(Se forklaring på M2018-konceptet her)
I den forgangne uge har jeg:
1)
Haft gæster til frokost og stillet alle de uåbnede pakker pålæg på bordet med ordene om, at det hele måtte åbnes – men at der bare ikke var nogen grund til at tage hul på det, ingen lige havde lyst til i dag. De hverken slog korsets tegn for sig eller lignede nogen, der var parate til at melde mig til Emma Gad. Ud af 5 forskellige slags pålæg, var det kun 2 af pakkerne, der blev åbnet; de blev næsten spist op, og jeg slap for at stå tilbage med en masse åbne pakker, vi ikke kan nå at spise.
2)
Fyldt nescafe over i små ziplock-poser og taget med på job. Jeg må indrømme, at det her ikke så meget var pga. miljøet, som det var fordi jeg skulle tolke et sted, hvor kaffen er *så* dårlig, at den får motorolie til at virke som en delikatesse. De genbrugelige poser er valgt, fordi jeg altid er i transit. Somme tider tolker jeg samme sted hele dagen, mens jeg andre gange er på 3 forskellige lokationer i løbet af en dag. Det gør det *lidt* udfordrende at slæbe rundt på alle de platstikbøtter og termokrus, jeg i forvejen bruger, og vi behøver ikke føje en termokande eller et glas necsafe oven i.
3)
Købt låg til dåsesodavand. Mine børn er nærmest forelskede i Pepsi Max, og jeg køber derfor meget sjældent de store halvanden-liters flasker, fordi jeg simpelthen ikke gider de konflikter, der følger i kølvandet på min administrering og dosering. Men som enhver esbjergenser med respekt for sig selv, har jeg selvfølgelig et secret stash af dåser i en mørk afkrog af mit skur, som de kan få bevilliget en enkelt af ved særlige lejligheder. Men jeg har været træt af, at jeg ofte ender med at hælde halvdelen ud, fordi de ikke når at drikke det hele, og dåser, modsat flasker, ikke kan genlukkes – før nu, hvor jeg har fundet de her smarte låg (no spons).
Dels fungerer de som genluk, men derudover gør de det nemmere at drikke af dåsen, og det lille net-filter nede i betyder, at man kan have sin åbne cola stående udenfor, uden at hvepse, ulve og andet utøj forvilder sig ned i den.
Vi drikker ikke sodavand herhjemme (hellere vin :)), men når vi har gæster er det en fast del af opstillingen. Og ofte, efter en fødselsdag, endte vi med at hælde flere liter sodavand ud, fordi vi købte 2-3 halvanden liter, som blot blev åbnet og taget et glas af. Nu har vi kun dåse-sodavand, som bliver åbnet (og drukket af gæsten), og de uåbnede dåser står bare fint og venter til næste festlige lejlighed 🙂
Det giver mere valuta for pengene.
Sjovt nok har man aldrig samme problem med vinen, vel?:-D
Det er altid dejligt med overskud fra fester, der rent faktisk ikke skal spises op på nul komma dut – man kan jo altid fylde op løbende, som du pointere. Vi havde uendelige mængder alkohol, slik og chips, der heller ikke blev åbnet/hældt op på en gang tilbage efter min kærestes 30 års, fordi vi satte fire skåle på bordet først i halv fuld tilstand, som alle blev spist op næsten til fulde natten igennem, men uden grund til genfyldning (:
– A
Det er rart at finde små systemer i hverdagen (og til festen:)) der virker; min egen oplevelse er, at i takt med, at jeg fokuserer mere og mere på det her, så får jeg faktisk også lyst til at forbruge mere bevidst, forstået på den måde, at det ikke længere bare er noget, jeg forsøger at gøre med et bestemt formål, men simpelthen fordi det føles mere rigtigt ikke at “svine” med ressourcerne.
Det der med de uåbnede pakker med pålæg er da helt vildt smart. Så bliver frokostgæsterne også ‘nudget’ (eller guilt-trippet?) til at vælge det, der allerede er åbnet af nogle andre.
I høfligt selskab kræver det alligevel lidt ekstra store klodser at gå i mod strømmen, og hvis man inddirekte så skal forsvare sit pålægsvalg, og hvorfor det absolut skulle være den uåbnede rullepølse fremfor den allerede åbne pakke skinke, kan jeg godt se hvorfor der ikke blev åbnet ligeså meget pålæg. Og alle blev vel både mætte og glade alligevel, så jeg er HELT med på vognen her.
Vi snakkede faktisk om det, mens vi spiste, og blev enige om, at det måske også handler om, at man ofte er rimelig indifferent; man har ikke 80% mere lyst til noget frem for andet (og hvis man har, håber jeg virkelig, at man som gæst går efter det øjne og hjerte begærer), og så er de fleste alligevel så ressourcebevidste, at de automatisk tager det, der er åbent.