(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og mental-minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge:
1.
Har jeg gravet en old school meljævner frem fra min mors køkkenskab og ‘lånt’ den på ubestemt tid.
Jeg er hoppet på collagenholdet, blandt andet på grund af nogle af de fordele, der nævnes i den her Samvirkeartikel, og jeg køber det i pulverform, for at få de 5 gram, jeg kan læse mig til at det kræver, hvis det skal have en effekt.
Men når man rører pulver ud i væske, er der godt nok meget, der sidder tilbage på skeen og i bunden af glasset, når man har bundet sin sjus, og det blev jeg irriteret nok over til at tænke, at der måtte være andre måder at gøre det på.
Jeg testede med min proteinshaker, og det fungerer upåklageligt – men den fylder for meget i opvaskemaskinen, synes jeg. Derfor kom jeg til at tænke på, at det måske kunne fungere med en meljævner, der ikke tager mere plads end et almindeligt glas – og det gør det. Der sidder ikke så meget som ét fnug tilbage i bunden, og eftersom collagen holder en kilopris, der ikke står tilbage for kokain, er det fint nok at få det hele med.
2.
Har jeg fået solgt næsten alt, hvad vi har hevet ud fra Fridas værelse.
Jeg har for længst gjort op med mig selv, at jeg ikke gider være hængt op på afhentningstider, og jeg ville aldrig selv betale for noget, jeg ikke har set i virkeligheden. Derfor melder jeg altid ud, at folk kan hente, når det passer dem; jeg sætter bare tingene ud i garagen, hvis jeg ikke selv er hjemme – og at de bare betaler, når de henter. Jeg har første gang til gode, at nogen snyder mig. Den dag, det sker, vil jeg gøre mig meget umage for at huske, at uanset hvad de render med, så er det billigt sluppet ift. hvor mange timer, jeg ellers skulle have siddet klar ved døren.
Jeg solgte to ting, hvor køberne pga. ferie og bil-bøvl havde svært ved at sige, hvornår de kunne hente. I begge tilfælde tilbød jeg at smide tingene forbi, fordi Esbjerg ikke er større, end at vi kan køre fra den ene yderkant til den anden på 20 minutter, og begge viste sig at bo, hvor vi kører forbi, når vi kører over til mine forældre. Og inden nogen bestiller en medalje til mig for mit altruistiske sind: Det er helt egoistisk motiveret. Jeg bliver *idiot* af at skrive med fremmede mennesker om ting, jeg for længst har fjernet fra min bevidsthed, og jeg vil bare have dem ud af huset.
Der skete dog denne gang noget, som jeg ikke har oplevet før: En køber bød ind på to af varerne, og betalte med det samme – men hun kunne ikke sige, præcis hvornår hun hentede. Det er sket før, og tidligere, når jeg har lavet den slags aftaler, har folk hentet i løbet af et par dage. Men hende her kom bare ikke. Og da jeg prikkede til hende, “vidste hun ikke lige, hvornår hun kom forbi”. Og det gider jeg faktisk ikke så godt, lærte jeg her. For nu er det hendes ting, for hun har betalt – og jeg flytter rundt på dem, og skal faktisk passe lidt på dem nu, fordi det ikke længere er mine.
Den erfaring tager jeg med, og næste gang, nogen vil lave den model, sætter jeg enten tid på, eller beder dem vente med at betale, så jeg stadig har ret til at sige, at det er enten nu eller slet ikke.
3.
Har jeg kørt back-to-school-oprydning i både køleskab, køkkenskab, fryser og på badeværelset.
De is, ingen gider spise, fik et værdigt exit som slush-ice, vi har kørt reste-tapas med de sidste pizzasnegle, kiks og juicebrikker, og alt i travelsize er tømt og brugt. Solcremen er ikke sat væk endnu, men den nyeste af dem er flyttet ind bagved, og de 3, der har været med i skoletasker og bagagerum står forrest, så vi får dem brugt og smidt ud i år.
(Jeg ved godt, at det næsten er en religion, hvor længe man mener, at solcremer kan holde, men dem, der har været med på tur, har haft nogle hårde dage og uger på steder, hvor temperaturen har været tættere på 50 end på 40 grader, og det er der ikke nogle former for creme, der har godt af).
