(M2020-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge har jeg:
1.
Lavet om på Fridas værelse. Det er lidt snyd at sætte den på her, for det var faktisk i sommerferien, jeg gjorde det, men fordi M2020 har været sat på pause, kommer den på nu.
Frida har det mindste værelse af de 3 i huset, ganske enkelt fordi hun ikke bruger det ret meget. Vi kommer til at lave en rokade på et tidspunkt, så Anton får det største, hun får det mellemste, og jeg laver soveværelse i det mindste, og fordi jeg ved, at det er på tegnebrættet, havde jeg egenligt besluttet, at der ikke skulle ske mere på det nuværende værelse.
Men så spurgte min veninde, om vi ville arve et sminkebord, der doubler som skrivebord, og hvis der er *noget* Frida har ønsket sig, så er det et sminkebord. Så jeg gik igang med opmåling og skitser, for det *er* sgu et miniaturerum, hun har. Jeg var 2 mm. fra at købe en reol, fordi jeg tænkte, at løsningen ville være opbevaring i højden, men kom i tanke om den regel, jeg brugte, da vi flyttede ind herude, nemlig at det er forbudt at købe møbler/ting, før jeg har en konkret plads, hvor det skal stå.
Og det var godt, jeg fulgte hestene tilbage i stalden, for gæt hvem der ikke skulle bruge en reol alligevel? Den lille reol, hun har, købte jeg i sin tid hos Trævarefabrikken, og pludselig slog det mig, at jeg nok egentlig kunne pille et fag af den. Hvilket viste sig at være rigtigt. Af grunde jeg ikke helt kan redegøre for, viste det sig, at den ændring overflødiggjorde mere hyldeplads (fordi det blivende fag kunne udnyttes bedre, måske?), og til alles store overraskelse har hun fået markant mere plads på værelset.
(Godt hjulpet på vej af en oprydning, der ville have givet Marie Kondo glædestårer i øjnene. Fordi:)
2.
Indført ‘rotationsprincippet’ på legetøj, dukker og bamser. For jøsses, det barn har mange tøjdyr! Og barbieting. Og dukker. Og glimmer og slim og figurer og lommelygter og. så. videre. Hun er det mindste barn i omgangskredsen, så aflagt legetøj har det med at flyde i hendes retning, og hun elsker det HELE.
Men hun bliver også en smule blind for det, når det er alle vegne, og hvor jeg med Anton godt kunne smide legetøj ud, da han var 5, fordi han aldrig opdagede det, så har lagerchefer med kitler & klæbehjerner ingenting på Frida. Hun kan huske A-L-T, hvad hun ejer.
Kompromisset blev, at hun måtte vælge 10 bamser og 4 dukker, som nu er bosiddende på værelset, mens resten er på tålt ophold i store kasser i vores kæmpeskab, som har flere frie hylder, fordi jeg efterhånden har skilt mig af med så mange ting.
Det har været et kinderæg af fordele, for hun kan være på værelset igen, ingen dyrebare bamser er smidt ud (Gud forbyde!!), og om et par måneder åbner transfervinduet, og alt det gamle legetøj er – forhåbentlig – nyt og sjovt igen.
3.
Været så heldig at få tilsendt en stak hjemmestrikkede rondeller af en fantastisk læser. (Igen: Tidsmæssigt lidt snyd. Det her var også i sommerferien).
Vatrondeller har været min dårlige samvittighed i lang tid, for vi ved jo godt, at vi ikke skal bruge engangsprodukter. Men jeg kommer ikke selv til at strikke nogle, jeg ejer ikke en symaskine, så at klippe tøj op og kante det er heller ikke en mulighed, og længere end det er jeg bare aldrig rigtig kommet.
Men nu landede de i skødet på mig, så jeg besluttede, at nu var det nu.
Og fordi jeg ved, at der sidder virkelig mange kvinder som mig derude, der, ligesom mig, også somme tider dropper gode løsninger pga. praktiske benspænd, der måske ikke ser ud af meget, men som alligevel bliver det, der tager livet af de gode intentioner, får I her mine erfaringer med projektet.
