Livet lige nu
Mine to måneder som fritstillet lakker mod enden, og på mandag starter jeg på mit nye, tidsbegrænsede job. Det føles ikke som den store omvæltning, for i vores fag er det Tordenskjolds soldater: Størstedelen af mine kommende kolleger har jeg enten læst med eller arbejdet med før, og chefen er også genganger. Derfor er det mest det helt lavpraktiske som f.eks. arbejdsskemaer, forberedelsesplatforme og konkrete opgaver, der lige skal ind under huden, når jeg starter.
Den her uge har, allerede idag, onsdag, været ukarakteristisk travl med en del freelanceopgaver, møder og religions-teater i Antons klasse, hvor Antons primære bidrag var en entusiatisk indsats på Kazooen, da Jerikos mure skulle væltes.
Det er svært ikke at gøre status over de sidste to måneder, nu, hvor jeg skal igang igen, men jeg synes, at jeg har brugt dem fornuftigt. Jeg har fået sparket mit vægttab igang, jeg har gået en million kilometer, og jeg har hver eneste dag tjekket Jobnet, udelukkende med “nyest opslåede” som søgeparameter. For mig har det været svært at sige præcis, hvad jeg har været på udkig efter, og på den her måde er jeg blevet præsenteret for alle typer af jobs derude, og har søgt omkring 10 af dem, jeg har fundet. Uden held, indtil videre, men fuldstændig ligesom med dating vil jeg hellere undvære end nøjes, så når intet har givet pote so far, må det være fordi, det ikke har været rigtigt.
Til gengæld har jeg fundet noget, jeg virkelig, VIRKELIG gerne vil. I bedste bloggerstil holder jeg det hemmeligt, for jobbet findes ikke, og allerede dér er det jo lidt op ad bakke, men jeg har kradset nok i overfladen til at få en tråd at trække i, og det er det, jeg de kommende uger skal prøve. Uanset om det lykkes eller ej kommer jeg til at skrive om det senere, for min hjerne er ved at boble over, men lige nu vil jeg ikke risikere, at nogen napper min gode ide.
Jeg har fået lyttet til første afsnit af stort set alle de podcasts, jeg havde liggende i mit bibliotek (jeg henter første afsnit, hver gang jeg falder over noget interessant, så de ligger klar, når jeg sætter mig ind i bilen, og først dér finder ud af, at jeg mangler noget at lytte til NU), og har kasseret dem, der ikke fangede. I går spurgte jeg på fb, hvad vi nu skal høre, og der er nu igen fyldt op på hylderne, så jeg er klar til de kommende måneder på vejene.*
Lige nu er det, der fylder mest, faktisk et indædt had til min egen økonomi. Jeg er. så. træt af, at vi ingen penge har, og i disse måneder er det værre, end det plejer at være pga. konkursen, fordi Lønmodtagernes Garantifond ikke bruger det fradrag, man har. Mit fradrag er forhøjet, fordi jeg er enlig forsørger, så jeg kan VIRKELIG mærke, at jeg lever for tiden. Helt klassisk er alles tøj for småt/for kort/i stykker, der er fødselsdage til højre og venstre, bilen skal til service og det foredrag, jeg virkelig, VIRKELIG gerne ville til i Horsens d. 15. må jeg formentlig sidde over, fordi det koster 1100 kr. I går gik det op for mig, at det også er den dag, Frida skal til opvisning, og der kommer til at være finsprit i min kaffekop, når jeg skal sidde i en hal, der lugter af sure tæer og se 17 børnehold møve rundt til MGP, vel vidende at der 100 km. nordpå er selvudvikling og orakelkort i fri dressur. (Hvad? Lyder jeg sur? Nå. Men det er jeg sgu også lidt).
