I øvrigt:
*Er min koncentration stadig midlertidig forstuvet. Der kommer noget sammenhængende, når den er sig selv igen.
*Har jeg her til morgen brugt 15 – og det var altså: Femten – minutter på at mægle mellem mine børn, fordi Anton havde taget et stykke brugt karamelpapir fra Frida, som hun havde tænkt sig at pakke en sten ind i. FN, I ringer bare.
*Passerede vi forleden i bilen en kat. Anton: “Hvor var det flot, at du ikke kørte den over, mor!” Det er snart to år siden jeg kørte en kat over, hvilket er både første og eneste gang, jeg har så meget som strejfet et dyr. Det er børn, der er ophavsmænd til hashtagget #NeverForget
*Og nu vi er ved dyr – og det er ikke for at tale ilde om hverken det ene eller andet af slagsen – men jeg tror ikke helt, jeg forstår, at man skal samle hundelorte op, mens heste må skide lystigt på stier og veje?
*Skal jeg høre, om der er andre end mig, der oplever at få ualmindeligt mange mærkelige notifikationer fra mennesker, der tydeligvis ikke er danske, som gerne vil være medlem af samtlige grupper, man administrerer på facebook? Min russiske-amerikanske-valgs-sølvpapirshat er ved at selvantænde.
*Er jeg bange for min e-boks, og jeg ved ikke hvorfor. Men så SNART, jeg får mail om, at der er ny post til mig derinde, får jeg svedige håndflader og hjertebanken. Måske jeg lige skal vende det med Dr. Freud?
*Har jeg lovet at prøve at skrive et indlæg, der læner sig op ad podcasten ‘Alenemor &’, hvor fokus er på, hvad der er specielt, når man får børn alene. Hvis nogen har noget, de specifikt gerne vil høre om i den forbindelse, er de velkomne til at kommentere eller sende en mail. Så ser jeg, om ikke, jeg kan flette det ind .
*Er podcaslisten opdateret med nye podcasts, men inden vi tager dem, smider jeg denne gang et par boblere på. Det er podcasts, jeg har fået anbefalet af flere, eller som jeg sagtens kan høre er af virkelig god kvalitet, men hvor underlige småting alligevel stryger mig nok mod hårene til, at jeg går udenom dem. (Jeg undlader at gå i detaljer for ikke at smitte jer med mine særheder).
Boblere:
This podcast will kill you
En biolog og en epidemiolog fortæller om alt fra Sars over Pest til Røde hunde, og kommer omkring både historie, myter, behandling osv. Der er tale om en podcast i samme format som de fleste true crime samtalepodcasts, og stilen er afslappet humoristisk.
Paperghosts
4 unge kvinder forsvinder i starten af 70’erne i New England, og denne podcast er en afdækning af forsøget på at finde ud af, om sagerne hænger sammen.
Mine smukke veninder
P1 podcast i 4 afsnit laver en kvindelig journalist i slut-fyrrerne, som sætter sig for at finde ud af, om den vilde vendindeflok, hun har været en del af, siden hun var teenager, kan redefinere deres måde at være sammen på, nu hvor de er blevet voksne. Det er en podcast om at være fanget i de roller, man altid har haft, og et forsøg på at forstå, hvorfor bestemte konstellationer bliver så grænsesøgende og overdrevne.
You’re wrong about
Et par journalister skiftes til at fortælle hinanden om sager, som de fleste af os har fået galt fat i detaljerne omkring. Emnerne er alt fra Tonya Harding, over crackbabyer til The Satanic Panic.
Anbefalinger, som er at finde på listen:
Den nye stil – historien om dansk rap
Jeg fik den her anbefalet for første gang for et år siden. Som altid, når jeg får anbefalinger, hentede jeg første afsnit, og så lå den ellers dér i mit bibliotek. Uanset hvor mange gange jeg var inde og rode rundt, endte jeg altid med at gå uden om den, fordi.. jamen, sgu nok fordi jeg synes coverbilledet er så grimt og klodset, og til sidst slettede jeg den igen.
Men nød lærer nøgen kvinde at elske gule, jammerlige collager, og med et par nye anbefalinger i ryggen, hentede jeg den igen. Det er 14 dage siden, og jeg har hørt alle 32 afsnit. SHIT, den er god!! Jeg er helt blæst bagover, hvor meget selvindsigt de her mennesker har (hej fordomme), og hvor utrolig nemme, de er at holde af. Det hjælper formentlig, at jeg tidsmæssigt var ung, lige da dansk rap begyndte at bryde igennem, og derfor er podcasten også en beskrivelse af en tid, jeg husker meget tydeligt, og jeg har masser af kontekst at sætte historierne ind i. Men uanset om du aldrig har hørt et eneste rap-nummer eller om du er die hard fan af genren, så er det her historiefortælling, når det er allerbedst.
