(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge har jeg:
1.
Modtaget en vegetarisk kogebog, som jeg bestilte for længe siden – og som jeg med det samme kunne konstatere var for avanceret til mig. Der var ingen retter med under 20 ingredienser, mange af serveringerne bestod af 4-5 delkomponenter, og meget af det, der skulle bruges, ville jeg ikke ane, hvor jeg skulle købe her i Esbjerg.
I stedet for at optimist-parkere den på køkkenhylden til jeg engang bliver virkelig dygtig og får uanede mængder af tid, valgte jeg at give den som værtindegave, da min veninde, som er det største, grønne madøre, jeg kender, havde inviteret på aftensmad.
Fordi vi ind imellem i de her indlæg har fokus på at skrue op for det grønne og ned for kødet, vil jeg gerne benytte lejligheden til at plugge den fineste kogebog, jeg er stødt på længe, nemlig Solo af Ditte Ingemann. Den er ikke 100% vegetarisk, men det trækker derhenad.
Ud over at virke til at være verdens mest sympatiske menneske, har Ditte skrevet en kogebog, der er ualmindelig anvendelig og meget M2022-kompatibel, fordi opskrifterne er nemme at gå til, selvom man måske er ny i det vegetariske køkken, og fordi hun er supergod til at komme med forslag til, hvad man kan erstatte forskellige ingredienser med. På den måde kan man både spare lidt på pengene og få brugt, hvad man har stående og dermed forebygge madspild..
Det er virkelig lækker mad, og bogen er også en æstetisk skøn oplevelse, fordi DI tager de smukkeste billeder. Start med at fange hende på Insta (@ditsen) – så tror jeg hurtigt, du kan vurdere, om kogebogen også kunne være noget for dig.
2.
Lavet en pass-it-on.
Jeg har en jævnaldrende veninde, der er begyndt at studere igen, og som var ved at brække øjnene på alt det, hun skal læse på en skærm. Vi er virkelig generationen in between. Vi skal bede om den nyeste iPhone, og ingen af os ejer en printer – men vi vil så gerne have bøger og notesbøger i ægte papir, som vi kan lave æselører og understregninger i.
Da vi sad og snakkede, kom jeg i tanke om en Kindle, jeg selv har fået foræret, men aldrig er kommet i gang med at bruge, fordi jeg inderst inde er papirnarkoman, så nu har jeg sendt den videre til hende i håb om, at hun kan få glæde af den og komme igennem studiet med øjenæblerne i behold.
3.
Holdt vejret og holdt os kørende på rester, flaskeboner og det, der står HELT bagerst i skabet. Jeg har hånd-vasket bilen, jeg har bagt bollerne fra bunden, og sparet på alt fra kaffe til hårshampo. Forskudte lønperioder, elregning fra 4. kvartal 2021, nul kørepenge og selvbetalt juleferie, kombineret med 4 fødselsdage, apotekersjov og en vinterferie har været en hård omgang.
(Det har været et underligt problem at stå med, fordi verden er eksploderet på (hvad der føles som) 48 timer, og Ukraine gør det så smerteligt tydeligt, at en skrabet måned i virkeligheden er et luksusproblem. Men altså. Det kan jo ikke rigtigt hjælpe, at jeg lader det hele sejle, fordi mit hjerte er brækket midt over. De stakkels, stakkels mennesker. For fanden, mand).
Så. Vi kom igennem, der står stadig et par kroner på kontoen, og selvom jeg har en solid indkøbsseddel til på mandag, så har jeg også et godt overblik over den kommende måned, så jeg ikke får skabt en af de åndsvage pukler, hvor man hele tiden ruinerer sig selv i forsøget på at lukke huller.
Jeg får SPAT af, at det bliver ved med at være sådan her – men jeg pusler lidt med et par nye skibe, der, når de sættes i søen, forhåbentlig kommer til at give en lille smule mere luft i økonomien.
For nu er det weekend, og jeg vil bruge den på at kramme mine børn og være ekstra taknemmelig over, at vi har tag over hovedet og mad på bordet.
Det er jo genialt. Nu skal vi have gang i det Panini jern vi har stående. Jeg har sådan haft brug for inspiration. Og her er jo mange enkle opskrifter. Jeg takker for opsamlingen Linda!
Fantastisk, Amalie! Husk endelig at tippe, hvis du snubler over noget, der er ekstra genialt:)
Kan du ikke lave et menupunkt der hedder opskrifter. Du har efterhånden haft mange fantastiske opskrifter – helt i tråd med din fantastiske blog. //K
Jeg har en kategori, der hedder ‘Tips, tricks og opskrifter’ – jeg kan godt se, at den står og putter sig lidt, så jeg har omdøbt den ‘Opskrifter, tips og tricks’.
