M2022, uge 33

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

(Inden vi starter: Jeg har fået ny Mac, og tastaturet og jeg skal lige lære hinanden at kende. Hvis der er flere stavefejl i de ting, jeg lægger op, end der plejer at være, er det derfor).

I den forgangne uge:

1.

Har jeg lavet hjemmelavet slush ice af de sidste sodavandsis, vi havde i fryseren. Jeg smed dem i blenderen sammen med en lille smule vand, og det blev godt!

De bliver så isede af at ligge, og ingen har lyst til dem, når først de ligner pigtrådsomviklede istapper. Sommeren går på hæld (selvom jeg både får klimastress og eksistentielle kriser over den breakingbjælke, der lige strøg over min telefon om, at ‘Varmen vender tilbage i næste uge!’. Stop nu, mand), og er rart at få ryddet fryseren.

2.

Har jeg lavet frugtsalat for at få brugt de mange blommer, vi har fået, samt de stykker frugt, der trængte til at blive spist.

Jeg er ikke god til at få skåret en ensom fersken med en blød plet i både til madpakken, og der lå efterhånden en håndfuld frugter i skuffen, der ikke var super indbydende rent æstetisk, men som det stadig ville have været svineri at smide ud. 

Jeg fandt en god, fast melon (som man siger) som jeg brugte som “bund”, og så var der nem luksusfrugt i madpakken ugens første 3 dage.

3.

Var vi i weekenden til fødselsdag i Hørning. Fordi det var så helt afsindig varmt, valgte jeg at køre ad landevejene fra Esbjerg til Horsens, hvilket tidsmæssigt lagde 20 minutter til vores tur – men til gengæld placerede os i en bil med aircondition. Dén dag var det nok det *mindst* ubehagelige sted at være.

Hver gang jeg kører på landevej, bliver jeg overrasket over, hvor lidt brændstof jeg bruger. Jeg fyldte tanken, inden vi kørte; vi har ca. 150 km. hver vej, og da vi trillede ind i garagen lørdag aften, havde nålen stort set ikke flyttet sig. Det er værd at huske, specielt nu hvor jeg er selvstændig, og derfor oftere har lidt bedre tid mellem opgaverne. De minutter, landevejen lægger til den samlede rejsetid, betyder ofte meget lidt, men reducerer mit dieselforbrug helt vildt. 

4.

Har vi haft brug for at skabe gennemtræk i huset for ikke at smelte helt. Indtil nu har jeg undgået det, fordi vi bor på landet, så åbne døre = fluer, hvepse, natsværmere og stankelben galore. Ved døren ud til haven har jeg et fluegardin, men karmen om hoveddøren er lavet af plastik, og det er derfor svært at sætte noget op. 

Men i min inderlige, varmeudløste desperation kom jeg pludselig i tanke om sådan et .. “festligt” forhæng, jeg engang købte til en fest, som består af silkesnore med glimmer og et stilistisk udtryk, der leder tanken hen på 1001 Nat. Jeg fik det gravet frem, og ved et guds mirakel er der net foroven, hvilket gjorde det muligt at sætte det op, selvom der ved hoveddøren kun er en mikroskopisk sprække at slå tynde stifter i. 

Intet gør mig gladere end at få brugt, det jeg har, og jeg kan *næsten* ikke være i mig selv af tilfredshed over at fundet anvendelse for det efter at have flyttet rundt på det i 4 år. 

5.

Kørte Bilka pludselig 40% på alle deres glas sidste weekend. Det betød, at de glas, jeg kiggede på torsdag, lørdag kunne købes til (næsten) halv pris. Haps og tak. 

6.

Lagde Kristine en kommentar til sidste uges indlæg, som mindede mig om noget, jeg flere gange har tænkt, jeg ville skrive på listen her, men som jeg hver gang er kommet fra, nemlig udfordringen med at sende mad med gæsterne hjem, når man har holdt fest.

For som hun skriver, så er der mange ting, der er trælse at få med hjem i en pose, men det er sgu også irriterende at sende alle sine plastikbøtter på tur, uden at vide, hvornår man lige løber på folk næste gang, så man kan få dem igen.

Derfor er jeg begyndt at vaske og gemme 1-liters bægre fra skyr, yoghurt og is, for de er perfekte til formålet. De kan stables, og fylder stort set ingenting i skabet, og de kan bruges til alt muligt andet også.

Det er fedt at kunne fordele pastasalaten, når man alligevel pakker den væk, og bøtterne er nemme at stakke i køleskabet, indtil folk skal hjem. 

Store fester giver ofte meget mad i overskud, og selvom der er nogle fester, hvor maden ikke rigtig kan gemmes (skolefester, hvor maden har stået fremme, f.eks.), så ville jeg, hvis jeg sad i festudvalget på en arbejdsplads, ikke være bleg for på forhånd at bede folk om selv at medbringe en plastikbøtte til eventuelle rester. Jeg kan ikke forestille mig, at nogen ville tage anstød af at få tilbuddet, og ruller folk i byen, kan de bare lade bøtten stå og enten bruge den som madpakke eller tage den med hjem mandag.