Ørkenvandring

Jeg trænger sådan til at skrive om noget andet end covid-19 og livet i karantæne. Jeg trænger også til at læse om noget andet, og til at gå op i noget andet. Jeg er ved at kaste op over, at det er blevet omdrejningspunktet for alt, og at der ikke længere er brug for andre dele af hjernen end dem, der forholder sig til konsekvenserne af alt det her. 

Jeg gider ikke læse flere passivt-aggressive indlæg om, hvem det er mest synd for; de offentligt eller de privat-ansatte, jeg er træt af at høre, at folk, der brokker sig “måske skulle have tænkt over, at de ikke gad at være sammen med deres børn, før de fik dem”, og jeg er træt af at være træt af Aula. 

Jeg er slidt i sammenføjningerne af at gå og vente på noget, jeg ikke engang længere ved, hvordan ser ud, fordi opgørelsesmetoderne lader til at ændre sig dagligt.

Jeg er tynget af at bekymre mig for dem, jeg elsker, og over at det begynder at blive mere og mere forskelligt, hvordan lande og nationer tackler pandemien, for forskellige metoder og tilgange åbner for en snigende mistanke om, at *nogen* formentlig gør det forkert, og jeg hader, at det føles som en gæsteoptræden i Bird Box at være ude at handle.

Jeg er rastløs og utryg og jeg keder mig, og min hjerne er ved at brænde sammen over angstcirkler og tomgang. 

Men alt er sat på hold. Både i det store ydre og i det nære indre. Og det kan ikke undgåes, at alting skal placeres i mit verdensbillede på ny, fordi den ydre streg, der har omkranset verden som jeg kender den, er blevet visket ud og ingen endnu ved, hvordan den næste skal tegnes. 

Der kommer en dag, hvor vi skal snakke om noget andet. Forholde os til noget andet, læse om noget andet og tænke på noget andet, og hvor alle dage ikke føles som undtagelsestilstand og pauseknap.

I dag er ikke den dag – men den kommer.

Published by

39 Replies to “Ørkenvandring

  1. 100 pct. hørt! Lad dagen komme før end siden. Jeg holder ikke til måneder med mismod og frygt. Jeg vil leve igen!

  2. Jeg har det på præcis samme måde i dag. Det ramte mig meget det med at who mener det varer længe hvis ikke vi tester mere og at der er forskel på hvordan landende gør. Min plan er at hoppe i seng (den er ikke engang 20) med en god bog. Og INGEN nyheder i aften. På den måde kan jeg få lov at stikke lidt af når nu vi skal blive hjemme. Begge unger sover og der er ting jeg burde gøre men lige nu..kan jeg befinde mig i en anden tid og et andet sted en times tid eller to. Og følge en andens liv og problemer. En tid hvor problemerne er andre og ikke mine at stille noget op med. Det er ikke mig der skal være den voksne og stoppe konflikter, sørge for mad og skole,arbejde samtidig og bekymre mig om verdens og de nærmestes tilstand. Jeg skal ikke en skid bortset fra at se hvad der sker.

    1. Det er en god strategi.

      Jeg tror også, at noget af mit mismod handler om, at det hele ikke længere er helt så strømlinet fra myndighedernes side. At der begynder at være små kvæk i hjørnerne, og at det hele – igen – er noget, man kan have en holdning til, fremfor noget, der ligger en form for facit på?

      Jeg hører Her Går Det Godt’s coronaspecials. De lyder så dejligt normale, at det faktisk hjælper mig med at kapere det hele.

  3. Jeg lever på flere måder med uvisheden, for selvom at vi igen og forhåbentligt snart bliver “frie” ,så er det ikke slut for os, for min mand er uhelbredeligt syg af kræft og kan fortsat ikke tåle at blive ramt af Corona. Så selv når samfundet er tilbage til “normalen”, vil det ikke være normalt for os, vi skal fortsat tage forholdsregler. Men gud hvor jeg bare trænger til 5 min. alene, hvor Corona ikke er på dagsordnen!!

    1. Jeg har simpelthen sådan tænkt på jer, der har rigeligt på tallerknen i forvejen. For det er jo desværre ikke sådan, at det her styrer uden om dem, hvor buen i forvejen er spændt til bristepunktet – nærmest tværtimod <3

      Men de der 5 minutter…? Dem savner jeg godt nok også!