For første udfordring var, helt lavpraktisk, hvad jeg skulle gøre ved dem. Både når de var rene og når jeg havde brugt dem. For lige at vurdere, hvad der var smart, startede jeg bare med at have dem liggende løst i skabet, når de var rene, og i et glas, når de var brugte.
Det var skideirriterende. Dels fordi de allesammen faldt ud, når jeg tog én, og dels fordi de er fugtige, når man har brugt dem, og derfor skal ligge på vasken og tørre, før de kan smides dem i glasset. Det sidste kan min ordenssans ikke rigtigt komme over.
(De skal vaskes og tumbles i en vaskepose, da de ellers kan vandre ind i maskinen og ødelægge den, skrev hende, der sendte dem til mig, så at smide dem til vask enkeltvis virkede som en dårlig ide).
Jeg gik på jagt og fandt to glas, som var perfekte i størrelsen. Begge glas er store nok til at rumme en god stak rondeller, de kan stå i lågene, så glassene er åbne og frit tilgængelige (=easy access), og skulle jeg finde ud af, at jeg gerne vil have dem stående fremme med lågene på, så slutter disse ikke tæt, og det betyder derfor ikke noget, at rondellerne er en smule fugtige.
Næste udfordring var, at de suger mere end traditionelle vatrondeller gør. Jeg ved godt, at nogle sværger til at gøre rondellerne våde først, netop for at undgå, at de suger for meget af renseprodukterne, men jeg synes ikke, at disse virker ret godt, når de på den måde bliver fortyndede. Problemet er ikke så stort, at jeg ikke kan leve med det ift. skintonic, men øjenmakeupfjerneren var tæt på at blive en dealbreaker. Indtil jeg kom i tanke om, at man jo kan få noget, som ikke er flydende, men mere har konsistens som creme, og dét fungerer perfekt, for det bliver liggende ovenpå rondellen.
Jeg har ikke købt vatrondeller, siden jeg fik de her tilsendt, og jeg er simpelthen så glad for dem. Jeg bruger dem til skintonic og eyemakeupremover, men jeg kommer ikke til at bruge dem til at fjerne neglelak med. De kan i princippet koges, men jeg vasker dem ved 60 grader, og har ikke lyst til at få eventuelle rester af neglelakfjerner i ansigtet. Glassene fungerer perfekt, og rondellerne ryger med hver fredag, når jeg vasker håndklæder.
Så altså: Har man mulighed for at få fingrene i nogle, så synes jeg virkelig, at man skal give det et skud. Og er man fiks på fingrene, er det verdens bedste værtindegave, for jeg sender Grethe en kærlig tanke to gange om dagen, hver eneste dag.
Tak, Grete <3
Ift til neglelakfjerner, så har jeg prøvet et købe en ” bøtte” i Matas hvor man skruer låget af og så sidder der en svamp med neglelakfjerner i som man drejer fingrene rundt i. Så sparer man rondelerne.
Den har vi også og den er supersmart til fingrene – men vi bruger stadig rondeller og fjerner på tæerne:)
Åh, det lyder skønt med oprydning på Fridas værelse! Jeg drømmer jævnligt om oprydning på mine pigers værelse, fordi de har SÅ mange ting, dimser og dutter. Og de kan også huske ALT. Jeg har derfor også mange gange tænkt på det med at rotere noget af legetøjet, men jeg ved bare, at det vil resultere i, at jeg glemmer det er der, og så falder jeg først over det, når de alders- og udviklingsmæssige er et andet sted😊 Hvad gør du for at huske det? Og får du det så gjort? Og har Frida selv valgt, hvad der er fremme og hvad der gemmes væk i en periode?
På forhånd tak😊
Katrine
Jeg tror måske, at tricket er, at man “gemmer det” et sted, hvor man stadig kan se det? Vi har et kæmpeskab, som af praktiske grunde står på Antons værelse. Han har tøjskab i den nederste del, og den øverste bruger jeg så til opbevaring. Men i og med, at jeg er i det hver gang, jeg lægger vasketøj på plads, så ser jeg bamser og dukker, hver gang, jeg åbner det.
