(M2020-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge har jeg:
1.
Haft en rest revet ost, som jeg ikke lige kunne få brugt. Da jeg var i gang med at bage en plade brunchboller af en færdig dejblanding (don’t judge. Der er udsigt til 2. bølge, og jeg kan ikke overskue en gærdej fra bunden), kom jeg til at tænke på, om man måske kunne lave et par stykker med ost i.
Jeg lagde en skefuld dej på pladen, hulede den lidt ud, kom revet ost på, lagde en klump dej hen over, og klappede det til, snebold-style, så osten blev lukket inde. Og nu får vi brug for Janice, for Oh! My! GOD!!! De blev SÅ GODE! Normalt gider jeg ikke ostebrød til suppe osv, fordi branket ost sucks, men her var den lukket inde, og derfor smeltede den bare til den perfekte konsistens.
Bollerne smagte *også* forrygende kolde, og det her kommer til at ske MANGE gange de næste par måneder.
2.
Prøvet at tælle lidt på fingrene ift. hvor meget tøj, mine børn har liggende i skabet, fordi Malene i kommentarfeltet i sidste uge spurgte, hvor lidt/meget tøj, vi ruller med.
Mine børn har i perioder mere tøj end det strengt nødvendige, fordi vi er så heldige at være aftagere på arvetøj, men derfor er det alligevel noget, jeg forholder mig til, fordi vi ofte får tøj, når folk rydder op i skabet, og det gør vi vist alle sammen typisk i slutningen af en sæson. Derfor får jeg slut-sommer typisk sommertøj, og har vi ikke noget liggende fra sidste år, betyder det jo så, at vi skal have købt lidt efterårs og vintertøj.
Der er mange forhold, der spiller ind. I år kan jeg f.eks. se, at jeg kommer til at skulle have to sæt regntøj til Frida, fordi de skal være ude hele tiden, og der derfor er nødt til at være et tørt/rent sæt at skifte med. Ligeså med gummistøvler.
Ift. almindeligt tøj er det en faktor, at vi kun er én voksen i husstanden. Det betyder, helt lavpraktisk, at der går lidt længere tid imellem, at der er vasketøj nok til at fylde en maskine, og for at undgå klatvask, er der derfor nødt til at være lidt ekstra tøj at tage af.
Endelig har det også betydning, at jeg, så vidt det er muligt, tænker ind, at tøj skal kunne vaskes sammen, når jeg køber det. Jo hurtigere er tøjet i maskinen, jo hurtigere er det på vej tilbage på hylderne. Derfor forsøger jeg at begrænse tøj i sarte farver/materialer, fordi det får for lange pauser i vasketøjskurven, og dermed faktisk ikke indgår i regnestykket over, hvor meget tøj, børnene har til rådighed.
Men hvis jeg skal prøve at sætte tal på, ser det nogenlunde sådan her ud:
Bluser/t-shirts: 8-10 stk.
Bukser/shorts: 7-8 par
Undertøj: 8 -10 sæt (inkl. det, der ligger i bhv)
Strømper: 10 par
Jakker: 2 stk.
Overtræksbluser (cardigans/hoodies): 2 stk.
Huer: 2 stk
Handsker: Tusind par. HvorDAN kan de blive væk nærmest dagligt??
Sko: 2 par
Hertil kommer termotøj og/eller flyverdragt.
Frida kommer til at køre vinteren over med de kjoler, hun allerede har, for kjoler og nederdele er noget juks, når man er ude hele tiden, og skal have termobukser eller regntøj på.
Hvis andre har erfaringer eller jeg har glemt noget, så råb endelig op i kommentarfeltet.
3.
Sammen med Anton ryddet op på hans værelse, og den her er på, fordi vi ind i mellem snakker om, hvad man gør, hvis man bor med en ægtefælle eller børn, der har en helt anden holdning til minimalisme end man selv har. Det er tilfældet her. Hvor jeg hverken kan koncentrere mig eller slappe af, hvis jeg er omgivet af rod, så ææææææælsker Anton at strø lego ud over alle vandrette flader og så ellers bare sidde midt i det og bygge. Det er ikke fordi han bygger sammenhængende baner eller lignende – det er bare bedst, hvis der er lego overalt.
Jeg har for længst valgt at slutte fred med, at det er sådan, han kan lide at bo, og hans værelse, hans regler. Men engang i mellem er vi *nødt* til at have tingene tilbage i skuffer og kasser, og have sorteret Nerf-patroner fra Beyblades, så der er noget at skyde med, når man pludselig gerne vil dét, men Anton HADER det, og bliver så vred på mig, at han næsten ikke kan være i sig selv.
Og nu når vi så til, hvorfor det er relevant her. For jeg vil gerne komme ham i møde, og derfor er aftalen, at vi ikke tager hele værelset med skabe og skuffer, som jeg til enhver tid ville gøre, hvis det var mit værelse, jeg var igang med at rydde op på, men i stedet bare tager de steder, hvor det reelt er et problem ift. rengøring, at det roder.
Synes jeg, at vi har ryddet ægte op? Nej. Jeg føler det som en lappeløsning, at vi bare har åbnet skufferne og hældt ting, vi ikke har faste pladser til, ned i dem, og jeg må bide mig i knoen over, hvor uoverskueligt, det føles for mig. Men det er sådan, han gerne vil have det, og så må det være sådan.
