(M2020-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge har jeg:
1.
Fået besked om, at min arbejdsplads er omfattet af ordningen om lønkompensation, og at jeg dermed har løn frem til 09.06 og jeg kan ikke beskrive i ord, hvor stor en lettelse, det er.
2.
Taget mod til mig og tjekket min årsopgørelse og for første gang i.. en decade, tror jeg? skal jeg have penge tilbage.
Det kunne ikke være kommet på et bedre tidspunkt, og selvom de fleste af pengene bliver spist af det eftersmæk, jeg har fået fra Pladsanvisningen fra 2016, får jeg stadig omkring 1500 i hånden, hvilket er VÆSENTLIGT sjovere end at skulle lede efter dem i et budget, hvor man på forhånd ved, at de ikke findes.
Og det, som jeg næsten har mest optur over er, at det er min egen fortjeneste. For som jeg skrev om her, ringede jeg sidste år til Skat, fordi jeg var ved at blive sindssyg over at få en regning af ukendt størrelse smidt i hovedet en gang om året.
Jeg er stadig ikke sikker på, at jeg 100% forstår detaljerne men jeg har fået et par knapper at skrue på, så det ikke er fuldstændig random, hvilket resultat, jeg ender ud med, og da jeg nu alligevel var inde på hjemmesiden, ændrede jeg min forskudsopgørelse, så vi forhåbentlig gentager succes’en til næste år.
(Som ekstra bonus-hurra kunne jeg ved samme lejlighed konstatere, at jeg i år “kun” kommer til at betale 6000 kr. i renter i år, fordi jeg har afviklet så stor en bid af min gæld. Sidste år lød beløbet på lidt over 12.000).
3.
Har jeg været helt hysterisk med at bruge ALLE madrester, både på køl, frys og i skabe.
Alt det her covid-19 føles meget Tysken Kommer!-agtigt, og jeg kan mærke, at det bliver mig endnu mere magtpåliggende, at intet går til spilde.
Således blev de sidste jordbær minutiøst gennemgået, så de pæne dele, der faktisk var tilbage, blev skåret fra og spist på havregrynene, to gange har min aftensmad bestået af de rester, der ellers har levet en stille og ubemærket tilværelser bagest i fryseren, og vi har også et par gange fået rugbrød/knækbrød/grovboller til aftensmad, så pålægsresterne blev spist op.
4.
Har vi haft ‘Madkundskab’ på skoleskemaet et par gange, fordi jeg prøver at se karantænen som en mulighed for at gro lidt madkærlighed hos børnene, så jeg, når vi er ude på den anden side, får et bredere repertoire at operere ud fra.
Torsdag bagte vi pizzasnegle, og da dejen var lavet, tog jeg en klump fra, som jeg smed i køleskabet. Den fik lov at hygge sig i køleskabet natten over* (sammen med den ekstra produktion af tomatsauce) og fredag var der nem aftensmad i form af pizza, hvor jeg også fik resterne af fyldet til pizzasnegle brugt. (Hvorfor bliver man altid snydt af, hvor lidt, der egentlig skal i dem??)
5.
Fyldt indholdet fra en bøtte med hårkur/balsam over i en af de tomme beholder fra Urtekram (som jeg kan se, at jeg har købt tilbage i 2018) i erkendelse af, at jeg ikke får det brugt, når jeg skal stå og skovle det op med fingrene. Jeg har ikke noget at sætte fra på i mit bruserhjørne, og så bliver det noget knald med en dåse med skruelåg og en kæmpe overflade, der nærmest virker som en magnet på vand.
Nu er det fyldt over, så jeg kan bruge en smule som balsam, de dage, mit hår trænger, og bruge det som shaving gel til benene, nu hvor vi rigtigt skal løbe rundt i det offentlige rum og gøre os til.
*Hvis du kopierer ideen, er det vigtigt, at du tager dej fra og sætter det på køl, inden dejen sættes til hævning. Hvis først gæren er begyndt at arbejde, slår du den ihjel, hvis du midt i processen smider den på køl.
Jeg kan totalt relatere til øget madspilds-fokus, det føles som om det er ekstra nødvendigt disse dage. Eller også er det bare det eneste område, vi kan have lidt kontrol over 👍
Det kan sagtens være, at det er det sidste. Og selvom vi alle sammen har de mentale hænder fulde, så er der alligevel også bedre muligheder for at koordinere rester og få dem spist, når al social aktivitet er indstillet, og man derfor ikke lige ryger i en aftale med noget take away, eller pludselig ikke skal smøre madpakker, fordi gul stue skal til fødselsdag ved Conrad.
Jeg melder mig i koret af folk der tænkte “argh, Hvad nu med Lindas tidsbegrænsede ansættelse” da Covid viste sig grimme ansigt, og derfor også klappede mentalt i hænderne over at du både får løn og skal have penge tilbage i skat. Og i den ånd: det slog mig at vi pga denne hjemmeperiode skal huske at sætte kørselsfradragsdagene betragteligt ned for 2020 … Jeg har lagt det i kalenderen og gør det mandag.
Go #TeamBlogsbjerg
Jeg rettede det også, nu jeg alligevel var derinde:)
Og tak for alle de gode tanker <3 Jeg har godt nok også måtte holde tankerne aktivt væk fra at vandre ned af ‘hvad nu hvis’ vejen – men det er fuldstændig uoverskueligt, hvor store konsekvenser det her ender med at få, sådan rent samfundsøkonomisk:-/
Jeg blev helt oprigtigt glad over det med at du skulle have skat tilbage og punktet med løn. Det var bare sådan lidt som når man hepper på et sportshold og det hele er lidt op ad bakke men det så vender. Jeg hepper på jer!
