Nå, men jeg har ramt en af de perioder, hvor det er som om tilværelsen ikke gider samarbejde, og hvor tyngdeloven har måtte vige pladsen for Murphys lov. Irritationsmomenterne ankommer flokvis, og udviser samme tilbageholdenhed som pensionisterne i Netto, når Kasse 2 åbner, og jeg er ved at gå amok over det.
Forstå mig ret; der er tale om I-landsproblemer (er man meget skadet, når man først under korrekturlæsning opdager, at man har skrevet iLandsproblemer? #EtÆbleOmDagen), som ville fordampe på et øjeblik, hvis Et Virkeligt Problem manifesterede sig, men på en underlig bagvendt måde, bidrager det bare til selvhadet og det generelle frustrationsniveau, fordi jeg, udover at knalde hovedet mod mentale mure 24 gange i døgnet, også godt selv ved, at jeg er latterlig.
Den trofaste læser vil vide, at jeg tackler sårbarhed og svære perioder med raseri og rigelige mængder af kontrol og jeg har derfor kastet mig over Mapperne. Ja. Mapperne. Dem med stort M. Som indeholder alt det, der er så kedeligt, at man næsten begynder at græde ved tanken.
Jeg har bestilt tjek af mine forsikringer (hvor jeg havde den lidt mærkelige oplevelse at tænke ”Fuck, hvor billigt!” da jeg gennemlæste papirerne), jeg har bestilt møde med min bankmand, jeg har undersøgt alt, hvad der findes af vejhjælp, og sikret mig, at min er den billigste, jeg er gået to pakkestørrelser ned i tv, jeg har 4 svedende bilforhandlere i gang med at præcisere deres tilbud, jeg har tjekket op på vores dækningsgrad i sygesikring danmark, og jeg har ringet til forsyningsvirksomhederne for at spørge, hvorfor der står ”Udhus” på min regning. (Det kunne jo have været noget regeringsbestemt klassificering af en bestemt type huse i udkantsdanmark.)
Jeg har også sagt et samarbejde op, som længe har irriteret mig, og jeg er ved at undersøge, om jeg skal være sådan en, der går til cross fit. Rigtig cross fit. På den beskidte måde, i nedlagte fabrikslokaler på havnen. Jeg ved ikke, om jeg kan finde ud af det, og om jeg er stærk nok, men det lyder som om, det er en ok fornuftig måde at tæve raseriet ud af systemet på.
Skal vi aftale, at jeg lige vender tilbage, når jeg er blevet i lidt bedre humør?
Ok. Så sagde vi det.
Jeg synes, at du er sej og konstruktiv i din mulige indebrændthed.Måske på tide jeg også tjekker pensionsopsparing og forsikringer igennem…
AAAAAAAAAAA-hahahaha! Hvor er du god! Jeg kan rigtig godt genkende det med at "gå til biddet" med de virkelig, VIRKELIG kedelige gamle hengemte "to-do"-ting når man nu alligevel ER i en mentalt blodfattig periode i forvejen. Hold kæft hvor er det sjov læsning:-D Jeg håber virkelig du får nogle ting sat på plads og resten ud af systemet;-)
Du har lige åbnet mine øjne! Det er lige præcis dét jeg selv har rendt rundt og lavet de sidste par uger – og jeg som ellers hader at have noget med orden at gøre! 🙂
Jeg er meget utålmodig, og går og venter på afgørende nyheder, og nu er jeg satme begyndt at ordne ting i små kasser og støvsuge bag reolerne…
Jeg er virkelig glad for nu at have fået afklaret, at det er en midlertidig sindssyge-tilstand, og forhåbentlig går over når jeg ikke længere brænder indeni (på den trælse måde)…
TAK!
Gud, hvor sært – du beskriver HELT præcist, hvordan jeg har det for tiden. Synes, at alle kører lige ind foran mig i trafikken, at håndklæderne lugter på arbejde, og at der aldrig er mere minimælk til kaffen. Har lidt lyst til at give livet fingeren. Dejligt at høre, det ikke kun er mig, der har luksusproblemer.
Og jeg har sagt det før, men det skader vel ikke at skrive det igen: Hvor skriver du bare helt utroligt godt!!!
Anne
Vi kan også sige at du kommer over til Forstaden og klarer mine mapper. Er sikker på at din indebrændthed er et overstået kapitel. Tag du bare lille A med er sikker på at mine rollinger nok skal køre ham træt.og forhåbenligt kører han mine træt og så kan vi alle sammen sove godt bagefter.