(M2020-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge har jeg:
1.
Købt bogbind af stof til Anton, og jeg er nødt til at sige, at jeg ikke umiddelbart er overbevist.
På papiret er ideen god. Bogbind, der kan bruges igen og igen, lyder alt andet lige bedre, end papir, man vikler om bogen og smider ud, når året er omme.
Men bogbindene får mig til at tænke på bøgerne ‘En shopaholics bekendelser’, som jeg læste for år tilbage, hvor hovedpersonen sætter sig for at spare, og som den indledende manøvre bruger en formue på at købe notesbøger og smukke kuglepenne til regnskaberne og tæskedyre æsker til kvitteringerne, og på den måde opretholder sin problematiske adfærd, men på en måde hun kan leve med, fordi det føles som om, hendes overforbrug sker i god sags tjeneste.
Jeg synes egentlig, at det er et generelt problem i alt det her minimalisme og forsøg på at begrænse CO2-udledning. For det er så nemt at falde i fælden, hvor man stadig overforbruger, men ikke opdager det, fordi en mulepose i økologisk, bæredygtig hør på alle måder virker som en forsvarlig ide, og man derfor glemmer at forholde sig til, om man virkelig mangler den.
Jeg havde selv overvejelserne i sidste uge, i forbindelse med de strikkede rondeller, jeg nævnte. For de er uomtvisteligt en god ide, men hvor mange gange skal de bruges for at materialerne til dem og de glas, jeg har købt til opbevaring af dem, opvejer det impact, som produktionen af almindelige vatrondeller har på miljøet? Hvor krydser akserne?
For bogbind i stof kan i teorien bruges i flere år – men kan de også det, når de udsættes for børn? Børn, der måske kommer til at tegne en lille bitte smule på dem, hiver i dem, fordi det laver en sjov lyd, når elastikken snapper osv. osv. Er stof bedre for miljøet, hvis levetiden er den samme som for papir? Jeg er i tvivl.
Derfor har jeg købt to i stof, og de kommer til at fungere som eksperiment. Resten af bøgerne binder vi ind i det Starwars papir, vi har i overskud fra sidste år, og så må jeg evaluere på det til sommer.
2.
Gjort min grill pænt rent og sat den væk, så den er klar til næste år. Det forlænger levetiden på ting markant at passe godt på dem, så jeg har været opmærksom på at få den sat ind i sikkerhed, inden regn og rusk tog over.
3.
Købt plastikbøtter. Og igen brugt ret lang tid på at tænke over, om det er et ønske om forbrug forklædt som miljøbevidsthed. For jeg har masser af plastikbøtter, men ingen der er små, hvilket er en daglig kilde til irritation. Børnene har efterhånden madkasser på størrelse med parcelhuse, fordi alt indhold er pakket i mindre beholdere, og *stadig* er der ikke plads til både bøtter, madder og frugt i samme madkasse.
De nye er små, perfekte til bær, nødder og dressing, og de kostede ikke alverden. De har været med hver dag, siden de flyttede ind, og jeg konkluderer derfor, at det faktisk somme tider kan give mening at øge sit forbrug, selvom man er kronisk optaget af at skære ind til benet.
Vi kører på tredje år i træk med det samme stof bogbind (Harald er lige startet i 3. Klasse) så for os har det været en god løsning. Bogbindet får lige en tur i vaskemaskinen efter endt skoleår og er så fint som nyt og klar til det næste..
Hvor køber du det mon? Jeg er kun lykkedes med at finde noget der passer til de “små” bøger. Alle min datters bøger i år er A4 str. med blødt omslag. Det bugter sig fuldstændig med de der stof-bogbind om og det er ikke godt for mit mor-image at sidde og bande, svovle og hvæse i processen med at pakke dem ind i traditionelt bogbind.
Charlotte/J: Det er jeg glad for at høre – jeg håber, at det bliver det samme her. Jeg har fundet nogle i sådan noget meget stretch-agtigt materiale i Fætter BR. De kostede en tyver, og jeg gætter på, at de passer til dine/jeres, J.
Jeg har lavet stof bogbind af hullede cowboybukser og aflagte t-shirts. De fungerer fortrinligt og er nemme at sy.
Åh, når jeg bliver stor, vil jeg gå til syning. Jeg gad SÅ GODT, at være sådan en, der bare lige gjorde den slags!
Stemmer i koret af roser til bogbind af stof.
Vores den ældste købte vi, da hun gik i 5 klasse og hun er lige begyndt i 10 klasse. Nu har den midterste overtaget det. Det er stadig pænt.
Vi har lige købt to til lillebror der er startet i 2 klasse.
Jamen, det er jeg glad for at høre. Hvad har I gjort med navn? For de traditionelle klistermærker vil ikke sidde fast på vores.
Vi har tre unger der nok har 3-4 stofbogbind hver, de er 10, 13 og 17 år (ungerne altså:-)) og jeg kan simpelthen ikke huske hvor mange år det er siden vi købte dem. Så de holder rigtig, rigtig godt.
