M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.
Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.
Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.
*
Inden vi går til ugens punkter: Hej igen. Long time, no .. write. Men nu er jeg retur, helt bionic og titaniumjacked, og det går på mange måder over al forventning. Men jeg er så træt, at jeg kunne optræde med det, så for nu får I lige et helt normalt M20XX at starte ud på; så kommer der et mere regulært indlæg i næste uge, hvor min hjerne forhåbentlig virker igen.
*
I den forgangne uge har jeg:
1.
Af gode grunde været hjemme 24/7, og da overskuddet har været i den lave ende, har jeg egentlig stillet mig tilfreds med at holde skibet nogenlunde flydende, så jeg ikke oparbejder en kæmpepukkel, der skal arbejdes i bund, når børnene starter i skole igen.
Men fordi jeg bare er hjemme, har jeg jo så til gengæld haft gode muligheder for at holde øje med elprisen, og bruge strøm, når den har været billig. Samtidig har jeg været ekstra obs på at alle mand lige bruger deres t-shirts og bukser en dag ekstra, og at man godt kan spise af den samme tallerken til flere måltider.
Det har været mere selvhjælp end egentlig idealisme, fordi jeg haft dage, hvor det har været relativt træls at stå op for længe ad gangen, men det har stadig betydet, at vi har brugt markant mindre strøm, end vi plejer – hvilket er ekstra imponerende, når man tænker på, at vi alle 3 er hjemme pga. påskeferien.
2.
Har jeg sparet en formue på take away, fordi jeg i ugerne op til min operation, forberedte mad til fryseren og sørgede for at købe noget af det, der ikke kræver overtalelse og som bare skal varmes.
Samtidig har alle mine mennesker været noget så søde til at hente varer for mig (Seriøst: Bilka To Go FTW. Ikke spons, men det er SUPER smart, at jeg selv kan købe ind OG betale for mine varer, så det bare er hjælp til afhentning, jeg har brug for), og der er flere, som også har smidt en portion aftensmad eller et friskbagt brød forbi.
Jeg har sagt ja tak til det hele, og det, vi ikke har spist, er røget i fryseren, som nu er godt pakket. Det er jeg oprigtigt taknemmelig over, både ift. komfort, men også fordi jeg de næste måneder er lidt begrænset ift., hvilke tolkeopgaver, jeg kan tage.
Jeg kan sådan set godt tolke, men jeg kan stadig ikke køre bil, og det er udelukkende faste opgaver, jeg kan tage, hvor jeg ved, at jeg ikke kommer ud til et møde, der pludselig er konverteret til et engelsk foredrag, eller til en frisk walk and talk i kuperet terræn. Mit arbejde er lidt specielt, fordi min arbejdsplads altid er andres arbejdspladser og arenaer, og jeg derfor ikke selv bestemmer, hvad der skal ske, men jeg vil kunne være min indsats bekendt, og det reducerer de mængden af mulige opgaver de næste 4-5 uger.
Derfor kommer der til at være et indtægtstab, og det er ikke det fedeste tidspunkt i verden, fordi sommeren nærmer sig med hastige skridt, og der er altid opgavenedgang.
Derfor er det en hjælp på flere måder, at der er masser af mad i fryseren, og jeg har lyst til at rejse en statue på Torvet af hver eneste af mine venner.
3.
Har jeg fået svar fra administrationen på boligforeningen ift. mit forslag om at etablere et skur med delegrej, og til min store overraskelse, var de meget positivt stemte.
Derfor har jeg stillet forslaget, så det kommer på til næste generalforsamling, og beboerne herude kan stemme om det, og nu skal jeg så i gang med at undersøge lavpraktikken.
Fordi jeg bor i en almennyttig boligforening, vil udgifterne til at bygge/etablere et skur blive lagt oveni huslejen. Derfor skal jeg have undersøgt, hvad der findes af muligheder, så det forhåbentlig ikke bliver økonomien, der spænder ben.