Men her til aften har jeg lavet en balje vegetar-chili, som smagte fantastisk, og vi tager de sejre, vi kan få. Det er den her, som jeg har modificeret en lille, bitte smule, så min version ser sådan her ud:
1 dåse kidneybønner (skyllede)
1 løg
4 fed hvidløg
1 aubergine
100 gr. blomkålsris fra frost
1 rød peberfrugt
1 ds. hk. tomat
1 glas tacosauce
1 dl. rød quinoa
3,5 dl. vand
1 bouillonterning, kylling
1/2 tsk tørret chili
2 tsk spidskommen
1 tsk stærk paprika
1 tsk salt
1 spsk sukker (eller 3 spsk ketchup)
Løg og hvidløg svitses et par minutter. Auberginetern tilsættes og svitses med yderligere et par minutter. Krydderier og bouillonterning tilsættes og svitses med et minut eller to. Tilsæt vand, hk. tomat, tacosauce og quinoa og lad det simre 15 minutter. Rør undervejs. Tilsæt bønner, blomkålsris og peberfrugt og lad væsken koge ind, ca. 20 min. Husk fortsat at røre, så quinoaen ikke brænder fast. Tilsæt salt og sukker (ketchup), og lad det småkoge 5 minutter mere.
Jeg kørte den on the rocks, bare med en smule creme fraiche på toppen, og det var virkelig lækkert.
*Jeg er allerede gået igang med 3, som tegner ualmindelig godt: The Nobody Zone, Dolly Partons America og Truth & Lies – Jeffrey Epstein. De er MEGET forskellige, men fanger alle fra første minut.
26. februar 2020 @ 21:21
Åh jeg håber, du får hevet så meget i tråden at hele garnnøglet løsner sig og der er guld for enden af tråden! Økonomiske bekymringer er ulideligt drænende og det må simpelthen være så træls at skulle overveje hver eneste udgift hele tiden.
Støtter helhjertet finsprit i kaffekoppen. Det manglede fandeme da bare også. Minder mig om jule”hygge” arrangementet i ungernes fritidsordning hvor jeg havde sagt nej til et væsentligt (mere spændende) møde fordi jeg skulle deltage. I virkeligheden havde jeg sagt til drengene, at vi sprang over, men da de så med bævende underlæbe afslørede, at de skulle synge, ja så fangede bordet. Vi taler 0.-3. klasse plus forældre i én sal. Lyd- og kaosniveau er på max. Da jeg fandt ud af, at man kun kunne købe toast (what the fuck altså – mine drenge skal have fire hver for at blive bare nogenlunde mætte) og ALKOHOLFRI gløgg var jeg meget tæt på at lave en scene, som ville have stemplet mig som alkoholiker med abstinenser. Eftersom vi kommer til at have børn på den skole i sammenlagt 16 år måtte jeg lægge bånd på mig selv, lave en mental note om at ønske aftenvagt den dag næste år og aldrig tage til skolearrangement uden alkohol igen. “Det her? Nå, det er bare en drikkedunk. Man skal jo ikke gå hen og blive dehydreret og der er alt for meget sukker i gløgg til mig. Man skal jo prøve at holde den slanke linje også i december, ikke sandt?” 🍸
27. februar 2020 @ 10:35
Jeg tænker, at man, i tilfælde af, at det var endt med mord og/eller vold af særlig farlig karakter, bare kunne have sagt: “Alkoholfri gløgg, Høje Dommer” – så ville man være blevet sendt ud af døren med et håndtryk og et ønske om alt godt fremover. For fanden, mand.
Nu, hvor jeg har dig: Jeg har testet avocadoerne på rugbrødsmadder og jeg synes, de smagte fortrinligt. Giv lige lyd, når du har prøvet dem af. Jeg er spændt på, om andre synes, de er ligeså geniale, som jeg gør.
27. februar 2020 @ 19:53
Helt enig. Det kunne ikke blive til andet end frifindelse. Eventuelt en medalje for at forhindre andre i at skulle igennem samme helvede.