Ear hustle
En podcast om at sidde i fængsel, produceret af dem, der sidder der. Hver episode er en afsluttet fortælling, og noget river mere i hjertet end andet, men den er utrolig velproduceret og giver masser af stof til eftertanke.
The Orange tree
En true crime podcast om en 15 år gammel sag, hvor en 21-årig collegestuderende forsvandt for senere at blive fundet myrdet. Det, der gør den her sag speciel er, at manden, der blev dømt for mordet, ikke kan huske, at han begik det, men stadig erkender sig skyldig, ‘cause I must have done it, right?’ Det er det ultimative mareridt; at gå kold, for så at vågne op med et lig i lejligheden og ikke have den fjerneste ide om, hvordan det endte der.
Sagen kompliceres yderligere – finder man ud af – af en anden ung kvinde, som er meget, MEGET forelsket i vores dømte hovedperson. Og var hun måske i lejligheden i løbet af den skæbnesvangre nat…?
The Lost kids
De af os, der var unge, da Ricki Lake og senere Dr. Phil var en ting, kan formentlig huske historierne om ‘the out of control-teens’, der blev sendt på diverse camps, hvor de blev råbt ind i hovedet af granvoksne mænd med overskæg og uniformer, og kom tilbage som renskurede, angrende mønsterborgere. Den her podcast er historien om, hvad de her camps så i *virkeligheden* er for nogle steder. Det er en hårrejsende historie, men det er også virkelig fint at blive mindet om, hvor nemt det er at vinkle et koncept, så noget, ingen egentlig rigtigt har forholdt sig til, fremstår som en god ide.
Kvinden med den tunge kuffert
Latemover? Moi?
Ja. Jeg var jo nok den sidste i verden, der ikke havde hørt den her, men somme tider, når hypen over noget bliver for vild, så slår jeg automatisk bak, uden egentlig helt at vide hvorfor.
Jeg skulle lige vænne mig til, at fortælleren nogle steder taler m-e-g-e-t langsomt – af samme grund har jeg det svært med mange P1 podcasts *ERDERMEREKAFFE!?* – men man skal være lavet af sten for ikke at blive grebet af historien. Den ender ret overraskende, men faktisk også meget forløsende, og jeg kan godt forstå, at folk var så begejstrede, da den kom ud.
29. september 2020 @ 13:22
Den med hund kontra hest og efterladenskaber … Hunde er rovdyr og spiser derfor animalsk. Heste er planteædere, som lader en stor del af deres fødeindtag passere igennem ufordøjet. For mig gør det forskellen. Hundens restproduktion er herreklam at træde i. Hestens ditto er omtrent a walk in the park (eller i hvert fald a walk in … noget tørt græs).
30. september 2020 @ 07:21
Tak for et dejligt biologisk svar, Anne:)
1. oktober 2020 @ 22:57
Jeg er også bange for e-boks. Eboks er skærsilden i en moderne udgave.
29. september 2020 @ 14:50
Hæ, Anne F kom mig i forkøbet. Og med fare for at du nu oversvømmes af svar på et primært retorisk spørgsmål …: Hundens kort kan sprede den ret alvorlige lungeorm (og vist også hjerteorm, måske er det samme orm under flere navne) til andre hunde (via snegle). Og så skider hunde måske også oftere der hvor mennesker gerne vil holde picnic/lege, og i alt fald mindre synligt end heste. Og måske det er den grund der har medført regler på området.
Mht. You’re wrong about, som jeg fik anbefalet her på bloggen i første omgang, tak for det: jeg er ikke superfan, men kigger forbi når der er tørke i andre podcasts. Og beskrivelsen af episoden om The Stepford Wives fangede mig, og afsnittet skuffede ikke!
30. september 2020 @ 07:23
Jeg har præcis samme oplevelse af You’re wrong about. Her i kommentarfeltet kan jeg godt indrømme, hvad det er, der generer mig: Det er hendes måde at tale på. Jeg er HELT vild med ham, men hendes stemme lyder ofte som om, hun har røget 3 joints og ligger ned og snakker, og jeg kan. ikke. holde det ud. Men ret skal være ret: Hendes to episoder om Tonya Harding var eminente.
29. september 2020 @ 14:59
Tak for hele 4 gode grin på en enkelt “I øvrigt” 🙂
You just made my day (jeg er ved at være tyndslidt af at arbejde hjemme, nu på 17. arbejdsdag, 13 more to go…)
30. september 2020 @ 07:24
Du er mere end velkommen <3
29. september 2020 @ 17:53
Kære Linda
Jeg synes, det kunne være interessant at høre dine tanker om, hvordan det var at træffe beslutningen og blive afklaret med det. Jeg antager, at du helst ville have fået børn med en mand (beklager hvis jeg tager fejl)
Jeg håber ikke sprøgsmålet er for privat. Jeg synes blot, det er interessant.
