M2023, uge 30

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og mental-minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Har vi haft overnattende gæster ad flere omgange, og efter at have fundet en håndfuld ret gode, lokale steder, er jeg begyndt, helt hård, at køre take away. Jeg har hænderne så rigeligt fulde med de to lopper, og lige så hyggeligt det kan være at lave mad fra bunden, når man har tid og ro, ligeså uhyggeligt er det, når man 76 gange undervejs skal finde tape, høre om japanske tv-shows, uddele røde kort og oversætte regler til obskure, virtuelle spil, ingen nogensinde har hørt om.

Fordi jeg selv har børn, der spiser meget selektivt, og derfor nok har mere forståelse end de fleste for, at det ikke er noget, man selv vælger, er jeg begyndt at sende linket til det sted, jeg har tænkt mig at hente mad til gæsterne på forhånd. Så kan folk selv vælge, og de kan få det, præCIS, som de vil have det.

Det giver meget mindre madspild, og ingen behøver at tvangssynke sig gennem mad, de i al hemmelighed hader.

2.

Har jeg lagt et opslag op i den lokale fb-gruppe for at forære de fribilletter til WOW-park væk, som jeg har fået med, når jeg har bestilt varer ved Bilka To Go eller købt børnetøj hos Kids World.

Jeg har ledsagerkort på begge børn, og derfor er de 3 billetter, jeg har taget fra, alt rigeligt til os i år.

Jeg skrev i opslaget, at jeg havde 7 stk, og jeg slog kommentarerne fra, da de var væk. De 4 personer, der havde meldt ind, fik hver tilsendt en besked, hvori jeg skrev, hvor jeg lagde dem, og det tog under 5 minutter i alt.

Nu er der nogen, der kan få glæde af dem, mens det stadig er sommerferie, og det er meget sjovere end at sidde på dem for så bare at ende med at smide dem ud engang i november. 

3.

Var vi – apropos – i Wowpark med et hold venner.

Jeg fik arrangeret fælleskørsel, så vi kke var afsted i unødvendigt mange biler, og vi klappede på forhånd af, hvad vi hver især medbragte. 

Vi valgte at gå med en ide, jeg i sin tid fik i kommentarfeltet herinde, og lagde ud med at køre i Lidl, hvor børnene fik lov at vælge både frokost, drikkevarer og snacks. De var ikke til at skyde igennem over høsten, og på forældresiden slap vi med 1/10 af, hvad det ville have kostet os, hvis vi havde købt det deroppe.

4.

Har jeg fået godkendt supplerende dagpenge, hvilket jeg har indtryk af, at meget få tænker over kan være en mulighed, når først man har kørt en længere periode som selvstændig.

Jeg har gemt 13 uger, og kommer til at bruge de 8 af dem denne sommer. Jeg har for længst opreguleret min skat, så jeg ikke til næste år får et smæk på 60.000, som jeg fik i år, og det betyder, at det overskud, der forhåbentlig står på firmakontoen, når vi rammer ferien til næste år, bør være længe nok til at kunne holde ferie for.

Jeg sætter den på her i fald der sidder en enkelt derude, der ikke har tænkt over, at supplerende dagpenge ikke behøver være et lukket kapitel, fordi man én gang har afmeldt dem.