  4. Se “Red Table Talk” på fb med herre seje Jada Pinket. Og få forklaringen på, hvorfor din reaktioner er aldeles normale og sunde. Det gav i hvert fald lidt luft i mit lille hovede… og så lige tak for dig, her kan man altid rolig læse med!

  5. Kære Linda, det er helt okay at lukke ned for hele nyhedstrømmen og ikke forholde sig til andet end dine børn og det du orker lige nu. Jeg orker ikke bagkloge mennesker og WHO, jeg vælger at bevare min tiltro til myndighederne herhjemme.

    1. Jeg oplever faktisk, at det svinger meget for mig. Måske fordi vi efterhånden har været i det længe nok til, at man begynder at tænke over, hvad de forskellige tiltag betyder, og at se alternativer (og høre dem forklaret) andre steder fra. Det er noget underligt noget, for på den ene side er jeg de frie tankers største fortaler. Omvendt er alle tiltag også forgæves, hvis vi hver især begynder at gøre, hvad vi tror er rigtigt. Det er noget lort, at pandemien rammer med 3-4 ugers forskydelse, fordi bølgen på den måde skaber endnu mere fremmedangst, for når ét land først forstår alvoren, så er det næsten ikke til at holde ud at se næste sted på kortet være helt afslappede og nonchalante omkring det.

      Men jeg har besluttet, at jeg idag lader nyhederne få en pause. Det tror jeg, at jeg trænger til.

  6. Enig! Jeg er i gang med at lave en liste over hjemmesider, der skriver om noget andet. Har behov for at kunne “glemme” den her kaos situation og fortabe mig i noget andet (gerne noget underholdende. Ellers bliver jeg simpelthen for stresset og angst. Har I nogen gode forslag? Indtil videre har jeg Manrepeller, Blogsberg og intet andet på listen…
    Linda, skriv skriv skriv, du er en fornuftens stemme midt i det her vanvid. Sender dig kærlighed.

    1. Tusind tak, Marie!

      Jeg har ikke rigtigt noget at byde ind med, for jeg mangler dem selv, de der eskapisme-steder, hvor balancen mellem Angst, Alvor & Hverdagsliv faktisk giver overskud at læse. Det eneste, der gør mig en lille smule opløftet, er Her Går Det Godt og deres Corona-specials. De har humor og humør i behold, men formår at balancere det, så det stadig ikke ender med at blive fjollet og useriøst. Jeg elsker dem.

  7. Jeg er helt utroligt enig. Vi bor i Sverige, og det er så drænende konstant at bekymre sig om hvorvidt det mon er Danmark, der overreagerer helt vanvittigt, eller Sverige der er himmelråbende mangelfuld i sin håndtering af denne krisesituation. Så vi går svensker-kontra og har kørt vores eget løb siden Danmark lukkede. Vi tager samtlige danske forbehold på vores matrikel, og selvom samfundet udenfor (delvist) fortsætter med vinsmagninger og skoleudflugter til svømmehallen (!), så kører vi hardcore lockdown og hjemmeundervisning.

    Og så sorterer jeg groft i nyhedsstrømmen når jeg er online, for jeg kan ikke rumme så mange bekymringer og samtidig være noget for min familie. Så kan man jo altid diskutere om det er selvbeskyttende eller selvdestruktivt at handle på den måde…!

    1. Det må være nærmest hysterisk stressende at være i! Jeg tror, at det er verdens bedste strategi at undgå for mange nyheder. Jeg har besluttet at prøve det samme, for når man lige slukker for dommedagsprofetierne, så er det trods alt lidt lettere at finde glæde og trøst i forårsvejr og nogenlunde rolige morgener.

      Heja til dig, søde Kristina. Håber, I klarer jer smittefrit igennem.

  8. Tak fordi du forholder dig til det som et normalt menneske. Jeg er normalt flittig bloglæser, men i denne tider, gider jeg kun læse med hos dig, for det klinger bare voldsomt hult at skrive om ‘hverdagslykke’ eller ‘smuk keramik’ eller what not. Vorherre bevares. Hverdagslykke. Pff!

    1. Og måske er det noget med, at vi alle prøver at kapere det, som vi bedst kan? Men det bliver bare så nemt at mærke, hvad der i hvert fald ikke virker for én selv, når det hele er sat på spidsen. For jeg kan heller ikke med for meget ‘lad os glæde os over den varme kaffe og har du set min nye bluse?’ Men omvendt bliver det også bare tungt at traske igennem alle de mismodige betragtninger, som os, der tænker bedst på en blog, lægger op, fordi det er det, der fylder.

