M2018, UGE 47

(Læs forklaringen på M2018-konceptet her)

I den forgangne uge har jeg:

1)

Hørt 10 afsnit af podcasten “A slob comes clean”, som både Karoline og et par af jer derude har anbefalet. Podcasteren (hedder det det?) er en kvinde, der efter hvad jeg kan dømme, falder i kategorien lige i mellem  “rodehovede” og “hoarder”, som i små 30-minutters bidder fortæller om, hvordan hun forsøger at skabe et liv med mere overbliv og mindre rod. 

Umiddelbart lyder det ikke som noget, man kan blive inspireret af, med mindre man selv bøvler med præcis den samme udfordring, men det oplever jeg alligevel at blive, fordi hun i sin proces kommer gennem mange af de samme arke-overvejelser, som jeg genkender fra mit eget liv. Både dem, jeg er stødt på i det snart-forgangne år, men også dem, jeg har kæmpet med på andre områder af mit liv, når jeg har ønsket at ændre på noget. 

Den er lidt amerikansk, og jeg er bedst til at tage et enkelt afsnit af gangen; ellers bliver det massivt med gentagelserne af sponsor-aftaler, og hvilke sociale medier hun er at finde på, men napper man et enkelt afsnit hist og pist, er det god og brugbar underholdning. 

2)

Snakket med en vordende mor om, at der er rigtig mange babyting, man godt kan få lov at låne af venner og bekendte, så man kan vurdere om barnet er til slynger/vikler/kugledyner/løbecykler/osv, inden man farer ud og køber det. For nogle mennesker vil det være helt oplagt, mens andre nok er mere

Måske er hun gået lige hjem og har købt sig i gulvet på ønskebaby.com – men måske er hun ikke, og måske snakker hun med sin mødregruppe om det, og så er der da, i hvert fald i teorien, mulighed for, at jeg har nudget lidt til en mere bæredygtig tilgang til projekt baby. 

(Herfra handler resten af indlægget om mad, så hvis man er ligeglad med det, kan man bare liste ud og drikke kaffe i stedet for at læse videre)

3)

Ryddet op i min fryser med det erklærede mål at lægge en plan for at få brugt det, jeg bare bliver ved med at flytte rundt på. Jeg gjorde det for nyligt i mit køkkenskab, og det er nærmest perverst tilfredsstillende at få brugt de madvarer, der i månedsvis bare har været irritationsmomenter. 

Nedenfor vil jeg prøve at skrive, hvad jeg har brugt og til hvad. Jeg er med på, at ingen af jer sidder med præcis det samme indhold i skabene, men det her er tænkt som inspiration til processen og ikke til resultatet. 

Jeg har lavet en regel med mig selv om, at når jeg anvender de madvarer, som er svære at få brugt, så er det ok, at jeg ikke bruger det *hele*, og at der i den forbindelse kan være et vist spild. Fordi jeg normalt er god til at undgå det, har jeg besluttet, at det er acceptabelt her, da alternativet ellers er, at jeg slet ikke får brugt den pågældende madvare. Tidligere syntes jeg, at jeg SKULLE bruge det hele, når jeg var i gang med at rydde op og ud, men det påvirker smagen ret meget, når man bruger 3 gange så meget mango chutney/pesto/ananas, som opskriften angiver. Det smager med andre ord ad helvede til, og livet er simpelthen for kort. 

Derudover er det helt fint, hvis jeg skal købe noget ekstra for at få en ret til at hænge sammen – så længe jeg bare bruger den ingrediens, jeg gerne vil udrydde, er det ok. 

Så. Med udgangspunkt i de ting, jeg fandt bagerst i køleskabet, fryseren og køkkenskabene, har jeg lavet følgende:

Pizza (pølser fra fødselsdagen, en rest chorizo, 4 rester revet ost, samt en rest tomatpuré)

Pizza-horn (resterne af fyldet fra pizzaen ovenfor)

Indonesisk kylling (et glas mango chutney og en dåse ananas)

Burritos med ris og syltede rødløg (syltede rødløg og en rest frosne ris)

Morgenmadstopping (en halv pose svesker, et par abrikoser og en smule kokosmel kogt sammen)

Smørepålæg (kikærter, chili, hvidløg, lime)

Nybagte grovboller, serveret m/pesto (blandede kerner, pesto, den sidste rest tomatsauce og revne ost fra pizza-produktionen)

Mexicansk rod-sammen i stegeso (en pose butterbeans, alt godt-men-træt fra grøntsagsskuffen, en bøtte salsa med cherrytomater*, samt en skamfrossen kyllinge-filet)

*Nu vi snakker om mad, vil jeg virkelig, virkelig anbefale den her opskrift på burrito-bowl, som en af jer anbefalede i The Love Boat-indlægget. SHIT, det er godt. Jeg synes, at opskriften så sygt uoverskuelig ud, da jeg læste den, men når man ser videoen, er den faktisk til at gå til. 

Jeg har lavet et par små-justeringer, så den bliver lidt mere ‘jeg har to børn om benene, så det må godt gå lidt stærkt’-venlig:

A) Jeg steger en ordentlig omgang kylling og smider et brev fajita-krydderi i. Når kyllingen er færdig, tager jeg det fra, jeg skal bruge dén aften, og oster det. Resten fryser jeg i portionsstørrelser, og tilsætter så bare ost, når jeg luner kyllingen. 

B) Jeg laver rigeligt af bønnemosen. Den kan fryses, og smager fantastisk i alle typer burritos ( – og gør det muligt at skrue godt ned for eventuelt kød). 

C) Kan jeg finde en bakke færdig salatblanding på dato, bruger jeg den uden skam, i stedet for at snitte og hakke selv. 

Når ovenstående er lavet, betyder det, at man faktisk bare skal blande tomater og salsa, samt skive en avocado (jeg presser limen over avocadoen. Så kan jeg spise en halv og gemme resten til den efterfølgende dag, uden at den bliver brun) – så er man klar. Yum!