M2020, uge 8
(M2020-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge har jeg:
1.
Åbnet en flaske rødvin, som viste sig at smage det modsatte af godt. Den er nu hældt i 5 små bøtter og sat i fryseren, hvor den afventer sin skæbne i stegesoen.
Man kan diskutere, om det giver mening at bruge pladsen på det, for *så* meget chili con carne laver jeg trods alt ikke, men lige nu er fryseren halvtom, og viser det sig senere, at vinen står i vejen for noget, der er mere brugbart, må det op og ud. Men for nu er det parkeret, og så må se, hvor meget af det, jeg reelt får brugt.
2.
Tømt den flaske arganolie, som jeg i uge 42 sidste år købte til mit hår, men som slet ikke fungerede, og jeg derfor konverterede til øjenmakeupfjerner. Prismæssigt ved jeg faktisk ikke, om vi tænker, det er billigt? Jeg gav 80 kr. for den, og har brugt den i 18 uger, hvilket er omkring 4 kroner om ugen. Jeg har ikke helt en fornemmelse af, hvor drøje dem, jeg plejer at bruge er, men jeg har været kørende i 4 måneder, hvor jeg ellers skulle have købt noget andet, og jeg har brugt et produkt op, som ellers bare ville være endt i skraldespanden. Det tæller.
3.
Sendt Anton til frisøren med morfar, og været nødt til at ringe derind efterfølgende og klage.
Når den er på her, er det fordi jeg tror, at det er første gang nogensinde, jeg klager over en serviceydelse. Jeg har efterhånden vænnet mig til at returnere varer, der er fejl på, eller som går i stykker for hurtigt, prisen taget i betragtning, og at klage over en vare er nogenlunde nemt, synes jeg, fordi der er tale om noget, som sjældent er produceret der, hvor den er købt. Min klage har intet med de mennesker, jeg har købt den af at gøre, og det betyder, at ingen af os har aktier i den.
En klage over en serviceydelse føles langt mere personlig, fordi ydelsen jo på en måde er en forlængelse af udøverens personlighed.
Men Anton kom hjem og så ud som om, jeg havde bundet ham til en stol, tømt flasken fra punkt nummer 1 og så ellers bare givet den gas med græsslåmaskinen. Pandehåret var pil-skævt, håret var fyldt med hakker, og det var længere i den ene side end i den anden. Det vil jeg simpelthen ikke give 250 kr. for, så jeg tog en dyb indånding, ringede til frisøren og gjorde mig voldsomt umage for at formulere mig diplomatisk. De tog det pænt, rettede op på skaderne og jeg skal lære at huske, at jeg faktisk også selv foretrækker at få det at vide, hvis folk har været utilfredse med min indsats.*
(Altså, i mit arbejde, ikke? Privat må de bare leve med det).
* Og fordi det her ville være oplagt at foreslå at køre trimmer herhjemme, som er både nemmere og billigere: Anton kan *slet* ikke holde trimmeren ud. Om det er lyden, vibrationerne eller fornemmelsen ved jeg ikke, men de få gange, vi har testet den, er han nærmest gået i bro af panik.
21. februar 2020 @ 19:22
Rødvinen gør sig også godt i en kødsovs sammen med bladselleri og laurbærblade 🙂
22. februar 2020 @ 21:29
Du har ret – den kommer på listen:)
21. februar 2020 @ 19:29
Next level er at lære at klippe selv! 😉 jeg har klippet mine drenge fra små, og de få gange vi har været ved frisøren har det været utilfredsstillende og jeg klipper selv ligeså grimt/pænt! Dog bruger jeg trimmer i nakken, men man kan jo vælge en længere frisure til saks. Jeg synes, man lærer det med tiden…
Apropos det med kugledyner jeg skrev i forrige uge, så har jeg lige set endnu et opslag fra sygeplejersker på Skejby sygehus, så der er åbenbart mange, der kan bruge dem!
22. februar 2020 @ 11:23
Vil bare sige at min mor troede hun var ovenstående Lone, og derfor klippede min søster og jer. Med det resultat at ALLE jeg mødte startede med at sige; hendes pandehår er godt nok klippet skævt var? 🙂
22. februar 2020 @ 12:44
Hahaha, så har vi nogle gode historier resten af livet, helt gratis 😂
22. februar 2020 @ 21:31
Hvor er det sjovt!:-D
Ej, men der er nogle ting, som jeg med glæde betaler mig fra, og det her er en af dem. Jeg tror, at mindst én af os ville ende på kostskole i Schweiz, hvis jeg forsøgte mig, så for husfredens skyld vælger vi frisør-løsningen:)
22. februar 2020 @ 12:47
Rødvin smager altså også rigtig godt i helt almindelig bolognese.
Jeg synes det er så svært med frisør og drenge. Jeg er nok grundlæggende for fedtet til det – deres hår vokser som ukrudt, så egentlig bør de klippes hver 5.-6. uge og så er det åbenbart en uoverstigelig udfordring at bestille tid. Nu har den 6-årige besluttet, at han vil være langhåret, så der sparer vi så al klipning, men langt de fleste gange har jeg selv gjort det, med blandet held og kombination af saks og trimmer. Den unge dame har krøller, så der gør det ikke så meget, at det er lidt småskævt, hvilket er heldigt, for hun er bange for saksen (🤯) så det skal klares på ca 30 sekunder…
22. februar 2020 @ 21:35
True. Det kan jeg selvfølgelig også lave en balje af.
Jeg har sluttet fred med, at vi betaler os fra det her, fordi jeg synes, at det har reel værdi, at det ikke skal være en konflikt, vi har; Anton HADER at blive klippet. Normalt vælger jeg elevklip, for det er længe fint, men af en eller anden grund, var der pludselig 5 ugers ventetid, og det var for længe at vente.
Jeg lokker ham til at prøve trimmeren, så ofte det kan lade sig gøre, for den dag han slutter fred med den, bliver det den løsning, vi kører. Indtil da må vi indstille os på, at magten over pandehåret er lagt i hænderne på andre.
25. februar 2020 @ 01:44
Jeg tænkte straks: Rødvinsmarinade! Min mors løsning på at bruge dum vin til noget fornuftigt. Med lidt sukker, salt og krydderier efter egen smag, forvandler marinaden et stykke kedelig kylling eller andet kød til noget mere spændende.
Eller en klassiker (også fra min mor): Hel kylling i stegeso på en bund af rodfrugter med kyllingebouillon og vin som væde, et par timers alenetid i ovnen til soen, sigte væden fra, jævne den til sovs, smage til med sukker/salt og peber, justere farven med lidt kulør, og så servere retten med løse ris Jeg var vild med det som barn, og jeg kunne altså ikke lide vin! Det kan jeg egenlig stadig ikke, men det smager fint i simreretter.
25. februar 2020 @ 20:28
Altså, jeg blev sulten af den kommentar, Eva!? 😀 Det lyder SÅ lækkert!! Tak for at gøre det lavpraktisk og tilgængeligt – det skal helt sikkert prøves af.