Haha, vigtigt detalje!:-D
Jamen, godt at høre. Jeg håber, at vores oplevelse bliver den samme.
Jeg har desværre hørt flere steder fra, at stof-bogbind ødelægger bøgerne, og at flere skoler frabeder at de bliver brugt. Jeg syntes ellers det lyder super smart, men hvis det betyder, at bøgernes levealder nedsættes, kan det vist ikke kaldes miljøvenlig.
Det har jeg simpelthen aldrig hørt om, men det er da en ret vigtig detalje, synes jeg!? På hvad måde ødelægger de bøgerne? For det kan min fantasi slet ikke lige se?
Det vi har fået at vide er, at de gnaver ind hvor bogen er limet sammen med omslaget, sådan at bogen falder fra hinanden.
Ah. Det er nok fordi, det bogbind, jeg har købt til Anton, er så stretchy, at jeg ville kunne tage det på som bukser; det trækker ikke rigtigt i noget, men jeg kan godt se, hvad du mener.
Det skriver jeg mig lige bag øret at følge op på, for det ville da være fjollet at arbejde hen imod stof, hvis skolen helst vil være fri.
Min ældste, som går i 3. klasse, har én bog, der skal bindes ind i år. Og det var det samme i 1. og 2. I år havde jeg ikke købt bogbind, så den blev pakket ind i brunt papir.
Taget i betragtning af, at han sidste år klippede sit eget pandehår i timen fordi han kedede sig og flere gange har klippet negle med en blyantspidser, igen pga kedsomhed, så tænker jeg ikke at stofbogbind har en lang levetid hos ham…
Som die hard diy-entusiast med et betragteligt lager af stof har jeg overvejet det mange gange. Men i virkeligheden tænker jeg på det som stof-muleposer versus plastikposer, som ikke ender klart til fordel for stofmuleposerne, med mindre man bruger dem virkelig, virkelig mange gange. Det er delvist noget andet, hvis man syer dem af stof, man ellers ville kassere, men hvis der bliver produceret bomuld til det, kan jeg godt være i tvivl om, hvorvidt det virkelig er bæredygtigt i fht papir.
Og så længe der er tale om én bog om året, så tror jeg, at jeg holder mig til det brune indpakningspapir…
Det er nemlig præcis det samme, jeg tænker. Og så hjælper det ikke på min skepsis, at de stofbogbind, vi har købt, sidder virkelig sløjt, fordi årets bøger har helt ukurante faconer. Men hvis ikke de får flere bøger en dét, så har vi også Star Wars papir, til han afslutter HF.
Vores skole har også sagt et halvsurt nejtak til stofbind fordi de ødelægger bøgerne. Vi har ellers forsøgt os med dem fordi det da virkede som en god ide. Desværre er det halvdårlige materiale som skolebøger tit er lavet af åbenbart kun indrettet til papirbind…æv bæv. Og har nu en stak stofbind uden formål…
Jeg tror simpelthen ikke, jeg forstår hvordan? Altså, fordi de trækker skævt, eller hvad?
Vi har prøvet sådan nogle stretchy stofbind med elastik rundt i åbningen. Og jeg kan godt se at på bøger med et lidt blødt omslag, kan de godt trække den lidt ud af facon. Og stoffet plus elastik fylder også en del mere, så når bogen bliver lukket, bliver det hele nok lidt mast/krøllet. Men kom lige til at tænke på det omslag jeg lavede af læder til en sangbog for mange år siden hvor det ligesom er lommer, som bogens omslag kommer ind i. Er det sådan et I andre bruger i stedet?
Jeg havde ikke lige tænkt på detaljen med bløde omslag. Antons har indtil nu været hardbacks, men det giver selvfølgelig god mening, at bøgerne nemmere bliver trukket ud af facon, hvis de er bløde.
Hvis stof er kommet for at blive, så ser jeg lige, om jeg kan huske til næste år i slutningen af sommerferien at lave et indlæg, hvor jeg efterlyser konkrete typer/mærker af stof-indpakning. Det kunne være meget fedt at få noget konkret at gå efter.
En af vores børns lærere har vist os tricket med at bruge omslaget af en pakke printerpapir til bogbind. Det er stærkt og når man vender det på vrangen er det hvidt og kan dekoreres med alskens klistermærker fra samlingen.
Strålende ide! Vi har godt nok ikke printer, men det burde kunne skaffes i omgangskredsen. Og hvis ikke, så kan det brune papir, som vi bruger til at sende pakker og til at pakke gaver ind i, jo også bruges. For det er da virkelig en fin ide med klistermærkerne.