Jeg satte et antal for Frida, som hun måtte vælge, og så fik hun selv lov at vælge derfra. Hvis dine piger har svært ved at lægge væk, kunne man måske lave et system, som giver mening for dem? Noget i stil med et klistermærke på kalenderen den sidste fredag i måneden eller lignende? På den måde føles det ikke som om, tingene er væk-væk <3
Ja, det var måske en idé med klistermærkerne. Selvom jeg nu godt ville kunne lægge noget væk uden de opdagede det med det samme, men på den måde er de jo ikke så involverede i processen. Måske det i virkeligheden handler om at prøve noget, for ind imellem tror jeg forhindringen er mental, fordi det måske virker besværligt, men når jeg samtidig jævnligt irriterer mig over mængden af ting/legetøj, de har, er det jo heller ikke gavnligt😊
Jeg har kørt nogenlunde samme princip i en del år efterhånden (mine piger er 11 og næsten 15, så det er ved at ebbe ud). Ved oprydning kommer en del ting og sager på loftet og værelset er overskueligt og mere indbydende (og lettere at holde orden på). Hos os har der aldrig været risiko for at ting blev glemt på loftet, for især den yngste har med jævne mellemrum plaget om at komme på loftet og gå på jagt 🙂 Reglen er så, at man må bytte. Kommer der noget ned skal der også noget op. For hende var det nærmest mere atraktivt end en tur i fætter BR 🙂
Jeg tror heller ikke, at bamserne får lov at hensygne i glemsel så længe Frida er ved roret😄
Jeg prøvede også de hæklede rondeller og de er for skrappe til min hud. For grove.
Til gengæld fandt jeg bomuldsrondeller i Normal til 37 eller 47kr for 10 stk. De sælges i en netpose til at vaske dem i. Jeg har købt tre sæt, da jeg glemmer at putte dem i sammen med håndklæderne. Så hænger der bare en vaskepose på en knage og så fyrer jeg dem deri når de er brugt. Så tørrer de der. De nye har jeg stående i et fint glas.
I øvrigt tak for de her indlæg. De er meget inspirerende og jeg har fået mange gode ideer i tidens løb…
Jeg har også prøvet den hæklede udgave og synes for det første de sugede absurd meget af produktet og også at de var for grove og ubehagelige at bruge. Nu syer jeg selv nogle, hvor bagsiden er indersiden af gammel sweatshirts (det der lidt bløde, fleece-agtige) og forsiden noget pænt (genbrugs)-bomulds-stof 🙂 Det fungerer perfekt, kan anbefales.
Jeg havde egentlig tænkt det samme, og de er mere grovkornede. Men de her er strikkede i ret tyndt garn, så de er mere fine i strukturen, end de tilsvarende hæklede, jeg har set.
Men nu, hvor jeg er gået over til genbrugsmodellen, bliver det helt sikkert den, jeg kører videre med, så jeg vil prøve at teste nogle i stof, når de her bliver for stive.
(Gad vide, om der er nogen, der har regnet på, hvor længe sådan nogle her mon holder? Altså, om miljøregnestykket går op på den lange bane, eller om det bare føles sådan?)
“vstrobdellerne” er også gode at give børnene med i bruserne når de er ekstra beskidte – de er gode til at skrubbe sand og jord af med.
P. S tak for at skrive de er en god gave, har diskuteret meget med mig selv om de er egnede til værtindegaver og lignende små gaver..
Sikke da en god ide! Jeg sad lige og tænkte, at det godt kunne være “endestationen” for de her, når de engang bliver for stive til at bruge i ansigtet; at de så næsten er mere velegnede til børnefødder?
Og jeg synes, de er perfekte. For det er sådan noget, de fleste gerne vil prøve af, tror jeg, men som mange bare ikke lige får sig sat ned og produceret. Hvis jeg var håndarbejdstypen, ville jeg købe en stak af de her glas (eller en håndfuld fine æsker i Søstrene Grene) og så ellers gå igang.