Problemet med at lave en ‘ren’ opskrift-kategori er, at mine næsten altid ligger flettet ind i et ‘I øvrigt’ eller ‘M20XX’-indlæg, men jeg skal nok fremadrettet navngive indlæg, hvori der er opskrifter, så man i navnet på indlægget kan se, hvilken opskrift, man kan finde her.
Jeg har lige været igennem de 24 indlæg, der ligger i kategorien indtil nu, og der er ikke nogen, hvor opskriften ikke fremgår af titlen på indlægget.
Jeg håber, det gør det lidt lettere at genfinde dem, man er på jagt efter:)
Undskyld – men hvor finder jeg det punkt??🤷♀️
Ude i højre side. Du scroller ned, finder ‘kategorier’ og vælger den, du vil se😊
Der var en gang én, der sagde til mig, at hendes, større, livstruende problemer ikke gjorde mine problemer mindre eller mindre virkelige. Det er ikke et nulsumsspil. Når det er sagt, sætter De Rigtige Problemer vores egne i skarpt relief og hjælper os måske til at se det i et andet perspektiv, som nok kan være meget sundt en gang i mellem.
Vi har i min omgangskreds snakket virkelig meget om det her, fordi der har været et par stykker, som har været helt i særklasse hårdt ramt. En enkelt er her ikke længere. Så 100% enig – vi er nødt til også at kunne tale om det, der fylder hos dem, der ikke kæmper så hårdt. Men der er noget ved de der massive, pludseligt opståede (du ved, hvad jeg mener) kriser, som sætter det hele ekstra meget på spidsen. Jeg har de sidste dage tænkt virkelig meget over, hvor meget, man tager for givet. Og hvor lidt, jeg reelt har gjort mig af overvejelser om, hvad jeg skulle gøre, hvis 3. verdenskrig pludselig bankede på døren.
Jeg har et paninijern, og jeg synes, det er undervurderet, hvor genialt det er til at varme rester. Pizza feks. foldet sammen og i jernet. Fungerer tilmed med frosne pizza, som er jeg bare klapper sammen, før jeg fryser. Tærte, i med den og varme op. Tærter af filodej, i med det. Jeg bruger det til at stege auberginer, penslet med olie. Er jeg i tvivl? Jamen så ryger det i.
Det er et SUPER brugbart tip – tak for det! Særlig din pizza’sandwich’ får jeg lyst til at sætte tænderne i. Måske man faktisk ligefrem kunne tænke i at preppe tynde pizzaer af færdig dej, som man tilbereder, som man normalt ville lave pizza, og så bare klapper den sammen og skærer den i ‘klappere’ når den er færdig? Det ville da være en nem og lækker lørdagsfrokost <3
Nåh på pc. Så er jeg med. Plejer at nyde dine skriv på mobilen. Takker
Der ligger den i bunden – selv tak😊
Jeg kan virkelig anbefale kogebogen ” Vegetarisk Hverdag” (og bloggen/Instagram af samme navn). Nemme opskrifter uden 1000 ingredienser og de er i den grad et hit hos hele familien herhjemme. https://vegetariskhverdag.dk/
Det er rigtig – hun er også virkelig skøn. Bliver altid så sulten af hendes insta-opslag😄❤️
Det tror jeg totalt man kan. Og alt, der er lunet, smager jo bare lidt mere lækkert.
Jeg tænkte på præcis samme! Kæmpe anbefaling herfra. Bogen hedder dog “Vegetarisk i aften?”, 2’eren “Billlig mad på dyre tallerkener”.
Og kan i øvrigt tilføje, at hendes “score-pasta” virker i praksis; hvis nogen skulle have brug for den slags tip 🙂 Totalt win.
Jeg antager dog, at det ikke kun er kogebogen, der gør, at jeg indtil videre har held med at fastholde manden 😉
Jeg vil gerne slå et slag for kogebogen “I [love] nem vegetarisk” af Katrine Klinken. Opskrifterne er i udgangspunktet til 2 personer og ingredienslisterne overskuelige og opskrifterne overkommelige og nemme at tweake til kræsne unger. Den kan lånes på biblioteket – tjek eventuelt bibliotek.dk
Yes – fandt den på bibliotek.dk. Glæder mig til at bladre i den – tak for tippet:)