Fedt med avocadoerne! Jeg må se at få fat på nogle af dem der. 🥑🥑
28. februar 2020 @ 11:28
Jeg synes ikke de frosne avokadoer er et hit – omend må indrømme jeg kun har prøvet dem en enkelt gang i guacamole. Jeg synes ikke de havde særlig meget smag og konsistensen var for hård, så man manglede “cremetheden”…
28. februar 2020 @ 12:51
Jeg har også hørt om andre, der syntes, de har en bismag, men i min mund smager de fuldstændig ligesom de friske. Om det skyldes, at jeg har slået alle mine smagsløg ihjel med kaffe og det, der er værre, ved jeg ikke, men cremetheden i min guac var der ikke noget at sætte på. Måske man også kan være uheldig med dem i poser? At de kan være mere eller mindre modne? Anyway: Det er jo super, at der er lidt til alle:)
26. februar 2020 @ 21:50
Fedt, du kunne bruge Nobody Zone (når jeg nu ikke selv tør høre den).
Chilien ser god ud, den må prøves 🙂
Hvor kan man finde dig i tidsbegrænset stilling om lidt (det kan være et par steder ud fra beskrivelsen af Tordenskjolds soldater jo)?
Jeg håber, økonomien vender snart – det er bare ikke en bekymring, der gør noget godt for nogen.
Kh Anne F.
27. februar 2020 @ 10:37
Den er ikke uhyggelig, Anne. (I hvert fald ikke på chok-måden), så sæt du bare Barnaby på pause og giv den et skud:)
Jeg starter hos Tolk Danmark, sammen med et andet kendt ansigt eller to, og det bliver rart at komme ud og få lidt input igen. Jeg er ikke god til at gå hjemme…. (surprise)
27. februar 2020 @ 11:10
Fedt, det bliver godt 🙂 Og der mangler hænder herude – så go go go!
5. marts 2020 @ 09:02
Chilien er afprøvet (men med squash i stedet for aubergine), den var monstergod!
Et random serietip i øvrigt: Se “I am not okay with this” på Netflix – jeg tror, den er noget for dig. Den er slugt her på 3 aftener 🙂
6. marts 2020 @ 13:12
Alene titlen taler til mig:) Jeg er lige igang med The Outsider, men det er én af dem, hvor jeg er for fanget til at stoppe midtvejs, men alligevel ikke helt fanget nok til at binge den. Måske fordi den også har fået konkurrence af et puslespil:)
27. februar 2020 @ 06:39
Hvor langt er du med afviklingen af gælden? Du skrev for nogen tid siden at det forblev din topprioritet… men er der 3-5 måneder tilbage af det der afsindigt seje tilbagebetalingsskema eller 15-20 måneder tilbage? Hvis det er det første kan jeg virkelig godt forstå at det handler om at klemme balderne sammen og bare få det overstået (!!!) men hvis det er nærmere det sidste… måske skulle du revurdere taktikken (ikke den langsigtede strategi) og tale med banken om at lægge skemaet lidt om så du får lidt mere jer selv om måneden?
27. februar 2020 @ 10:40
Det er nok desværre det sidste, selvom det føles som om, det VIRKELIG burde være det første.
Men jeg kommer til at tjene menneskepenge igen nu, så vi skal nok få det til at hænge sammen. Det er bare de der rådne huller, der er seje, fordi vi ikke har en buffer. Det er afsindig træls, og at det er selvforskyldt, øger selvhads- og irritationsfaktoreren med 2000% Men jeg hænger i, og vi tager en dag ad gangen. Trods alt er der 15 år i bakspejlet og kun halvanden foran os, så selvom det i disse dage ikke føles sådan, så er vi der næsten <3
27. februar 2020 @ 20:34
Hej
Vores økonomi er også røv og nøgler. Den eneste trøst er at jeg i dit blogindlæg, kan læse mig frem til at vi ikke er de eneste. Det er belastende at græmmes hver gang bilen skal på værksted, eller der er fødselsdag, eller der kommer en hovsa-regning. Og jeg er fuld af forklaringer, men det KAN jeg jo ikke blive ved med at være. Aaaaaaarrrrggghhhh.
28. februar 2020 @ 12:48
Det er umådelig træls. Og det giver en ret uvelkommen, konstant påmindelse om, hvor lidt der skal til at vælte læsset, ikke?