Hvor er du bare sød – tak for hep!
Go #TeamBlogsbjerg! 😀
Jeg er så glad for at høre om gode nyheder ift til din økonomi. Du står på min, hvad skal jeg bruge 500.000.000 kr på-liste, når jeg vinder i Eurojackpot. Ikke pga din dålige økonomi, men fordi jeg gerne vil uddele nogle penge til jer, jeg læser på ugentlig basis som tak gennem alle de år jeg har læst med. Der er flere ens dig på listen 😉
Jeg spiller aldrig (fordi jeg er overtroisk med lige præcis det), men når jeg hører om de vanvittige beløb, man kan vinde i Eurojackpot, så er der altid lige en tanke, der når at stikke af, som glædestrålende udpeger alt det, man kunne gøre med så mange penge. Det ville være skønt, ikke? <3
Et spørgsmål der absolut intet har med indlægget at gøre:
Men læste at de tegnsprogs tolke der tolker alle pressemøderne på forhånd vælger en sprogkode.
Mit spørgsmål er hvad mener hun med en sprogkode?
Har googlet uden at blive klogere, for der virker det kun som om der er et sprog.
Der er relativ stor forskel på, hvordan man taler tegnsprog, hvis man er født døv kontra hvis man har haft et progredierende høretab over flere år. Sidstnævnte taler typisk et tegnsprog, der ligner talt/skrevet dansk mere, end døvfødte brugeres gør, simpelthen fordi man i den fase, hvor man har tilegnet sig sprog, har bygget det op omkring den danske syntaks.
Når man tolker for en fast bruger, f.eks. på en uddannelse, hvor vi altid er delt op i teams, så det er en håndfuld af de samme tolke, der kommer hver gang, ved man, om vedkommende taler tegnsprog, tegndansk, tegn til tale osv. Man tilpasser sin tolkning, så den passer til den sprogkode, brugeren har.
Men når man tolker store begivenheder, ved man typisk ikke, hvem der kigger med, og tolker man tv-udsendelser, ved man det jo af gode grunde slet ikke. Derfor er man nødt til på forhånd at vælge en kode, vel vidende, at man ikke kan ramme alle.
Giver det mening?
Hvor er det fedt, at din løn er sikret! Dejligt at høre gode nyheder i disse tider, hvor jeg virkelig skal have et solidt greb i min apokalypsefrygt, for at den ikke tager magten fra mig.
Og så en meget lavpraktisk kommentar – jeg har altid lavet langtidshævet brød ved typisk at lave dejen om aftenen, lige lade den komme igang med at hæve et par timer på køkkenbordet, så i køleskab natten over for at den ikke stikker helt af og vokser ud af skålen, ud igen om morgenen og så i ovnen. Jeg har aldrig oplevet problemer med at dejen ikke hæver fint.
Det giver fuldstændig mening tusind tak for svaret:)
Vi bruger også rester og lægger madplaner osv., men her bunder det også meget i, at vi forsøger at minimere ture væk fra matriklen mest muligt. Bliver spændende at se om de trods alt gode vaner vi skaber nu kommer til at hænge ved på sigt.
!00%! Jeg er godt nok også blevet MEGET interesseret i at komme så lidt som overhovedet muligt i nærheden af butikker. Fy for pokker, hvor det gerne snart må være på retur:-/
Os’ her! Vi har besluttet kun at handle én gang om ugen, det kræver en NOGET anden planlægningsgrad end vi er vant til. Og derfor: madplan. Vi lavede en liste for de næste 10 dage i fredags! (De sidste dage lidt mindre detaljerede dog, da der jo skal handles en gang mere inden de dage.) DET er altså Aldrig sket før.
Vi har lavet madplan i maaaange år, så for os er det ikke noget nyt. Men det er faktisk svært at huske at opskalere mængderne nu hvor vi alle sammen er hjemme hele dagen og ingen får noget, som vi ikke selv har tilberedt. Så siden lockdown blev indført har vi faktisk handlet MERE end vi plejer. Det er jo helt sort, så nu prøver jeg at købe ca halvanden gang så meget af det meste i fht hvad jeg plejer. Og ja, det er mest mig der udsætter mig for risikoen ved at gå i netto og Lidl, for jeg er hjemme 24/7 og er ved at bliver fuldstændig desperat for kontakt med andre mennesker – om så det bare er “hav en god dag” til en kassemedarbejder bag en plexiglasrude. Jeg er på samme tid ved at blive helt desperat af at være sammen med mine børn konstant (ja sorry, men det er jeg fandeme) og samtidig har jeg virkelig ondt af alle dem, der bor alene. Hold nu op, hvor må det være hårdt.
Hvis vi spiller vores kort rigtigt, Astrid, så kan vi forvandle dette til en mulighed for, at Lidl og Netto bliver udflugtsmål, som børnene plager mere om at komme med til, end diverse legelandsarrangementer og svømmehaller, når vi engang er ude på den anden side….
Jeg har overvejet at lave det til en matematikopgave: “her 100kr. Gå ned i Lidl og se hvor meget I kan købe. Og I skal have Alma med i klapvognen” = 30 minutters ro til mig. Men altså. De to knallerter på 6 og 8 ville røre ved ALT i butikken, prøvesmage bland-selv-slikket og Alma ville skrige som en besat over at være fastspændt i klapvognen. Det ville formentlig ende med langt mere ro end tiltænkt, fordi kommunen ville afhente børnene fra butikken (anholdt for at spise maden før den var betalt) og anbringe dem akut.
Spørg mig igen om en uge. Så er jeg formentlig villig til at løbe risikoen / gribe chancen… 🤯