M2020, uge 41

(M2020-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge har jeg:

1.

Prøvet at købe ind til efterårsferien på en lidt anden måde, end jeg plejer. For jeg går normalt efter at skulle så lidt ud at handle, som muligt, når vi er hjemme alle 3, og derfor har jeg de sidste par ferier ikke lavet reelle madplaner, men bare købt lidt halvfabrikata ind, som hurtigt kunne omsættes til aftensmad, de dage, der var brug for det.

Denne ferie vil jeg gerne have fyldt lidt i fryseren til de lange, mørke dage, men samtidig kender jeg mig selv godt nok til at vide, at jeg bliver stresset over det, hvis der ligger kylling eller salat i køleskabet og stirrer bebrejdende på mig, hver gang, jeg åbner det.

For at bevare muligheden for spontane aftaler og ture, har jeg derfor planlagt at lave 4 forskellige retter, men uden at sætte bestemte dage på. Jeg har bilka-to-go’et alle tørvarer og ting, der kan holde sig i køleren (f.eks. æg), og så har jeg lavet en særskilt indkøbsseddel, hvorpå jeg har de kød og grøntsager, der skal bruges til de enkelte retter, som jeg så kan klathandle, når jeg ved, hvilke dage, jeg laver hvad.

Jeg *kan* jo ellers bedst lide, når vi kan stryge en opgave helt fra listen, men nu prøver jeg at gøre det på den her måde; så må jeg se, om jeg føler, det fungerer. 

2.

Efter en uge med for meget knald på og en lang nat med natteroderi givet efter for ungernes insisterende forespørgsler og pyntet op til halloween. 

I den forbindelse vil jeg bare lige (igen) slå et slag for lyskæder i stedet for stearinlys i græskar, spøgelser osv. For det første lyser de virkelig fint op, fordi lyset er fordelt i hele porcelænsfiguren, og ikke bare står og brænder i bunden, og for det andet bliver det muligt at bruge den samme lyskæde hele året. Jeg flyttede mine sirius lyskæder (dem med fjernbetjening, hvilket cirka er det smarteste ever) fra mine lanterner, over i halloweenfigurerne, og I kan allerede nu begynde at glæde jer til jul, hvor punktet kommer på igen, når jeg flytter dem videre over i engle og snemænd. 

3.

Glemt at nævne, at jeg, da jeg gik ledig, fandt ud af, at jeg havde lønsikring *i* mit fagforeningskontigent. Jeg anede ikke, at det var blevet lagt over, så man nu automatisk har det, og at det dermed ikke længere er noget, man skal tegne særskilt. Jeg nævner det, fordi der kunne sidde nogle derude, som har mistet deres job i forbindelse med krisen, som måske heller ikke er opmærksomme på det.

Det er ikke alle fagforeninger, der tilbyder det, men det er da i hvert fald værd at undersøge, hvis man er blevet ledig. Jeg gjorde det på bagkant, og fik uden problemer pengene efterbetalt, så tippet er hermed givet videre.

Published by

5 Replies to “M2020, uge 41

  1. Lys(kæder) med fjernbetjening er det bedste EVER! Jeg elsker de elektriske bloklys vi har i lanterner udenfor som både er med timer og fjernbetjening – ja hvabehar! 😆

    Uheldigvis er min datter også virkelig begejstret for fjernbetjeningen, så de forsvinder sporløst ned i det sorte hul, som er hendes legetøjskasser…

    1. Fastmontér den på væggen 😉

      I det gamle hus var der fjernbetjening til lamperne i stuen. Efter at have ledt for hyppigt efter den, fik den en gang dobbeltklæbende tape og blev sat fast på væggen.

      Tak for endnu en uge Linda jeg læser ivrigt med hver uge 🙂

    2. Min fjernbetjening bor på krydderihylden over emhætten. Den dag andre i denne husstand end mig har deres faste gang dér, så har de fortjent retten til at smide den væk.

      (Og tak, @Paulsen:-*)

    3. ” … og I kan allerede nu begynde at glæde jer til jul, hvor punktet kommer på igen, når jeg flytter dem videre over i engle og snemænd. ”
      Det er godt at du bliver ved. Denne gang fik det mig endelig til at tænke at det måske kunne blive redningen for den olielampe vi fik i gave for nogle år siden. Vi får aldrig indkøbt olie, hældt i, tændt og slukket, så den har bare stået på en hylde. Nu står den ude med lyskæde med timer som var pensioneret fra en anden lokation. Så tak til Linda igen.

      1. Jeg nåede lige at få klamme håndflader, da jeg læste første del af din kommentar, fordi jeg frygtede, at den endte med “- så nu tror jeg, du skal stoppe” 😀

        Hvor er det fedt at høre, at det kan omsættes til noget helt lavpraktisk og anvendeligt – tak for din tilbagemelding!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.