M2022, uge 9

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge har jeg:

1.

Tænkt på, at jeg lige ville følge op ift. el, nu hvor de rene elpriser har fået et ordentligt ryk opad. 

I disse dage er den variable pris højere, end den faste pris er. I snit har den ligget på lige omkring 2,20, hvilket er ca. 50 øre over den faste pris pr. kWh.

Til gengæld har vi i forbindelse med stormen haft flere dage, hvor den har ligget på mellem 4 og 10 ører. Altså, ca. 1,5 kr. under prisen for den faste.

Jeg har gjort det til en vane at tjekke elprisen, når jeg laver morgenkaffe, så jeg kan time opladning af diverse devices, tøjvask osv. ift. hvornår prisen er lavest, og for mig er det stadig billigere at køre variabel end fast. Om det ændrer sig, må tiden vise, men egentlig kan jeg godt lide det ekstra fokus på mit elforbrug, som de variable priser giver mig. Jeg er ret sikker på, at jeg bare ville glide tilbage i den gamle gænge, hvor jeg lader lyset brænde, fordi det er hyggeligt og tumbler tøjet, fordi det er nemmest, når noget andet løber med min opmærksomhed – men morgentjekket er en god reminder både ift. hvornår og hvor meget, og det kommer helt sikkert til en give en ekstra besparelse, ud over det, jeg satser på at spare på den rene elpris. 

Jeg har i øvrigt meget glæde af den fb-gruppe, som Pernille anbefalede i forrige M2022-indlæg, nemlig ‘Grønnere Elforbrug’. Der er kun opslag fra sideadministratoren (og altså ikke alle de ‘hej, jeg er lige kommet i tanke om, at jeg gerne vil have billig strøm/investere i aktier/starte min egen butik, men jeg gider ikke gøre en indsats, kom og fodr mig med viden’-opslag, som giver mig lyst til at sætte ild til mig selv), og jeg lærer noget nyt nærmest dagligt. 

2.

Haft fat i viceværten for at høre, hvordan de gør silikonelisterne i brusenichen rene, når de sætter husene i stand ved overdragelse.

Der er udsugning i alle rum i det hus, vi bor i, hvilket er virkelig optimalt ift. vasketøj og kondens, og det hæmmer væksten af skimmelsvamp markant. 

Men det er nok umuligt at undgå, at der kommer en smule i hjørnerne i bruserummet, og uanset, hvor mange Rodalon-vædede klude, jeg har haft liggende på det, og hvor meget jeg har skrubbet med tandbørster og svampe, har jeg ikke kunne fjerne det. 

Jeg ringede derfor til en af vores viceværter (og *kan* det passe, at de ALLE sammen hedder Kurt? Det føles sådan), fordi jeg tænkte, at de måtte kunne hjælpe. Meldingen her var, at man skal spraye Rodalon på – og lade det sidde. Så dør svampen. Hvilket jo er utrolig logisk, når man tænker over det, men jeg har bare aldrig dvælet ved det før.

Nu sprayer jeg listerne hver anden aften, inden jeg går i seng, og jeg kan allerede efter en uge se betydelig forskel.

3.

Er jeg blevet færdig med den årlige husrunde, som jeg var ved at lægge an til for et par uger siden.

Det har taget 10 dage, og den her omgang er et fint bevis på, at man godt kan være effektiv med 0% motivation. For jeg har overHOVEDET ikke gidet i år. Som i: SLET ikke. Hvor jeg de andre år har følt stor tilfredsstillelse ved processen, har mit drive i år udelukkende været bundet op på det færdige resultat. 

Når jeg skriver det her, er det fordi, jeg egentlig selv ville have forsvoret, at man kunne rydde op, når man har det sådan. Ret skal være ret: Jeg tror heller ikke, man kan tage Den Første, Store Tur i den her tilstand. Det bliver for uoverskueligt. Men fordi jeg er ved at have gjort det en lille håndfuld gange, ved jeg efterhånden, at det tager cirka en uge for mig at nå igennem det hele, og det ER bare nemmere at forebygge end at helbrede.

I løbet af et år kommer der nye ting til, som det kan være rart at få samlet og flyttet til mere logiske placeringer. Ligeledes er det rart at få bladret al børnetøjet igennem og komme kasserne med arvetøj igennem, så man får det sorteret ift. årstider, størrelser og nyudviklede holdninger og præferencer. 

Noget af det, der blev ekstra tydeligt denne gang er, at det, for hver gang man tager turen, går hurtigere og hurtigere at skille sig af med de ting, man har givet slip på siden sidste runde. For når man går alting igennem, vil der være ting, som man for nyligt har købt eller fået, som det føles forkert og for tidligt at smide ud.

Til gengæld er det no problem at skyde dem af året efter, hvor de bare har ligget og samlet støv i 12 måneder. Jeg er tæt på at kunne pege ud nu, hvad jeg kommer til at skille mig af med til næste år, men jeg har også respekt for, at alting ikke er bundet op på logik, og at der kan være ting, man har brug for at gemme, selvom man ikke kan forklare hvorfor. 

Noget andet, der også hjælper på tempoet er, at nogle ting ikke er nødvendige at gennemgå minutiøst, når man har gjort det én gang. F.eks. har jeg to mapper med gamle programmer fra min tid i fitness.dk, som jeg har ryddet op i én gang. Jeg har stadig en ide om, at jeg gerne vil tage et hold i den lokale forening, når børnene bliver lidt større, så papirerne skal blive, selvom jeg ikke bruger dem pt. Men jeg har sorteret dem én gang, og derfor er det ikke nødvendigt at bladre mapperne igennem igen. Julekasserne rydder jeg også op i hvert år, inden jeg pakker tingene væk, så dem kan jeg også bare hoppe over. Alt sammen hjælper ift. at speede processen op. 

Der er derfor mange steder, hvor det er blevet nemmere og hurtigere.

Måske er det derfor, at jeg i år blev overmodig. 

For hvor jeg, som jeg også skriver i denne lille oprydningsguide, synes, man skal beslutte, om man vil rydde op eller gøre rent, tog jeg denne gang rengøring med.

Og her må jeg bare give mig selv ret: Skil det ad. 

For selvom jeg nok, qua disse indlæg, er mere bevidst om, hvad jeg vælger at foretage mig end så mange andre, der kaster sig over et større oprydningprojekt, så kunne jeg stadig se, hvordan bagkanten blev sløret, fordi jeg koblede rengøring på.

Oprydning er afgrænset: Der er X antal hylder og skuffer, som skal tømmes, og indholdet sorteres. Du vinger af. Du kommer videre. Du bliver færdig.

Rengøring derimod har det med at vokse og brede sig og flyde over alle grænser. Hvilket er virkelig demotiverende, fordi man så skal bruge energi på at forholde sig til, hvornår nok er nok. Når hylderne er tomme, giver det mening at tørre dem af. Lågerne ligeså. Men begynder du at tage listerne, så ser væggen pludselig træls ud. Og hvad med kanten over døren? Og glassene, du har taget ud? Og lampen? Og fnugfilteret og sæbeskuffen og risten og luftfiltrene og ovnen og køleskabet og brødkassen og. så. videre.

Det er et hængedynd, der trækker tempoet ud af alting, så til næste år går jeg tilbage til den oprindelige model med at tage en oprydningsrunde på ét tidspunkt og en runde, hvor jeg gør hvidevarer osv. rent på et andet.

Så (gen)lærte jeg dét.