M2020, uge 9

(M2020-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Har børnene fået lommepenge for anden gang, og det nye system fungerer virkelig godt.

Jeg har været frem og tilbage på, hvordan jeg skulle gribe det an, for jeg er ikke fan af modellen, hvor man får 5 kroner for at tømme opvaskeren og 10 kroner for at slå græs. Hvis nogen aflønnede mig på den måde, ville det tage 24 sekunder at nå til det punkt, hvor jeg kun kunne se ideen i at hjælpe, hvis jeg blev betalt for det. 

Jeg har prøvet med en lommepenge-app, men det fungerede heller ikke. Der er for mange spil på iPad’en, hvor man sparer fiktive penge op, til at børnene rigtigt fangede ideen, og da vi testede ’20-kroner-om-ugen-modellen, glemte jeg konstant at hæve kontanter, hvilket resulterede i nogle åndssvage, halve løsninger.

Derfor er jeg endt på, at de få 100 kr. den sidste hverdag i måneden. Når jeg tænker over det, er det virkelig meget lidt, børn generelt har at sige i deres eget liv, for de bestemmer sjældent, hvad man skal hvornår, hvad aftensmaden står på osv. osv. osv, og deres muligheder for indkøb er 100% underlagt forældrenes vilje.

Det her system føles derfor både rimeligt og som noget, de reelt kan lære noget af. Pengene er 100% deres, og den eneste regel er, at man ikke må købe noget, der kan spises for dem. (Fordi det underminerer hele ideen, hvis deres nyerhvervede ejendom så alligevel ikke er noget de selv bestemmer over – for nej tak til børn, der selv skal disponere over en slikpose til 100 kr.)

Hvis man gerne vil have noget, der koster over 300 kr. skal man selv spare halvdelen op – så betaler jeg resten (inden for rimelighedens grænser, selvfølgelig) og det fungerer fantastisk. Som en ekstra bonus har det fjernet 80% af plageriet, når vi handler, for når svaret hele tiden er: “Den må du meget gerne købe – for dine lommepenge”, så viser det sig, at de begge to faktisk har en fin forståelse af, hvad det vil sige at prioritere. Så alt i alt: En stor succes og en besparelse på den lange bane.

2.

Har jeg fundet mig en fast pusher til min nye afhængighed: Puslespil. Jeg ved ikke engang, hvordan det er sket, men jeg er pludselig blevet bidt af en gal brik, og har smittet flere i min omgangskreds. Min mor og jeg sidder nu og lægger 1000-brikkers puslespil i fællesskab, mens vi drikker kaffe, og det er det hyggeligste ever. 

Men de er dyre, sådan nogle banditter. I hvert fald hvis man gerne vil have nogle, der også er lidt sjove at se på. Men som altid var Marketplace og DBA mine venner i nøden, og jeg har erhvervet mig en lille stak for stort set ingen penge. 

Fordi jeg i min ivrige jagt stødte på nogle, der var så fine, at man næsten måtte græde over det, prøvede jeg at lægge en “Søger” annonce på Marketplace, uden de store forhåbninger. Men ved et helt utroligt tilfælde sidder der en dame 2 km. fra mig her i Esbjerg, som *også* er puzzlerino – og som kun gider lægge sine puslespil én gang. Og gæt, hvad de sidste 10, hun har købt er for nogle? Nemlig. Præcis dem, jeg er på jagt efter. Så nu skriver hun, når hun er færdig, og så får jeg lov at købe dem billigt. 

Og hvor mange puslespil skal man så bruge, spørger du. Tja. Jeg ved det ikke. Men som nævnt er flere af veninderne nu også kommet ud af pusleskabet, så jeg forestiller mig, at jeg kan bruge dem som værtindegaver i stedet for vin eller blomster, hvis jeg synes, de fylder for meget.

3.

Har jeg manglet mine små plastikbøtter, fordi jeg efterhånden har nedfrosset virkelig mange rester og småting.