Nu er der frie hylder, bedre overblik og plads til andre ting (og med ‘andre ting’ mener jeg all things pumpkin spice).
Jeg tager også kollagenpulver og har tilfældigt opdaget, at faktorernes orden på ingen måde er ligegyldig. Hvis man drysser pulveret i et tørt glas og derefter hælder væsken over, opløser det sig efter et par omrøringer og ingen af de kostbare (og klamme) rester bliver siddende i glasset.
Nu ved jeg jo du undersøger alt grundigt og for at spare mig selv for arbejdet, tillader jeg mig at spørge: hvilket collagenpulver bruger du? Det er umuligt at finde tabletter med højt nok indhold til at man ikke skal indtage et glas om ugen for at opnå 5-10 g pr dag.
Jeg kører det her, fordi det er smagsneutralt, og (ift. hvad jeg kan læse) er det eneste, hvor man forholder sig til, at det skal være bæredygtigt produceret🩷
https://nutrinic.dk/shop/kollagen/?gclid=Cj0KCQjwib2mBhDWARIsAPZUn_kjIb093kcTWfOkF0obx2xiYDHReYX7V87cmoAq8hY1l0mqY87jvv8aAoECEALw_wcB
I artiklen er det hele gram der skal til, 5 gram for virkning på hud og 10 gram for virkning ift gigt. Så mon ikke de mg du henviser til har sneget sig ind som en ren og skær vaneforbrydelse? Det er jo for det meste de meget små mængder der skal til, når vi snakker kosttilskud som vitaminer og mineraler.
Haha – TAK, Lise! Jo, sgu da🙈 Jeg er traumatiseret fra engang, hvor jeg i en debat til til at angive Antons dosis af Melatonin i gram og nær var blevet korsfæstet😬
Det er sjovt, for jeg har hidtil tænkt: “Det der med collagenpulver er en fis i en hornlygte”, men nu hvor du tager det, tror jeg mere på det 🙂 Måske man skulle prøve? Og apropos foryngende tiltag, så har jeg en idé til et indlæg: Jeg gad godt høre dine vise tanker om overgangsalder, eller måske bare det at blive ældre. Jeg er endnu ikke selv i overgangsalder (tror jeg), men jeg synes det dukker op overalt lige nu. Stemningen er lidt, at det er ganske forfærdeligt, og det kan godt skræmme … Man prøver alt muligt for at undgå symptomer i overgangsalderen (forståeligt), men efter overgangsalderen kommer jo alderdommen med flere skavanker. Bedrager vi os selv ved at “kæmpe imod”? Hvordan forholder du dig til det?
Tak for oplæg, Ida. Den smider jeg lige i den mentale simregryde, og ser, hvad der toner frem.
Begge mine forældre er ret hårdt ramt af gigt, hvilket er virkelig træls for dem. Men fordi arvelighedsfaktoren er så høj, som den er, er det noget, jeg bliver nødt til at forholde mig til, at jeg også kan risikere at løbe ind i. Og lige med et job som mit, ville det være noget rigtig skidt, hvilket kun bliver tidoblet af, at jeg er blevet selvstændig. Jeg har været SUPER skeptisk, fordi jeg efterhånden er gammel nok til at genkende hype, når jeg ser det, men efter at have gravet lidt dybere ned i det og have fundet et tilbud, der var til at betale sig fra for penge, har jeg besluttet at give det et skud. Jeg har til 3 måneder, og når de 10 af ugerne er gået, prøver jeg lige at lave en grundig, indre befamling, og vurdere, om det fortsat er pengene værd:)
Jeg arbejder et sted hvor flere borgere får movicol (som jo også er pulver rørt op i vand) og har lært af mine erfarne kolleger: pulver først, herefter vand og så røre lidt og man undgår klumper..
Modtaget – tak!
Kære Linda (og andre)
Jeg har købt det anbefalede kollagenpulver men er virkelig ikke glad for smagen. Er det noget man vender sig til? Hvad blandet du/I det med?
Jeg shaker det i juice; gerne noget med ingefær eller citrusfrugter, som camouflerer smag og tekstur. Jeg kører lige nu dem fra Innocent, fordi jeg fandt dem på bud:)
Tusind tak