      Jeg tror, at internettet får en pause hos mig idag. Bare idag. Så ser jeg lige, hvordan dét føles <3

      1. Det har du helt sikkert ret i, og hvis man bliver opløftet af den slags, er det bestemt også bare med at omfavne det! Kan godt se min kommentar ovenfor lød lidt mere spids end den var tiltænkt 🙂
        God idé med ro på internettet!

  9. Ja, det er en sær dobbelthed. På den ene side hænger virusnheder mig ud af halsen, på den anden side kan jeg næsten ikke engagere mig i fx podcasts der er indspillet før det hele lukkede ned. Jeg prøver at læse lidt skønlitteratur hver dag, det er på en eller anden måde neutral grund. Og så, hang in there! Jeg har læst dine corona-indlæg men vist slet ikke fået sendt et kram i din retning. Jeg kan så godt forstå at det bare er for meget! This too shall pass!!!

    1. Det er PRÆCIS sådan jeg har det. At jeg hungrer efter afledning, men samtidig har virkelig svært ved at tage den ind, når jeg støder på den.

      Vi kommer igennem det. Allesammen. Og i mellemtiden er der bare så utrolig meget virtuel kærlighed i kommentarfelterne på de forskellige blogs i disse dage – det er værd at stoppe op og glæde sig over.

      Kram lige tilbage til dig.

      1. Jeg ved ikke, om det er noget for jer, men jeg synes P1s program Supertanker gør det godt på det punkt. De har daglige udsendelser i øjeblikket (og er selvfølgelig også at finde i f.eks. iTunes som podcast) med temaer som “Struktur”, “Epidemier i fiktion”, “Isolation” osv, men uden at det handler om konkrete tal og forholdsregler og farlighed.

  10. Jeg glæder mig til vi er på den anden side, men gad vide hvornår vi tør leve livet igen. Rejse uden forbehold, kramme, danse, handle. Og god vide hvor meget vi tager med videre. Bliver ‘carpe diem’ det nye, eller surdej, forrådskammer og mild reservation overfor verden?

    1. Jeg tænker meget over det samme. For ligesom med 9/11 har covid-19 også åbnet en dør til noget, vi aldrig tidligere har tænkt sådan rigtigt igennem. Nu er muligheden/truslen en del af vores verdensbillede, og det er umuligt at forudsige, hvordan det kommer til at forandre os😞

  11. Jeg synes corona sniger sig ind i alting. Forleden så vi “The Stranger” på Netflix (kan semi-anbefales), og det første jeg tænkte var, “kæft hvor står de tæt på hinanden!”
    Samtidig synes jeg vi lige nu er i en sær, vægtløs venteposition. Det er som om det ikke er HELT slemt endnu (set i forhold til det antal indlagte/døde vi åbenbart kan forvente), og dagene går jo med det ene og det andet. Os der ikke har ægte vigtige job er jo beordret ud på sidelinjen og her sidder vi så og …sidder. Det er en højst bizar tilstand at befinde sig i.
    Mange knus og virtuelle rødvinsglas!

    1. Det er simpelthen så vildt! Jeg sad og bladrede i reklamer hos mine forældre forleden, og i én af dem var et billede af en (stor!) familie, der sad bænket om påskebordet. Min reaktion var præcis den samme som din.

      Jeg gad nok vide, hvor længe der går, før vi vender tilbage til en form for normalt reaktionsmønster, når alert-fornemmelsen har lagt sig.

      1. Har en ildevarslende dr Jekyll/ mr Hyde-fornemmelse, hvor min personlighed og humør svinger meget mellem kølig og i mine følelsers vold i løbet af et døgn, nok meget afhængig af hvornår jeg er sammen med kiddos. Tak for dig, Linda. Du er både mit frikvarter og mit rum for eftertænksomhed

        1. Jeg kan også se, at min følelse af mismod og afmagt bliver forstærket de dage, hvor jeg ikke føler, jeg slår til, eller hvor det føles som om, intet vil lykkes. Det er der jo ikke noget mærkeligt i, men det kan stadig være virkelig svært at rumme, når det sker.