Jeg plejer at være god til at få brugt og indkorporeret efterhånden, men mit hoved har været mange andre steder, og så bliver det så som så med kreativiteten.

Når jeg rammer det punkt – for det er ikke første gang – laver jeg en aftale med mig selv om, at jeg hver dag skal lave mad, der SKAL indeholde noget fra en af boksene i enten fryser eller køleskab. Det er jo ikke sådan, at restepolitiet kommer efter mig, hvis jeg glemmer det, men det er en fin måde at tvinge sin hjerne i andre retninger, når man laver madplan. I denne uge har vi fået Hokkaido-suppe lavet på rester af pikantost, creme fraiche og haydari, jeg har lavet overnight oats med frugtgrød og en rest risengrød, og lidt kyllinge og revet ost er blevet blandet med en frossen fajitablanding og et glas tacosauce.

4.

Har jeg ikke glemt, at jeg har lovet at lave et M20XX-opsamlings-indlæg, men life, ikke? Jeg overvejer, om jeg måske skal skrive det som et sommerindlæg, og så lade M-indlæggene holde ferie, men har ikke helt besluttet mig endnu. Under alle omstændigheder: Jeg finder ud af noget, og ville bare sige, at det ikke er glemt.

Published by

29 Replies to “M2020, uge 9

  1. Årh, den løsning på lommepengene er jo genial! For vi kan heller ikke huske det med den 20’er og de nærmeste supermarkeder har fået den der ordning hvor de ikke har adgang til kontanterne, så hvis jeg skal have to 20’ere skal jeg hæve 40 kr over og det kan jeg åbenbart ikke finde ud af. Pt skylder vi hver af drengene 900 kr. Siger de i hvert fald.

    Jeg vil præsentere ideen og ideen om det med at spare op til halvdelen for min mand og så tror jeg at vi kopierer ideen.

    Jeg synes også at jeg er bedre til at komme ting i fryseren end til at bruge dem, fx har jeg mange kg bær liggende fra buskene sidste år, og det er åndssvagt. Eftersom jeg åbentbart er den eneste, der kan lide andet syltetøj end jordbærsyltetøj på flaske (ej, men det er så klamt. Og virkelig praktisk) er motivationen for at lave kilovis af spændende marmelade heller ikke rigtig tilstede. Så nu er der smoothies til morgenmad hver weekend og den kommende uges madplan kommer til at starte i fryseren.

    1. Det er faktisk også noget, jeg har oplevet i alt det her stop madspild; at man kommer til at bruge fryseren som skraldespand, fordi det giver god samvittighed, lige når man står i det. Jeg har været nødt til at lave en overbygning, der hedder, at man godt må smide ud, hvis det viser sig, at det, der ligger i fryseren, er umuligt at få brugt. For et par uger siden smed jeg 5 poser brød ud (altså, bare 2 pølsebrød hist og en burgerbolle pist) fordi det optog sygt meget plads, og efterhånden var så fyldt med de der fryse-smuld, at det var blevet træls at se på.

      Og lige præcis frugt er jeg også slem til at hamstre om sommeren. Forrige år fik vi 3 kilo æbler af mine søde bedstefar, som jeg glædestrålende tog imod, vel vidende (hvis jeg havde tænkt mig om) at vi aldrig spiser andet end friske æbler. Det er work in progress med det stop-madspild.