Hvis nogle af jer har erfaringer med fælles værktøjsskure, eller har konkrete ideer eller tips, vil jeg meget gerne høre dem. Jeg har selv tænkt på, at en walk-in conatiner kunne være en mulighed, men måske det er billigere at købe noget halvfabrikata?
Der er også lidt ift. hvordan man organiserer udlån og vedligehold, jeg skal have læst op på, for der er givetvis andre, der har gjort sig nogle erfaringer, som vi kan drag nytte af, men det er en meget meningsfuld opgave, synes jeg, og jeg glæder mig til at kaste mig over den.
Ku’ det her være noget?
-du skal nok formulere en ansøgning, der lyder som et fællesskab om havedyrkning og ikke kun et opbevaringssted for redskaber, men det er da et forsøg værd…
https://www.voressted.nu/
Jeg tror desværre, at vores skur er lidt for ‘dødt’ til at være omfattet af projektet, men det er da en fuldstændig FANTASTISK ide!? Jeg har tilladt mig at dele linket på min egen facebookside. Tak:)
Dejligt med en lille opdatering,jeg har sådan tænkt på hvordan det var gået med din operation 💐
Jeg kan heldigvis mærke, at tågerne begynder at lette, og det er skønt at være tilbage ved tastaturet:)
Herude hvor jeg bor, er det et deleskur med en håndskubber, en trillebør, vandslanger, to koste, to stige i forskellige størrelser, to river, to sneskovle, to sprøjtedystebeholder, to skovle, vejsalt nok til at smelte polarcirklen og så kan jeg ikke lige huske mere…. Lyskæder i metervis til de mørke tider. Altså de større ting der nok er begrænset med plads i hvert vores egne skur. Det var der da vi flyttede ind, og er beregnet under huslejen. Skal der nye ting til, så er der et lille rådighedsbeløb afsat til det hvert år. Min husnøgle duer til det skur. Så er det også hegnet ind. Ingen fare for langfingrede, værktøjshungrende amatørhåndværkere. Man låner og afleverer efter endt brug. Det har fungeret siden 2013.
Hvilket jeg har brugt flittigt. Kan kun anbefale den ordning.
Det lyder præcis som det, jeg drømmer om. Hvem vedligeholder jeres, Elisa?
Vedr. skur, heroppe i Oslo har vi mulighed for at henvende os til gymnasier som underviser kommende håndværkere. Aner ikke hvad de skoler hedder i DK. Men de kan lave skur på bestilling, hvis man betaler for materialerne. Og materialerne får skolerne billigere end os normale borgere. Bare et tips hvis det også fungerer der.
Jeg mener, at vi i tidernes morgen havde et lignende system på de tekniske skoler her i DK, men jeg er faktisk i tvivl om, om det stadig findes. Men det er da til at finde ud af, så tak for ideen:)
I kan evt søge støtte til materialer i Jem og Fix’ pulje : I fixer, vi støtter.
Og så kan det være en overvejelse om der skal andet med i deleøkonomien. Fx har vi på vores vej fælles festtelt, klapborde og stole, til udlån. Og ellers kunne det være andre ting, man kun sjældent bruger, fx bålfad, bålgrej som pandekagepander og popcornnet, kongespil, stigegolf, osv.
Det kræver selvfølgelig økonomi, men det kunne også være at folk ville donere til fællesskabet og slippe for at have det hjemme.
Det kunne også være en byttecentral, hvor man kan give og tage ting gratis, som direkte genbrug.
Alt dette for at sige, at måske skal der være mere plads i skuret end først antaget?
Det er en virkelig god pointe, Lone, og skønt med et konkret bud på en fond. Tak!
Som jeg nævnte i sidste indlæg, har vi samme princip i min andelsforening. Der har tingene et hjørne i en fælles kælder ved siden af cyklerne.