Tak fordi du også overvejer det med hvor meget skal strikkede/hæklede vatrondler bruges for miljø regnskab gå op
Har virkelig tænkt på det mange gang med meget med flere ting
Men har ikke turde spørge /snakke om det med nogle
De få gang jeg har begyndte at “pippe” lidt og virkeligt bare lidt fik jeg så meget svar jeg bare lukkede munden total i
Er der nogle der nogen sinde gør den regnestykke op.
. F eks
Tænker selv stofnet- plastik pose
Ja men stof net skal vaskes på høj temperatur mange gange efter få gang brug. plastik pose. Kan nøjes med og tøres af med klud inden næste gang brug.
Syndes virkelig det er en svært regnestykke
Har lidt haft følsen det var bare mig der tænkte på den regnestykke
Jeg har tænkt meget over de hæklede rondeller. Men for mit vedkommende er det kun noget jeg laver af rester fra andre projekter og ikke noget jeg køber garn til – så det jeg bruger er garn som ellers ville “stå stille” i mit skab uden at blive udnyttet, og så tror jeg det giver mening.. Men et reelt regnestykke kunne være spændende!
Mht net, så kan det godt være at det er mig der ikke er grundig nok, men jeg må indrømme at det er sjældent de bliver vasket og kun når de reelt er beskidte. Hvis der er lidt fnuller bliver de bare rystet og så kan de igen. Men det kan være jeg tager for let på hygiejnen i dem..
Vi snakkede faktisk om det så tidligt som i det her indlæg: https://www.blogsbjerg.com/m2018-uge-11/
Men det er noget, som jeg synes, man jævnligt står overfor, og hvor det er virkelig svært at finde et reelt svar. For hvem spørger man? Og ofte vælger man jo også noget ud fra, hvad man tror ville virke – og finder man så ud af, at det slet ikke fungerer med den hverdag, man har, så tænker jeg, at der virkelig er tale om miljøsvineri på den helt store klinge. Men jeg tror måske ikke, at vi er så gode til at snakke om det, fordi det, når man er sådan en, der tænker over den slags, føles lidt ekstra skamfuldt at have bidraget til øget CO2-udledning, ganske uden grund:-/
Jeg begyndte at bruge stofposer omk 2008. En sy-veninde syede et par stykker og jeg sprang på ideen. Indtil da havde jeg primært købt ind i min rygsæk.
De første poser lever endnu, dog med et par reparationer. De første er også syet af nyt stof, indkøbt til formålet, der var slet ikke indtænkt bæredygtighed i det. Det startede med at skære ned på prisen (jeg var studerende) ved at finde stof i genbrugsbutikkerne og nogle er efterfølgende syet af gamle duge.
Jeg kender ikke til det store forkromede regnestykke og da slet ikke til hvor længe en plastikpose holder? Og det er da også blevet til en del stofposer, da en familie på 5 kræver en del til diverse ture ud ad huset. Vi brugte aldrig tasker. Men de første holdt i hvert fald 4-5 års hyppigt brug, dvs 1-3 gange om ugen. Nu spredes brugen mere ud.
Og jeg har da lige så lidt overvejet at vaske dem, som at tørre en plastikpose af? De ryger i, når de er ulækre eller når der lige kan være en enkelt mere i kogevasken.
Bortset fra den jeg smadrede et glas karrysild i. DET røg lige lugt i skraldespanden. Både karrysild og glasskår? Nejtak.
Nej, det havde jeg også ofret. Lige sild har jeg det ualmindelig stramt med:-D
Jeg synes, at det er fantastisk, at vi er begyndt at forholde os lidt til, hvornår noget faktuelt er en god ide, og hvornår det bare føles som en god ide. Der vil sikkert være masser af gråzoner; f.eks. kan jeg huske, da Rema1000 introducerede deres ‘single’-mad-emballage; at der f.eks. var lagt en ekstra forsegling ind i pakkerne med pålæg, så man ikke åbnede hele pakken samtidig, men i stedet brød forseglingen i etaper. Det virkede som verdens bedste ide ift. at stoppe madspild – men så var der nogen, der begyndte at regne lidt på, hvor meget ekstra emballage, det skabte, hvilket jo heller ikke er særlig hensigtsmæssigt.
Det er en vigtig diskussion, og det er godt, at vi er begyndt at tage den.
Det er nogle år siden jeg havde skolebørn, men da brugte vi de plasticposer, som vi fik gratis i butikkerne til at binde ind i. For vi har i evigheder haft stofnet til vores indkøb.
Det har flere fordele.
1. Vi fik brugt plasticposerne – i stedet for at bruge dem som skraldeposer
2. De er vandtætte, så man kan redde en bog eller to fra at gå helt i opløsning, når man vælter sin skolemælk 🙂
3. Ungerne syntes faktisk at de var smarte – og de kunne altid genkende deres egne bøger
Og når du så afleverer bøgerne, kan du smide bogbindet i plasticgenbrug
God ide. Og dejligt at have fundet et reelt formål til de poser, man får, og ikke rigtigt kan bruge til andet end affald. Tak for tip:)