(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og mental-minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge:
1.
Har vi, som nævnt i sidste indlæg, været afsted. Vi sluttede med et par dage på et hostel i Brønderslev, som vi helt sikkert kommer til at bruge igen.
Derfor skrev jeg i aftes i min bog, hvad vi havde medbragt, som ikke var nødvendigt, og hvad vi manglede, da vi stod der.
Pakkelisterne ændrer sig selvfølgelig fra år til år – særligt med børn – men der er alligevel nogle ting, som jeg bare nærmest konsekvent glemmer, hvis ikke jeg minder mig selv om dem, og når vi bor de samme steder, er det også meget smart at tage erfaringen med videre.
2.
Havde vi, fordi jeg måske er det dårligste menneske i norden til at vurdere, hvad vi skal købe, når vi bor i en rygsæk, og spiser ude det halve af tiden, uåbnet mælk, hummus og pålæg i køleskabet deroppe, da vi skulle tjekke ud, som vi ikke kunne have med videre.
Derfor skrev jeg en seddel og lagde ovenpå tingene, hvorpå jeg på både dansk og engelsk skrev, at det var til fri afbenyttelse. Jeg sørgede for også at nævne det for den søde portier, da vi smuttede, så enten kommer det andre rejsende til gavn, eller også har hun frokost til de næste dage.
3.
Tømte jeg køleskabet ud på køkkenbordet, da vi kom hjem, og fik bakset en salat sammen af alt det grønne, der skulle bruges.
Jeg har altid hummus i køleren (I’ve got hum’s – in different area codes) og falafler og pitabrød i fryseren, så så længe, der er et par gulerødder og en peberfrugt, er vi kørende.
Da køleskabet alligevel var mere end halvtomt, benyttede jeg lejligheden til lige at tjekke de glas og flasker, man altid har til at stå inde i dybet, og selvom jeg ville sværge, at det kun er et par måneder siden, jeg købte en obskur, koreansk pasta til en wokret, jeg ville teste, så var den pludselig over et halvt år for gammel. Tid er en sær konstruktion.
4.
Har jeg lovet at smide et par billeder op af Fridas værelse, og de kommer her. Værelset måler 2,5 x 3,1 meter, så det er en lille tændstikæske, men jeg synes, vi har fået det indrettet, så der stadig er plads til at lege.
Sikke et dejligt værelse. Jeg kastes tilbage til min ældste datters første børneværelse, der havde nærmest samme gule farve (og hvis ældste datter hedder Frida). Jeg håber, Frida er glad for sit “nye” værelse, som ser vildt hyggeligt ud.
Hvor fint <3
Jeg var lidt loren ved den gule farve, fordi jeg er traumatiseret af engang, jeg selv insisterede på en grøn farve, som min far syntes var en virkelig, virkelig dårlig ide - og det viste sig, at han havde ret:)
Men hun ryster ikke på hånden, den lille, og jeg må bare sige, at den faktisk er virkelig, virkelig fin.
Sikke et fint værelse! Elsker den gule farve. Jeg har netop renoveret værelse til vores italienske udvekslingsstuderende og har virkelig hygget mig med det. Så tilfredsstillende at få gjort noget pænt og lækkert.
Der er virkelig sådan en ur-tilfredsstillelse i at skrælle det helt ned, for så at bygge det pænt op igen.
Hvor har Frida fået et fint værelse 😊 Må jeg spørge hvor neonballonerne kommer fra?
Selvfølgelig! Den er købt her:
https://outletlamper.dk/collections/neon-lamper