      1. Min onkel har en æbleplantage. Og de plukker dem ikke selv, så hvert efterår tager min far derop og plukker en trailerfuld æbler. Ja, for real. Vi lavet æblemost af de fleste, men jeg kommer også til at tage imod adskillige kasser æbler, som vi bare ikke får spist. Sidste år tog jeg mig gevaldigt sammen og kogte æblemos af hovedparten (det tog det meste af en søndag…) og så sent som i den forgange uge efterspurgte drengene “det der lækre lyserøde vi fik med på madpakke med en ske”. Men ellers ender æblerne normalt med at blive kedelige og runkne og give mig dårlig samvittighed. Det er en proces, men jeg er ikke i stand til at se bær hænge på buskene og rådne. Så jeg må vist igang med at lave stikkelsbærgrød før næste sæsons bær bliver modne…

        1. Vi har opdaget at æblegrød med skræl smager ok og så er arbejdsindsatsen noget mindre. Det holder sig længe og er godt på grød/yoghurt

          1. Jeg har sådan en æbleskrællemaskine, som udhuler, skærer i en spiral og skræller i én arbejdsgang. Der er en del spild ved det, men når jeg ligger inde med mange kg æbler, som ellers ville blive kasseret er det helt klart den bedste løsning. Jeg elsker selv æblegrød som en dessert, drengene får det med på madpakke og det kan også fryses. Så arbejdsopgaven er overkommelig, men det tager bare tid alt sammen. Der er lang tid til næste æblehøst. 😉

          2. Det er æblegrødsfælden, jeg altid falder i. Jeg tror, at vi er sådan nogle ‘Lille hus på prærien’-typer, der spiser æblegrød left, right and center – og det er vi bare desværre ikke. Og så er det jo lidt spild af plads at have fryseren fuld:-/

          3. Vi bruger frossen æblegrød til desserter, nem æbletærte, trifli med græsk yoghurt og chokolademuesli, crumble, mv!

  2. Jeg er også puslespils-fan! I starten gik jeg lidt stille med dørene med det, for er det ret beset ikke sådan noget, som gamle mennesker på plejehjem laver? Det tænkte jeg i hvert fald.
    Men nu er jeg sprunget ud af skabet – og har dermed også inspireret flere af mine venner til at opdage glæden ved at møblere rundt med de 1000 brikker. Vi laver ikke puslespil sammen, men til gengæld bytter vi puslespil, når vi hver især er færdige, for det er da for trist, at et puslespil kun bliver lavet én gang og derefter ender på en hylde. Så bytning blandt venner er også et hit 🙂

    1. Haha, jeg var også helt hemmelig omkring det i starten, for det er bare MEGET lidt rock n’ roll, ikke? Men da jeg først begyndte at pippe lidt, var der pludselig mange af veninderne, som viste sig at sidde og pusle i smug:-D

      Jeg synes virkelig, at det er en rar måde at være sammen på, og det giver nogle ret gode samtaler, fordi der også, når man sidder med det, er plads til at være stille. Det kommer der tit noget ret fint ud af.

      Når jeg har gæster i dagtimerne, er det somme tider vi finder et puslespil frem, fordi alle kan være med. Børnene går lidt til og fra, men det er min oplevelse, at de egentlig bedre kan lade os sidde og snakke, fordi vi stadig er tilgængelige – modsat hvis man sidder helt fordybet i voksensnak.

  3. Fedt med puslespil til voksne! Hvad er jeres yndlingspuslespil? Jeg synes mest der er grimme puslespil, hvor finder jeg de fine?

    1. Jeg er noget så forelsket i det meste af det fra Bluebird. De kører med forskellige kunstnere, men prøv at billedegoogle det. Der er SÅ mange fine.

  4. Jeg elsker også puslespil men det har ligget stille fordi jeg ikke har haft tid til at sætte mig med det, men min datter fik et lidt større puslespil i julegave og det triggede at vi fandt puslemåtten frem så kan det jo strengt taget pakkes væk temmelig hurtigt. Og så købte jeg faktisk et “escape puzzle” hvor der også er gåder i..hvilket åbenbart var interessant nok til at min mand pludselig også godt gad at lave puslespil. Så det er en genfunden glæde her. Men derudover så skulle netop det at lave puslespil også have en effekt i forhold til stress og det er en måde at træne sin hjerne på så det er jo bare en bonus. Jeg tror puslespil får/har fået lidt vind i sejlene igen for det ligger tæt op at nogle af de andre “mindfull”-agtige ting der er populære i øjeblikket: malebøger, håndarbejde osv.