Så egentlig er det bare for at sige, at jeg efterhånden godt kan se ideen i at gradbøje mit syn på minimalisme, for at give plads til dem, der trods alt bor her ligeså meget, som jeg gør. Mit håb er selvfølgelig, at han på sigt kan se ideen i, at man kan finde sine ting, når man mangler dem, og har lidt gulvplads at gøre med, men jeg tror ikke, man får skabt nye minimalister/bevidste forbrugere ved at kvæle dem i regler og tiltag, der ikke føles meningsfulde for dem.
Jeg forstå faktisk godt Anton. Jeg er voksen og kan godt se at det ikke går det hele ligner lort og der er også noget hygiejnisk i det men jeg tror bare der er forskel på hvordan ens hjerne fungere. Jeg kan måske modsat Anton godt lide der er pladser til tingene og synes det er skønt når der er ryddet op..men så er der bare det at jeg godt kan lide at være kreativ, og at lægge puslespil, og læse en bog og..
Jeg synes det er mega spændende at lære nyt og bliver gerne lige grebet af et eller andet. Og så springer jeg lidt i det jeg laver alt efter hvad jeg lige er inspireret af. Min mand synes jeg roder..men jeg er jo igang med noget…giver det mening? Mit strikketøj ligger der fordi jeg jo mangler det 1/2 ærme og jeg tænkte jeg kunne strikke det færdigt i morgen. Og bogen mangler jeg en 100 sider i men jeg læser jo i den når jeg har tid osv.
Og måske er det det der sker for Anton at han er i gang med det Lego og Beyblade og…
Jeg har i øvrigt lige været på et kursus som handlede om forskellige typer mennesker (sådan med lidt grove penselstrøg for man kan jo ikke putte folk i kasser) men det handlede bl.a. om hvordan folk kan lide at arbejde og går til en opgave. Og her sagde de f.eks. at det typisk ville være sådan at nogle typer holde orden og andre typer rydder op. Og jeg er helt klart den sidste. Men sommetider må man også tilegne sig det første hvis f.eks. man arbejder på et værksted vil man typisk holde orden der uanset om det er fordi man foretrækker der eller det er tillært fordi opgaven kræver det.
Der er helt sikkert elementer af det, du beskriver, i Antons personlighed. Det prøver jeg at give ham plads til at have i fred:) Til gengæld er han også somme tider lidt mageligt anlagt, og hævder hårdnakket, at han leger med “det hele, mor!!” – men når vi så samler det i en kurv og sætter det på bordet, så glemmer han alt om det 24 sekunder efter… 😀
Jeg tænker også, at det har lidt at sige, at han er ved at blive større, og jeg kan se, at det gradvist snævrer ind, hvad han bruger af legetøj. Jeg har planer om at rokere værelser, når vi rammer foråret, så han får det største værelse, Frida får hans nuværende, og jeg rykker ind på det mindste, og når dét sker, bliver der også mulighed for at tænke nogle indretningsløsninger ind, der bedre tilgodeser den måde, han leger på.
Haha. Det kan jeg sagtens følge. Jeg synes heller ikke det er fedt at rydde op og jeg kan godt forstå han ikke gider. Tilgengæld vokser man altså også med det og finder ud af det er rart fordi man lærer at man synes det er rart når der er ryddet op for så er der muligheder igen 😊
Og jeg kan faktisk de min egen holdning til rod (ikke at forveksle med skidt. Det er altså en vigtig skelnen) skifter hvis jeg har for meget om ørerne. Hvor jeg normalt trives fint med lidt rod hist og pist (og altså ikke store bunker) så har jeg akut brug for orden overalt hvis jeg bliver for presset. Som om det ror inde i hovedet så kan styres i omgivelserne.
Jeg synes du er så god til at lade dine unger være som de er. Det bliver jeg meget inspireret af
Det var en virkelig fin kommentar at få med, Stinne – tak for den.
Jeg synes din bemærkning om, at Anton og Frida bor der ligeså meget som dig er så fin og respektfuld. Jeg bor også med to samlere. Jeg rydder ud og prøver at skabe orden, men det er primært mit projekt. Min mand og min datter elsker dingenoter. Jeg hjælper af og til min datter med rigtig at få bund i oprydningen fordi jeg kan se, at hun faktisk bedre kan lide at være på værelset når der er plads. Men for det meste er det som et plaster på et (for mig) blødende sår. Og nu kigger jeg lige rundt på lørdagsrodet of kan konstatere, at det meste faktisk er mit….. ups
Haha – jamen, det sker også her:-D Men fordi jeg trives bedst med orden, så er det alligevel relativt hurtigt at rydde mine egne ting op, fordi de typisk kun er fundet frem, og bare skal tilbage på plads. Anton kører mere med en form for.. eksplosionsstrategi, hvor alt ender på steder, hvor man aldrig ville komme i tanke om at lede efter det, når man pludselig står og mangler det:)
Angående dit ostetrick: Jeg bager jævnligt pizzasnegle, og en gang hvor jeg blev træt af udrulning og udskæring, prøvede jeg at smide alt fyldet op i røremaskinen sammen med den færdige den inden hævning. Kæmpe gamechanger! Dels fordeles fylder virkelig godt, dels bliver de meget mere saftige, fordi det ikke bliver tynde, tørre stykker dej med fyld imellem og dels er det SÅ NEMT! Så næste gang du har ost, skinke, pepperoni, spegepølse, tomatpuré, pesto, alle slags ost, oliven, oregano, ketchup eller noget i den dur til overs (altså bare et par af tingene), så kan det anbefales at bage pizzaboller…
Det var da verdens bedste ide! Jeg har faktisk en opskrift på madmuffins, som bruger nogenlunde samme princip, men jeg har aldrig tænkt på at lave et cross-over. Tak for tip <3