Kh Amalie
30. september 2020 @ 07:25
Jeg vil meget gerne skrive om det, men har faktisk to indlæg i arkivet om lige præcis det. Jeg ved ikke, om du har læst dem, men hvis ikke er der links her:
https://www.blogsbjerg.com/gode-sprgsmal-og-store-beslutninger/
https://www.blogsbjerg.com/gode-sprgsmal-og-store-beslutninger-vo/
Og så skal jeg nok have emnet i baghovedet, når jeg skriver det kommende indlæg:)
29. september 2020 @ 18:11
Husk på, at dine bedste bommerter kommer til at leve for evigt, takket være dine børn. Om de er nok så små (fejlene).
Fx hvis man kommer til at udtale Beyonce’s navn forkert. I en elevator. I Berlin. For 11 år siden.
Eller hvis man med super selvtillid bestiller “dos lemonados” med kække håndtegn på en restaurant. På Kreta. I 2014. (2 citronvand, for dem, der ikke kan…..øh spansk??)
Det griner de stadig meget af, de to drenge på 19 og 23.
Dejligt. Godt at vide, at man har givet dem nogle barndomsminder.
30. september 2020 @ 07:26
Ja, jeg skal LOVE for, at den slags virker nemmere for dem at huske end instrukser om vasketøj og beskidte tallerkner…:-D
29. september 2020 @ 19:57
Det kunne være interessant med emner til indlægget om alenemor som:
Børnenes spørgsmål og oplevelse af jeres familieform
Dine taktikker ift. at der ikke er andre til at tage over de aftener, hvor du selv er lav på energi
Hvorvidt du savner noget, pga manglende tid/hænder/overskud eller lignende.
30. september 2020 @ 07:27
Modtaget – det får jeg flettet ind. Tak:)
29. september 2020 @ 20:20
Hund-hest
Ja her ude på bøh landet, er folk begyndt og bestille heste pære omkring juletid
til når køkkenhaven skal gøres forårs klar.
Og folk kommer selv og samle op ,og nogle giver lidt for det en flaske af et eller andet eller måske noget frisk ting fra køkkenhaven eller ligende
For nogle år side kom vi med heste igennem den nærmeste lille landsby og selvfølgeligt sked hestene, men der var to ældre damer (boede over for hinanden)
De fløj ud og begyndte og samle op de skulle have til blomster, og potteplanter med mere
de små skændes over hvem der tog for meget
Da vi var ved og træne kørsel med heste kom vi tit forbi de to, og de stod klar hvert gang til og samle op
Kunne du flette ind (hvis ikke for privat) hvordan tog familien -venner din beslutning om børn alene
fik du nogle reaktioner som du ikke drømte om fra nogle, og omvendt nogle reagerede positiv hvor du du ikke havde forventet det
Det med e boks det er forfærdeligt få hjælp nu
Jeg fik ikke,kan ikke åbne den lang tids sidst åbnet
15 minutter- karamel papir og brugt
( ja jeg gemte det også ,Frida )
Men mælget i 15 minutter
Nobels freds pris skal vist lige have en lille pip
30. september 2020 @ 07:28
Det kan godt ske, jeg skal ud og ligge på lur i busken med en lille skovl og en spand, så jeg kan give min hæk lidt hestemæssig førstehjælp:)
30. september 2020 @ 08:49
Åh ja, en mere til hashtagget: I cirka to år efter at jeg drejede ind en vej for tidligt og derfor hurtigt måtte vende på en p-plads og køre videre, nævnte min søn det hver gang, vi kom forbi det sted: “Mor, det var her, du kørte ind”. Hele manøvren tog måske to minutter ekstra og var slet ikke bemærkelsesværdig, men to år… 🙈
2. oktober 2020 @ 20:14
Haha, ej men stoooop:-D Vi må håbe, at de tager den klæbehjerne med ind i klasselokalet, ikke?
1. oktober 2020 @ 21:22
Jeg er SÅ enig i at hestelort også skal fjernes! Jeg har cyklet udenom en kæmpe hestelort i flere måneder inden et kæmpe regnskyld endelig fjernede resterne. Nej den er ikke så klam som en hundelort, men den er jo farlig når den sådan ligger midt på cykelstien. #farliglort
2. oktober 2020 @ 20:15
Jamen, det er måske også fordi vi bor et sted, der hverken er helt land eller helt by. Men der er en del heste, og de der hestepærer på cykelstien er sgu store.
2. oktober 2020 @ 21:20
Og forresten gætter jeg på at du også vil syntes om at hører DR’s podcast om The minds of 99. Samme vært som Den nye stil og ret sjov selv om man måske ikke lige hører Minds.
2. oktober 2020 @ 10:16
Jeg lider også af e-boks-fobi. Hader det koncept.