M2019, uge 30

(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge har jeg:

1.

Haft idiot-motorik, og derfor smadret flere glas end hele sidste år tilsammen. Det sidste smed jeg meget dygtigt ind i den Le Creuset bestik-krukke, jeg bruger til min opvaskebørste, så jeg slog en stor flig af kanten. Jeg var allerede ved at gro en hovedpine på størrelse med Kina, da jeg kom i tanke om, at jeg har en magen til, som jeg har grydeskeer osv. til at stå i.

Og den står i et hjørne.

De kalder mig problemknuseren.

2. 

Givet hver af børnene deres egen travel-size sæberefill i silikone. (Silikone, fordi det gør dem bløde, og man derfor kan få sæben ud, modsat dem i hård plast, hvor sæben bare kigger hånligt ud på dig fra sit sikre skjul indeni). Der kan være omkring 1/2 dl. sæbe i, og den får de med, når de bader. Jeg vil meget gerne fremme selvhjulpenhed, men jeg var ved at gå til over at se dem hælde adskillige liter sæbe lige ud i afløbet, fordi de almindelige sæbeflasker (hvad kalder vi dem? Flasker? Beholdere?) er svære at styre med små, våde hænder. De gange, jeg har forsøgt mig med pumper, har jeg måtte sande, at det simpelthen frister for meget til at løse problemet #Skumfest.

De her er geniale. De kan vaskes af, genfyldes i det uendelige, OG jeg kan faktisk bruge dem, hvis vi skal afsted på en forlænget weekend. 

3.

Hver eneste morgen re-arrangeret mit køleskab, hvilket jeg har gjort hele ferien. Når vi alle 3 er hjemme, er vi i køleskabet 7000 gange oftere, end vi plejer at være, og alting bliver flyttet rundt og op og ind bagved og ud på hylder i lågen, hvor det ellers aldrig står, fordi der skal være plads til koldhævet dej/vandmelon/kolde drikkevarer. 

Her oplever jeg en af de få ulemper ved at have skåret drastisk ned på mit poseforbrug: Jeg har køleskabet FYLDT med plastikbøtter, og jeg kan ikke se, hvad der er i dem. Det kræver en ekstra indsats, når rytmen er fuldstændig brudt, og vi er på ture, spiser ude og har gæster i én pærevælling. 

For mig kræver det, at jeg er ekstra løs ift. madplan, og planlægger fra dag til dag, men det fungerer stadig bedre, end at handle til flere dage og stresse over, at jeg skal nå at have tingene brugt, hvis vi ændrer planer.

Jeg besluttede ret tidligt i ferien, at det ville være fint at tømme fryseren, så derfor har rutinen på hjemmedagene været: Hvad jeg har i køleskabet, der skal bruges, og hvad har jeg i fryseren, det kan sættes sammen med. 

Det er måske nemmere at illustrere hvad jeg mener med konkrete eksempler, så de sidste par uger har jeg f.eks. stegt en spidskål og spist den som tilbehør til en rest bolognese, smidt hytteost i dejen til de koldhævede boller, bagt pandekager med koldskål i stedet for mælk, syltet rødløg til mig selv og min søde mor, lavet risengrød af datomælk og den sidste sjat grødris, der lå og gemte sig i et hjørne, og ladet børnene bage pizza med diverse rester af chorizo, pølser og revet ost.

4. 

Været i Legoland hele to gange, hvilket betyder, at vores sæsonpas nu længe hqr tjent sig selv ind. Vi har gennem tiden haft årskort til en del forskellige ting, og jeg må bare indrømme, at det ofte har været spild af penge, fordi vi aldrig nåede afsted igen. Det irriterer mig helt enormt, og derfor er jeg i dag blevet lidt tvangshysterisk med at holde hus med, hvor meget vi får dem brugt, når vi, erfaringen til trods, vælger at købe dem. Det har vi gjort med de her, og det gør mig glad.

