Hvad du ønsker, skal du få

Når jeg falder over artikler og udsendelser, der hylder det alternative, springer skepsissen altid frem over hele min krop som et aggressivt udslæt. Jeg er meget lidt tilhænger af at lægge sit liv og sin skæbne i hænderne på noget, der kræver alt for mange krystaller.

Sjovt nok er der alligevel nogen af tingene, som giver mening for mig. Jeg ville f.eks. ikke være bleg for at lægge tarotkort, og har også gjort det, dengang jeg havde tid til at gå rundt og være heks. Ikke fordi jeg tror, at ånderne af for længst afdøde slægtninge svæver rundt i min stue og venter på lejligheden til at gøre mig opmærksom på, at jeg skal passe bedre på mine penge (hvis vi absolut skal gå igen, må jeg som tillidsrepræsentant insistere på noget mere meningsfyldt arbejde i efterlivet), men fordi jeg tror, at man ved at bruge billeder bedre kan få sin underbevidsthed i tale; at kortene kan virke fuldstændig ligesom Rorschach-kort, så øjet ser det, hjernen er klar til og har behov for at se.

Jeg er også stor tilhænger af, at man skal sige højt, hvad man gerne vil have. Ikke fordi jeg tror, at skæbnen sidder klædt ud som julemand, og venter på at få at vide, hvad den skal fylde i sækken, men fordi det gør det markant nemmere for din omverden at vide, hvordan de kan hjælpe dig, hvis muligheden opstår. Da jeg flyttede til Århus, så jeg en af de allerførste gange jeg var i byen, en fyr, som jeg synes var så fantastisk, at jeg havde lyst til sætte mig ned og tude over det. Og hvis jeg ikke havde fortalt det til alle, der gad høre det, havde min veninde ikke vidst det, da hun år senere endte med at have hans kammerat som kunde i sin salon. Og derfor var hurtig på fødderne, da han udbad sig en date, og svarede, at det ville hun gerne, hvis han tog sin kammerat med, som hun så ville sætte op med sin veninde.

Det blev en god sommer.

Og det er også sådan, det er gået til, at der siden mit indlæg i mandags er landet 3 mails med ”Without you” i min indboks, og at der et sted i Esbjerg slingrer en desorienteret, hjemløs mår rundt.

Har jeg sagt, at I er de bedste? Nej? Det er I.