Men måske det også kunne bygges som et skur ud fra gavlen af jeres ende-hus fx? (Det har vi til storskrald…)
Vi har intet bookingsystem – bare en aftale om at levere tilbage hurtigst muligt. Ud over sneskovle fungerer det super. Dem skal folk bruge lidt rigeligt på samme tid. Hvis det skal være helt lavpraktisk kan du måske foreslå en seddel i skuret, hvor man kan tjekke værktøjet ud? (Altså skrive på, når man tager det- og strege når det er tilbage)
Vær i hvert fald opmærksom på, at det ikke bliver alt alt for bureaukratisk at administrere
Min tanke er nemlig også, at kunsten bliver at lave en model, der ikke er så besværlig, at den ender med at ødelægge grundideen, men som samtidig måske bygger på bare lidt mere end ren tillid.
Men vi har et låsesystem, der muliggør, at vores hoveddørsnøgler kan bruges i fælleslåse, og da vi kun er 16 huse på vejen, tænker jeg, at det må være muligt at lave et godt system.
Tjek lige om der er fonde man kan søge – mange cirkulerer omkring bæredygtighed og fællesskab – jeres er begge dele.
Og dejligt at høre, at din operation er veloverstået.
Sidst; jeg tænker du mener en del om den Blogger der har søgt om personlig assistance pga sin ADHD. Kan du give dit take på det? Jeg tror jeg er lidt farvet af, at jeg synes hun er ualmindeligt irriterende.
+1 på Hannes sidste forespørgsel!
Bragende god ide, Hanne – det vil jeg gøre.
Og du (og Sarah) er hhv. nummer 4 og 5, der spørger om min holdning til den sag, så nu forsøger jeg at formulere det, jeg tænker, i et regulært indlæg. Jeg håber, at det bliver klart i morgen eller tirsdag.
(Jeg er nok heller ikke helt neutral ift. pågældende influencer, Hanne, for jeg har ikke glemt #Krifagate… https://www.blogsbjerg.com/sammen-er-du-staerkere/)
Det glæder jeg mig til at læse! Jeg synes, sagen (så lidt som vi ved) er kompleks på mange måder, og for mig rammer det personligt ift både rettigheder, indbygget skam, moralsk kompas og meget mere. Jeg er ikke afklaret, og det strander især ved at jeg ikke ved nok om dén hjælperordning. Fik den forklaret på jobcentret med et ekstremt eksempel, og har set et jobopslag, som jeg også synes var ekstremt, og nu dette. Så med min begrænsede viden tænker jeg at ordningen er god og nødvendig i mange tilfælde, men at den da virkelig også virker til at have en urimeligt lang elastik. Og at det er den elastik der nu bliver spillet højt på i medierne. Så et ønske fra mig er, hvis du kan medtage lidt mere fakta om ordningen (hvor stopper elastikken), så tror jeg det vil gøre os alle sammen klogere!
Problemet er nok, at den er lagt ud til den enkelte kommune. Som tolk kan jeg tydeligt se, hvor stor forskellen er fra kommune til kommune, og sådan burde det jo ikke være.
Her hvor jeg bor, også alment, har vi dele klapstole, borde, festtelt, service mm
Vi betaler et symbolsk beløb 1kr pr stol, 2 kr pr bord, 10kr for alt service og 25 kr for teltet. De penge der kommer ind bruges til nyanskaffelser.
Det fungerer ved at man låner nøglen til kælderrummet hvor tingene er opbevaret og så tager man de ting man skal låne og regner selv beløbet ud og overføre til en konto. Så tillidsbaseret, men det fungere. Og siden vi startede med det er der kommet duge, lyskæder og ander fest udstyr, som folk donerer.
Men det lyder som en god ide med et fælles skur med redskaber, det tror jeg, jeg vil tage med på vores næste beboermøde.
Super interessant, det med at man kan betale et symbolsk beløb for at låne tingene. Det ville man jo faktisk kunne finansiere vedligehold for.
Tak for en god ide.