M2019, uge 17

(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget)

I den forgangne uge har jeg: 

1.

Været i Lego House med børnene. Vi har været så utroligt heldige at få entre-billetter i forsinket indflyttergave, og vi var afsted i dag. Tilfældigvis kører Lego House et introtilbud lige nu, hvor man kan opgradere sin billet til et årskort for 100 kr. pr. mand, og det valgte jeg at gøre, nu hvor vi havde fået et økonomisk forspring i form af betalt entre. Det betyder, at en del af sommerunderholdningen allerede er på plads, og det er fedt. 

Som en ekstra bonus syntes hverken børnene eller jeg, at maden var et hit. Konceptet er ellers  skidegodt: Man bygger sin bestilling i Lego, og det er faktisk ikke fordi, det er galt dyrt, men man SKAL vælge et bestemt antal dele til sin menu (for ellers kan menuen ikke scannes), og det betød, at vi var tvungne til at bestille mad, som jeg på forhånd vidste, at børnene ikke ville spise. (Og jeg havde fat i personalet, fordi #madspild. Der var ikke at gøre). Men på plussiden betød det, at børnene ganske af sig selv, da vi kørte hjem sagde: “Mor, kan vi ikke bare tage madpakker med næste gang?” og hvis det ikke er en milepæl, så ved jeg ikke, hvad er.

2. 

Glædet mig over, at vi er sådan en familie, hvor man godt må snakke om gaver på forhånd. Også de gaver, der ikke er helt officielle, som f.eks. påskeæg.

Min mor spurgte for et par uger siden, om der var påskeæg, som børnene særligt ønskede sig, fordi chokolade koster det hvide ud af øjnene, og man derfor gerne vil være bare nogenlunde sikker på at give noget, de kan lide.

Jeg var fræk nok til at spørge, om ikke de bare måtte bede om et kinderæg og en håndfuld småmønter i et pap-æg, så de havde lidt lommepenge at tage med i Lego-house i dag, og heldigvis var svaret ja. I skrivende stund ligger Anton og sover med en lego-hotdog-bamse i armene, mens Frida hele aftenen har sippet én ml vand ad gangen af sin funklende nye Lego Friends vandflaske, og det slår discountæg i cellofan med 10.000 km.

3.

Været i T Hansen med pærerne til mine forlygter på bilen, som der er 4 års garanti på, men som kun holder et år eller halvandet i min bil. Det er 4. gang, jeg bytter dem inden for garantien, så bare for at sige, at det kan være en rigtig god ide at give lidt mere for pærerne, for så bliver det én gang, man har udgiften, og derefter kører man gratis. (Og holder de i 4 år, har man jo også sparet en del, så det er virkelig win-win). 

Jeg føler det altid lidt nærigt, når jeg bytter varer, som jeg har haft i brug, men jeg øver mig i at huske (som vi også har snakket om før) at det ikke kun handler om pengene, men også om at sende et signal til producenterne om, at vi ikke længere er interesseret i køb-og-smid-væk, men faktisk har en forventning om, at pris og kvalitet hænger sammen. 

4.

Lavet en formidabel suppe af rester, som jeg skriver opskriften på her. Ikke fordi jeg tror, at I har det samme i fryseren, men bare for at give lidt inspiration til, hvad man kan bruge rester til:

3 triste bagekartofler

2 porrer, der har set bedre dage

4-5 dl. vand

1 bouillonterning m/kylling

1/3 bæger Philadelphia m. sød chili (rest fra fryseren)

1/2 bæger creme fraiche (rest fra fryseren)

1 dl. hytteost (rest fra fryseren)

3 spsk. revet cheddar (rest fra fryseren)

Salt, peber og muskat. 

Grøntsager renses og skæres i mindre stykker. Svitses i en gryde ca. 3 minutter. Dækkes med vand og bouillon. Småkoger ca. 20 min. Alle fryserester smides i, det hele blendes, og suppen lunes. (Må ikke koge, så skiller den).

Published by

7 Replies to “M2019, uge 17

  1. Tak for tip om pærer til bilen. Men altså, er du så rå at du simpelthen skifter dem selv? For jeg har ikke evner eller fantasi til andet end af køre hen til en mekaniker og få dem skiftet – og betale :-/ men måske man burde fatte mod?

    1. Desværre! Morfar er vores faste bil-mand. Men jeg tror, at jeg ville forhøre mig, enten hos mekanikeren ift. at der findes pærer med 4 års garanti, og hvis man betaler for arbejdsløn, så bør man vel være omfattet af en eller anden form for garanti? I hvert fald de lovpligtige 2 år? Og jeg spekulerer også på, om Skorstensgård biler måske har nogle gode aftaler? De fylder olie og sprinklervæske på gratis, hvis man får lavet service på bilen hos dem.

      Alternativt skal man forhøre sig i den lokale FB-gruppe? Om nogen mod symbolsk betaling ville være fast pære-mand?

      1. Jeg er selv først lige blevet bilejer, så jeg kan ikke være et stort orakel MEN jeg bliver bestandigt imponeret over, hvor meget hjælp der er at hente på Youtube, og vil helt klart forsøge mig selv, før jeg kører ud og betaler, hvis pæren går. For der er tit guides helt ned på den enkelte bilmodel, og ofte rigtig pædagogisk vist. Bare hvis I tør 🙂

  2. Jeg mener altså også Lego house har fine steder hvor man gerne må spise sine madpakker.
    Vi gør også det med at de får et mindre æg (eller nogle af de små) og så et eller andet andet fordi de simpelthen ikke kan nå at spise alt det chokolade inden det bliver træls(enten fordi der er grænser for mængden af halvårlig chokolade de kan indtage eller fordi det bliver snakket af varme fingre) hvis de får et større. Det er et stort hit på den måde. Vi har købt et større papæg sidste år som de så får påskeæg i. Sidste år var det perler og perleplade (og så et mindre chokoladeglasur eller lign). Så er der noget aktivitet til påskedagene.

    1. Der var masser af borde, hvor man kunne spise madpakker, så det bliver helt sikker det, vi gør, næste gang. Jeg havde bare lige brug for at se det, før jeg kunne vurdere, om det var et sted, der egnede sig til medbragt mad:)

  3. Jeg gør det samme, som du gør med pærerne. Tidligere var vi alt for dårlige til at gøre brug af garanti, fordi vi bare tænkte “ja, det er jo hvad man kan forvente af et par sko til 139 kr”. Men forleden kiggede jeg på vores 3½-åriges sko, som var købt for 2 måneder siden – og de var helt slidt igennem på snuden, krakeleret på siderne og lignede et par 3. generations arve-sko.
    Så jeg gik ned i Deichmann med dem, og fik uden det mindste fuzz modregnet de 139 kr som de havde kostet, i et par nye sko (som var en størrelse større, fordi de jo vokser som ukrudt, sådan nogle børnefødder).

Skriv kommentar:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.