    Af tiltag har jeg i denne uge repareret en af mine trøjer og en af ungernes par bukser som der var kommet små huller i.

    1. Highfive på reparation af tøj!

      Og enig: Puslespil kræver, at man – trods alt – har tid til at sætte sig med det. Jeg er spændt på, hvordan det bliver her, nu hvor jeg starter på job igen.

      1. Men måske kræver det i højere grad at man sætter tid af til det. Jeg oplever nemlig at hvis ungerne må være med (ikke nødvendigvis gider) så kan 10 min. Jo også give noget. Og hvis man så kan finder en løsning så man let kan få det frem og væk (hvis man ikke kan have det liggende) så er det jo ikke mere krævende end så meget andet..det var nok det der gik op for mig i juleferien. Man kan sommetider komme til at lave forhindringer med noget større end det er.

        1. Man kan købe sådan en rullemåtte, hvormed man nemt kan lægge det væk og tage det frem igen uden at det fylder en hel masse, og der ikke lige er et pilfingret barn, der “kommer til” at tage en brik eller 10. Mine forældre og min søster, som laver puslespil har dem og er rigtig glade for dem. 🤷🏼‍♀️

          1. Jeg har faktisk sådan en måtte, og jeg kan ikke slutte fred med den. Jeg synes, det vulker (sidder lige og bliver i tvivl om, om det er et udtryk andre steder end i Esbjerg?), og jeg har to gange mistet brikker, fordi de falder ud for enderne. Jeg kører lige nu med en plade, som jeg flytter frem og tilbage, men det er sgu også lidt bøvler. Jeg overvejer at prøve, om min yogamåtte fungerer? Jeg forestiller mig, at brikkerne sidder bedre “fast” på et gummiunderlag end på filt – men om det så bare er mere irriterende, ved jeg ikke. Det må komme an på en prøve.

          2. Hej Astrid. Jeg har sådan en og kan godt få det til at fungere..det er bare bedst hvis man når at få lavet noget der hænger sammen. Indtil nu har problematikken mest været det med pilfingrede unger. @Linda jeg forstår godt hvad du mener og huller kender jeg også i Nordjylland 😉

  5. Jeg elsker puslespil og har igennem de sidste par år altid haft gang i et (jeg har det under voksdugen på spisebordet, fordi små børn..) Jeg køber dem gerne på sommerens loppemarkeder og bytter med min søster og veninder. Det er så rar en måde at stresse af på, og det er fantastisk hyggeligt at kombinere med podcasts og portvin #grannylife #38goingon75

    1. Haha, jeg hører også true crime podcasts imens, og hvis der findes større kontraster i verden, har jeg til gode at høre om dem:-D

  6. Helt enig med Astrid i forhold til det med lommepenge. Og hvorfor er vi/jeg ikke selv kommet på det? Godt vi har dig Linda 😊
    Vi kørte også med guldmønter, men hvornår skal man have en mønt og hvornår hjælper man bare, uden at skulle have noget.
    Så vi startede op her 1. marts og drengene synes det var fedt, med tanken at skulle have en seddel når måneden er omme og at de får løn ligesom mor og far 😊

    1. Hvis man får en god ide, skal man dele:-D Og man kan da også godt forstå, at det virker mere overskueligt at spare op, når man får en seddel, end hvis man får en mønt, når de voksne lige husker det.

  7. Min mor elsker også puslespil, så i julegave gav jeg hende et med et af pigerne siddende foran louvre pyramiden, jeg tror det kostede 250 kr, og det var et hit.
    Hilsen Rikke

    1. Det var da en utrolig fin ide! Den skriver jeg mig bag øret til jul til mormor og morfar <3

Skriv kommentar:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.