om før.
Vi drikker en enkelt liter mælk eller to om ugen herhjemme, så det er ikke fordi, det er en stor post på budgettet, og jeg plejer bare at købe den økologiske variant, der er på tilbud, når jeg handler.
Men det, der fangede mit øje her, var teksten om, at mælken kan holde sig længere tid – men den er stadig at finde på køl.
UHT-mælk kan holde sig ved stuetemperatur, så min medfødte, vestjyske skepsis rørte naturligvis straks på sig over kombinationen af forlænget holdbarhed og køl. Særligt, da jeg ikke lige på de første 3 googlinger kunne finde info om firmaet bag.
Jeg tog derfor én for holdet og bestilte en liter, og nu har jeg både smagt mælken og fundet ud af lidt mere om firmaet bag og konceptet ‘ESL’ (Extended Shelf Life).
Nora er hollandsk, men det viser sig, at mælken er tappet i Sverige for Geia Group, og den er varmebehandlet på en måde, der ligger lige i mellem UHT (ultra high temperature) og lavpasteurisering.
Ved UHT-behandling opvarmes mælken til 135 grader i 3-5 sekunder. Det udrydder bakterier, men kan til gengæld påvirke smag og konsistens, ligesom det også kan have en negativ effekt på vitaminindholdet.
Fra et miljøperspektiv er fordelen, at mælken kan holde længere tid, hvilket mindsker madspild og gør det muligt at optimere den logistiske del af forsyningskæden. Højere temperaturer kræver mere energi, men til gengæld skal mælken jo så ikke stå på køl, hvorved man sparer energi, og hvad resultatet på bundlinjen af dét regnestykke er, ved jeg simpelthen ikke.
Lavpasteuriseret mælk opvarmes til 72 grader i 15 sekunder, hvorefter det nedkøles til 5 grader. Det er mælk, som vi kender det, og er i Danmark langt det mest almindelige, fordi vi har en effektiv forsyningskæde og er et lille land.
Miljømæssigt kræver det flere biler på vejene, mere nedkøling og hyppigere afhentning, men til gengæld knap så meget energi til pasteuriseringsprocessen.
ESL er en slags mellemvariant, hvor mælken opvarmes til 130 grader i 0,5-2 sekunder, hvilket giver længere holdbarhed pga. den højere temperatur, men til gengæld ikke skulle påvirke smag og konsistens. Jeg kan ikke smage forskel, men om det skyldes mig eller mælken, skal jeg lade være usagt.
Det kræver mere energi at varme mælken op til 130 grader end til de sædvanlige 72, men til gengæld er behandlingstiden kortere. Man kan optimere logistikken, fordi den længere holdbarhed gør det muligt at køre færre leverancer, men samtidig skal mælken jo så holdes på køl i sin levetid, og igen: Jeg aner ikke, hvordan man stiller det regnestykke op.
Alt det kan man nemt fare vild i, og så er det, at man nemt ender med ‘for komplekst – fuck det’-ligegyldigheden.
Men det, jeg synes er værd at huske, er, at al mælk har (relativ) kort levetid, når først det er åbnet. Derfor tror jeg, at man er nødt til at se på sit eget forbrugsmønster, når man beslutter, hvilken model, der er den mest miljøvenlige. I hvert fald indtil nogle uvildige forsker-typer siger noget klogt om hele processen.
Herhjemme er udfordringen uåbnet mælk, som når at blive for gammelt, fordi jeg forsøger at nøjes med at handle to gange om ugen, og det dermed kommer til at ligge på hylden i mit køleskab i mange dage.
Nogle dage spiser børnene morgenmadsprodukter med mælk på, andre dage kører de toast. Nogle dage drikker jeg mælk i min kaffe, andre dage gør jeg ikke. Derfor giver ESL mening her, fordi de ekstra 7-10 dages holdbarhed af den uåbnede mælk betyder, at jeg kan undlade at købe mælk, når jeg handler i uge 2, hvis der stadig ligger en liter i køleskabet fra uge 1 – for den kan stadig holde en uge, når jeg åbner den tirsdag i uge 2.
Jeg er træt af, at mælken ikke er økologisk, og derfor kommer jeg ikke til at lave et fuldt skifte, men jeg vil stadig gerne som forbruger støtte op om, at man begynder at tænke i løsninger, der mindsker spild af de varer, der bliver produceret.
Altså lad mig lige slå et slag for lactosefri mælkeprodukter. Det kan hold lææææænge også åbnet og smager som almindelig mælk/yoghurt/cr fraishe mm i min mund.
Jeg bor alene og bruger kun mælk til min te så det er genialt at man kan købe små kartonner med kun 2,5 dl i der kan være åbnet over en uge uden at blive dårligt og iøvrigt holder 3-4 uger uåbnet
Helt enig med det laktosefri mælk. Vi bruger den på job til kaffen, netop fordi den kan holde sig i åben tilstand hele ugen
Det var dog et VIDUNDERLIGT input, Tina – tak for det!
Jeg ville elske at bo i boligforening/grundejerforening med dig, Linda. Jeg ved, at vi har haft noget lignende hos os, men at det lige så stille er afviklet. Måske jeg skulle starte noget op? Vi mangler dog et fælles sted at stille det – vi har intet fællesområde.
Det kunne være SÅ hyggeligt! Ikke mindst fordi jeg har udvidet projektet og har fundet et skur med en ekstra “længe”, man kan åbne, hvor man så kan have et par bænke og et bord. Det ville være perfekt, fordi vi engang imellem mødes til en kop kaffe eller et andet fællesarrangement, men det er gået i sig selv, fordi der ikke er noget sted at sidde, og nogle af dem, der bor her, er blevet for gamle til selv at slæbe stole med.
Det kan vi nu, hvis ellers det her projekt lykkes for mig:)
I det mindste skal svenske køer på græs, også selvom de ikke er økologiske
Ok, det er da altid noget, faktisk.
Jeg prøvede nora-mælken fordi søndag eftermiddag i Netto var lidt mælkefattig og den var på tilbud. Vi drikker en del mælk herhjemme, så vores smagsløg er selvfølgelig godt trænede…og den smagte anderledes end den almindelige mælk. Ikke lige så anderledes som UHT, men lidt derhenad. Det blev et stort nejtak fra alle på matriklen, selv til at putte den i kaffen. Så jeg vil nok kun anbefale den til de lejlighedsvise mælkedrikkere 😉
Jeg kan faktisk huske, at jeg i starten af M202XX-serien lavede et indlæg, hvor vi udvekslede erfaringer med, hvad man kunne skifte ud med billigere alternativer. Det var hér, jeg på den hårde måde lærte, at det er MEGET forskelligt, hvor vi kan smage forskel:-D
Så godt, du skriver det, så ingen farer ud og køber 5 liter uden lige at teste først <3
Jeg har ikke haft problemer med mælkesjatter siden jeg for nogle år siden tog følgende beslutning:
Mælk der er to dage over dato skal laves til pandekager.
Jeg er stoppet med at græde over spildt mælk, fordi børnene ville have boller og ikke havregryn, og alle elsker pandekager.
Hvedemel kan holde længe, og det samme med æg. Det er to basisvarer jeg ofte bruger, så det er sjældent jeg har en sjat mælk men mangler mel og æg.
Dertil kommer, at det er billige point på mor-kontoen, og at jeg fint er i stand til at bage pandekager på et blus mens jeg laver aftensmad ved siden af.
Dine børn må have indstillet dig til et ridderkors. Hvor er det en fin idé.