Published by

27 Replies to “M2019, uge 30

    1. Nej, intet link, men de er købt i Søstrene Grene. De står ved den sektion, hvor de har deres badeværelsesgear, og man kan få dem i flere størrelser. De er rosa, støvet grønne eller beige, og ca. en tommelfinger høje:)

  1. Ferie udfordrer lidt da alm. Rutiner på godt og ondt. I denne uge har jeg først været overrasket over at der var mad på en 1,5 times flyvetur. Dernæst spurgt stewardessen om de bare smed bestikket ud. Det var sådan noget hårdt plastic-bestik. Og det bekræftede hun. Da jeg sagde at jeg så tager det med for så kan vi godt bruge dem til en skovtur. Og så smilede hun og sagde at ja det kunne man nemlig sagtens. Lidt senere kom hun så med 4 sæt mere- helt urørte. Pakket fint sammen i servietter med papbånd om. De ville være røget ud sammen med den resterende mad så det var faktisk fint tænkt af hende.

    1. Hvor er du god!! Og 1000 point til hende for omtanken. Når det nu endelig skal være, er det godt fodarbejde at tvinge lidt ekstra gavn ud af engangservicet.

      1. Det var det jeg tænkte. Selvom jeg godt er klar over at flymad (og flyveture) jo ikke ligefrem er miljøvenlige. De delte dog brød ud for sig selv så det ikke var pakket ind for sig selv f.eks.så er der virkelig meget emballage forbundet med det

  2. Det er med sæsonkort som med jeans: hellere 1 god end 3 semi-gode. Vi fik aldrig rigtig brugt sæsonkort til Tivoli mere end 2-3 gange på et år (5 hvis det gik højt), så det er droppet. Tim gengæld har vi været i Zoo otte gange på to måneder (med medbragt mad). Vi er på fornavn med dyrene efterhånden og sæsonkortet er for længst tjent ind – det er en megagod følelse.

    1. Et meget fint billede:) Og jo mere man bruger et årskort, jo nemmere er det også at bruge igen, ikke? Man er up to speed med, hvad det er smart at pakke, hvad man kan undvære og det har været en god tur, selvom man kun har nået 10% af det, parken/haven/stedet har at tilbyde, fordi man ved, at man bare napper 10 andre % næste gang.

  3. Vores bedste tips til Legoland turen:
    Madpakke med hver gang, og så en is tilsidst – på vej UD, som hyggelig afslutning på dagen. Virkede helt fænomenalt!

  4. Åh, Linda 🙂 Udover at jeg altid og hver eneste gang elsker alt, du skriver, så elsker jeg også, at du har haft så lang ferie nu, at du benævner spidskål med fælleskøn. Det må vist være et vestjysk fænomen 😉
    Og så ved jeg heldigvis, du kan tåle, at jeg påpeger det (ja faktisk tror jeg, du forventer det).
    Kh Anne F. (pedantisk sprognørd #2)

      1. Neeeeeeej, det er et korrupt system, der finder på det der! Don’t listen to them … La, la, la, la. Du må ikke gå over på den mørke side!
        (Helt alvorligt: Skal vi så også sige “en hvidkål” og en “blomkål”? Vi er enige om, at det hedder spidskålen osv., hvis vi taler om en hel mark, fx: Er der gået møl i spidskålen? Men EN spidskål? Jeg er klar over, at ET spidskål er en afledning af et spidskålshoved, som du pointerer – men er vi så ude i, at spidskål kun færdes i flertal (benævnt spidskålen)? Og at det i ental altid hedder et spidskålshoved? For det andet er da helt forkert i både øjne og ører (på mig i hvert fald). Jeg slipper den ikke her – det må efterforskes!).

        Argh! Kh Anne F.

        1. Hahaha – kål-gate! Vi har en nyt medlem i elastik/kompliment-klassen:)

          Giv den gas, Anne:-*

  5. Nu er det jo nok lidt sent fordi plastikbøtter holder nærmest evigt, men jeg har Sistema bøtter fordi de nemlig er gennemsigtige. Og så har jeg en ikke-opfyldt drøm om at have forskellige formål med forskellige hylder, fx pålæg og smør på én hylde, rester på en anden osv osv. Min mand kigger underligt på mig og forstår ikke hvorfor jeg gerne vil bruge energi på at optimere fordelingen i køleskabet når jeg samtidig ikke har noget problem med det knæhøje lag af legetøj, der flyder på stuegulvet…

    1. Åh Astrid, du min sjælefrænde! Det er min STORE, uforløste drøm at have hylde-system i mit køleskab, og jeg prøver faktisk, fordi jeg – indtil videre – er den eneste, der færdes i det. Men hver gang jeg har fået etableret den form for orden, som mit hjerte længes efter, så kommer der en idiot-melon eller en 2 liters sodavand og ØDELÆGGER DET!