          Tak for dine fine ord – de betyder meget <3

  12. Hørt. Har en sær Groundhog Day-agtig følelse af at være fanget i en evig søndag. Måske man skulle se den igen..
    Knus og kærlighed herfra også. 🙂

    1. Den film gjorde mig fuldstændig desperat, så det er faktisk meget 1:1:-D

      Kram lige retur <3

  13. Når det her engang er overstået – for den dag kommer, selvom jeg tvivler flere gange om dagen – så vil jeg aldrig som I ALDRIG mere høre the “C” word.

  14. Vi skulle i dag have været i Musikhuset til vinsmagning, det er selvfølgelig aflyst.
    I stedet har vi lavet vires egen lillie private vinsmagning herhjemme. 🍷🍷

  15. Linda, du har sådan været i mine tanker, siden jeg læste det her indlæg. Og selvom du ikke spørger, så kommer jeg alligevel med et lille indspark. Min coronapanik er aftaget en del på det sidste, og det skyldes nok to ting.

    Jeg fokuserer på det, der er min opgave i det her – at vaske hænder, holde afstand og blive hjemme. Det er det, jeg har magt over og ansvar for. Men det, der ligger udover, det, der sker på hospitalerne og i andre lande, har jeg hverken indflydelse på eller magt over. Derfor sender jeg gode tanker afsted, og så giver jeg slip på det ved at trække mig fra nyhedsstrømmen. Jeg får Zetlands nyhedsmail og læser overskrifter, men jeg går ikke ind i dødstal osv eller tjekker dr.dk fanatisk, som jeg gjorde i starten. Det bliver jeg bare sindssyg af, og det gavner ingen.
    Den her giver måske ikke så meget mening for dig, men for mig gør den en kæmpe forskel. Jeg køber planter til min have og bruger tid derude. Nu er jeg også (blevet) havedame, så selvsagt nyder jeg det, men haven peger også altid fremad. Meget af det jeg gør, får jeg først for alvor glæde af næste sæson, næste år eller om endnu længere tid. Jeg er dermed ikke længere i ‘coronatid’, men i havetid, i naturens tid, hvor alting altid er i gang med at leve, med at spire, at visne, at dø – for senere at spire frem igen. Giv det et forsøg ❤️

    1. Jeg oplever også, at det hjælper at forholde mig til ting, der ligger langt nok ude i fremtiden til, at vi (forhåbentlig) er på den anden side af alt det her. Der er håb i at forholde sig til fremtiden.

      Jeg tror også somme tider, at det er summen af det hele, der får underlaget til at knage faretruende. For på nogle tidspunkter kan jeg godt være i blot at blive ved med at sætte den ene fod foran den anden, og vide, at jeg gør alt, hvad jeg kan. Men det kan skifte på et sekund, og det bliver altid værre, hvis jeg er overvældet af alt det lavpraktiske. Det er jo egentlig ikke så underligt, men det er stadig svært at være i, selvom jeg godt ved, hvad det handler om. Måske fordi man mangler de pauser, som afledning i form af arbejde, socialt samvær eller oplevelser giver?

      Men vi kommer igennem det. På den ene eller den anden måde. Og på den anden side venter haver og mennesker og nye årstider <3

  16. Du får lige et lille pip mere fra mig fordi min fagforening sendte en mail ud hvor der var nogle gode råd og forklaringer i forhold til at finde balancen. Det var en erhvervspsykolog der havde skrevet dem men f.eks. skriver de at denne situation minder meget om andre krisesituationer hvor der er mange følelser og nye følelser og det tager tid at navigere i det.
    Der er også pointen med at negative følelser varer længere og er mere intense end positive og det derfor kan være svært at skabe balance i det.
    Helt konkret anbefaler de rutiner,realistiske forventninger og så netop at gøre noget for at fokusere det positive og lukke lidt ned for negative input hele tiden.
    Og ja det er virkelig meget lettere at sige end at gøre men det hjalp mig lidt det der med at reaktionerne med at det negative kommer til at fylde for meget og at der er så mange følelser er helt naturlige.
    Stort kram til jer! – på afstand..som altid på denne platform

  17. Det er en virkelig fin betragtning, det med, at det negative naturligt fylder mere. For det er måske også derfor, man somme tider har det, som om, man er ved at drukne? Og særligt fordi det hul, man falder i, når alle de “små” ting driller, pludselig er meget dybt og ukendt.

    Stort kram lige tilbage. Og tak for altid at engagere dig i debatten <3

Skriv kommentar:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.