      Holder sistema tæt-tæt? For det har været derfor, jeg har valgt Tupperware. Det er indtil videre det eneste, jeg kan smide i en taske, uden at frygte, at der løber saft osv ud af det, men så vidt jeg kan se på hjemmesiden, laver de ikke noget, der er gennemsigtigt.

      1. Hvor er det skønt med online sjælefrænde! Og jeg er nået så langt i planlægningen af mit drømmekøleskab (I know. Det er fucked up.) at jeg tænker at der skal være en art overflow hylde til store ting såsom meloner (når de nu skal til at lave genmodificeret mad, så kunne de passende starte med at lave firkantede meloner), dejskåle osv. Med i min drøm er et gigantisk amerikanerkøleskab, som kører på mine drenges overskudsenergi.

        Ja, det gør de, fuldstændig tæt. De fylder af helvede til i skabene fordi bøtter i samme størrelse ikke kan stables, men til gengæld kan de så pakkes virkelig godt, når de er fyldt.

  6. Jeg er med på holdet af plastbøtter, og Jeg synes, at de Systema vi har i huset holder helt tæt. Til køleskabet synes jeg, at Contibøtter er gode. De er gennemsigtige og bliver brugt af kokke. Det er faktisk også den type bokse bland-selv-slik bliver leveret i, så man kan altid få en stak gratis, hvis man kan leve med reklamer for labre larver o.lign. Bøtterne kan stables. De lever ikke evigt, men de er virkelig gode i køleskabet hos mig 😉

    1. Dem har jeg haft en ordentlig stak af, men jeg oplevede dels problemer med, at de flækkede, når de havde været vasket 5-10 gange, og så synes jeg, at lågene er dumme i opvaskesmaskinen, fordi kanten ikke er glat, og de derfor tager 100 år om at tørre. Jeg ved ikke, om det var de falske af dem, jeg havde fat i, men jeg er helt enig i, at ift. at stable dem, er de geniale. Så måske det handler om, hvordan man bruger sine plastikbøtter? For hvis man har tingene til at stå i dem i lang tid (f.eks. pasta, ris osv), så er det jo ligemeget, at de er lidt bøvlede at vaske af. Men jeg hælder i og fylder over i ét væk, og så bliver det lidt træls, når de kommer op at skændes med opvaskemaskinen:)

      1. Jeg er helt enig i, at de langt fra holder godt. Men jeg blev enig med mig selv om, at det var en god idé, når jeg kunne bruge bokse 5-10 gange, som slikpusheren ved siden af ældstens skole bare smider væk 😊

  7. Gammel læser – ny kommentator.
    Så først: Tak for de gode, relevante og kloge ord du med rund hånd drysser ud over os.
    Dernæst: Skriv på bøtterne i køleskabet med en Posca-pen – det går nemt af. Eller med en vandfast på et stykke tape. Af samme grund “bor” tape og penne i køkkenskuffen. Det har reddet en del rester (især fra fryseren) her på matriklen.
    Hep og hej.
    /Anne

    1. Velkommen i kommentar-båsen:)

      Det er et godt tip; jeg har indtil nu brugt en speedmarker (når jeg husker det) men er gået lidt væk fra det igen, fordi det ikke går af i vask. Jeg har en stak Posca-penne et sted – sådan nogle til at tegne på sten med? Kan de bruges?

      Tak for tippet, for roserne og fordi du læser med.

      Kh

      Linda

  8. Hej Linda
    Medmindre kvinden med solbrillerne på dit billede af børnene har givet sit samtykke til, at du må poste hendes ansigt på din side, så har du faktisk pligt til at sløre det.

  9. Posca-opfølgning. Ja, dem man bruger til sten (men lav lige en test på egne bøtter). – Og ellers speedmarker på tape.
    /Anne

Skriv kommentar:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.